Det forsvunde rige Atlantis

Atlantis er et sagnland, som den græske filosof Platon benyttede som et eksempel på en idealstat i sine dialoger Kritias og Timaios. Han beskrev det som oprettet af Poseidon og beliggende i Atlanterhavet og fortalte, hvordan hovedstaden var omgivet af mægtige cirkelformede kanaler med et palads i centrum, og hvorledes landet til sidst forsvandt under havets overflade. Historien blev gennem det meste af oldtiden set som en litterær fiktion, og først hen mod antikkens slutning begyndte nogle kommentatorer af Platons værker at anse historien for sand. Gennem middelalderen og især i nyere tid voksede interessen for Atlantis, og man identificerede landet med de forskelligste områder, som Helgoland eller Antarktis. Platon angav at Atlantis sank i det 10. årtusinde f.Kr.

 
atlantis-01-a
 
I mere end 2000 år har myten om det forsvundne rige fascineret menneskene. Der er skrevet hundredvis af bøger om denne vidunderlige ø, og videnskabsmænd, forfattere, bedragere og spøgefugle har spekuleret på, hvor det forsvundne rige lå, og hvad der egentlig skete med det.

Atlantis nævnes første gang af den græske filosof Platon (427 – 347 f.Kr). I dialogerne Timaios og Kritias beskrives et utrolig smukt land med fjelde, sletter, vidunderlige haver og byer. Store flokke af vilde dyr særligt elefanter vandrer omkring i de frodige skove. Træerne bugnede af frugt og ædle metaller, og ædelsten fandtes i overflod. Husene i byen var pragtfulde boliger med store terrasser, og muren rundt om hovedstaden var lavet af rent kobber, som glødede i solens stråler. Byens flotte paladser og templer var dækket af guld og sølv, og midt i templet stod en gigantisk statue af havguden Poseidon.

Men så hændte der noget. Indbyggerne, som tidligere havde levet så lykkeligt, styret af ti konger, blev pludselig gerrige og magtsyge. De begav sig ind i Middelhavet – ikke for at drive handel, men for at plyndre og ødelægge. Dette gjorde guderne rasende. De bestemte sig for at hævne sig på landet og iværksatte en voldsom naturkatastrofe med jordskælv og oversvømmelser. På bare et døgn var det store rige Atlantis udryddet – forsvundet ned i havets dyb.

Spørgsmålene man har stillet sig lige siden Platons tid er: Har Atlantis virkelig eksisteret? I så fald hvor lå det? Platon selv angiver det til at være placeret i Atlanterhavet ud for Herakles’ søjler (Gibraltar-strædet). Mange teorier har i årenes løb været fremsat – her er nogle af dem:

    • Da Columbus kom til Amerika, troede mange, at det var Atlantis eller dele af det, han havde fundet. Hvordan skulle inka- og mayaindianernes kulturer ellers kunne have været så højtstående?
    • Omkring år 1600 forsøgte svensken Olaus Rudback at bevise, at Sverige var Atlantis! Hans argumenter var blandt andet, at Platon med Herakles’ støtter havde henvist til Øresund og ikke, som ellers normalt antaget, Gibraltar-strædet.
    • Nogle har argumenteret for at Azorerne, Madeira, Kapp Verde og Canaria ørene er toppen af det forsvundne rige Atlantis, der ifølge disse var en mægtig stor ø, der blev ødelagt af et vulkanudbrud.
    • I 1967 hævdede en græsk arkæolog, at han havde fundet Atlantis. Det skal have ligget i Middelhavet, og resterne er i dag den lille ø Santorini, i nærheden af Kreta. Man har fundet en miniosk by med kanaler og havne, skjult under århundrede gamle lag af vulkansk aske. Asken kommer fra en serie udbrud, som må have været meget voldsomme. Bragene kunne høres over hele Middelhavet, og hele øen styrtede sammen. En to hundrede meter høj flodbølge slog ind over øen, og 30.000 mennesker skulle være omkommet. Flodbølgen ødelagde også den nordlige del af Kreta. Denne ø skal sammen med Atlantis have udgjort det minoiske kongerige.
    • I 1968 kom endnu en teori. En underjordisk mur, flere hundrede meter lang, blev fundet ved øen Bimini, som indgår i øgruppen Bahamas. Man fandt noget, der lignede rester efter bygningsværker på havbunden. Kunne dette være Atlantis? Eller er det blot naturlige formationer, der minder om noget menneskeskabt?

 

Ideen om Atlantis

Indenfor spirituelle kredse har øen en helt speciel status. Vi skal her tilbage til forestillingen om det højt civiliserede samfund. Man forestiller sig således indenfor spirituelle kredse, at øens befolkning besad en viden, der ligger mange hundrede år ude i fremtiden for vores nuværende civilisation.

Eksempelvis forestiller man sig, at tarotkort stammer herfra. Myten er, at på det tidspunkt Atlantis var spået til at synke, samledes de okkulte mestre i Atlantis for at finde en måde at bevare byens hellige visdom på. De mente, at uanset, hvad der ville ske i fremtiden, ville mennesker altid have lyst til at spille spil, og de udviklede derfor et sæt spillekort, som i symbolsk form indeholdt hele universets visdom. Kortene blev malet på læder, undgik ødelæggelse under oversvømmelsen og blev efterfølgende spredt af sigøjnere.

Idet denne civilisation besad en meget høj viden, var de ifølge spirituelle mennesker også i meget høj kontakt med alt det, vi i vores nuværende samfund ikke har så stort kendskab til. Man forestiller sig eksempelvis, at Atlantis var et sted, hvor guder, engle og mennesker levede side om side. Det er således ikke så meget selve riget Atlantis, øen, de gamle templer, etc. man beskæftiger sig med i spiritualitet når man tænker på Atlantis. Det er ideen om en civilisation hvor man allesammen var lidt klogere end menneskeheden er for nuværende, og således i stand til at leve lykkeligt i fred og fordragelighed med sig selv, hinanden og universet som helhed.

 

Stil spørgsmål om Spiritualitet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål