Jordstråler

Ved jordstråler forstås elektromagnetiske stråler fra jordens indre. Dem som tror på jordstråler argumentere for at der øjensynlig er sammenhæng mellem diverse sygdomme, især kræftsygdomme, og så mennesker der ofte befinder sig i felter med høj elektromagnetisk stråling – eksempelvis fordi de har deres seng placeret der.

Det som omtales som jordstråler er stråling, der stammer fra vandførende lag i undergrunden, kontinentpladernes gnidninger mod hinanden samt stråling fra det såkaldte Hartmann & Curry gitter. Når man generelt beskæftiger sig med menneskets påvirkning af elektromagnetisk stråling inddrager man endevidere ofte to andre hovedgrupper af stråling. Den ene, kosmisk stråling, stammer som ordet antyder fra den stråling fra universet, der trænger gennem jordens atmosfærde. Den anden, miljøstråler, stammer fra alle de elinstallationer vi omgiver os med i hverdagen; køleskabe, mikrobølgeovne, højtalere, tv, computere, kopimaskiner, højspændingsledninger, S-tog etc.

Stråling fra vandårer stammer fra vandførende lag i undergrunden. På vandets vej igennem undergrunden findes snævre passager, hvor vandet presses igennem og her opstår gnidningsmodstande med energier der stråler lodret opad. Jo større pres, der er på vandet, jo mere kraftig og skadelig er strålingen.

Hartmann og Currystråler stammer fra at jorden er omsluttet af to gitternet. Hartmann gitteret, der går i nord-syd og øst-vest gående retninger. Og Currygitteret, der går diagonalt på Hartmann gitteret, dvs. øst-sydøst og vest-sydvest gående retninger. Endvidere taler man om at der forekommer jordstråler fra alle de mange steder i undergrunden hvor to forskellige lag ligger og gnider op ad hinanden. Især de steder hvor de store kontinentalplader er i kontakt med hinanden.

Jordens magnetfelt

Jordens magnetfelt er skabt af elektriske energier dybt nede i Jordens glødende malmstrømme og strækker sig tusinder af kilometer ud i rummet. Jordens magnetfelt beskytter os mod partikler fra rummet. Hvis ikke Jorden var omgivet af et magnetfelt, ville energirige partikler fra rummet og solen hele tiden bombardere os. Nu sker det kun i mindre omfang. Man kan ikke se det usynlige magnetfelt. Men det er der. Ikke alle planeter er omgivet af et magnetfelt.

Partiklerne, der farer rundt ude i rummet, kaldes kosmisk stråling. Den kosmiske stråling er hele tiden med stor fart på vej mod os på Jorden, men Jordens magnetfelt afbøjer den kosmiske stråling, så strålingen skifter retning. Mange af partiklerne når derfor aldrig at ramme Jordens overflade. Baggrunde for dette er, at når en ladet partikel bevæger sig ind i et magnetfelt ændrer den kurs. Dette er ikke et særligt træk ved Jordens magnetfelt, men en generel naturlov.

Nogle af partiklerne i kosmisk stråling har så meget energi, at de kan skabe mutationer i vores celler. Mutationer medfører, at cellerne ikke fungerer på normal vis, og der kan for eksempel dannes kræftceller. Jo mere stråling jo større er risikoen for, at cellernes funktion forstyrres. Det er begrundelsen for, at sandsynligheden for liv, som vi kender det, er langt større på de planeter, der er omgivet af et magnetfelt- end på de, der ikke har et magnetfelt.

En atmosfære hjælper tillige på sandsynligheden for liv på en planets overflade, da den også stopper noget af den kosmiske stråling. Ud over at skærme for kosmisk stråling har der indtil videre ikke været nogen påvisning af, at magnetfeltet har nogen direkte betydning for os mennesker på Jorden. Og vi har tilsyneladende ikke en magnetisk sans.

Trækfugle er nogle af de levende væsner, der tilsyneladende har udviklet en magnetisk sans, så de udnytter Jordens magnetfelt. Teorien går ud på, at fugle har et slags indbygget kompas. Jordens magnetfelt har forskellig retning afhængig af, hvor du befinder dig geografisk. Derved kan fuglene navigere efter magnetfletet, når de trækker for eksempel fra Afrika til Skandinavien. Mange biologer mener, at fuglene indeholder et slags kalender- og kompasprogram, som betyder, at de på bestemte tider af året  trækker i bestemte kompasretninger.

