Biografier nordamerikanske indianere – Geronimo

civi-indi-bio-geronimo-1905

Geronimo, 1905, fotograf Edward Curtis

Geronimo

Geronimo (jur-ahn-i-moh, eller Goyathlay; Ham der gaber), blev født i hvad der i dag er New Mexico i statens vestlige hjørne. Dengang mexicansk område. Han var Bedankohe Apache fra fødslen (og barnebarn af Mahko), men var Net´na op i gennem sin barndom og unge år. Hans kone og dennes bror Juh, fætteren Ishton og Asa Darklugie, var alle medlemmer af Nednhi afdelingen af Chiricahua Apacherne.

Som leder af Apacherne i Arispe (Sonora) udførte ham og hans folk de mest frygtløse gerninger, der gjorde at mexicanerne gav ham øgenavnet Geronimo (spansk for Jerome) Men nogle mener at han fik navnet under sine utallige raids, som altid var vellykket og som blev tillagt hans overnaturlige evner, samt det at han blev anset for at have en utrolig usårlighed overfor geværkugler.

Geronimos liv og skæbne, var tæt knyttet sammen med hans svoger Juh, en af Chiricahua Apa chernes ledere og selv om Geronimo, i hvert fald ikke af fødsel, var leder, blev han ofte betragtet som en sådan, fordi han optrådte som talsmand for svogeren, der var født med en talefejl. Geronimo, var den sidste af de amerikanske indianerledere, der formelt overgav sig og han selv og hans folk var dem, som kæmpede længst mod de hvide indtrængere. Fordi de kæmpede længst og var de sidste til at overgive sig, blev han den mest berømte og berygtede af alle Apaches.

For nybyggerne og pionererne I Arizona og New Mexico, stod han som en morder med blod på hænderne. Et rygte, der varede ved til langt op i dette århundred. For Apacherne stod Geronimo, som den ypperste af alle Apaches, med alle de egenskaber de stod for. Aggressivitet og mod, frygtløshed og ære, gjorde at nybyggerne blev rædselsslagne, bare hans navn blev nævnt. Chiricahua-Apacherne, var for det meste nomader, der fulgte årstiderne, men når føden var knap, var det skik og brug at plyndre de omkringliggende stammer og byer. Krigs og hævntogter, var ædle skikke i denne region af landet. På det tidspunkt, da de første hvide indtrængere begynder at vise sig, har spanierne allerede lavet flere befæstede handelsstationer. De var altid på udkik efter indianere, de kunne bruge som slaver og kristne de kunne konvertere.

En af de mest skelsættende tidspunktet i Geronimos liv, var i 1858, da han returnerede til sin lejr, fra en handelstur i Mexico. Her fandt han sin kone, sin mor og sine tre børn, brutalt slået ihjel, af mexicanske soldater. Det er formodentligt dette, der gjorde at han fik et uudslukkeligt had imod alle hvide og mexicanere og svor at han ville slå så mange ihjel, som muligt. Fra den dag af, benyttede han enhver lejlighed, til at terrorisere amerikanske og mexicanske landsbyer og hans magiske kræfter, kommer til ham i en vision, kort tid efter familiens død. Geronimo, var aldrig en decideret leder, men en medicinmand. En seer og en spirituel, intellektuel leder, både på og uden for slagmarken. Apachelederne stolede på hans visdom.

I 1875, blev alle Apache-indianere vest for Rio Grande, beordret til San Carlos reservatet men Geronimo undslipper med en lille skare tilhængere. De bliver dog hurtigt fanget igen og returneret til stammens område. Men da den amerikanske hær i 1876,forsøger at tvangsfjerne resten af dem, til det golde og øde San Carlos reservat i Arizona, flygter han endnu engang og sammen med Juh, lever han stort set i fred, i resten af 1870 ´erne. Han undgår de amerikanske soldater i næsten 10 år, og kun mordet på en Apache profet i 1881 gør, at de begge genoptager krigshandlingerne på fuld tid, denne gang fra en hemmelig base i Sierra Madre bjergene.

I maj 1882, lykkedes det Apache-spejdere, der arbejdede for den amerikanske hær, at overraske ham i hans tilflugtssted i bjergene og han indvilligede i, at vende tilbage til reservatets område, sammen med sine tilhængere. Men allerede efter et år, hvor de hovedsageligt havde levet af landbrug, kom den pludselige arrestation og fængsling af en kriger ved navn Ka-ya-ten-nae. Senere rygter om retssager og eventuelle hængninger, gjorde at Geronimo endnu en gang flygtede den 17 maj 1885 , sammen med 35 krigere og 109 kvinder, børn og unge.

I Januar 1886 tilintetgjorde Apache- spejdere, Juh´s tilsyneladende uindtagelige gemmested og denne handling er udslagsgivende for Geronimos overgivelse til general Nelson Miles, den 4 september samme år. På det tidspunkt består Geronimos gruppe kun af 16 krigere, 12 kvinder og 6 børn.

Med Geronimos endelige overgivelse, var den sidste, endegyldige indianske krigshandling, dermed gjort.

Den amerikanske regering, brød alle de aftaler, der blev lavet efter overgivelsen og transporterede Geronimo og næsten 450 mænd, kvinder og børn til Florida, hvor de blev interneret i hhv. Fort Marion og Fort Pickens. Geronimo selv bliver interneret ved Fort Marion sammen med over 300 Chiricahua Apaches. Men allerede et års tid efter, ses en del af dem i barakkerne, ved Mt. Ver- non i Alabama, hvor ca. 25 % af dem døde af tuberkulose og andre sygdomme. I 1894 blev de flyttet til Fort Sill I Oklahoma.

Geronimo blev rancheejer og dukkede op i 1904 på “The Lousianna Purchase Exposition” i St. Louis, hvor han solgte Geronimo- souvenirs og han red med i præsident Roosevelts parade, da denne bliver indsat som præsident. Geronimo døde den 17. februar 1909 som krigsfange, ude af stand til at returnere til sit hjemland og han ligger begravet på Apache kirkegården i Oklahoma.

 

Facts om Geronimo

  1. Geronimo betragtes som en del af det, der kaldes apachekrigene fra 1849 til 1924. Hvorfor hedder det sådan? –  Apache er fællesbetegnelsen på en række stammer, som var blandt de meget aktive i kampen mod de hvide nybyggere, men mange andre deltog også.
  2. Hvad blev udløseren for Geronimos personlige had mod de hvide kolonister? – En dag i 1858 kom han hjem og fandt, at soldater fra Mexico havde dræbt hans mor, kone og børn, så han svor, at han ville bruge resten af livet til at tage hævn.
  3. Hvad grund havde Geronimo  til at gå i krig mod amerikanerne, da hans land blev en del af USA? –  I 1830 var den amerikanske regering begyndte at forflytte indianerne til reservater, og det var også planen med apacherne.
  4. Hvor stor en del af den amerikanske hær blev indsat i jagten på Geronimo, da den var mest intens? –  Omkring 5000 mand, hvilket svarer til en fjerdedel. Det kostede omkring 1 million dollar om året.
  5. Hvordan var Geronimo bevæbnet, da han overgav sig efter at have været jaget i 25 år? – En Winchester riffel model 1876, en Colt revolver og en kniv.
  6. Sent i livet blev Geronimo kristen, men blev smidt ud af kirken. Hvorfor? –  I 1903 blev han grebet i hasardspil.
  7. Hvordan blev Geronimo  noget af en celebritet, mens han sad i fangenskab de sidste år af livet? –  I 1904 solgte Geronimo  souvenirs på en verdensudstilling i St. Louis, og året efter blev der skrevet en bog om ham.
  8. Hvordan er hans navn senere blevet brugt i anden sammenhæng? –  I 1940 begyndte amerikanske faldskærmssoldater at råbe ”Geronimo!” lige før de sprang ud af flyet.

 

Biografier nordamerikanske indianere

Big Bear
Big Foot
Big Ox
Black Kettle
Calico
Cochise
Crazy Horse
C.A. Eastman
 Dull Knife
Eagle Elk
Fast Thunder
Frank Fools Crow
Gall
Geronimo
Good Lance
His Fights
Hunts The Enemy
Joseph
Keokuk Little Dog
Little Wolf
Looking Glass
Many Horses
Medicine Crow
Old Dog
Plenty Coups
Quanah Parker
Red Cloud
Seattle
Shot In The Hand
Sitting Bull
Slow Bull
Spotted Elk
Spotted Rabbit
Struck By Crow
Two Leggins
Washakie
Wet
Whitemanrunshim
Wolf Lies Down
Wowoka
Yellow Hawk
Yellow Horse
Pocahontas
G. A. Custer
George Crook
John Gibbon Chivington
Marcus A. Reno
William F. Cody

 

Stil spørgsmål om indianerne

Stil spørgsmål om de nordamerikanske indianere.
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål