Biografier nordamerikanske indianere – Crazy Horse

bio-indian-crazy-horse

Crazy Horse

Crazy Horse (Tashunke-Witko, Oglala-Sioux) var berømt og berygtet, for sin frygtløshed i kamp og kendt blandt sine egne, som en visionær leder, der var stærkt knyttet til de gamle traditioner og værdier i Lakotaernes form for liv. Crazy Horse stjal heste fra Crow-indianerne, før han var tretten år gammel og han ledte sit første angreb i kamp, før han var tyve. Crazy Horse, kæmpede under høvding Red Clouds War, i 1865-68, imod de hvid nybyggeres bosættelser i Wyoming og spillede en stor rolle i tilintetgørelsen af, oberst William.J.Fettermans brigade, ved Fort Phil Kearney i vinteren 1867.

Crazy Horse, fik ikke kun sit legendariske ry blandt Lakotaerne, fordi hans evner i kamp, var ud over det normale, men også på grund af hans faste overbevisning om, at fastholde sit folks levevis. Han nægtede for eksempel kategorisk at lade nogen tage billeder af sig. Han kæmpede imod amerikanske bosættelser på Lakota-land, noget der var blevet tilladt ifølge Laramie-traktaten af 1868, ved at være med til at kæmpe imod en deling soldater, sendt på overvågning af general George.A.Custer i 1873. Da det amerikanske krigsministerium, beordrede alle Lakotaer ind i reservaterne i 1876, blev Crazy Horse, leder og frontfigur, i den modstandskamp, der fulgte.

Crazy Horse, var gift med en Cheyenne, hvilket gav en tæt alliance til hendes folk og det lykkedes ham at få samlet henved 1200 Oglala og Cheyenne indianere i sin lejr. Sammen slog de fælles styrker, general Georg Crook, i Slaget ved Rosebud , den syttende juni 1876. Efter denne sejr, slog Crazy Horse sig sammen med Sitting Bull og den 25 juni 1876, ledede han sit band, i det angreb, der skulle tilintetgøre general Custer og hans syvende kavaleri.  Crazy Horse, ledte sine tropper fra nord og vest, imens Hunkpapa-krigere, under ledelse af Gall, angreb fra syd og øst.

Efter Lakotaernes store sejr ved Little Big Horn, flygtede Sitting Bull og Gall til Canada, men Crazy Horse, nægtede at følge dem. I stedet blev han og kæmpede imod general Nelson Miles, der uophørligt jagtede dem og deres allierede, i gennem hele vinteren 1876- 77. Den konstante militære forfølgelse og manglen på bøfler, tvang til sidst Crazy Horse til at overgive sig, den 6. maj 1877. Selv som slået og ydmyget, forblev Crazy Horse en fri sjæl. I september.1877 forlod han reservatet  uden tilladelse, for at bringe sin syge kone, til hendes forældre. Dette gjorde at general Crook, beordrede ham arresteret, fordi han frygtede, at Crazy Horse planlagde at genoptage sin krigs- førelse mod de hvide.

Crazy Horse modsatte sig ikke arrestationen i første omgang. Men da det gik op for ham, at de ville spærre ham inde i vagtbygningen, satte han sig voldsomt til modværge. Imens begge hans arme, blev holdt af den vagthavende officer, rendte en soldat sin bajonet tværs igennem ham. Såret var dødeligt og Crazy Horse døde samme nat,mens hans gamle far,sang dødssangene over ham. Om morgenen tog han Crazy Horse´ krop med sig. Den skulle de hvide ikke mere besudle. Crazy Horse´s forældre gemte hans lig, et eller andet sted i “The Bad Lands” hvor han ligger den dag i dag.

 

Biografier nordamerikanske indianere

Big Bear
Big Foot
Big Ox
Black Kettle
Calico
Cochise
Crazy Horse
C.A. Eastman
 Dull Knife
Eagle Elk
Fast Thunder
Frank Fools Crow
Gall
Geronimo
Good Lance
His Fights
Hunts The Enemy
Joseph
Keokuk Little Dog
Little Wolf
Looking Glass
Many Horses
Medicine Crow
Old Dog
Plenty Coups
Quanah Parker
Red Cloud
Seattle
Shot In The Hand
Sitting Bull
Slow Bull
Spotted Elk
Spotted Rabbit
Struck By Crow
Two Leggins
Washakie
Wet
Whitemanrunshim
Wolf Lies Down
Wowoka
Yellow Hawk
Yellow Horse
Pocahontas
G. A. Custer
George Crook
John Gibbon Chivington
Marcus A. Reno
William F. Cody

 

Stil spørgsmål om indianerne

Stil spørgsmål om de nordamerikanske indianere.
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål