Pilgrimsrejser – Oversigt og inspiration

Pilgrim er afledt af det latinske pelegrinus, der betyder fremmed, men er også smukt defineret af den italienske digter Dante, som “Enhver der bevæger sig uden for sit fædreland er en pilgrim.” Fra gammel tid har mennesker vandret mod mål af stor hellig, spirituel eller religiøs betydning.

Traditionelt handler pilgrimsvandringer i høj grad om at styrke sin tro, vise sin respekt, rense sin sjæl, men nutidens pilgrimme udgør en blandet skare. I dag går det voksende antal pilgrimme for deres egen skyld, for at få tid til eftertanke, motion, en anderledes ferie  og for at fordybe sig i naturen og være sammen som kærester, familier, venner.

 

forside rom - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside jerusalem - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside santiago - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside medjugorje - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration
Pilgrimsrejse
Vatikanet i Rom
Pilgrimsrejse
Jerusalem
Pilgrimsrejse
Santiago
Medjugorje
forside lourdes - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside athos - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside qingcheng - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration
Soltemplet Konrak Lourdes Munkeøen Athos Mount QingCheng
forside madonna - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside ganges - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration
Abu Simbel De sorte Madonnaer krydderiruten Ganges
La Alhambra & El Generalife Verdens oprindelige syv vidundere Meteora klostre Khajuraho

 

 

Pilgrimsrejser

I de store verdensreligioner har pilgrimsrejser altid haft en stor betydning. Muslimerne skal til Mekka, hinduerne til Ganges i Indien, buddhisterne følger Buddhas spor, og de kristne rejser til Jerusalem, Rom, Lourdes i Sydfrankrig, Fatima i Portugal, Santiago de Compostela i Spanien mv.

Gamle pilgrimsruter, over hele jorden, der har været næsten glemt, oplever fornyet interesse. Svenskerne har genopdaget de gamle pilgrimsruter omkring Vadstena, nordmændene valfarter som pilgrimme på den gamle rute til Nidaros i Trondheim og danskerne benytter bla. den gamle hærvej til pilgrimsvandring.

Der er mange forskellige årsager til at folk begiver sig afsted på pilgrimsvandring. Der kan være tale om identitetssøgen, åndelig søgen, eller turistens almindelige nysgerrighed. Megen af pilgrimrejsens nutidige popularitet, skyldes formodentlig at pilgrimsvandringen med til at give troen krop. Ligesom levende lys og ikoner vinder frem som en del af protestanters andagtsliv, er pilgrimsrejser med til at give næring til det  åndelige liv. Dette, uanset hvilken trosretning, eller form for spiritualitet man hengiver sig til.

Nu til dags er det ganske vist fysisk krævende at tage på pilgrimsvandring, men i middelalderen og tidligere, var der stor risiko forbundet med at vandre som pilgrim. Rejsen var en farefuld færd med både røverier og baghold som risiko. Det var mere undtagelsen end reglen at man nåede uskadt frem. Men nåede man frem havde man ofte meget at glæde sig over. På de store kirkelige festdage holdt alle fri for at kunne deltage i gudstjenesterne og festlighederne. Der blev oprettet enorme markeder. Købmænd kom tilrejsende for at sælge deres varer. Gøglere, dvs. musikanter, akrobater og skuespillere, kom for at underholde de mange folk, der strømmede til fra nær og fjern for at more sig og feste. Man havde brydekampe, dans, fodbold, bueskydning og dyrekampe, f.eks. hanekampe.

De steder hvor folk fik fri var meningen naturligvis at borgerne skulle bruge dagen til bøn, men det var bestemt ikke altid at de brugte det meste af deres tid i kirken. Ofte fordrev de tiden med kort- og forskellige brætspil, drikkeri og andre ikke-kirkelige ting såsom leg, dans, sang og musik. De almindelige borgere gik bestemt mere op i at more sig med sang, dans og musik. Folkeviserne med de tilhørende kædedanse kendtes af alle, så selv om gejstligheden anså dans for en løssluppen skik, dyrkede folk den alligevel. Man morede sig over de mange tilrejsende akrobater, gøglere og andre kunstnere. Nu til dags afholdes der stadig store festlighederne i forbindelse med mange pilgrimsrejser, men stemningen og aktiviteterne er dog mere rettet mod den egentlige grund til højtiden, som kan være eksempelvis fejring af en apostels fødselsdag mv.

Denne sektion søger at give et overblik over pilgrimsrejser. Vi kigger på hvilke pilgrimsruter der findes indenfor de forskellige religioner, hvor de starter og slutter, hvorfor de  foretages, hvordan de startede, hvad pilgrimmene får ud af at foretage pilgrimsvandringen, etc.

I de store verdensreligioner har pilgrimsrejser altid haft en stor betydning. Muslimerne skal til Mekka, hinduerne til Ganges i Indien, buddhisterne følger Buddhas spor, og de kristne rejser til Jerusalem, Rom, Lourdes i Sydfrankrig, Fatima i Portugal, Santiago de Compostela i Spanien mv. Gamle pilgrimsruter, over hele jorden, der har været næsten glemt, oplever fornyet interesse. Svenskerne har genopdaget de gamle pilgrimsruter omkring Vadstena, nordmændene valfarter som pilgrimme på den gamle rute til Nidaros i Trondheim og danskerne benytter bla. den gamle hærvej til pilgrimsvandring.

