Quanah Parker
Quanah Parker blev født i 1850, som søn af høvdingen for comancherne Peta Nocona og Cynthia Ann Parker, en hvid kvinde, der blev taget til fange ved et raid i 1836 på Parker’s Fort, Texas. Cynthia Ann Parker blev sammen med hendes datter, løsladt efter et raid i 1860 på indianerne ved Pease River i det nordvestlige Texas. Hun havde da tilbragt 24 år med comancherne og hun havde store problemer med at leve sammen med de hvide igen. Hun døde i Anderson County, Texas, i 1864 kort tid efter hendes datter var død. Ironisk nok, ville hendes søn Quanah Parker komme til at begå sig strålende blandt de hvide – dog først efter at han havde anført en blodig krig mod dem.
Quanah nægtede at accepterer betingelserne i 1867 traktaten, der beslaglagde store landområder og havde som mål at anbringe indianerne i reservater, hvor de skulle blive landmænd, som de hvide. Quanah kendte til de talrige løftebrud som de hvide tidligere havde gjort og besluttede sig for fortsat at være på krigsstien, hvor han lavede raids i Texas og Mexico samt slog den amerikanske general Ronald S. Mackenzie, med flere. Quanah var tæt på at blive dræbt i et angreb på hvide bøffeljægere i Texas i 1874. Den amerikanske regering var ganske skånsesløs i deres Red River kampagne mod indianerne i 1874-75. Quanah stamme var i sommeren 1875 så trætte og udhungrede at han valgte at sætte kursen mod Fort Sill i Oklahoma, hvor han overgav sig den 2. juni, 1875.
General Mackenzie udnævnte Quanah Parker til chef for comancherne kort tid efter hans overgivelse, men mange ældre comancher anerkendte ikke denne udnævnelse på grund af Quanah Parkers unge alder og på grund af det hvide blod der løb i hans åre i særdeleshed. Quanah forsøgte de kommende år at udvikle sit folk i en retning hvor de fulgte den hvide mands love og de ændrede livsbetingelser. Quanah ledte sig folk ud fra parolen om at “hvis vi ikke kan slå dem, kan vi lige så godt forene os med dem”. Der var dog stadig store interne stridighed i comanchestammen og da Quanah Parker i 1892 underskrev Jerome Aftalen blev comanche splittet i 2 fraktioner: Dem der forstod at alt hvad der kunne blive gjort for deres nations overlevelse var blevet gjort – og dem der beskyldte Chief Parker for at have solgt deres land. Quanah Parker døde den 23. februar 1911 og er siden blevet husket som en leder der med stor integritet, mod og indsigt, på bedste vis forsøgte at hjælpe sit folk til at overleve.
Venstre: Quanah Parker. Højre: Parker og to af hans hustruer |
Biografier nordamerikanske indianere
Stil spørgsmål om indianerne
Stil spørgsmål om de nordamerikanske indianere.
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål