Før du går i gang med dit værk, bør du have gjort dig nogle overvejelser om kompositionen. Dette gør du ved at stille dig selv spørgsmål om værkets karakter: hvad drejer det sig om? hvem skal læse det? hvad er vigtigt? skal det læses nøje eller skimmes?

Ud fra disse spørgsmål begynder der langsomt at tegne sig en egnet komposition. Du vil hurtigt kunne fornemme om det er velegnet med en udsmykning, der består af snirkler og sving, om en bort er velegnet, hvilke særlige effekter, der skal anvendes for at fremhæve vigtige ting etc.

I denne indledende fase bør du også gøre dig overvejelser om arbejdets endelige format. Her er tre hovedformater at vælge imellem. 1)  Portrætformatet er et rektangel med de lange sider lodret. Du kan placere dit arbejde hvor som helst inden for formatet; det skal ikke nødvendigvis centreres. 2) Landskabsformatet er ligeledes et rektangel, men med de lange sider vandret. Igen kan arbejdet placeres hvor som helst. Prøv at eksperimentere med både symmetriske og asymmetriske layouts. 3) Indenfor kvadratet kan du ligeledes placerere dit arbejde, hvor som helst.

Vær opmærksom på forholdet mellem teksten og det hvide område udenom. Læg mærke til de positive og negative former, som opstår mens du skriver. Området omkring teksten bør indgå i dine overvejelser, eftersom det påvirker helheden. Normalt er det bedst at efterlade god plads omkring teksten, før du til sidst eventuelt skærer arbejdet til. Det kan endvidere være at der er nogle praktiske hensyn du skal tage i valg af format; skal værket omdeles via postvæsen og i så fald hvilke størrelse kuverter er til rådighed? skal værket foldes etc.

 

Borter og ornamenter

Nu til dags er vi vant tilk at sider i en bog hovedsagelig kun rummer tekst, undertiden er der billeder på seperate side, men i langt de fleste tilfælde er der tale om to helt forskellige og adskilte elementer. Sådan har det bestem ikke altid været. Faktisk er udsmykningen, opsætningen af en bog tidligere været et større kunststykke, hvor tekst og dekorative elementer bliver sammenblandet og fremstå som en helhed.

Før bogtrykkunstens opståen i det 15. århundrede var skriverne de samme som kunsterne. Studier af de forskellige bøger fra den tid, afslører mange individuelle træk i deres arbejde. Men inden længe holdt andre kunsthåndværkere, rubrikatorer og illuminatorer (bogmalere), deres indtog i skrivestuerne for at varetage deres respektive ansvarsområder. Denne arbejdsmetode – at forskellige personer skrev, illustrerede og dekorerede – fortsatte til bogtrykkunsten blev opfundet, hvorefter trykkerne begyndte at bruge udskårne træblokke til mekanisk reproduktion af dekoration og illustration i bøgerne.

Kun fantasien sætter græser hvis du har lyst til at lave en bort. Borter har til formål at komplementere kalligrafien. De bør hverken virke for overvældende eller for ydmyge. Det kræver omhyggelig overvejelser at finde frem til en borts korrekte proportioner og udtryk.

Der er fire grundlæggende elementer i udformningen af borter: gentagne horisontale tegn, eventuelt med bindeled i et fortløbende mønster; en række vertikale tegn; en sammenstilling af vertikale og horisontale elementer; en sammenstilling af elementer. Der bør være relation mellem borten og værkets art. Men der står ingen steder skrevet at en bort skal være lige, eller at dens afgrænsninger skal være parallelle.

Især borternes hjørner kræver omhyggelig overvejelser. Når du har truffet en beslutning med hensyn til sammenløbets art, om det skal være retvinklet, skråt eller støde op til en hjørnefigur, bliver den næste opgave at udarbejde et design, som går i med hjørnerne og hverken fremhæver eller skjuler dem. Der findes masser af inspirationskilder til borter. Faktisk er der udgivet hele bøger kun med forslag hertil.Det kan være en god ide at bygge et slags katelog op. Du kan eksempelvis studere ægte tæpper, broderiarbejder mv.

Du kan også lave borter ved hjælp af farver. 1) Prøv eksempelvis at anbringe en strimmel afdækningstape på papireret og påføre en farveopløsning på det omgivende areal. Du kan roligt male på tapens væskeskydende overflade. 2) Når tapen fjernes har du en skarp lige kant. Du kan eksperimentere med påføring af farve i flere omgange.

Nedenfor har vi eksempelvis malet området neden for den første strimmel blå. Efter at dette område var helt tørt, placerede vi endnu en strimmel i det blå felt. Andre farver påføres nu løsligt det omgivne areal. 3) Når farven er fuldstændig tør, trækkes den første strimmel forsigtigt af. Den anden strimmel afdækningstape fjernes så det blå felt kommer frem.

 

Dekorerede bogstaver

Store smuktsvungne bogstaver virker bedst, når de bliver brugt med omtanke – i begyndelsen af et ord eller et afsnit. Der findes tre hovedformer hvorved du kan dekorere et bogstav. Den første metode er simpelthen at udfylde bogstavsformen; den anden at tilføje udsmykning og den tredje er ved at udsmykningen danner selve bogstavet. Igen gælder det at du skal søge at skabe helhed i dit værk. Du bør således skabe en sammenhæng mellem et eventuelt stort begyndelsesbogstav og resten af teksten.

Eksempelvis kan du benytte en bort, i hvilken der indgår der indgår et element i samme stil som den ornamentering, du forsyner bogstavet med. Undertiden ser man at hele begyndelsesbogstavet med tilhørende dekoration danner en bort langs venstre margin, og motivet kan endda fortsætte som indramning af teksten i top og bund. I Drogo Sakramentariet (se billeder nedenfor), et fornemt manuskript udført i karolingsk skrift, ses mange eksempler på sider med rigt udsmykkede initialer. Værket er særligt smukt eftersom der i flere af bogstaverne er indbygget miniaturemalerier med fortællende funktion.

Dekorationen i dine store bogstaver bør afspejle tekstens indhold, ordenes mening og betydningen, budskabet i værket. Pas således på at blande gothiske elemnter sammen med art-noveau elementer etc. Den enkelste udsmykning af dine bogstaver kan bestå af prikker, ukomplicerede mønstre og figurer.

Du kan med fordel tage en fotokopi af dit bogstav og øve dig herpå, eller alternativt benytte kalkerpapir. Så kan du udfolde dig frit uden hele tiden at skulle rette i dit originale værk. Bogstaver kan også dekoreres ved at du laver ornamentering på baggrunden. Der er mange situationer hvor man stadig flittigt benytter stort begyndelsesbogstav; traktater, mindeskrifter, officielle bekendtgørelser etc.

Hvis du stadig har farverne fremme fra øvelsen ovenfor kan du også eksperimenter med at dekorere bogstaver ved hjælp af farver. En måde at gøre dette er ved hjælp af afdækningsvæske.

Afdækningsvæsken kan påføres dit bogstav og ovenpå dette kan du male med akvarel. Når væsken fjernes igen står bogstavet helt rent mens det omkringsliggende er med farve. Afdækningsvæske kan påføres med pensel, pen eller hvad du måtte ønske. Lad afdækningsvæsken tørre fuldstændig da tuschen eller farven ellers vil trænge ind under. Væsken tørre ind til en fugtskydende film, som man kan male på uden at det påvirker papiret nedenunder.

Afdækningsfilmen fjernes ved, at man gnider forsigtigt med fingerspidserne eller et blødt, rent viskelæder og trækker den af. Gnid forsigtigt, så det ikke går ud over det farvede område. Bogstaver og dekorationselementer, som er dannet med afdækningsvæske, kan enten blive stående i hvidt eller du kan indføje udsmykning mv. Lad kreativiteten florerer.

 

 

Forgyldning

Kunsten at forgylde opstod i orienteren og bredte sig herfra til Grækeland og derfra til resten af Europa. Tidligere var prisen for at lave forgyldninger tårnhøj og kun forbeholdt de rige, der fik fremstillede rene kunstværker, blot for at vise deres status. Man benyttede også andre metaller end guld, bl.a. sølv, messing og kobber. Havde man ingen af disse kunne en skriver “forgylde” med tin og safran.

I dag er bladguld ikke længere helt urimeligt dyrt, men der findes også diverse metalliske alternativer, der giver fremragende resultater. Et af de smukkeste eksempler på forgyldning finder vi i bogen Codex Aureus (Den gyldne bog) hvor man har fået en interessant balance frem ved skiftevis at lægge forgyldning på bogstaverne i en linie og som baggrund i den næste. Desuden er der anvendt traditionelle ornamenteringselementer.

Guldrelief giver en særlig smuk effekt, fordi bladguldet lægges på en lav “pude”, så man opnår en tredimensionel effekt, og guldet kaster endnu mere lys tilbage, end hvis det var i plan medunderlaget. Det fanger alt lys, der falder på siden, når det betragtes og vendes.

Prisen på bladguld er ikke den eneste årsag til at det har været meget dyrt at få lavet forgyldninger. Det er endvidere en omstændig adfære hvor man må igennem langvarig forberedelser. Skulle du få lyst til at lave forgyldninger er fremgangsmåden:

Gesso er en blanding af gibs og lim, der er et ideelt underlag til guldrelief. Det har et let klæbrig overflade, der tager villigt imod bladguldet. Når det er tørt, er det fast, men alligevel så elastisk at det ikke knækker når siderne vendes. Gesso er farvet for at kunne ses når der er påført på bogsiden. Gesso laves ved at opløse gipsen i en underskål. Tilsæt nogle dråber destilleret vand for at gøre det brugbart.

Rør gessoen til en blød cremet konsistens, så alle luftbobler forsvinder.

Fyld det bogstav eller det område, du ønsker at forgylde med gesso. Det nemmeste er at benytte en fjer- eller metalpen. Påfør gesso til du får en “pudeeffekt”. Lad det tørre i mindst tolv timer.

Bladguld er et fint og sart materiale. Det leveres i hæfter med silkepapir mellem arkene. Klip gennem begge lag et stykke, der er en smule større end det område du vil forgylde. Det er en god ide at gnide saksen, du bruger til at klippe med i sike da den så ikke klæber.

Anbring det udklippede stykke bladguld ovenpå gessoen og tryk fast med fingrene således at der opstår kontakt mellem bladguld og gesso. Fjern dækpapiret og anbring et stykke pergamynpapir i stedet. Gnid fast på pergamynpapiret med en polerstift af agat eller hæmatit. Derpå fjernes pergamentet.

Rens polerstiften på et stykke silke og poler direkte på bladguldet. Gnid rundt om bogstavet og sørg for at presse guldet ned om og ind mod kanterne.

Med en tør blød pensel fjernes det overskydende bladguld fra bogstavet. Brug lette, korte penselstrøg og træk ikke penslen hen over bogstavet. Når alt guldet rundt om bogstavet er færdigt, lægges et dobbelt lag bladguld over det forgyldte bogstav. Procesen er den samme som før at bladguldet klippes ud, det presses mod bogstavet, dækpapiret fjernes, der lægges pergamynpapir over, der poleres med polerstiften, pergamentet fjernes og der poleres direkte på bladguldet.

Bladguldet er nu poleret helt glat og stråler klart, når det fanger lyset.

Det er slet ikke så svært og det er en meget spændende proces at arbejde med. Du kan købe både ægte bladguld, som rent faktisk består netop af det pureste guld, og du kan købe noget der ligner, som er en del billigere. men det ægte bladguld er nu ikke så dyrt igen, og skal du arbejde med noget der virkelig betyder noget for dig er det at foretrække. Til en start kan du naturligvis øve dig på efterligningen. Du kan også tage den helt korte genvej og smører lidt lim på det du ønsker skal glimre og derefter drysse noget glimmer over mens limen stadig er våd.

 

Baggrunde

En nem baggrund er ved at dupning med svamp. Du kan lave en struktureret baggrund af en eller flere farver. Du kan eksperimentere med forskellige tørringstid mellem farvepåføringerne og du kan eksperimentere med at lægge en sart farve over en stærkere, eller lægge guld og sølv på for at skabe en fornem finish. Det er vigtig at baggrunden ikke tager magten i dit værk. Baggrunden kan med fordel benyttes til at understøtte dit budskab, men den kan også hurtig komme til at spille den dominerende rolle.

 

 

Det gyldne snit

Da vi flere gange undervejs har nævnt det gyldne snit er det vel passende kort at forklare hvad det egentlig er, her i forbindelse med at vi er omkring layout og komposition.

En anekdote fortæller at filosoffen Eudoxos engang gik rundt blandt folk med sin stok og bad de mennesker han mødte på sin vej om at sætte et mærke på hans stok. Det skulle være et mærke lige netop dèr, hvor stokken efter deres mening blev delt på det smukkeste sted. Et stort flertal satte deres mærke det sted, hvor stokken blev delt i det gyldne snit.

I 1876 lavede en forsker, Gustav Fechner, en undersøgelse, der gik ud på at en række forsøgspersoner skulle udpege det smukkeste rektangel. De fik et utal forskellige firkantstørrelser i forskellige proportioner, kvadrater, lange, korte, smalle og brede rektangler at vælge imellem. De fleste udpegede “Det gyldne Rektangel”, som er den rektangel, der i proportioner er således at den korte side i rektanglet divideret med den længste tilnærmelsesvis er ca. 0,618, eller omvendt at den længste side divideret med den korteste er ca. 1,618.

En af de kunstnere, der har benyttet sig meget af denne regel er George Seurat (1859-1891) om hvem der er blevet sagt at “han angreb ethvert lærred med det gyldne snit”. Seurats billede “De badende ved Asniers” er indelt såvel i det gyldne snit som i rektangler.

Ud fra ovenstående har matematiske forskere udregnet den såkaldte gyldne brøk. Dette er enten kvadratroden af 5 minus 1 divideret med 2 = 0,6180339. Eller kvadratroden af 5 plus 2 divideret med 2 = 1,6180339.

Hvis former eller linjer er proportioneret (delt) på en sådan måde, at forholdet mellem den mindste og den største giver 0,6180339 eller forholdet mellem den største og den mindste giver 1,680339, så er formen eller linjen komponeret efter den gyldne brøk. En sådan kompositionsform skulle give en forstærket oplevelse af harmoni og æstetisk nydelse.

Hvis du vil undersøge om særlige billedelementer er placeret i et eller flere af billedfladens gyldne snit, kan du måle ca. tre ottendedele af hver sides længde ind fra alle rektanglets fire sider og tegne vinkelrette linjer dér. Som vi har gjort i ovenstående illustration. Helt præcist finder du snitlinjerne ved at gange længden af rektanglets side med 0,618 og måle dette stykke ind på både den korte og den lange side i rektanglet og så tegne henholdsvis to lodrette og to vandrette linjer.

De gyldne punkter er der, hvor de gyldne snit skærer hinanden, hvilket er markeret med grønne firkanter i illustrationen. Det optiske midtpunkt er det øverste venstre gyldne punkt, som ligger i skæringspunktet mellem læselinjen og den lodrette venstre gyldne snitlinje.

En særlig vigtig gylden snitlinje er den venstre lodrette. Altså den gyldne linje på illustrationen ovenfor. Dette er i overensstemmelse med princippet om, at et billede læses fra venstre mod højre, så det er billedelementer i venstre halvdel af billedet, vi ser først. I overenstemmelse med venstrekompositionens princip er det desuden, at et billede kan “veje” mest i venstre side, så vigtige “tunge” billedelementer kan befinde sig her, uden at billedet fornemmes at være i ubalance.

Hvis billedelementer er placeret i nogle af disse gyldne felter kan det være med det formål at skabe særlig opmærksomhed omkring dem og at komponere billedet for at få en æstetisk tiltalende ulige inddeling af et givent rum. Hvilket i øvrigt er “Loven om det gyldne snit” som den romerske arkitekt og ingeniør Marcus Vitruvius Pollio, der levede ca. år 90-20 f.Kr., menes at have formuleret. Hele loven lyder således:

“For at få en æstetisk tiltalende ulige inddeling af et givent rum, må den mindste del forholde sig til den større, som den større del forholder sig til helheden“.

I Michelangelos “Den hellige familie, er indtegnet det underliggende pentagram, som skulle forstærke en æstetisk oplevelse af balance og harmoni. Alle linier i et pentagram skærer hinanden i gyldne snit. Derfor har mange filosoffer, kunstnere og arkitekter i tidens løb vist pentagonen stor opmærksomhed.

Mange af de vise gamle grækere, fx Platon, Euclid og Pythagoras, interesserede sig for verdensordenens gyldne proportioner, hvad enten det handlede om ordenen i universet, i naturen, i musikken eller mennesket og nåede frem til, at det gyldne snits proportioner ligger skjult som styrende princip i utallige forhold.

Leonardo da Pisa, udtænkte i 1204 det gyldne snits talrække og i 1458 skrev matematikkeren, Luca Pacioli en bog om matematikken i kunst og skønhed. Han kaldte den “Divina Proportione”, de guddommelige proportioner. Han var af den opfattelse, at det gyldne snits proportioner fra lige så enestående som Gud.

Også i nyere tid er der udviklet teorier om det gyldne snit. Arkitekten Le Corbusier (1887-1965) udviklede en skala af proportioner, som han kaldte “Le Modulor”. Den er baseret på en deling af menneskes krop i gyldne snit med udgangspunkt fra navlen. Denne teori har måske været inspiration for påstanden om at det mest yndefulde menneskelige ansigt er opbygget efter de gyldne snits proportioner, altså 1 til 1,618.

 

 

Kalligrafi
Layout og komposition

Dekoration behøver ikke at være smart eller overdåig. Faktisk er det simple og enkle ofte at foretrække. For megen dekoration kan trække opmærksomheden væk fra dit værks egentlige indhold, som jo er kalligrafien.

Dekorationen kan være realistisk som i eksemplet med fotografier i baggrunden eller det kan være noget du selv tegner. Valget er helt dit. Det er dig som er kunstneren. Det er dig som bestemmer.   Afsæt lidt tid til rene eksperimenter, prøv at lege med farverne og teknikkerne. Dette er et vigtigt led i kreativ udvikling.

Den bedste måde at lære penslernes muligheder at kende på er ved at arbejde uformelt, stort og frit. Et bredt spektrum af muligheder dukker frem i denne kreative proces. Eksempelvis vil du opdage interessante virkninger, når penslen gradvis løber tøt for malling eller blæk, hvorved ikke tilsigtede nuanceforskelle opstår. Yderligere kan du eksperimentere ved at lade vådt blæk eller farve i forskellige kulører løbe sammen.

Den helt simple måde at arbejde med farver på er ved at indføre endnu en farve i din kalligrafi. Dette giver en umiddelbar kontrast, der kan forstærkes endu mere ved at lege med kombinationer mellem lette streger og brede streger, eller store kapilære bogstaver i en sektion og små bogstaver i en adne sektion.

Du kan skrive med transparante eller mættede farver i graduerede, sarte nuancer. Kom lidt farve på pennen og skriv. Skyl pennen og fyld en anden farve på. Farverne vil blande sig og skifte mens du skriver. Skift farve midt i et bogstav snarere end mellem to ord.

Prøv også at eksperimentere med forskellige kombinationer af ikke-vandfaste og vandfaste filtpenne, farve og metalliske filtpenne i forskellige størrelser. Brug en anden filtpen – samme slags eller smallere – til at skrive oveni, midt i den oprindelig streg eller på en af siderne. Eller prøv at trække den nederste eller øverste del af tegnet op med en anden farve, men med samme pennestørrelse.

Her har vi samlet lidt inspiration som du måske kan få glæde af.  Lidt forskellige rammer, borter og forskellige dekorationselementer, som du kan vælge at udskrive og bruge efter forgodtbefindende.

I øvrigt bør det tilføjes at såfremt du søger mere inspiration til hvorledes du kan lave ornamenter, rammer, borter etc. er der udgivet mange fremragende bøger om emnet, hvoraf mange blot er malebøger, hvor der side op og side ned, er masser af eksempler på dekorations og udsmykningsmuligheder.

Men du kan også sagtens selv. Hvis du har lidt svært ved at komme i gang, så start med at tegne kruseduller på et stykke hvidt papir. Efter et lille stykke tid vil du ganske givet blive grebet af din egen kreativitet og begynde at lave dine helt egne kanter, borter, hjørner og anden dekoration, som du så efterfølgende kan overføre til dit kalligrafiværk.