Fra gammel tid har mennesker vandret mod mål af stor hellig, spirituel eller religiøs betydning. Traditionelt handler pilgrimsvandringer i høj grad om at styrke sin tro, vise sin respekt, rense sin sjæl, men nutidens pilgrimme udgør en blandet skare. Der er formentlig ikke mange af nutidens pilgrimsvandrere, der tror, at de opnår nogen særlig guddommelig fortjeneste ved vandringen, ligesom pilgrimmene troede på Luthers tid. I dag går det voksende antal pilgrimme for deres egen skyld, for at få tid til eftertanke og for at fordybe sig i troen på Gud, spiritualitet, deres egen sjæl mv. Pilgrim er afledt af det latinske pelegrinus, der betyder fremmed, men er også smukt defineret af den italienske digter Dante, som “Enhver der bevæger sig uden for sit fædreland er en pilgrim.”

forside rom - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside jerusalem - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside santiago - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside ganges - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration
Vatikanet i Rom Jerusalem Santiago Ganges
forside medjugorje - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside lourdes - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside athos - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside qingcheng - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration
Medjugorje Lourdes Munkeøen Athos Mount QingCheng
forside mekka - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside madonna - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration forside sporgsmal3 - Pilgrimsrejser - Oversigt og inspiration
Mekka De sorte Madonnaer Stil spørgesmål om
pilgrimsrejser

Der er mange forskellige årsager til at folk begiver sig afsted på pilgrimsvandring. Der kan være tale om identitetssøgen, åndelig søgen, eller turistens almindelige nysgerrighed. Megen af pilgrimrejsens nutidige popularitet, skyldes formodentlig at pilgrimsvandringen med til at give troen krop. Ligesom levende lys og ikoner vinder frem som en del af protestanters andagtsliv, er pilgrimsrejser med til at give næring til det  åndelige liv. Dette, uanset hvilken trosretning, eller form for spiritualitet man hengiver sig til.

Nu til dags er det ganske vist fysisk krævende at tage på pilgrimsvandring, men i middelalderen og tidligere, var der stor risiko forbundet med at vandre som pilgrim. Rejsen var en farefuld færd med både røverier og baghold som risiko. Det var mere undtagelsen end reglen at man nåede uskadt frem. Men nåede man frem havde man ofte meget at glæde sig over. På de store kirkelige festdage holdt alle fri for at kunne deltage i gudstjenesterne og festlighederne. Der blev oprettet enorme markeder. Købmænd kom tilrejsende for at sælge deres varer. Gøglere, dvs. musikanter, akrobater og skuespillere, kom for at underholde de mange folk, der strømmede til fra nær og fjern for at more sig og feste. Man havde brydekampe, dans, fodbold, bueskydning og dyrekampe, f.eks. hanekampe.

De steder hvor folk fik fri var meningen naturligvis at borgerne skulle bruge dagen til bøn, men det var bestemt ikke altid at de brugte det meste af deres tid i kirken. Ofte fordrev de tiden med kort- og forskellige brætspil, drikkeri og andre ikke-kirkelige ting såsom leg, dans, sang og musik. De almindelige borgere gik bestemt mere op i at more sig med sang, dans og musik. Folkeviserne med de tilhørende kædedanse kendtes af alle, så selv om gejstligheden anså dans for en løssluppen skik, dyrkede folk den alligevel. Man morede sig over de mange tilrejsende akrobater, gøglere og andre kunstnere. Nu til dags afholdes der stadig store festlighederne i forbindelse med mange pilgrimsrejser, men stemningen og aktiviteterne er dog mere rettet mod den egentlige grund til højtiden, som kan være eksempelvis fejring af en apostels fødselsdag mv.

Denne sektion søger at give et overblik over pilgrimsrejser. Vi kigger på hvilke pilgrimsruter der findes indenfor de forskellige religioner, hvor de starter og slutter, hvorfor de  foretages, hvordan de startede, hvad pilgrimmene får ud af at foretage pilgrimsvandringen, etc.

 

VIL DU VIDE MERE

Har du lyst til at læse videre om de mange spændende steder, der findes i verden kan det være at NetSpirits sektion om verdens vidundere har interesse. Heri beskrives de oprindelig syv vidundere, tillige med de mange andre underværker, der findes. Den kinesisk mur, Grand Canyon etc. Der findes også i sektionen en løbende afstemning om top 100 af verdens vidundere, som du er hjertelig velkommen til at deltage i.

Har du lyst til at vide mere om de enkelte hovedreligioner har NetSpirit en kortfattet gennemgang af disse: Budhismen, Islam, Jødedommen, Kristendom, Taoismen, Hinduismen, Voodoo og Shamanismen.

Endvidere henledes opmærksomheden på at du kan benytte søgefunktionen øverst til højre til at søge efter indhold på NetSpirit. Og endelig henledes opmærksomheden på at såfremt du ikke lige finder du det søger, er hjertelig velkommen til at stille spørgsmål i NetSpirits Spørgeforum.