Ayurveda – De tre dosha typer

Den indiske Ayurveda filosofi sørger at forebygge og behandle sygdomme, ved afbalancering af kroppens energier. Kroppens energier, der i denne sammenhæng kaldes doshaer, opdeles i de tre energiformer: Vata, Pitta og Kapha. Forholdet mellem disse energier bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig.

Ayurveda søger først at finde hvordan vægtfordelingen af energierne er for det enkelte menneske, og herefter søges at afbalancere denne fordeling ved at råde mennesket til eksempelvis at spise kost, der bringer energierne i balance, omgive sig med ting, venner, arbejde, der bringer energierne i balance etc.

Grundantagelsen er at du er udsat for energimæssige påvirkninger fra alt; begivenheder, der sker omkring dig, de mennesker som er omkring dig, dit indbo, dine tanker – kort sagt alt. Ved at kende vores egen konstitution – hvordan vores fordeling af de tre dosha energier er – og ved at genkende kvaliteterne i os selv og omkring os – er det let at udvælge den mad, rutine, livsstil osv., der er mest hensigtsmæssig for os, og som bringer os sundhed og velvære.

Ifølge Ayurveda indikerer de sygdomme du er mest modtagelig for, hvilken dosha der er dominerende. Den dominerende dosha, man udstyres med fra fødslen, er den, som vil præge ubalancer og balancer resten af livet. Forholdet mellem dine doshaer bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig.

ayurveda-02-1

Det centrale omdrejningspunkt i Ayurveda, er at alle mennesker har en unik dosha – vægtfordeling af de tre elementer – og det er ud fra denne konstitution, at det enkelte menneskes vej til et liv med sundhed og glæde defineres.

Den samme tankegang finder vi indenfor kinesiske astrologi, der tager sit udgangspunkt i, hvordan vægtfordelingen af de fem elementer er for det enkelte menneske. Jo mere afbalanceret de fem elementer er i forhold til hinanden jo større grad af harmoni (balance mellem Yin & Yang), hersker der og desto større grad af gunstig skæbne, har det enkelte menneske. Måden, Ayurveda arbejder med energierne, er ganske tilsvarende, nemlig ved at man først finder man ud af, hvordan vægtfordelingen af energierne er for det enkelte menneske, og herefter søges at afbalancere denne fordeling ved at råde mennesket til tiltag, der bringer energierne i balance.

I Ayurveda kaldes energier doshaer, der opdeles i tre overordnede grupper: Vata, Pitta, Kaph. Forholdet mellem disse energier i dig bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig og får succes.

ayurveda-tre-typer-balance

Det er væsenligt at du opfatter de tre typer som en helhed. Ganske vist er du primært en af typerne, men det er den samlede harmoni, mellem de tre typer i din person, som er afgørende for din velstand, dit helbred og din succes. Tænk på de tre energier som en tremastet skonnert. Hver af de tre typer repræsentere et sejl. Det er ikke godt for din fremdrift og stabilitet hvis de tre sejl modarbejder hinanden.

I alle former for spiritualitet – og således også ayurveda – er fundamentet at skabe balance, Yin & Yang harmoni. Hvilket udtrykkes på mange måder. I kinesisk astrologi og feng shui benyttes symbolikken med de fem elementer. Og i ayurveda benyttes symbolikken med de tre dosha typer. Men det er det samme der overordnet er tale om. Målet er at balancere dit liv og dine energier, din kost, din levevis, etc. således at det bliver nemt for dig at opnå sundhed, lykke og fremfrift på alle plan.

Mange af de gamle østlige filosofier går, som nævnt, ud fra, at universet og derfor også mennesket, er sammensat af fem elementer. I Ayurveda beskrives disse fem elementer som tre livsenergier (doshaer) med to elementer i hver: Æter og luft bliver til VATA, ild og vand bliver til PITTA, vand og jord bliver til KAPHA.

Mennesket indeholder alle tre doshaer, men med forskellig vægtning. Således er de fem elementer i Ayurveda altså Ild, Vand, Jord, Luft,  Æter – mens de i feng shui og kinesisk astrologi benævnes: Ild, Vand, Jord, Metal, Træ. Der er enighed om de tre første elementer: Ild, Vand, Jord –  men Ayurveda har så Luft og Æter. Det er dog de samme elementer, der er tale om, blot benævnt forskelligt.

Elementet “Træ” og elementet “Luft” er det samme – Træ forbindes med Dragen, der jo flyver i luften. Og den måde, man ofte “ser” vind på, er jo når denne får træerne til at blæse. Elementet “Metal” svarer til “Æter”, hvilket der fx kan argumenteres for, ved at ædle metaller som guld, sølv mv. traditionelt forbindes med det ophøjede, det overjordiske.

Kinesisk visdom benytter de fem elementer som et værktøj til overvejelser omkring, hvorledes de grundlæggende kræfter i universet gensidigt påvirker hinanden og gensidigt enten støtter, dræner eller ødelægger hinanden. Det er således et værktøj til overvejelser omkring, hvorledes der kan skabes balance, harmoni, Yin & Yang.

Idet alle mennesker har hver deres egen unikke vægtfordeling af de fem elementer, er mulighederne for at inddrage de fem elementer i de forskellige ræsonnementer næsten altid til stede. Man kan erstatte og supplere elementerne med materialer, form og farve, og der vil således være mange mulige løsninger på et problem.

Ordet “element” er lidt misvisende. Det, som menes, er mere, at universet er sammensat af fem forskellige energier. Hvilket eksempelvis ses af, at den kinesiske benævnelse for de fem elementer er “Wu Hsing”, hvor ordet Wu betyder energier, og Hsing betyder bevægelse, hvorfor det ville være mere korrekt at benytte benævnelsen “De Fem Bevægende Energier”.

ayurveda-tre-typer-balance2

Den indiske Ayurveda filosofi deler opfattelsen fra kinesisk astrologi og feng shui at grundbestanddelen i vort fysiske univers ikke er “materie”, men derimod “energi”. Vore fysiske sanser opfatter forskellige ting som materie, men for en finere, atomar betragtning viser den tilsyneladende faste materie sig at bestå af stadig mindre partikler, der igen befinder sig inde i andre partikler, der til sidst viser sig blot at være ren energi.

Fysisk set er vi altså lutter energi. Alt, hvad der er inde i os og rundt omkring os, hele universet, består af energi. Energien svinger med forskellige hastigheder og har dermed forskellige former – fra finere til grovere. Eksempelvis er tanken en ret fin og let form for energi, hvorfor den svinger hurtigt og let kan forandres. Ting og materie er ret grove og tætte former for energi, der svinger langsommere og vanskeligere forandrer sig. Alle energiformer hænger sammen og påvirker hinanden. Energi af en given type eller et givet svingningstal tiltrækker energi af samme type og svingningstal.

Når energien ses som et samlet hele, altså overordnet kaldes den enten Ch’i, hvilket er det kinesiske ord for livskraft, eller Prana, Dosha (Indien), eller Qi (Japan). Når energien opdeles i forskellige kategorier, kaldes den som oftest for “De Fem Elementer”, hvilket, som nævnt, rettere burde være “De Fem Energier”, men der findes utallige andre opdelinger. Eksempelvis i Feng Shui kaldes energien set som en helhed for Ch’i. Hvis energien Ch’i er uharmonisk eller for stærk, kaldes den “dragens dræberåndedræt” (Sha Ch’i). Hvis energien Ch’i er harmonisk og balanceret, kaldes den “dragens kosmiske åndedræt” (Sheng Ch’i).

Det, som er vigtigt, er ikke så meget at have check på alle de forskellige benævnelser, men mere at have en forståelse for, hvordan Ayurveda tager udgangspunk i; at alt i universet består af energi, samt at hvert enkelt menneske har sin egen vægtfordeling imellem de fem energier. Måden, Ayurveda arbejder med energierne, er kort fortalt, at først finder man ud af, hvordan vægtfordelingen af energierne er for det enkelte menneske, og herefter søges at afbalancere denne fordeling ved at råde mennesket til eksempelvis at spise kost, der bringer energierne i balance, omgive sig med ting, venner, arbejde, der bringer energierne i balance etc.

Dosha test

Prøv vores dosha test – Klik her

udregner automatisk din dosha score
Gratis. Kåret som bedste Ayurveda test i Danmark!

ayurveda-11

 

De tre doshatyper

Tag en dosha test og find ud af hvilken type du er. Læs derefter uddybende om de tre dosha typer; Vata, Pitta, Kapha i deres egne kapitler, hvor du får at vide de fødevarer, der passer til din type, din optimale ayurvediske dag, hvad der bringer din dosha i balance og ubalance, etc. Nedenstående oversigt er blot til reference og overblik over hvad der almindeligvis forbindes med de tre typer – Vata, Pitta og Kapha.

 

ayurveda-type-vata
ayurveda-type-pitta ayurveda-type-kapha
VATA PITTA KAPHA
KROPSBYGNING
Spinkel Medium Kraftig
KROPSVÆGT
Let Medium Overvægtig 
HUDTYPE
Sart, tør, kold, ru, mørk  Glat, fedtet, varm, rødlig  Sund, fedtet, kold, bleg 
HÅR
Tør, brunt, sort, filtret, porøst, tyndt  Glat, fedtet, blondt, gråt, rødt, skaldet  Tykt, krøllet, fedtet, bølget, fyldigt 
TÆNDER
Udstående, store, mellemrum,
fint tandkød 
Medium, bløde,
sart tandkød 
Stærke, hvide,
sundt tandkød 
NÆSE
Uregelmæssig form og placering  Lang, spids, rød næsetip  Lille, rund, opstoppernæse 
ØJNE
Sorte, brune
Små, dybe, tørre, med spil i
Grønne, gule, røde
Skarpe, klare, lysfølsomme
Blå
Store, smukke, rolige, varme 
NEGLE
Tørre, grove, skøre, flossede Skarpe, fleksible, rosa, pæne  Tykke, blanke, glatte, lakeret 
LÆBER
Tørre, sprøkkede, sort/brun tone  Rød, sensitive, gule  Glatte, blanke, blege, hvidelig 
HAGE
Smal, kantet  Spids  Rund, dobbelt 
KINDER
Rynkede, indsunkne  Glatte, flade  Runde, fyldige 
HALS
Tynd, lang  Medium  Bred, foldet 
BRYST
Fladt, indsunken  Moderate  Udvidet, rundt 
MAVE
Tynd, flad, indsunken  Moderate  Stor, topmave 
NAVLE
Lille, uregelmøssig, udstøende  Oval, flad  Stor, dyb, rund, udvidet 
HOFTER
Smalle, tynde  Moderate  Kraftige, brede, 
LED
Kolde, knagende  Moderate  Store, smurte 
APPETIT
Uregelmøssig, sparsom, lille  Stor, uudholdelig  Langsom men regelmøssig 
FORDØJELSE
Uregelmæssig, luft i maven  Hurtig, giver øget mavesyre/halsbrønd  Langsom, slim dannende 
FORETRUKKEN SMAG
Sødt, surt, salt  Sødt, bittert, skarpt  Bittert, kras, skarpt 
TØRST
Skiftende  Meget tørstig  Lidt tørstig 
AFFØRING
Hård  Lind  Trøg, tyk, olieret 
FYSISK AKTIVITET
Hyperaktiv  Moderat  Langsom 
MENTAL AKTIVITET
Hyperaktiv  Moderate  Sløv, langsom 
FØLELSER MAN OFTE HAR
Angst, frygt, usikkerhed  Vrede, had, jalousi  Rolig, grødig, afhøngighed 
TRO
Svingende  Ekstremist  Vedholdende 
INTELLEKT
Hurtig, men forkert svar/reaktion  Korrekt svar/reaktion  Langsom, korrekt svar/reaktion 
HUKOMMELSE
korttids = god, langtids = dårlig  Klar og præcis  Langsom og vedvarende 
DRØMME
Hurtig, aktive, mange, frygtsomme  Hede, Heftige, krig, vold  Langsomme, romantiske
SØVN
Utilstrækkelig, afbrudt, søvnløshed  Kort men dyb  Lang og tung 
TALE
Hurtig, uklar, slørret  Skarp, gennemtrængende  Langsom, sløv, monotom 
ØKONOMI
Dårlig, bruger penge på liggyldigheder  Bruger penge på luksus  Rig, god til at opspare 
ELEMENTER
Æter og Luft  Ild og Vand  Vand og Jord 
KVALITETER
Tør, Let, Kold, Ru,
Subtil, Bevægelig, Klar 
Let olieret, SkarpVarm,
Let / Lys Bevægelig, Flydende 
Tung LangsomKold
Olieret, Slimet, Tæt, Blød, Statisk 
ANSVARLIG FOR
Alle bevægelser
Motoriske og Sensoriske funktioner,
Nerveimpulser, Celledeling, Cirkulation,
Åndedræt, Indtagelse af næringsstoffer
Udskillelse af affaldsstoffer, Entusiasme
Den vitale livskraft, Fødsler, Tanker,
Kommunikation, Kreativitet 
Al transformation
Fordøjelse, Stofskifte, Appetit og tørst
Absorption, Assimilation
Kropstemperatur
Syn, Øjnenes og hudens udstråling
Farve: fx øjenfarve og hudfarve
Mod, Ambition, Intelligens, Forståelse 
Struktur og smørelse
Smørelse af væv og led
Hudens fugtighed, Væskebalancen
Immunitet, Energi
Bindeevne, Vækst, Styrke
Stabilitet, Omsorg, Tilgivelse
Langtidshukommelse
HOVEDSÆDE
Tyktarmen  Tyndtarmen  Lungerne 
VIRKEOMRÅDER
Bækkenhulen, Bughulen
Knogler, Hud, Lår, Ørene 
Mavesækken Sved, Talgkirtler
Hjerte, Lever, Milt
Galdeblære, Blod, Øjne, Hud,
Fedtlag under huden, Grå hjernemasse 
Mavesækken Fedtvæv, Lymfekirtler,
Brystvæv, Bugspytkirtel, Halsen, Næse
Cerebro- spinalvæske, Ledvæske
Plasma, Tunge, Bihuler, Hvid hjernemasse 
LIVSSTADIE
Alderdom  Teenager voksen  Barndom 
VEJR
Efterår vinter  Sommer  Vinter forår 
TIDSPUNKT PÅ ÅRET 
Okt, nov, dec, jan  Juni, juli, aug, sept  Feb, marts, april, maj 
TIDSPUNKT PÅ DAGEN
02.00 – 06.00 samt 14.00 – 18.00 10.00 – 14.00 samt 22.00 – 02.00  06.00 – 10.00 samt 18.00 – 22.00 
I BALANCE 
Kreativ Entusiastisk
Fleksibel, Hurtig
Glad, Fantasifuld 
Intelligent, Organiseret
Koncentreret, Fokuseret
Veltalende 
Kærlig Omsorgsfuld
Stabil, Rolig
Tolerant, Tilgivende 
HVAD BALANCERER
Regelmæssighed,
Tung varm olieholdig fugtig mad.
Velkogt, sammenkogt mad.
Sød, sur og salt mad.
Varm mad og drikke
Tilstrækkeligt væskeindtag,
Hvile, ro, Varme, Meditation
Kropsmassage med sesamolie.
Mådeholdenhed
Afbrydelse fra arbejde, fysisk såvel som
mentalt, med pauser og afslapning
Undgå stimulanser som
alkohol, sort te, kaffe
Sød, bitter og astringerende mad
Lyden af vand, Humor
Ture i naturen, Måneskin, Meditation
Kraftig aktivitet
Bitter, astringerende, krydret mad
Let og tør mad,
Begrænset væskeindtag
At drikke varmt, kogt vand
Hyppig og regelmæssig motion
Varme
Tørbørstning af kroppen
UDE AF BALANCE
Bekymret, Angstfuld, Frygtsom,
Nervøs, Ensom, Forvirret,
Distræt, Utryg, Usikker 
Vred, Irritabel, Hidsig, Intolerant
Fordomsfuld, Jaloux, Fanatisk
Overdreven perfektionist
Sløv Ligegyldig,
Doven, Grådig
Overdreven besiddertrang 
TYPISKE PROBLEMER 
Smerter, Stivhed i kroppen
Lændesmerter, Muskelkramper
Muskeltrækninger, Gigt,
Luft i maven, Forstoppelse
Menstruationssmerter, Søvnløshed,
Kolde hænder og fødder
Tør og ru sprukken hud og læber.
Svært ved at tage på i vægt 
Betændelsestilstande
Brændende fornemmelser
For meget syre i kroppen, Mavesår
Kvalme, Halsbrand
Kraftig kropslugt, Diarre, Blodskudte øjne, Problemer med synet
Akneudslæt, Bylder, Feber
Allergier, Bihulebetændelse, Astma Forkølelser, Væskeophobninger, Overvægt, Sukkersyge, Forhøjet kolesteroltal
HVORFOR UBALANCE
Uregelmæssige rutiner
Sene sengetider og for lidt søvn
Bekymring, frygt, angst
Udmattelse: fysisk eller mentalt
Stimulanser: kaffe, sort te, alkohol, narkotika
Tørt, koldt, blæsende vejr, efterår og vinter
At overhøre kroppens naturlige behov
Dårlig kropsholdning
Tør, kold, rå, gammel mad.
Mad der er bitter eller astringerende i smag
Overdreven faste og udrensning
Overstimulering af sanserne
Hyperaktivitet, langvarig snakken
At undlade at tilføre huden fugtighed
Pludselige forandringer: vejr, rutiner, chok,
livsomstændigheder rejser, sorg, stress 
Presser sig selv for hårdt
Frygt for fiasko
Konkurrencepræget mentalitet
Vrede, Hidsighed
Varmt, fugtigt vejr
Sommer
Fysisk aktivitet i varmt vejr
Varm, fed, stegt mad
Meget varm mad og drikke
Sur, krydret, salt mad
Uren mad og vand
Alkohol og gæret mad
Solbadning
Overdreven mental beskæftigelse
For lidt fysisk aktivitet
For lidt motion
Kolde drikke, isvand
Koldt og fugtigt vejr
Vinter og forårsvejr
Lur efter måltidet
At sove for meget
At sove for længe om morgen
Tung, fed, stegt mad
Mad der er sød, salt eller sur i smagen
Indtagelse af for meget sukker
Indtagelse af for mange mejeriprodukter
At spise for meget
Indtagelse af store mængder vand

 

Stil spørgsmål om Ayurveda

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Ayurveda
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

ayurveda-12