Et andet dyr man mener benytter jordens magnetfelt er laksen, der foretager rejser på over 10.000 km fra de salte oceaner til indenlandske ferske vandløb, hvor de kommer op for at gyde i det samme vandløb, hvor de selv blev udklækket. Herefter svømmer de nye laks ud til oceanerne på lange rejser for at vokse op og ernære sig, inden de vender tilbage igen til det selv samme vandløb. Mange teorier om laksens orienteringssans er blevet foreslået. Seneste forslag er, at laksen kan sanse bitte små elektriske strømme, som Jordens magnetfelt skaber i vandet. Laksen kan måske på en eller anden måde navigere efter disse strømme, og altså dermed efter magnetfeltet.

Bakterier og havskildpadder bruger også Jordens magnetfelt. Bakterier, for eksempel i en sø, kan finde ud af at komme opad, nedad eller til siden ved at registrere magnetfeltets retning nede i søen.

En af de ting forskerne gerne vil vide mere om er, hvorfor Jordens magnetfelt hele tiden flytter sig i forhold til den geografiske nordpol. For tiden flytter den sig 10-40 km mod nordvest om året. I øjeblikket ligger den magnetiske nordpol cirka 1200 km fra den geografiske nordpol. På illustrationen til venstre kan du følge den magnetiske nordpols vandring i det nordlige Canada. Samtidig bliver feltet også svagere og svagere – og det kunne godt være et tegn på, at magnetfeltet er ved at vende helt op og ned på sig selv. Nord bliver til syd og syd bliver til nord – på computerberegninger kan man se hvordan, og fra geologiske undersøgelser ved man, at Jordens magnetfelt cirka en gang hver 200.000 år har det med at vende. Hvis du forestiller dig, at du for nogle hundrede tusinde år siden gik rundt på Jorden med et kompas, da ville kompasset vise, at nord ligger i retning af Antarktis – altså modsat af, hvordan det er i dag.

Størstedelen af Jordens magnetfelt ser ud til at stamme fra processer i Jordens indre kerne. Så det er sandsynligvis her nøglen til forståelsen af ændringerne i Jordens magnetfelt skal hentes. Kilden er elektriske strømme i det flydende lag i Jordens kerne.

Jordstråler og pendulering

Radiæstesi er et fint ord for pendulering og måling af Jordstråling med pilekvist eller andet redskab. Radiæstesi betyder “følsomhed over for strålinger”. Hvor stort et område dette begreb egentligt dækker over er meget omdiskuteret – men mange er overbeviste om, at der er noget om snakken og en hel del har allerede fået målt deres hjem for eventuel skadelig stråling fra Jorden. I visse tilfælde har man endda anbragt en antennelignende anordning for at beskytte sig mod strålingen.

Et pendul kan benyttes til at få svar på to ting. Det ene er om der er forekomster af vand, olie, mineraler m.v. under jordens overflade. Sådanne forekomster skulle ændre jordoverfladens magnetisme og denne ændring skulle visse mennesker være i stand til at registrér. Mennesket menes at være følsomt for elektromagnetiske svingninger ned til måleenheden 10 i minus 16 gauss, mens de fysiske apparater vi har til rådighed i dag kun kan registrere ned til 10 i minus 12 gauss. Man kan altså ikke fysisk registre jordstråler og det er således ikke muligt videnskabeligt at påvise deres eksistens.

Det bør tilføjes at pendulet for disse mennesker blot er et hjælperedskab. De vil være i stand til at opfatte disse ændringer uden brug af pendulet. Til denne kategori hører også svar på om der findes de såkaldte jordstråler. Til at lokalisere disse benyttes ofte de såkaldte vinkelpind. Disse vil registrér jordstrålerne ved at stille sig vinkelret som illustreret nedenfor.

Den anden ting som et pendul kan svare på er spørgsmål, som man i forvejen kender svaret på. Man ved ubevidst godt hvad man bør gøre i forhold til sit kærlighedsliv, hvad man bør passe på i forhold til sit helbred, hvad der er rigtigt for en i forhold til sin arbejdsmæssige situation etc. Men pendulet kan benyttes til at komme i kontakt med sin ubevidste intuition og via forskellige måder at reflektere over et spørgsmål på, lede en på sporet af hvad man altså egentlig godt (ubevidst) ved i forvejen.

Når et pendul således engang imellem siges at kunne finde ting, man har tabt eller forlagt, er det således ud fra synspunktet at man inde i sig selv ubevidst har en ide om hvor tingen er forlagt henne. Pendulet kan ikke svare på spørgsmål, som man i forvejen ikke kender svaret på. Heraf følger at dem som f.eks. pendulere over om kønnet på den kommende baby bliver en dreng eller pige, er galt afmarcheret. Dette har de ingen chance for at vide og deres forudsigelser er således rent gætværk.

Du kan læse mere om pendulering i særskilt afsnit herom.

Er der noget om snakken?

