Big Foot
Big Foot, var leder af det Minneconjou-Sioux band, der blev udslettet ved Wounded Knee i 1890. Big Foot og hans folk, levede i Cheyenne River reservatet, i det nuværende S. Dakota, hvor de var blandt de ivrigste tilhængere af Åndedansen (Ghostdance), der var nået frem til Lakota-folket i 1890. Manglen på føde og følgerne af reservatdelingen året før, gjorde, at Lakotaerne, var meget modtagelige for bevægelsen og dens budskab, der bredte sig som en præriebrand over hele reservatet. Det, at så mange sluttede sig til dansen, resulterede i,at reservatets hvide agent alarmerede myndighederne. For at forhindre indianerne i at slutte op om dansen, blev der udkommanderet væbnede styrker, der skulle forhindre dem i at nå frem til stedet, hvor dansen skulle afholdes.
I Standing Rock reservatet, blev Sitting Bull mistænkt for at støtte åndedansen og en derved mulig opstand. Den nu gamle medicinmand, blev dræbt af det indianske politikorps, da de kom for at arrestere ham. Af frygt for yderligere repressalier, flygtede hans folk mod syd, hvor de fandt fred hos Big Foot og hans folk. Big Foot, besluttede sig for at lede sit folk uden om en mulig konfrontation med de hvide og søgte derfor yderligere sydpå. Væk fra Standing Rock reservatet og den eventuelle fare, der kunne komme derfra. De søgte mod Pine Ridge reservatet, hvor de håbede at finde sikkerheden.
Big Foot, var dødeligt syg af lungebetændelse og havde ingen intentioner om at kæmpe mod de hvide. Han rejste tilmed under hvidt flag, for at vise sine fredelige hensigter. Det gjorde han også den 28. december 1890, da patruljerende soldater indhentede og omringede ham. Den nat slog Big Foot og hans folk lejr, nær ved Wounded Knee Creek. Omringet af soldater. Men under hvidt flag. Den næste morgen, den 29. december 1890, var der blevet sat adskillige maskinkanoner op omkring Big Foots lejr. Disse skulle sikre en rolig afvæbning af indianerne. Soldaterne begyndte at indsamle indianernes våben. Pludselig gik et gevær af, ved et uheld.
I løbet af ganske få øjeblikke var alt vild forvirring og næsten 370 Lakotaer, var blevet dræbt. Mange var flået i stykker af kanonernes kugler, imens de søgte dækning, ved vandløbets bred. Soldaterne forfulgte tilmed flygtende kvinder og børn, hvoraf mange blev dræbt adskillige kilometer fra den egentlige massakre. Da de fleste af os var blevet dræbt, råbte de hvide at de overlevende skulle komme frem fra deres skjul. Der ville ikke ske dem noget. Små drenge, kom ud fra deres skjulesteder, men lige så snart soldaterne så dem, skød de dem ned. Big Foot, var selv blandt de dræbte og hans frosne lig lå stivnet, halvt oprejst i kulden, som om han prøvede at advare sit folk om den forestående katastrofe. I tre dage lå det der. Så blev det uden videre ceremonier smidt ned i en massegrav.
Biografier nordamerikanske indianere
Stil spørgsmål om indianerne
Stil spørgsmål om de nordamerikanske indianere.
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål