På UNESCO’s Verdensarvsliste finder vi en optagelse der hedder “De hellige bjerge i de nordlige italienske regioner Piedmont og Lombardy” (Sacri Monti of Piedmont and Lombardy).

Det som optagelsen dækker over, er at der i den sene del af det 16. århundrede og i det 17. århundrede i området, blev opsat en hel del kapeller og andre kristne symboler, som et led i forsøget på at omvende kættere ved hjælp af voldsomme, følelsesladede fremstillinger af Jusu liv.

På især højdepunkter placerede man massevis af kapeller, hvori vi finder freskomalerier og tredimensionale malede terracottastatuer som skildrer Kristi liv.

Kristendom i Italien

Kristendommen blev under romerrigets Kejser Konstantin i år 312 en anerkendt religion, der havde forrang for andre religioner i Romerriget. I det 9. og 10. århundrede oprettede kirken De pavelige Stater i området omkring Rom. De pavelige Stater fik efterhånden stor politisk betydning, og magtkampene mellem paven og kejseren (den politiske stat) har præget Italiens historie op til nutiden. I Syditalien forsøgte araberne gentagne invasioner, og både Sicilien og Sardinien var i en periode omkring år 1000 arabisk område. De protestantiske strømninger i Europa bredte sig i 1500-tallet langt ind i Norditalien.

I 1861 blev den italienske stat samlet som én nation under kong Vittorio Emmanuelle II. Den katolske kirke har siden kæmpet mod det sekulære herredømme om den reelle magt over landet. Da landet blev samlet under én fane, nægtede den daværende pave Pio IX, at anerkende den sekulære stat, og han erklærede sig selv for fange i Vatikanet. Kampen, der herefter blev udkæmpet om det italienske folks hengivenhed, var en kompromisløs dyst om loyalitet.

Landets militære og juridiske magt var i hænderne på de sekulære politikere, men mod pavens våben var udfaldet langt fra givet på forhånd. Den hellige stol udgav en formel protest ”Non Expedit”, som forbød alle katolikker at deltage i det politiske liv. Kirkens våben i kampen var støbt af trusler om ekskommunikation (udsmidning) fra kirken.

Det var en kombination af folkets krav om politisk deltagelse og Mussolinis leflen for kirken, der i 1929 løsnede pavens lænker. Fascismen gjorde med en ny grundlov den katolske kirke til statsreligion. Til gengæld for Mussolinis genetablering af kirkens særstatus, fik Il Duce katolikkernes opbakning og stemmer. Kirkens magt blev på mange områder genetableret, og Vatikanet fik på ny adgang til magten i landet. Den kirke, der hidtil havde foragtet politik og sekulær livsførelse, ændrede strategi og dannede deres eget parti, Partito Populare.

Jesus taler om en sondring mellem den religiøse og den verdslige dimension; ”giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!” (Matthæusevangeliet 22,17). Men i praksis har det åbenbart vist sig umuligt at lave en skarp adskillelse mellem de to dimensioner. Den katolske kirke mener ikke, at religion er en privatsag – religion er en social og individuel pligt, og Gud hersker over både mennesker og samfund. Kirken har derfor altid set en forpligtelse i at engagere sig i politik. Også efter det katolske partis opløsning giver Vatikanet fortsat retningslinier for, hvordan katolikker bør stemme ved at angive bestemte partier eller personer, der deler kirkens basale ideer.

Italiens 20 regioner	De ni hellige “bjerge”

Sacro Monte

De ni hellige bjerge (Sacro Monte) i de nordlige italienske regioner Piedmont og Lombardy, dækker som nævnt over at man i et forsøg på at udbrede kristendommen, opførte kapeller og andre monumenter, klostre mv., relateret til kristendommen på ni “bjerge”. Reelt var der tale om at man tog ni steder, der i forvejen havde en spirituel betydning og søgte at transformere dem om til kristne (katolske) helligdomssteder. Dette gjorde man ved at opføre især massevis af kapeller, som man indrettede med figurer i stærke farver. Temaerne kredser om fortællinger fra såvel det Gamle som det Nye Testamente.

Sacro Monte di Varallo

Det første sted man gjorde dette var på et højedrag over byen Varallo i 1486. (l Sacro Monte di Varallo Sesia, i Valsesia dalen). Bag byggeriet stod fransikanermunken Bernardino Caimi og det han forsøgte var at genskabe en europæisk version af de hellige steder i Palæstina, der dengang var meget langt væk fra de europæiske kristne pilgrimme.

Varallo blev begyndelsen på en stribe af steder i området, hvor der blev etableret kapeller mv. Og således også starten på en ny kristen pilgrimsrute (the Sacri Monti pilgrimage route). I midten af 1500’tallet fik Galeazzo Alessi, af den nye dekan i Sacro Monte; Giacomo d’Adda, til opgave at bygge videre på Sacro Monte, således at dette ville blive til en “ideel by”. Skønt projektet aldrig blev færdiggjort nåede man dog at få opført 45 kapeller samt nogle kirker på højdedraget over byen Varallo.

Sacro Monte di Crea

Sacro Monte di Santa Maria, Serralunga di Crea – blev bygget i 1598 af Costantino Massino, prior i Maran klostret, der er beliggende på en af de højste punkter i Monferrato. De 23 kapeller, som er anlagt genfortæller historien om Jomfru Maria. Teracotto statuerne og freskoerne i kapellerne er lavet i det 16. og det 17. århundrede af kunstnere som Guglielmo Caccia og Nicola De Wespin – navne, der nok er de færreste bekendt.

