Ayurveda

Ayurveda betyder “Livets videnskab” og er et system, der opstod i Indien for omkring 4000 år siden. Ayurveda søger forebyggelse og behandling af sygdom, opretholdelse af sundhed og fremme af et langt liv. Der anlægges en holistisk tankegang, der søger at integrere mange forskellige fysiske som psykiske årsager til, at vi mennesker kommer i ubalance og bliver syge. Som omdrejningspunkt benyttes at opdele mennesker i tre typer – Vata, Pitta og Kapha – Forholdet mellem disse energier bestemmer din evne til at holde dig rask og have succes.

 

Ayurveda

Hvad er Ayurveda?

Ayurveda

Dosha test

Ayurveda

De tre typer

Ayurveda

Dosha – Vata

Ayurveda

Dosha – Pitta

Ayurveda

Dosha – Kapha

Ayurveda

Årstiderne

Ayurveda

Madopskrifter

Ayurveda

Kost og ernæring

Ayurveda

Hinduisme

Ayurveda

Yoga

ayurveda-oversigt-tabel

Kom godt igang

 

 

iching-14

 

Hvad er Ayurveda?

I det indiske verdenssyn kan en sygdom og dens årsager ikke isoleres i et enkelt individ, sådan som vi gør i Vesten. Sygdommens årsag kan være en forstyrrelse af forholdet til guderne på grund af en synd – begået enten af den syge selv eller måske et for længst afdødt familiemedlem. Der kan således være et moralsk aspekt ved sygdom. I en sådan situation kan man søge hjælp mod sygdommen ved at besøge en hellig flod eller et helligt vandfald for at afvaske synden dér. Det behøver ikke engang være den syge selv, som foretager rejsen; et andet familiemedlem kan gøre det på patientens vegne.

Når Ayurveda derfor søger at forebygge og behandle sygdomme, sker det ved at inddrage alle aspekter af den menneskelige tilværelse. Der ses på kostvaner, sexliv, samspil med familie og venner, karriere, boligsituation, etc. Dette holistiske syn på sundhed, og de medfølgende mange forskellige tilgangsvinkler til forebyggelse og kurering af sygdomme, gør at Ayurveda har løse og svævende afgrænsninger. For en østerlænding er det ganske naturligt, mens det kan væreen udfordring for en vesterlænding, der er opdraget til at der skal være systematik, afgrænsning og klare fremgangsmåder.

Foruden Ayurveda findes der to andre store medicinsystemer i Indien. Siddha er et naturmedicinsk system, der er dominerende i den sydlige del af Indien. Her anlægges en helhedsopfattelse af mennesket, idet et menneske bliver set som et mikrokosmos. Målet er at opnå udødelighed. Unani er de indiske muslimers system. Dette er baseret på den græske lægekunst, som araberne overtog og videreudviklede. I en kultur som den indiske, der altid placerer den syge i en større kosmisk og social sammenhæng, er der både plads til, og behov for mange forskellige tilgange til diagnosticering og behandling af sygdomme.

Det er således ganske almindeligt i Indien, at se udførelse af moderne vestlig lægevidenskab ske, side om side med homøopati, salg af amuletter, fremstilling af urtemedicin, og mange andre tilgange til et sundt og lykkeligt liv. Hvis sygdom antages at skyldes sort magi eller onde ånder, tages magiske midler i anvendelse. Mantraer, trylleformularer kan drive de onde, overnaturlige magter ud, hvis de anvendes rigtigt.

ayurveda-01-1

De mænd, som kan kunsten at vælge det rigtige mantra, kaldes for rishi’er. En rishi er en hellig vismand, som er kanal for inspiration og visdom fra endnu højere intelligenser. Ordet benyttes ofte i mere udvidet betydning om mange vismænd og lærere i Indien. Det er et erhverv, som er åbent for enhver, som føler sig kaldet til det, uanset religion og afstamning. Vi har her et fænomen, som er et af de få kulturtræk, som er fælles for alle de mange forskellige befolkningsgrupper i Indien.

Der findes ingen landsby i Indien, som ikke har en sådan rishi, og det gælder både for stammefolk og hinduer. Patienten bliver spurgt, hvor han befandt sig, da han først mærkede sygdommen, og magikeren prøver at finde ud af, fra hvilket verdenshjørne den onde ånd har angrebet patienten. Han lader så patienten vende front mod den retning og driver ånden tilbage den vej, den kom fra. Mantraer læses imod alle slags onde indflydelser og rishi’en tegner magiske diagrammer og giver patienten beskyttende amuletter. Han kan også råde patienten med hensyn til, hvilke guder han bør anråbe om hjælp mod de onde ånder. Det er tit rishi’en, som først bliver bedt om hjælp, og først når han må give op, går inderen til den traditionelle læge. Kan han heller ikke gøre noget, så konsulteres til sidst den vestligt uddannede læge, hvis der er råd til det.

Ayurveda foreskriver tre hovedmåder
til at forebygge og kurere sygdomme.

Anbefaling 1
Ændring af kost og levevis

Den første anbefaling om – ændring af kost – behøver vi ikke pakke ind i diverse indiske begreber. Det er slet og ret, ganske almindelig fornuftig opmærksomhed på, hvad vi propper i munden. Når vi dykker længere ned i begrebet finder vi ganske vist nogle forskrifter for, hvad de ideelle fødevarer er, hvordan en ayurvedisk dag bedst forløber rent kostmæssigt, samt diverse opskrifter rettet imod hver af de tre typer – men grundlæggende er den første anbefaling ganske almindelig sund kostvejledning.

Den anden anbefaling til hvorledes man kan forebygge og behandle sygdomme, er sund levevis. Og allerede her er vi måske allerede ved hovedårsagen til begrebets popularitet – for sund levevis betyder i Ayurveda sammenhænge forkælelse af krop og sind på alle de måder, man overhovedet kan tænke sig. Det er med andre ord op til en selv at besvare spørgsmålet om, hvordan man bedst får fred i sjælen, og hvad der fører til et alment forbedret velbefindende og en bedre fysisk tilstand. Heraf følger, at begrebet meget hurtig kommer til at omfatte en lang række ting. Ordet Wellness benyttes undertiden som dækkende for hvad Ayurveda, mener med sund levevis.

Anbefaling 2
Brug Urtepræparater

Kristendommen har et meget væsentligt medansvar for, at traditionen med at bruge urte-, plante- og mineralprodukter, til at forebygge og helbrede sygdomme, nærmest er forsvundet fra vesten. Som vi var omkring i kapitlet om vestlige hekse, så var disse først og fremmest bærere af en tradition af gamle medicinske principper, og en livsopfattelse, hvor mennesket var stærkt knyttet til det cykliske i livet på jorden, i vækstperioden, årstiderne, månefaserne, kvindens menstruationscyklus, flod og ebbe. De havde et stort kendskab til urte-, plante- og mineralprodukter, og en praktisk forståelse af, hvorledes kroppen fungerer.

Den anden årsag til at traditionen har svære levevilkår i Vesten, skyldes vores måde at anskue verden på. Som vi var omkring i kapitlet om vesterlands kontra Østerlands tænkning, så har vesten traditionelt lavet grænsedragninger mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt, etc. Hvilket har ført til at den vestlige verden har eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi etc. Vesten hælder altså til logik i klassisk aristotelisk forstand, og lægger vægt på erkendelsesteori og naturvidenskab. Da mange af urte-, plante- og mineralprodukternes virkemåder, endnu ikke lader sig kortlægge ud fra en vestlig tilgangsvinkel, har vi ganske enkelt ikke plads til dem i vores verdensbillede.

Det har man så til gengæld så rigeligt i Indien hvor man i praksis benytter ikke blot urter, men tillige forskellige dele af dyr og planter, der pulveriseres. Der er her tale om ældgammel medicin, som den er blevet praktiseret i Østen i flere tusinde år.

Anbefaling 3
Afbalancering af energierne

Den sidste måde, hvorpå Ayurveda søger at forebygge og behandle sygdomme, er ved afbalancering af kroppens energier. Kroppens energier, der i denne sammenhæng kaldes doshaer, opdeles i de tre energiformer: Vata, PittaogKapha. Forholdet mellem disse energier bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig. Ayurveda søger først at finde hvordan vægtfordelingen af energierne er for det enkelte menneske, og herefter søges at afbalancere denne fordeling ved at råde mennesket til eksempelvis at spise kost, der bringer energierne i balance, omgive sig med ting, venner, arbejde, der bringer energierne i balance etc.

Grundantagelsen er at du er udsat for energimæssige påvirkninger fra alt; begivenheder, der sker omkring dig, de mennesker som er omkring dig, dit indbo, dine tanker – kort sagt alt. Ved at kende vores egen konstitution – hvordan vores fordeling af de tre dosha energier er -og ved at genkende kvaliteterne i os selv og omkring os – er det let at udvælge den mad, rutine, livsstil osv., der er mest hensigtsmæssig for os, og som bringer os sundhed og velvære. Ifølge Ayurveda indikerer de sygdomme du er mest modtagelig for, hvilken dosha der er dominerende. Den dominerende dosha, man udstyres med fra fødslen, er den, som vil præge ubalancer og balancer resten af livet. Forholdet mellem dine doshaer bestemmer din evne til at holde dig rask samt bestemmer, hvordan du reagerer på verden omkring dig.

ayurveda-02-1

 

De tre dosha

Det centrale omdrejningspunkt i Ayurveda, er at alle mennesker har en unik dosha – vægtfordeling af de tre elementer – og det er ud fra denne konstitution, at det enkelte menneskes vej til et liv med sundhed og glæde defineres. Den samme tankegang finder vi indenfor kinesiske astrologi, der tager sit udgangspunkt i, hvordan vægtfordelingen af de fem elementer er for det enkelte menneske. Jo mere afbalanceret de fem elementer er i forhold til hinanden jo større grad af harmoni (balance mellem Yin & Yang), hersker der og desto større grad af gunstig skæbne, har det enkelte menneske. Måden, Ayurveda arbejder med energierne, er ganske tilsvarende, nemlig ved at man først finder man ud af, hvordan vægtfordelingen af energierne er for det enkelte menneske, og herefter søges at afbalancere denne fordeling ved at råde mennesket til tiltag, der bringer energierne i balance.

Vata er ansvarlig for

Alle bevægelser. Indtagelse af næringsstoffer. Udskillelse af affaldsstoffer. Motoriske og Sensoriske funktioner. Åndedræt. Tanker. Kommunikation. Kreativitet. Bækkenhulen, bughulen, knogler, hud, lår, ørene, mavesækken, sved, talgkirtler, hjerte, lever, milt. Når Vata er i balance fremmer denne dosha: Kreativitet, entusiasme, fleksibel, hurtig. glad, fantasifuld, intelligent, organiseret, fokuseret, veltalende.

Pitta er ansvarlig for

Pitta styrer fordøjelsen og stofskiftet, appetit og tørst, men har også stærk indflydelse på temperamentet og intellektets evne til at skelne ting fra hinanden. Forståelse. Al transformation. Absorption, Assimilation. Kropstemperatur. Syn. Mod. Ambition. Intelligens. Galdeblære, blod, øjne, hud. Når Pitta er i balance fremmer denne dosha: intelligens, at være organiseret, koncentreret, fokuseret, veltalende.

Kapha er ansvarlig for

Struktur og væskebalance og sørger for sunde og velsmurte led. Hudens fugtighed, Væskebalancen. Immunitet, Energi. Bindeevne. Vækst. Styrke. Stabilitet. Omsorg. Tilgivelse. Langtidshukommelse. Mavesækken Fedtvæv, Lymfekirtler, Brystvæv, Bugspytkirtel, Halsen, Næse, Cerebro- spinalvæske, Ledvæske, Plasma, Tunge, Bihuler. Kapha typer er fra naturens side meget stærke, solide og stabile personer, de er samtidig meget godmodige, venlige, hensynsfuld, elskværdige, gavmilde, tolerante, tilgivende, rolige, blide og sensuelle.

 

ayurveda-03-4

 

Ayurveda og mad

Ifølge Ayurveda tager man ikke på i vægt og bliver overvægtig, hvis man er i psykisk balance. Det er således væsentligt at være opmærksom på hvad der kan bringe din doshaprofil, ud af balance. Afhængig af hvilken dosha type du er, giver Ayurveda forskrifter for hvilke fødevarer, der er ideelle for dig, samt diverse opskrifter rettet imod hver af de tre typer. Ayurveda giver i det hele taget mange retningslinjer for, hvordan du gennem udvælgelse, tilberedning og indtagelse af din mad, kan opnå vægttab, samt komme i fysisk og mental topform.

Ayurveda inddeler mad i tre kategorier:

Livsfremmende mad(sattva)
Maden er tilberedt med de bedste råvarer og en god portion kærlighed.

Aktivitetsskabende mad(rajas)
Maden er ofte tilberedt i et hastigt tempo og med en smule ligegyldighed.

Livshæmmende mad (tamas)
Er uden vitalitet, livskraft og smag og giver sløvhed til sind og krop. Livshæmmende mad kan gøre en nedtrykt, da den virker hæmmende på forbindelsen til den indre kerne af harmoni og lykke. Svine- og oksekød, dåsemad, brændt mad og gammel mad har en udpræget livshæmmende virkning.

Det siger sig selv, at livsfremmende mad bør foretrækkes i dagligdagen, hvis man ønsker glæde og sundhed i sind og krop. Jo højere kvalitet dvs. smag, duft, konsistens etc. en råvare har, jo mere livsfremmende er den. Ifølge Ayurveda bør man dog altid fortrække det kogte frem for det rå, da dette er lettere at fordøje. At – et andet ayurvedisk princip er – at man altid bør vælge friske grøntsager – kommer formodentlig ikke bag på nogen. Det gør det formodentlig heller ikke, at Ayurveda foreskriver, at man bør leve i harmoni med sin mad og således tage sig god tid til at tilberede den. Ej heller, at det er at foretrække økologiske og gerne biodynamiske råvarer, hvor livskraften og vitaliteten er størst. Men at nogle forfattere på området kan finde på at sige, at det er anti-ayurvedisk at have rester af mad, som man gemmer til næste dag, er hverken sandt, særlig fornuftigt eller økonomisk for den sags skyld.

Et vigtigt Ayurveda råd er at spise den føde, der passer til årstiden. Ved at spise det udvalg selve naturen lægger på bordet til enhver tid, opnås der tættere forbindelse med naturen. Når kroppen er i forbindelse med naturen, aftager behovet for den akutte energi. Det giver også forskellig menuer til forår, sommer, efterår og vinter. Ifølge Ayurveda har hver årstid sine karakteristika, som menneskene bør indstille deres levevis efter. Ayurveda antager at dårlig mad og drikke, ikke blot giver kroppen utilstrækkeligt med næringsstoffer, men også genererer og ødelægger biokemiske processer i kroppen. Når næringsstoffernes optagelse og affaldsstoffernes udskillelse i kroppen hæmmes af tilsætningsstoffer, tungmetaller, sprøjtegifte, medicinrester etc. svækkes cellernes funktion, og dermed hæmmes organer.

ayurveda-04

Ayurveda er en filosofi

De måder, hvorpå Ayurveda søger at behandle og forebygge sygdomme, kan strække sig over vidt forskellige områder – forskrivelse af en kostplan, påbud om at dyrke yoga, påbud om at recitere forskellige mantraer, påbud om at gå regelmæssigt til massage, og meget andet. Man kan hurtig blive lidt forvirret over alle disse forskellige råd, og fristes til at efterspørge en mere stringent fremgangsmåde. Dette har nogle søgt at råde bod på ved at fremstille forskrifter og tilbyde forskellige produkter (krydderier, kogebøger etc.), som de hævder retter sig imod de forskellige dosha-typer. Sådanne enkle og stringente anvisninger kan dog kun være en hjælp, i den udstrækning at man forstår det bagvedliggende helbredelsessystem i sin helhed – altså den filosofi, der i sidste ende sikrer ens sundhed og helbred.

Traditionel lægevidenskab og det spirituelle syn på sundhed adskiller sig især fra hinanden, ved at spirituelt set er alting en del af en større helhed. Opfattelsen af sundhed er holistisk og tager udgangspunkt i at kun når alle dele af mennesket – kroppen, intellektet, følelserne og ånden – er i ligevægt, kan man tale om fuldkommen sundhed. Opmærksomheden er rettet mod forebyggende pleje, naturlige behandlinger og det enkelte menneskes ansvar for sit eget helbred. Når man ud fra denne synsvinkel, kigger på sygdomme, stiller man spørgsmål som: Hvorfor har kroppen valgt at reagere, som den gør? Mere end man stiller spørgsmål som “Hvad kan vi gøre ved det her? Hvor den traditionelle lægevidenskab har tendens til at symptombehandle, er fokus for den alternative lægevidenskab at søge ind til årsagerne, der har forårsaget ubalancen, og hermed sygdommen.

Måderne hvorpå sygdomme diagnosticeres i Ayurveda er anderledes, end hvad der normalt forbindes med sygdomsdiagnosticering i den vestlige verden. En af den ayurvediske læges vigtigste diagnose-midler er at tage pulsen. Ifølge indisk medicin har mennesket flere forskellige pulse, som alle skal registreres og sammenlignes, før man kan udtale sig om diagnosen. Dels er der antallet af hjerteslag i minuttet, dels kan man finde en puls, som består af længere serier af hjerteslag, og endelig kan man registrere forskellen i den puls, der måles på arterier, og den, der måles på vener. Det siges, at det kræver lang tids træning at lære at registrere disse ting.

Grunden til, at puls-diagnose spiller så stor en rolle i indisk medicin, er, at denne oprindeligt ikke tillagde hjernen betydning, men mente at hjertet var forstandens sæde. Det samme mente de gamle egyptere, og derfor balsamerede de omhyggeligt den afdødes hjerte, men kasserede hjernen. Den ayurvediske doktor vil også typisk se på din kropsbygning, fordøjelsesmønster, fødeindtag etc. for at bestemme, hvordan din score fordeler sig på de tre dosha-typer; Vata, Pitta og Kapha. Patientens afføring giver også oplysning om, hvilket element der har domineret i fordøjelsesprocessen, og lægen spørger derfor som regel om afføringens beskaffenhed. Alt, hvad den ayurvediske læge foretager sig i diagnosticeringen, sker ud fra at bestemme, om de tre doshaer er i indbyrdes balance.

Inderne står i dag i den heldige situation, at de kan vælge mellem mange strategier til sygdoms-bekæmpelse. Det er klart en fordel, at psykiske problemer kan behandles af en person der, som landsbymagikeren, kender patienten og hans miljø godt. Det er endda muligt, at den omstændighed bevirker en mere effektiv behandling af psykiske problemer, end den vestlige psykiatri gør, selvom det naturligvis er svært at veje de to systemer op mod hinanden. I en kultur som den indiske, der altid placerer den syge i en større kosmisk og social sammenhæng, er der ikke blot plads til mange medicinsystemer. Der er også behov for dem. Derfor finder vi i Indien i dag alle strategier til bekæmpelse af sygdom repræsenteret – lige fra åndemanere til den moderne kirurgi.

ayurveda-05

Ayurveda og Indien er forenet

De rette handlemåder, der foreskrives i Ayurveda, er uløseligt knyttet sammen med den kontekst, hvori begrebet er opstået. Når Ayurveda fremkommer med forskellige anbefalinger til, hvorledes et menneske kan opnå fysisk såvel som psykisk sundhed, er det vigtigt at filtrere disse forskrifter igennem en viden om, hvorfor og hvordan disse anbefalinger er opstået. Det samme var vi inde på da vi kiggede på I Ching, der ligeledes bedre forstås, når man kender til den kulturelle kontekst, begrebet er funderet i, og hermed den etik, og det tankesæt der danner baggrund for de konkrete anbefalinger.

På mange måder er Ayurveda, på linje med hinduismen og landet Indien – meget sammensat og modsigelsesfyldt. De enkelte anbefalinger til den rette handlemåde, den rigtige spise etcetera, som Ayurveda kommer med, står meget sjældent alene og uanfægtet. Der er således mange lighedspunkter mellem, hvorledes Ayurveda og hinduismen er opbygget. Begge kan de sammenlignes med et træ, der vokser og sætter nye skud, uden at blive beskåret. Og begge har de til dels deres styrke ved deres pluralitet og en stadig evne til optage nye elementer i sig.

Herved har Ayurveda dog også udviklet sigtil et omfattende begreb, og den vestlige verdens interesse for begrebet har blot gjort det endnu mere komplekst , idet det søges tilpasset vores kultur og madtraditioner. Hvilket der ikke er noget forkert i, men der opstår dog forvirring om hvad begrebet egentlig står for, når det i vesten søges praktiseret som et stringent system, med komplekse madplaner eller indviklede forskrifter for, hvorledes man kan leve sit liv i overensstemmelse med Ayurveda filosofien. Det synes undertiden glemt at det er en filosofi, der basalt set blot forkynder budskabet om at man opnår energi og et godt fysisk såvel som mentalt helbred hvis manlever et sundt liv i overensstemmelse med kroppens naturlige behov.

Mange bliver inspireret af Ayurveda og kaster sig begejstret ud i begrebet, men de fleste vender hurtig tilbage til den gængse mad og den gamle livsstil – ganske enkelt fordi det er besværligt og omkostningskrævende at leve efter Ayurveda på den måde begrebet oftest fremstilles i vestlig litteratur.Men det behøver slet ikke være svært! Ayurveda er en filosofi, der søger at sikre mennesker et langt liv med godt helbred og godt humør. Og som der står i de indiske skrifter om Ayurveda behøver du reelt set slet ikke dette begreb til at fortælle dig, hvad der er godt for dig. Du ved udmærket godt selv, om det ene eller det andet er godt for dig, når du skelner til din smag, dine præferencer, din økonomi, dine lyster etc.

Du rummer svarene i dig selv. Tillad dig selv at være det unikke, store menneske du nu engang er født til at være. Tillad dig at tro på din egen sunde dømmekraft. Du kan starte din fremtidige rejse lige nu. Dette er ægte spiritualitet, der udfolder sig som en naturlig del af hverdagen. Ayurveda synes umiddelbart at være et system til opdeling af mennesker i typer og forskrifter for hvad disse tre typer optimalt bør spise etc. Men dette er en indpakning omkring et filosofisk visdomssystem, der i sin essens går ud på at leve i overensstemmelse med os selv og de svar vi allerede rummer. Søger du svarene udenfor dig selv, vil du aldrig finde ind til løsningen på hvordan du kan leve et lykkeligt og fremgangsrigt liv. Dette gælder for al spiritualitet – og således også Ayurveda.

ayurveda-06

Ayurveda og sex

De seksuelle aspekter, vi finder i Ayurveda, er et sammensurium af Kama Sutra og Tantra. Kama Sutra er betegnelsen for en bog skrevet mellem det 2. og 5. århundrede af en indisk forfatter ved navn Mallanaga Vatsyana. Ligeledes stammer Tantra fra Indien og betegnede oprindeligt et religiøst system, der forsøgte at helliggøre de erotiske aktiviteter og glæder i stedet for at underkende dem. Ayurveda vil gerne skabe naturligt hele, fysisk og psykisk sunde mennesker. Når vi mennesker oplever varm og god elskov, bliver vi lykkelige, glade, ømme og strålende mennesker. Det er derfor, at Ayurveda beskæftiger sig med seksualitet. Vi mennesker har tidligere i historien formået at udfolde os seksuelt på en måde, hvor elskov, kærlighed, nydelse går op i en højere enhed. Vi har tidligere formået at se sex – ikke som noget isoleret, men som en del af vores kærlighedsliv – som en naturlig del af det at være menneske.

I det gamle Indien havde man et mere afslappet forhold til seksualitet og nøgenhed, end vi praktiserer nu til dags. Det at nyde sin egen og partnerens krop, nyde sin seksualitet, nyde begæret, ja ligefrem dyrke det, og ikke mindst afsætte ordentlig tid til at dyrke seksualiteten, var udbredt eksempelvis i det gamle Indien og i antikkens Grækenland. Men så blev Grækenland kristen, og så var det slut med frisindet. Ligeledes forholder det sig med utallige andre religioner, der har (eller tolkes som om at de har) diverse påbud om, hvorledes mænd og kvinder skal opføre sig sømmeligt overfor hinanden og om at sex for sjov – altså at hengive sig til kødets lyster uden forplantning for øje – er en utilgivelig synd! Vores søgen efter måder at dyrke sex på, der kan give vores partner og os selv maksimal nydelse, er ikke en søgen efter noget nyt, men snarere en genopdagelse af det man kunne kalde menneskets naturlige seksualitet.

Det, vi nu til dags forbinder med frisind i valg af udsmykningen af Soltemplet Konarak i Indien var ved templets opførelse på ingen måder forargelig eller uforenelig med religionen. Kærlighed og erotik var simpelthen udtryk for livsglæde og frugtbarhed, og passede derfor udmærket som dekorativt element på et tempel for solen, hvorfra alt liv i sidste instans kommer. Templet er et unikt vidnesbyrd om en tid, hvor, der herskede et afslappet og naturligt forhold til seksualiteten. Tilblivelsen af Soltemplet er veldokumenteret i gamle palmeblade fundet i landsbyerne omkring Konarak, Indien, hvor Soltemplet ligger. Det blev opført i årene 1245-58 på foranledning af Kong Narasimha, der i hele sin regeringstid førte krig mod de muslimske erobrere fra Bengalen, som forsøgte at undertvinge den indiske delstat Orissa.

Det lykkedes i 1568, og Orissa forblev derfor en enklave, hvor hinduismen og dens kultur overlevede i århundreder efter, at det øvrige Nordindien var faldet for Islams hære. Soltemplets pragt og livskraft kan opfattes som kongens svar på Islams pres – et symbol på et hindu-kongedømmes vilje til at slås for sin egen kultur. Da Soltemplet blev bygget, fandtes i det østlige Indien en sekt, som kaldes Sahajiya. Dens tilhængerne var imod enhver form for officiel religion og imod askese. I stedet for at undertrykke naturlige behov som sult og sex, skulle man hellere bruge dem som midler til at opnå højere erkendelse. Sektens tilhængere forsøgte at sublimere sex og kærlighed til en åndelig ekstase. Dvs. det drejede sig ikke om at opnå orgasme, men netop om at undgå det i en kontrolleret dyrkelse af sex, hvor man forsøgte at fastholde erotikkens følelsesmæssige højdepunkter så længe som muligt.

ayurveda-07

Kama Sutra

Bogen Kama Sutra er især kendt, fordi den indeholder et antal forslag til samlejestillinger, og hvorledes man giver sig selv og sin elsker den største mulige seksuelle nydelse. Ordet Kama betyder nydelse, og ordet Sutra kan oversættes til vers. Sætter vi ordene sammen – karma Sutra – bliver det til: “Vers om nydelsen”. Kama er også navnet på den hinduistiske kærlighedsgud, der efter sigende er den ældste af alle guder, idet han er ophavsmand til selve skabelsen. I overleveringerne er han blevet betegnet som en letlevende ung mand. Man kan kende ham på malerier, ved at han altid bærer fem pile med spidser af lotusblomster.

Der findes mange nutidige udgaver af Kama Sutra, hvor fokus kun er på erotikken, samlejestillingerne, men reelt er der kun et af den originale bogs syv afsnit, der handler om sex og seksualitet. I de øvrige beskrives bl.a. hvordan man møblerer sit hus, hvordan man gør kur, hvordan religiøse højtider fejres, og hvordan ens have skal dyrkes m.v. Man finder mange ret forældede råd om parforhold og kvindens rolle, der er sat så meget på spidsen, at de forekommer komiske. Men bogen indeholder også mange tankevækkende refleksioner, om hvordan man kan gøre kur til hinanden og kan siges at være en håndbog i hvorledes mænd og kvinder bør omgås med hinanden, eller en blanding af “Kvinde kend din krop” sammen med “Håndbog i østens filosofi”. Den menes at være brugt som gave til unge brude, inden de blev giftet bort.

Tantra

Tantra kan oversættes til forlængelse. Ordet er opstået fra verberne “tan”- at strække, udvide og “tra”- at bevare. Tantra søger altså at udvide nuet. At få udøveren til at være til stede her og nu. Omkring år 400 dukkede de første tantriske skrifter op i Indien. Disse foreslog nye veje til frelse af den menneskelige sjæl, og via deres fortællinger om gudinden Shakti’s længselefter seksuel forening med guden Shiva, kom de efterhånden til at betegnede et religiøst system, der forsøgte at helliggøre de erotiske aktiviteter og glæder i stedet for at underkende dem. Det at opnå højere spirituelle tilstande er det egentlige mål for tantra. Erotik og sex, er kun en mindre del af værktøjerne hertil. Det primære fokus er på menneskets mentale processer. Fokus er på de lystfølelser vi oplever, primært i kraft af tankerne. Tantra søger at udvide nuet. At få udøveren til at være til stede her og nu. Herved bliver den seksuelle akt målet i sig selv, og orgasmen søges tilbageholdt så lang tid som muligt. Tantra fokuserer på, hvorledes man igennem forskellige teknikker som massage, berøring, åndedrætsteknikker m.v. kan gøre den seksuelle akt længere og mere intens. Sex bruges, om man så må sige, som middel til at opnå spirituelle tilstande.

Naturligvis kan man have glæde og inspiration af de seksuelle aspekter af Tantra. Disse er dog kun en mindre del af den rige tantriske tradition. Tantra indeholder foruden metoder til at udvide, hæve og frigøre menneskets bevidsthed, også matematik, astronomi, metoder til helbredelse og kunst af højeste klasse. Man kan sige, at Tantra traditionen indeholder alle tænkelige midler til at hjælpe mennesket gennem livet – og at mestre sig selv.

Hovedbudskabet er ideen om at vejen er målet. Du skal ingen steder hen, du skal intet opnå – du er der allerede. Derfor indeholder tantra mange teknikker og måder, hvorpå vi kan styrke og skærpe vores sanser, således at vi kan øge vores bevidsthed og fornemmelse af at være til stede i nuet. Oversat til samleje bliver det, at vi i højere grad søger at have fokus på selve akten og nydelsen af hinanden. Ved at benytte Tantra, skulle bevidstheden udvides hos det elskende par i en sådan grad, at de føler, de er den eneste kvinde og mand i hele universet, at de er alle kvinder og alle mænd i hele universet, at de er det universelt kvindelige og det universelt mandlige princip. At alt, hvad der findes i hele universet, rummes i dem. Derved bliver deres oplevelse tilsvarende kosmisk, og egoet er transcenderet – det er da en smuk tanke!

ayurveda-08

Detox

Mange af de anbefalinger vi finder i Ayurveda, går igen i andre begreber, der har deres fokus på sammenhængene mellem spiritualitet og fysisk sundhed. I vesten vil vi gerne adskille de forskellige begreber, men i østen skelnes ikke til om anbefalinger stammer fra det ene eller det andet begreb. I stedet anerkender man at de forskellige tilgangsvinkler må vægtes ud fra den værdi, de giver det enkelte menneske. Når fx de buddhistiske kampmunke i Shaolin klostret i det sydlige Kina, ynder at have deres fokus på udrensning af kroppen via urter, anses dette for lige så rigtig en fremgangsmåde, som når man i yoga ynder at fjerne kroppens gift- og affaldsstoffer via en gennemskylning med massevis af saltvand.