At man skal være på vagt over for usynlig stråling er velkendt i videnskaben – tænk blot på de forholdsregler man tager over for røntgenstråler og radioaktiv stråling. Jordstråling er usynlig og da den i modsætning til røntgen- og radioaktiv stråling endnu ikke kan måles med elektrisk apparatur, er strålingen ikke alment anerkendt af videnskaben.

Jordstråling menes at have en snigende effekt, man kun sjældent kan mærke direkte. De fleste, der er udsat for strålingen, klager over hyppig vandladning, kolde fødder, irritation, træthed og hovedpine. Skyldes disse gener Jordstråling er lægelig symtombehandling næppe løsningen, derfor mener Jordstrålings-eksperterne man bør elliminere strålingen først og se om gener og symptomer forsvinder, for at undgå fejlbehandling.

Mange har allerede får opmålt deres hjem for Jordstråler, som har samme styrke i stueetagen som på 10’ende sal. I Tyskland er det visse steder god praksis at måle- og tage højde for stråling allerede i forbindelse med et nybyggeri.

Andre metoder kan være at placere en kobbertråd omkring huset, nøjagtigt anbragte bokse med kraftige magneter eller nedgravning af jernstænger efter en udførlig beregning, hvorved disse jernstænger bliver magnetiseret på en sådan positiv måde, at de kan eliminere den negative Jordstråling. En mere enkel løsning kan være, at flytte sin seng og foretrukne lænestol til en placering uden strålingsrisiko – i nogen tilfælde kan der være tale om bare at skulle flytte den mindre en en halv meter.

Det fortælles at katte tiltrækkes af Jordstrålingsfelter mens hunde ikke kan fordrage dem. Har man hund eller kat, kan det således være klogt at observere, hvor de foretrækker at ligge – holder katten for eksempel af at ligge i sengen, bør man være på vagt!

Palle Gad har foretaget en undersøgelse af sammenhængen mellem vuggedød og Jordstråler. Palle Gad arbejdede tidligere som retsmediciner og det var obduktionsrapporter fra dette arbejde, som gav ham anledning til at undersøge fænomenet nærmere. Han bemærkede, at obduktionsrapporterne på vuggedødsbørn var nærmest identiske. Standardsvaret var, at der ikke var sygdomstegn hos de afdøde spædbørn, men at dødsårsagen formentlig skyldtes hjertefejl. Gruppens resultater viser en sammenhæng med Jordstråling. I 14 ud af de 18 tilfælde man undersøgte, havde børnene sovet over et Jordstrålingsfelt.

Palle Gad siger, at hjertet ikke alene er muskel – det er også et lille elektrisk apparat, som i sit indre rummer en lille knude, der kaldes for sinus-knuden. Denne knude anvender små elektriske strømme til at fortælle hjertemusklen, at nu er det på tide at trække sig sammen og pumpe blod ud i legemet. Sinus-knuden bruger en frekvens på 50 hertz, hvilket er meget tæt på de frekvenser Jordstrålings-linier og underjordiske vandårer udsender. Det er derfor sandsynligt, at nogle mennesker er født med en stor overfølsomhed over for strålingen og sinus-knuden derved kan blive forstyrret, når et spædbarn lægges på et strålebesat sted.

Den elektriske strøm veksler også med en frekvens på 50 herts. Det er velkendt, at selv en forholdsvis svag vekselstrøms påvirkning af kroppen er skadelig og kan forårsage livsfarlig hjerteflimmer. Da vekselstrøm og Jordstråling udsender næsten samme frekvens, kan der være en sammenhæng mellem Jordstråler og helbredet. Palle Gads undersøgelse er blevet bekræftet af forsøg med rotter, hvor Jordstråling viser sig at fremme væksten af kræftceller.

(Gauss: Måleenhed for magnetisk induktion, opkaldt efter den tyske matematiker, fysiker og astronom Carl Friedrich Gauss (1777-1855), der bl.a. sammen med W. Weber opfandt den elektromagnetiske telegraf. 1 gauss = 10-4 Vs/m2. Idag anvendes oftere enheden tesla for magnetisk induktion.

Hertz: Måleenhed for svingningstal, opkaldt efter den tyske fysiker Heinrich Hertz (1857-94), der i 1886 påviste de langbølgede elektromagnetiske bølger, hvilket førte til udvikling af radio. 1 Hertz (Hz) er en 1 svingningsperiode per sekund.)

VIL DU VIDE MERE

Begrebet jordstråler har naturlige relationer til begrebet pendulering. Men også afsnittet om den spirituelle opfattelse af begrebet energi kan muligvis have interesse, da dette omhandler hvorledes forskellige energipåvirkninger har indflydelse på vores velbefindende.