Sacro Monte di San Francesco

Sacro Monte di San Francesco di Orta San Giulio – er bygget for at ære St Francis of Assisi og er anlagt på en klippe, med udsigt over byen Orta. Den blev bygget i 1590, øjensyneligt efter indbyggerne i Orta’s ønske og med støtte fra biskop Bescapè. De 21 kapellerne er anlagt langs en smuk rute, med masser af fantastiske udsigtssteder undervejs. Bag designet stod Padre Cleto da Castelletto Ticino.

Sacro Monte di Varese

Sacro Monte del Rosario di Varese – blev påbegyndt i 1604 efter initiativ af den fransikanske munk Giovanni Battista Aguggiari, der havde uddelt opbakning fra såvel kardinal Federico Borromeo som Pave Pius V. Stedet, der blev udvalgt var, som de fleste andre Sacro Monte steder, et sted, der i forvejen havde en spirituel betydning. Et sted hvor befolkningen ærede de gamle guder, vel at mærke, ikke kristendommen. Sacro Monte di Varese består af 15 kapeller dedikeret til mysterierne omkring rosenkæden (the rosary). Pilgrimme, der følger denne omkring 2 km lange rute, der hæver sig omkring 400 meter, bliver ført forbi meget smukke udsigtssteder.

Rosenkrans	Pave Johannes Paul II med rosenkransen

Sacro Monte di Oropa

Sacro Monte della Beata Vergine di Oropa – er tilegnet den første biskop i Vercelli, der døde i 374. Han byggede det første lille kapel hvori han anbragte en statue af Madonna, der var fundet i Jerusalem. Efter konsileratet i Trent blev stedet populært som destination for pilgrimme fra fjern og nær. Sacro Monte di Oropa består af 17 kapeller bygget over en periode på 150 år. Disse ligger langs en rute, der fører til det højeste punkt på Sacro Monte. 12 af disse kapeller beskriver Jomfru Marias liv og de resterende 5 er dedikeret til religiøse koncepter (San Fermo, San Luca, Cappella del Trasporto, Santa Maria Maddalena, Cappella del Roc).

Langs ruten finder vi foruden de 17 kapeller også en del kirker og bygningsværker til pilgrimmene. Følger man pilgrimsruten helt til toppen af bjerget Ma-crone, kommer man i 1250 meters højde til Valfarts-kirken Oropa. Også kaldt Sanctuary d’Oropa. (Sanctuary betyder asyl, helligdom eller fristed). Landsbyen Oropa er beliggende ca. 9 km. nordvest for den lidt større by (og bispesæde) Biella.

Santuario d’Oropa

Sacro Monte di Succour

Sacro Monte of the Blessed Virgin of Succour, Ossuccio – Dette Sacro Monte er smukt beliggende på en bakketop på den vestlige bred af Como søen. Her finder vi 15 kapeller i barokstil, opført mellem 1635-1710. Også dette Sacro Monte er dedikeret til rosenkransens mysterier. Kapellerne ligger alle langs en vej, der fører til et kloster. Dette kloster er dedikeret til Marias himmelkroning (The Coronation of the Blessed Virgin).

Sacro Monte di Ghiffa

Sacro Monte della SS. Trinità di Ghiffa – Mellem den sene halvdel af det 16. og det 17 århundrede blev denne Sacro Monte opført omkring en eksisterende helligdom fra 1591, der var opført til ære for den hellige treenighed. Kun 3 kapeller er opført, men den oprindelige plan var langt mere omfattende. Vi befinder os tæt på byen Ghiffa, på vestsiden af Lago Maggior. Dette Sacro Monte ligger dybt inde i en skov, men har dog en formidabel udsigt over Maggiore søen, langt nedenfor.

Sacro Monte di Belmonte

Sacro Monte di Belmonte, Valperga – Opførelsen af denne Sacro Monte, på toppen af Monte Soglio, begyndte i 1712 og blev sporadisk videreført indtil 1825. Også disse 15 kapeller er dedikeret til Rosenkransens mysterier. De er anbragt langs en rute, der fører igennem en skov. Ofte er udsmykningen i kapellerne ret identisk.

Sacro Monte di Domodossola

Sacro Monte Calvario di Domodossola – På et højdedrag med udsigt over byen Domodossola finder vi Sacro Monte di Domodossola. Dette sted blev fundet velegnet af fransikanermunkenen Andrea da Rho og Gioachino da Cassano, da de i 1656 skulle finde et sted at anlægge deres Calvario Sacro Monte. Vi finder her 15 kapeller, der er udsmykket med freskoer og teraccotastatuer, der fortæller om Via Crucis (Jesu vej til korsfæstelsen).

En forening med det lange navn “Riserva Naturale Speciale del Sacro Monte Calvario di Domodossola” blev i 1991 stiftet for at sikre den kulturelle, historiske og arkitektoniske arv, efter de bygninger vi finder på højedraget. Foruden de 11 kapeller drejer dette sig om slottet Mattarella fra det 6. århundrede, klostret Padri Rosminiani, helligdommen (sanctuary) SS. Crocifisso fra 1657, samt Oratory of the Madonna delle Grazie. (Et oratorium er egentlig et bedested eller et bederum. I musikalsk sammenhæng er et oratorium en stor komposition med religiøst indhold og med sangsolister, kor og orkester).