Detox er en forkortelse af det engelske ord detoxification, og betyder at fjerne potentielle giftstoffer fra kroppen. Begrebet begyndte at vinde udbredelse omkring år 2000 igennem amerikanske bøger og fik især vind i sejlene efterhånden som amerikanske film- og musikstjerner begyndte at lovprise begrebet. De fleste ernæringseksperter er særdeles kritiske overfor begrebet, der anses for at være ren fup og spild af penge. Det fremføres at Detox er pseudovidenskab, der formidler udokumenterede og skræmmende budskaber om giftstoffer, samt giver forkerte og farlige kostråd. Kritikken går endda så langt som at hævde at selve grundantagelsen i Detox er forkert: Kroppen er ikke fyldt med gift- og affaldsstoffer, der skal udrenses via speciel diæt.

På den anden side står tilhængere. Disse kan opdeles i to grupper.

Folk i den første gruppebenytter kun ganske lidt de begreber og koncepter, som Detox lægger for dagen, men er enige i at vores nutidige mad, er så behandlet og forarbejdet hele vejen igennem produktionsfasen, at det forekommer naturligt at den bærer hovedansvaret for den høje udbredelse af allergisygdomme, kræftsygdomme etc. Denne gruppe har deres fokus på at gensplejsning, sprøjtegifte, tilsætningsstoffer og konserveringsmidler mv. medfører en markant forringelse på kvaliteten af vores mad, med deraf forringelse af vores sundhed. Denne gruppe er spirituelle i den forstand at de i høj grad baserer deres meninger på tro, og ikke nødvendigvis på videnskabelige undersøgelser. De fremfører at de er fløjtende ligeglade med om det kan bevises eller ej, men de tror på at de måder, hvorpå vi i dag, fremstiller vores mad, vil medføre negative reaktioner i vores kroppe, som vi ikke er i stand til at overskue konsekvenser af. Disse mennesker er fortaler for økologisk landbrug, fritgående høns, etc. – kort sagt en respektfuld behandling i måden hvorpå vi fremstiller vores mad.

Det er vigtig at være opmærksom på at denne gruppe ikke decideret sælger noget – der udbydes ingen kurser, kostbøger, celleprofiltest til at fastslå eventuelle allergier, din generelle helbredstilstand mv. De er blot imod giftstoffer i vores mad i form af rester af sprøjtegifte, konserveringsmidler etc. Alle emner, der ikke findes i naturlig fremavlet dyr/frugter/grøntsag – anses som giftstoffer.

Den anden gruppe består hovedsagelig af folk der på den ene eller anden måde profitere på at udbrede detox begrebet. Det er svært at være uenige i at Detox formidler et umiddelbart sympatisk budskab om at spise sundt, bruge gode råvarer og tage hensyn til sine individuelle fysiske og psykiske behov.

Problemet er blot at når man dykker lidt ned i den kommercialiserede udgave af Detox, synes mange af de ihærdigste fortalere, at give anbefalinger, der mere er rettet mod at sælge bøger, kosttilskud etc. end rettet mod at støtte det enkelte menneske i at få et langsigtet og sundere forhold til hvilken mad og drikke, vi kommer i vores krop. Det virker som om at en stor del af Detox begrebets tilhængere lægger lidt for stor vægt på egne økonomiske interesser som grundlag for deres anbefalinger. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt at fortalerne for Detox i høj grad giver råd, der er rettet mod netop de produkter, som de selv forhandler, eller behandlinger og undersøgelser, der kun kan fås på specielle Detox klinikker.

En væsentlig årsag til Detox-bevægelsen succes er budskabet om at grundene til at børn eksempelvis er damp-børn, har allergi, indlæringsvanskeligheder etc. skyldes at de får forkert kost. Dette ærinde har talrige ernæringskyndige været ude i før, men Detox-bevægelsen udmærker sig ved at udpege eksempelvis mælk som en af de helt store syndere.

Detox bruges også til at afsløre allergier ved først at leve meget enkelt og derefter at introducere ét nyt fødemiddel af gangen og derved kunne sporer en eventuel allergisk reaktion. Det synes åbenlyst at blot det at have mere bevidsthed omkring hvad vi spiser og drikker, vil gøre en markant forskel på de fleste menneskers helbredssituation, men sådanne argumenter fejer tilhængere af bordet og fastholder at det er Detox rådene som virker.

Et aspekt af Detox, der er blevet flittigt diskuteret er tarmskylning. Dette er ikke noget nyt fænomen, men at man bør få det udført regelmæssigt for at blive ”afgiftet” – det er en ny ide indført af Detox-bevægelsen. Som indledning til en faste er det traditionelt blevet anbefalet at udføre et såkaldt lavement, hvor man ved indtagelse af eksempelvis salt opløst i lunket vand, fremtvinger tømning af tarmsystemet. Man kan kombinere indtagelsen af saltvandet sammen med yogaøvelser, men reelt behøver man ikke gøre andet end at drikke denne substans og så ellers vente på reaktionen!

Da kroppen ganske hurtigt inde i fasten, holder på alt hvad den overhovedet kan holde på, er dette et meget fornuftigt råd til indledning på en faste. Man kan også udføre en tarmrensning fra ”den anden ende”, ved at man benytter det, der tidligere blev kaldet et udskylningsapparat. Når tyktarmen bliver renset ud for sit indhold, vil de fleste opleve velvære, og føle sig lettede, men det er naturligvis kun en tidsbegrænset effekt, da tarmen ret hurtigt bliver fyldt op igen.

Der kan ikke påvises nogle helbredsmæssige fordele ved at få foretaget tarmskylning, og det opfattes af den konventionelle lægestand, i bedste fald som værende harmløst. Der er dog en risiko for at man fastholdes i en unødvendig og dyr behandlingsproces. Finder du velvære heri, kan du få foretaget tarmskylning lige så tit du har lyst til.

Det eneste som du ud fra en spirituelt synsvinkel bør være opmærksom på, er at du selv er ansvarlig for at dit tarmsystem fungere optimalt. Spiser du sundt og har regelmæssig motion kan du ud fra en spirituelt synsvinkel få alle de tarmskylninger du har lyst til.

På trods af disse problematikker har Detox-bevægelsen, basalt set, et godt budskab, der fint går hånd i hånd med eksempelvis den indiske Ayurveda tradition. Hvis du tillader dig selv at have tro på din egen sunde dømmekraft, kan du få megen glæde ud af Detox.

Det er ifølge den spirituelle tankegang dig selv, der skaber din verden, dit held og din fremgang, hvilket også er ensbetydende med, at det er dig selv, der kommer til at stå til ansvar hvis du lægger ansvaret for at få et bedre liv over hvor det ikke hører hjemme!

ayurveda-09

Hinduismen

For nærmere at forstå, hvad der anskues som den rette handlemåde i Indien og hermed komme et skridt dybere i forståelsen af begrebet Ayurveda, kigger vi nu lidt nærmere på hinduismen. Da den etisk rigtige handling for en hindu også meget afhænger af, hvilken kaste man tilhører, kigger vi særligt på, hvad kastesystemet egentlig er, og hvilken indflydelse det har haft og stadig har på indernes måde at anskue verden på.

Hinduismen regnes for verdens ældste religion. Den er uden tvivl den mest sammensatte og modsigelsesfyldte verdensreligion. Men samtidig holdes hinduismen sammen af en lang række hellige skrifter, ritualer og livsformer. Hinduismen er altså en uorganiseret pluralistisk religion. Der findes ingen øverste åndelig leder eller en fastslået lære i hinduismen. Hinduismen kan bedre sammenlignes med et træ, der vokser, sætter nye grene og skud uden at blive beskåret. Hinduismen kalder sig selv sanatana dharma dvs. den evige religion. Hinduismens styrke er pluraliteten og en stadig evne til optage nye elementer i sig.

Selvom hinduismen ikke direkte er en bog-baseret religion ligesom kristendom, jødedom og islam, så har hindu-traditionen alligevel en række bøger, der giver forskrifter for, hvordan man skal handle (etisk) rigtigt. At handle rigtigt vil sige at handle i overensstemmelse med den orden eller lov (dharma), som findes i verden. Det mest indflydelsesrige værk blandt disse bøger hedder Manava Dharma Sastra (Manus Lovbog), der først og fremmest er berømt, da det er heri vi finder beskrivelsen af, hvorledes et samfund bør være opdelt i forskellige klasser (kaster, varnaer), og en udførlig beskrivelse af de enkelte klassers rettigheder og pligter.

Udover beskrivelsen af kastesystemet giver Manus Lovbog utallige forskrifter for, hvordan menneskene mere specifikt skal leve og handle etisk rigtigt. Der er regler om, at man ikke må slå ihjel, ikke må volde ondt, ikke må bedrage eller bryde en ed. Der gives regler for, hvem man må gifte sig med, hvem man må spise sammen med, hvem man må komme i berøring med, og hvordan man skal handle på de forskellige stadier i livet. Der gives desuden visse regler for de forskellige underordnede kaste-grupper (jatier). Disse jatier er baseret på erhverv. Der findes således for eksempel blandt vaisyaerne en guldsmede-kaste/jati, en kornhandler-kaste osv., for hvem en bestemt jati-dharma bestemmer etikken.

Men i modsætning til eksempelvis kristendom, jødedom og islam, hvor bogen har en meget central placering, er det inden for hinduismen kun få religiøse specialister, der kender og bruger bøger som Manus Lovbog. Den overordnede etik, som bøgerne foreskriver, er dog kendt af alle.

Traditionen har først og fremmest overlevet igennem kastesystemet. Reglerne, for hvordan mennesker af forskellig kaste skal omgås hinanden, er blevet en del af de overleverede, uskrevne regler, som bare gælder blandt mennesker i deres hverdagsliv. Dette gælder også på trods af, at kastesystemet blev forbudt ved lov efter Indiens uafhængighed i 1947. De uskrevne regler opretholdes nemmest i landsby-miljøer, hvor alle kender alle, og alle kender hinandens kastetilhørsforhold. Sværere er det i byen. Her vil generel opførsel, påklædning, gang, kastemærker m.v. dog hurtigt afsløre for det øvede øje, hvilket kastetilhørsforhold en person har.

En anden måde, hvorpå almindelige mennesker får indsigt i den hinduistiske etik, er ved at høre og fortælle historier. De store indiske eper eller folkeeventyr, Mahabharata og Ramayana, indeholder i høj grad denne etik. Historier herfra fortælles til børn og voksne i templerne, de opføres som skuespil, som kæmpe teater-arrangementer, de er sågar blevet filmatiseret og vist med stor succes i fjernsynet som tv-serier. Disse historier er for rigtigt mange mennesker hovedkilden til deres viden om den hinduistiske tradition.

 

ayurveda-cow

 

Hellige skrifter i hinduismen

I hinduismen skelner man mellem de tekster, som er blevet åbenbarede, og derfor ikke er skabt af mennesker og så de menneskeskabte tekster. De åbenbarede tekster har fællesbetegnelsen shruti – et udtryk der kommer fra “at høre” fra Indiens gamle hellige sprog, sanskrit. Mens de tekster, som er skrevet af mennesker, betegnes med ordet smriti, som kommer af ordet “at huske” på sanskrit. Til sidsnævnte kategori, de menneskeskabte skrifter, hører eksempelvis de store fortællinger Mahabharata og Ramayana. Disse værker hører til de mest læste i hinduismen. Især gælder det den del af Mahabharata, som hedder Bhagavadgita. Men også Ramayana om guden Ramas (Krishna) bedrifter er yndet læsning i Indien i dag. Til smriti regnes også Manus lov.

Manava Dharma Sastra (Manus Lovbog) er først og fremmest berømt, da det er heri, vi finder beskrivelsen af, hvorledes et samfund bør være opdelt i forskellige klasser (kaster, varnaer) og en udførlig beskrivelse af de enkelte klassers rettigheder og pligter. Udover beskrivelsen af kastesystemet giver Manus Lovbog utallige forskrifter om, hvordan menneskene mere specifikt skal leve og handle etisk rigtigt.

Der er regler om, at man ikke må slå ihjel, ikke må volde ondt, ikke må bedrage eller bryde en ed. Der gives regler for, hvem man må gifte sig med, hvem man må spise sammen med, hvem man må komme i berøring med, og hvordan man skal handle på de forskellige stadier i livet. Der gives desuden visse regler for de forskellige underordnede kaste-grupper (jatier). Disse jatier er baseret på erhverv. Der findes således for eksempel blandt vaisyaerne en guldsmede-kaste/jati, en kornhandler-kaste osv., for hvem en bestemt jati-dharma bestemmer etikken.

De forskrifter for ret handlen, som Manus Lovbog giver, er ikke ens for alle mennesker. Den rigtige handlemåde afhænger nemlig dels af, hvilken kaste man tilhører, og dels af hvilket stadie i livet man er på.

  • Første kaste: Brahminerne. For brahminerne, der er født ind i den øverste af de fire overordnede kaster (varnaer), er den etiske pligt bl.a. at stå for ofringer, at studere og undervise i den gamle religiøse litteratur, vedaerne, samt at sikre dharma-reglernes overholdelse.
  • Anden kaste: Ksatriyaerne. For ksatriyaer, som tilhører den næste varna, er den etiske forpligtelse at beskytte samfundet som våbenbærende krigere. Det er fra denne kaste, at konger og andre herskere traditionelt findes. Ksatriyaerne må under ingen omstændigheder overtage brahminernes arbejdsopgaver. De skal dog studere vedaerne. Hvis det er nødvendigt, må de til gengæld godt overtage de lavere kasters arbejdsområder. Ksatriyaerne skal således beskytte folket, give gaver, bringe ofre og studere veda’erne.
  • Tredie kaste: Vaisyaerne. Det er vaisyaernes pligt at ernære sig ved handel, landbrug og kvæghold. De skal studere vedaerne. Vaisyaerne må ikke overtage hverken brahminer eller ksatriyaers arbejdsområder, men til gengæld gerne den fjerde og laveste varnas opgaver.
  • Fjerde kaste: sudraerne. Der er et stort skel mellem de tre første varnaer og den fjerde og sidste varna, sudraerne. Det er sudraernes opgave at tjene de tre højere kaster. Mens de tre højeste kaster alle må deltage i de vediske ceremonier, er disse forbudt for sudraer. Sudraer må ikke studere vedaerne. De har altså ikke mulighed for at opnå samme religiøse fortjeneste som mennesker fra de andre varnaer. Sudraer må naturligvis heller ikke overtage arbejdsopgaver fra hverken brahminer, ksatriyaer eller vaisyaer. De har dog mulighed for at lave håndværk og andet manuelt arbejde.

På bunden af dette hierarkiske samfund findes de, der ikke har nogen formel placering i kastesystemet. Det er de mennesker, som idag bl.a. kaldes kasteløse. Skønt de kasteløse ikke har en formel placering i systemet, varetager de vigtige funktioner. Kastehinduer kunne ikke klare sig uden de kasteløse. De kasteløse varetager således de mest urene job. Det kan være job som for eksempel jæger, slagter, fisker, garver eller arbejde, der bringer én i kontakt med død på anden vis.

Det, der er afgørende for, hvor i kastesystemet et menneske eller en jati er placeret, er graden af rituel renhed/urenhed. Øverst i kaste-hierarkiet er brahminerne. De regnes for at være rene af natur. Som sådan kan de hele tiden have relation til guderne både ved tempeltjeneste og ved andre ritualer. Lavest i kaste-hierarkiet er de kasteløse. De regnes for urene af natur. Ikke engang sudraer (den fjerde af de fire varna’er) og da slet ikke kasteløse må f.eks. være til stede eller i nærheden af et vedisk ritual. Deres blotte tilstedeværelse ville gøre ritualet urent og dermed ødelægge det.

De forskellige kaster har altså en vis grad af renhed og urenhed i deres natur. Udover denne permanente renhed/urenhedstilstand kan enhver også midlertidigt blive smittet med urenhed. Den stærkeste kilde til urenhed er kontakt med en død. Overordnet regnes desuden alting, som kommer enten ud af eller ind i kroppen, for urent. På den ene side betyder det, at ting som spyt, afføring, blod, (spildt) sæd, hår osv. er urent.

Kontakt med f.eks. en menstruerende kvinde eller en kvinde, der lige har født, giver derfor urenhed. På den anden side betyder det også, at mad og drikke er potentielle kilder til urenhed. Blandt de tre hovedregler for kasterne finder vi da også reglen om, at man kun må spise sammen med folk fra sin egen kaste. De to andre regler er, at man kun må gifte sig med en fra samme kaste/jati, og at man kun må udføre de erhverv, som er specielle for ens egen kaste/jati.

Efter hinduernes tankegang om genfødseler er kastesystemet ikke uretfærdigt. Det er snarere udtryk for en højere retfærdighed. Ifølge den hinduistiske genfødselslære er mennesket selv skyld i sin nuværende kastesituation: Hvis mennesket i tidligere liv har levet etisk rigtigt, har dette menneske optjent god karma. Mennesket får så i dette liv en god genfødsel i en høj kaste. Omvendt: hvis mennesket i tidligere liv har levet etisk forkert, har dette menneske optjent dårlig karma. Mennesket får så i dette liv en dårligere genfødsel, måske som et insekt, et dyr eller som lavkaste.

Som altid, når vi har med hinduismen at gøre, står denne karma-lære dog ikke alene og uanfægtet. Inden for hinduismens største tradition, bhakti- eller hengivenhedstraditionen, tror man således på en personlig, nådig, frelsende gud. Denne gud kan skænke det enkelte menneske frelsen – forstået som udfrielsen fra genfødslernes kredsløb. Guden skænker frelsen på grund af menneskets hengivenhed over for guden og på trods af menneskets individuelle karma.

I 1950, hvor Indien fik sin grundlov, blev kastesystemet officielt afskaffet. Uddannelsespladser og poster i administrationen er idag reserveret de kasteløse for at støtte op om dem. Den grundlæggende indstilling har dog ikke ændret sig væsentligt. De kasteløse regnes stadig for urørlige. Der forekommer stadig næsten ikke ægteskaber, som går på tværs af kasterne. Alle kender deres plads og muligheder i hierarkiet.

Kastesystemet har i dag stærkest tag i Indiens landsbyer. Her er der mulighed for at kende alles kastetilhørsforhold og agere ud fra denne viden for dermed at undgå urenhed. I byerne er situationen en anden. I bussen, på gaden eller jobbet kan kontakt med andre – måske urene – mennesker ikke undgås. Det kræver en mere afslappet holdning til spørgsmålet om renhed og urenhed, i hvert fald i det offentlige rum. Om denne mere afslappede holdning gradvist vil vinde indpas også i det private rum og i landsbyerne, kan kun fremtiden vise.

 

ayurveda-hellig-mand

 

Medicinske traditioner i Indien

I dagens Indien trives mange forskellige tilgange til diagnosticering og behandling af sygdomme side om side. I en kultur som den indiske, der altid placerer den syge i en større kosmisk og social sammenhæng, er der både plads til og behov for disse alternativer. Ayurveda, vestlig medicin og lægekunst, homøopati, Unani (de indiske muslimers system), Siddha – systemet og diverse mere eller mindre magiske behandlingsformer eksisterer side om side.

I virkeligheden er de forskellige medicinsystemer bestemt ikke hermetisk lukkede for hinanden. Eksempelvis benyttes i den vestlige lægevidenskab, utallige lægemidler, som er optaget fra fremmede kulturer, og nogle af dem kommer fra indisk medicin. Omvendt er de indiske systemer langt bedre i stand til at optage nye påvirkninger, end vores medicin er, fordi de indiske systemer hviler på nogle meget abstrakte principper. I Indien ses udførelse af moderne vestlig lægevidenskab, udført side om side med salg af amuletter, fremstilling af urtemedicin, og mange andre tilgange til et helbredsmæssigt godt og mentalt lykkeligt liv.

Det er vigtig at være opmærksom på, at ayurvedisk medicin i dag meget ofte er radikalt forskellig fra den ayurvediske medicin, der blev benyttet for tre tusind år siden. Grundprincipperne er de samme. Baggrunden er stadig, at alt, hvad mennesket foretager sig, bør bidrage til at opretholde ligevægten mellem de tre principper: Ild (Pitta), vand (Kapha) og luft (Vata). Men disse grundprincipper kan gives helt forskelligt indhold, og det har forårsaget en ret stor regional variation i ayurvedisk medicin. En ayurvedisk læge i en del af Indien vil måske behandle en sygdom med helt andre mediciner end en ayurvedisk læge i en anden del af Indien – men princippet om balance i organismen er det samme.

Det kan nævnes, at de to indiske medicinsystemer – Unani og Siddha – er baseret på ganske samme grundprincipper ,som den ayurvediske medicin: D.v.s. at balancen mellem de grundlæggende elementer skal opretholdes. Siddha er et naturmedicinsk system, der er dominerende i den sydlige del af Indien. Her anlægges en helhedsopfattelse af mennesket, idet et menneske bliver set som et mikrokosmos. Målet er at opnå udødelighed. Unani er de indiske muslimers system, og hvis læger kaldes hakim. Unani blev indført af de muslimske herskere. Det er den græske lægekunst, som araberne overtog og videreudviklede.

 

ayurveda-hellig-mand2

 

Kom godt
i gang med
Ayurveda

Ayurveda er et fantastisk begreb! Det er et ældgammelt helbredelsessystem, der har været i udvikling igennem årtusinder, og som sådan indeholder det utrolig megen visdom om, hvorledes vi mennesker kan opnå et langt lykkeligt liv og et vedvarende godt helbred. Men Ayurveda er også et kompleks begreb, der ikke indeholder stringente forskrifter, regler og fremgangsmåder. Derfor ses ofte at mange kaster sig ud i praktiseren af begrebet med stor begejstring, men hurtig går træt i alt for komplekse madplaner eller andre indviklede forskrifter for, hvorledes de kan leve deres liv i overensstemmelse med Ayurveda filosofien.

Men det behøver slet ikke være svært! Har du læst ovenstående er du allerede godt på vej. Du har fået en forståelse for, hvad Ayurveda egentlig går ud på, og du har fået redskaberne til at finde ud af, hvilken Dosha-type du er. Her følger nogle ganske nemme ideer til, hvorledes du enkelt og hurtigt kan komme godt i gang med at leve efter Ayurveda forskrifterne. Det er egentlig ganske simple leveregler, men ikke desto mindre essensen i Ayurveda.

Verden er fyldt med såkaldte eksperter, som gerne vil fortælle dig alt muligt om, hvad du skal gå i af tøj, hvad du skal spise, hvordan og hvornår du skal spise det etc. I det hele taget skorter det ikke på eksperter! Men der er kun en ekspert i dit liv, og det er dig!

Tillad dig selv at være det unikke, store menneske du nu engang er født til at være. Tillad dig at tro på din egen sunde dømmekraft. Tillad dig dine meningers mod. Ayurveda er en filosofi, der søger at sikre mennsker et langt liv med godt helbred og godt humør. Og reelt set behøver du slet ikke dette begreb til at fortælle dig, hvad der er godt for dig. Du ved udemærket godt selv, om det ene eller det andet er godt for dig, når du skelner til din smag, dine præferencer, din økonomi, dine lyster etc. Du rummer svarene i dig selv. Gå eventuelt tilbage til øvelsen i at udvikle din intiution og gennemgå den igen.

 

Spis sundt

Ganske vist opstiller Ayurveda diverse forskrifter om, hvad de forskellige dosha-typer bør indtage af føde, men overordnet disse betragtninger hersker princippet om, at det først og fremmest er vigtig at have en generel sund indstilling til, hvilken kost du kommer i munden. Og her gælder princippet om, at kosten bør være så naturlig som overhovedet mulig. Altså helst ingen sprøjtemidler, ingen kunstige smags- og farvestoffer, ingen konserveringsmidler etc.

Dette er meget lettere at overholde, hvis man eksempelvis bor i Indien. Her er det ikke så udbredt at have et køleskab, hvorfor det meste mad indkøbes frisk, hver eneste dag på de lokale markeder. For en vesterlænding kan udbuddet af fødevarer på sådanne markeder være endog også lidt for frisk!, da vi her ser diverse dyr, som endnu ikke er aflivet, da de holder sig mere friske ved at blive holdt mere eller mindre i live. Skønt dette kan forekomme både barskt og tenderende til dyremishandling, er pointen den samme. Der på markederne er der tilgang til helt friske madvarer.

For en vesterlænding, der traditionelt mere handler i butikker end på markeder, er hovedparten af de madvarer, der tilbydes i en helt anden kategori, end dem vi finder på markeder. Varerne i butikkerne er propfyldte med alskens dårligdom, og det kan blot gøre enhver i dårlig humør at gå nærmere ind i diskussionen om, hvorfor det er således og hvad for kunstige ting, der reelt er proppet i madvarerne for at få dem til at se indbydende ud og holde sig i længere tid, end godt er. For slet ikke at tale om den kvalitet af råvarer (tænk på burhøns, tænk på at alle dyrenes indvolde bliver udnyttet!) som reelt benyttes, og som før de bliver udsat for forarbejdning, for de fleste menneskers vedkommende ville blive dømt uegnet til menneskeføde.

Så problemet for de fleste vesterlændinge er reelt nok. Hovedparten af de madvarer, der tilbydes, ved vi godt ikke er gode for os, men dels er det møgbesværligt at halse i helsekostbutikker mv. og dels er økologiske og biodynamiske madvarer også ganske dyre. Mange bliver inspireret af Ayurveda og kaster sig hovedkuls ud i at “leve et sundt liv i overensstemmelse med kroppens naturlige behov”, men de fleste vender hurtig tilbage til den gængse mad – ganske enkelt fordi det er besværligt og omkostningskrævende at leve efter disse forskrifter.

Så hvad gør man, hvis man gerne vil spise sundt?

Jo, man kan starte med at frasortere de helt åbenlyse dårligdomme. Der findes en regel, der hedder, at man med 10% af indsatsen ofte kan opnå 90% af resultatet – og denne regel gælder bestemt indenfor kostvaner. Tag og frasorter de 10% af dine madvarer, som du helt åbenlyst godt ved er usunde. Her taler vi altså ikke om, at du vælger økologisk mælk fremfor almindelig mælk! Vi taler om, at du frasorterer de 10% af dine madvaner, som indeholder flest dårligdomme. Gør du dette, er du allerede godt på vej.

 

Planlæg!

Hvis vi nu fortæller dig, at du bør købe en kummefryser, hvis du ikke ejer en sådan i forvejen, fordi du herved kan spare en formue i dit madbudget, tror du så på, at dette råd har noget som helst at gøre med Ayurveda? Det har det faktisk i ret høj grad. At planlægge dit liv er essentielt i bestræbelserne på at bekæmpe stress og i at føle, at du til en vis grad er kaptajnen ombord på dit eget skib.

Ovenfor var vi inde på, hvad du kunne gøre for at få en sundere kost. I forlængelse heraf kunne du jo tænke lidt over, hvorfor i alverden det sker, at du spiser usundt engang imellem. Hvis du ligner andre mennesker ,er et af hovedproblemerne, at du ikke kan finde tiden til at lave ordentlig mad. At du står og bliver småsulten og så falder for fristelsen til eksempelvis lidt fastfood.

Men hvad nu hvis du lavede eksempelvis en sund suppe? Tog dig tiden til det. Nød processen og hyggede dig med det. Og så samtidig lavede en kæmpe portion. Altså gangede opskriften en 5 gange. Så kunne du fryse din suppe ned og ville herefter have mulighed for hurtig at optø din helt egen nærende sunde suppe 5- gange det næste års tid, eller hvor lang tid sådan noget nu kan holde sig i en fryser.

Pointen er blot, at du med lidt planlægning kan gøre livet både nemmere, men også billigere. Overvej hvad det er, som Ayurveda begrebet gerne vil have dig til at gøre. Og overvej derefter hvordan du med lidt planlægning rent faktisk sagtens kan leve op til mange Ayurveda anvisninger uden de store problemer. Det er ikke hvem du er lige nu, eller hvordan dine madindkøb tidligere har været, der betyder noget. Det er hvem du gerne vil være.

Du er en unik del af en helhed!

 Medbestemmende til om du får et godt liv, ved godt helbred og mange lykkelige og glædelige stunder, er din omverden. Har du et godt job, har du økonomisk sikkerhed, har du gode venner – ja så har du også meget større chancer for at bevare dit humør og dit helbred.

Vær opmærksom på at vesterlændinge traditionelt anskuer sig selv som en isoleret del, som verdens centrum, mens en østerlænding ser sig selv som en del af verden. Vær opmærksom på at din person og dit liv i allerhøjeste grad er påvirket af din omverden, og at du ganske enkelt ikke selv kan bestemme dit eget humør, men at dette påvirkes af de utallige påvirkninger du dagligt udsættes for.

I jo højere grad du tror, du helt selv bestemmer over dit humør og din almene helbredstilstand såvel fysisk som mentalt, jo større sandsynlighed er der for, at du overhovedet ikke gør det. Du er en unik del af en helhed. Anskue derfor dine venner, din familie, ja kort sagt alt det, som er omkring dig, som noget, der påvirker din fysiske og mentale sundhed og lug derefter ud i de påvirkninger, som du kan mærke, ikke er gode for dig og plej ekstra meget de påvirkninger, som du kan mærke er gode for dig.

De rette handlemåder, der foreskrives i begrebet, er uløseligt knyttet sammen med den kontekst, hvori begrebet er opstået. Når begrebet Ayurveda fremkommer med forskellige anbefalinger til, hvorledes et menneske kan opnå fysisk såvel som psykisk sundhed, er det vigtigt at filtrere disse forskrifter igennem en viden om, hvorfor og hvordan disse anbefalinger er opstået.

Denne tankegang kunne anfægtes ved at anlægge den anskuelsesmåde, at begrebet Ayurveda rummede almen universelle gyldige sandheder og indsigter og således ikke skal anskues ud fra den kontekst, hvori det er opstået. Ud fra denne tankegang er Ayurveda således ikke et menneskeskabt begreb, men noget der er givet til mennesket fra højere instans. Hvilket kan relateres til ovenstående gennemgang af de mange forskellige hellige hindu-skrifter. I hinduismen skelner man, som nævnt, mellem de tekster, som er blevet åbenbarede og derfor ikke er skabt af mennesker – og så de menneskeskabte tekster.

I nærværende gennemgang af begrebet Ayurveda anlægges den synsvinkel, at Ayurveda er menneskeskabt og derfor er influeret af den kontekst, hvori det er opstået og udviklet. Det anses således for væsentligt, at udøvere af Ayurveda er bekendt med hovedtræk i Indiens historiske udvikling, kender lidt til hinduismen, kastesystemet, ideen om genfødsler og herunder ideen om, at dårlig karma fører til en dårlig genfødsel i næste liv, og god karma fører til en god genfødsel i næste liv etc.

Der er i nærværende kapitel søgt at give en overordnet indsigt i disse begreber, og ønsker du at praktisere Ayurveda, kan det anbefales, at du eksempelvis benytter NetSpirit til at få en dybere viden omkring disse emner.

Ayurveda er en filosofi, mere end det er et konkret begreb. De enkelte anbefalinger til den rette handlemåde, den rigtige spise etcetera, som Ayurveda kommer med, står meget sjældent alene og uanfægtet. Ayurveda kan sammenlignes med et træ, der vokser, sætter nye grene og skud, uden at blive beskåret. Ayurveda har således beholdt sin styrke igennem mange århundreder ved sin pluralitet og en stadig evne til optage nye elementer i sig.

 

Stil spørgsmål om Ayurveda

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Ayurveda
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

ayurveda-10