Yoga skoler

Der findes en del forskellige udformninger og benævnelser for forskellige måder at praktisere Yoga på. Foruden de nedenstående skoler finderes der en lang række andre, som mere eller mindre er et udpluk fra nedenstående hovedskoler, tilført enkelte nye elementer.

Bhakti Yoga
Stien til hengivenhed overfor den højeste skabning. En udøver af Bhakti yoga søger en samhørighed med Gud og mener at jo mere han tænker på Gud desto mere tænker Gud på ham. Samhørigheden med Gud opnås igennem de rette handlinger og servicering. Bhakti yoga benævnes også vejen mod transcendent kærlighed og opfatter hele universet, og alt hvad der findes heri som gennemstrømmet af guddommelighed. Bhakti yoga er tæt relateret til Karma yoga.

Karma Yoga
Stien af uselviske gerninger. En udøver af karma yoga ser livet som en gudsbenået mulighed for at vise sin kærlighed til Gud. Dette sker ligesom ved Bhakti yoga igennem de rette handlinger og servicering. Det anses for væsentligt at man udfører de rette handlinger og servicering af Gud uden omtanke for de eventuelle gevinster forbundet hermed. De enkelte gøremål skal udføres for gøremålets egen skyld og ikke hvad der kunne være forbundet hermed.

Jnana Yoga
Stien til transcendent kundskab. En udøver af Jnana yoga søger at forstå den transcendale sandhed. Han vil løse mysteriet om fødslen, døden og livets mening. Jnana yoga er med andre ord for filosoffen og tænkeren som vil finde Gud igennem tænkning.

Asthanga Yoga
En meget berømt person i forbindelse med Yoga er en herre ved navn Patanjali. Han skrev for mange år siden en bogen; Yoga Sutra, hvori han beskriver otte skridt man skal igennem for at komme fra uvidenhed til sandheden. Af disse otte skridt er det vi i Vesten oftest forbinder med Yoga, faktisk kun to af disse trin. Nærmere bestemt Patanjali’s trin nr. tre; Asanas; træning af fysiske øvelser og stillinger, samt Patanjali’s trin fire; Pranayama; åndedrætsøvelser og opmærksomhed på åndedrættet.

Patanjali’s otte skridt er:

Yama – Selvkontrol. Opmærksomhed overfor andres indre og ydre attitude, for at nå en harmonisering af vores samspil med den ydre verden og os selv.

Niyama – Streng opmærksomhed på selvrenselse. Der findes en lang række renselsesprocesser i yoga. En af de umiddelbart mere farverige er næseskylning. At skylle næsen med saltvand renser ikke kun næsen og forebygger forkølelse. Næseskylning afspænder hele næsehulen og påvirker de omkringliggende områder: øjne, ører, svælg og hjerne, og påvirker derved også din mentale tilstand. Næseskylning bruges især sammen med åndedrætsøvelser for at sikre rene og frie luftveje. Der findes også en renselsesproces, hvor man bevæger bugmuskulaturen på en måde, så det hindrer spændinger i at sætte sig fast, og derved holder man kirtler og indre organer friske. En anden er skylning af hele tarm- og fordøjelseskanalen. Tandbørstning medregnes også til disse renselsesprocesser.

Asanas – Træning af fysiske øvelser og stillinger. Der findes omkring 40 klassiske Yoga stillinger – se dem allesammen her på NetSpirit.

Pranayama – Åndedrætsøvelser og -opmærksomhed. Der flere grunde til at det er vigtigt at arbejde med åndedrættet. I vores normale åndedræt mærker vi ikke uregelmæssigheder og ubevidste spændinger. Vi er vant til dem og ser dem derfor ikke. I kroppens muskler og åndedrættets rytme er de oplevelser oplagret, som har sat sig spor i vores ubevidste sind.

Ved at arbejde med åndedrættet bliver det lidt efter lidt muligt at løsne disse spændinger. Herved får kroppen via ilten en mere jævn og rigelig energi og herved renses kroppen for blokeringer og hæmninger, som hindrer tankernes og følelsernes frie løb. Det væsentligste i mange åndedrætsteknikker er at yoga-dyrkeren skal øve sig i at strække mellemrummet mellem ind- og udånding i stadig længere perioder. Dette skulle gøre udøveren mere opmærksom og nærværende i livet.

Pratyahara – Ved at søge tilbagetrækning fra vores sanser, søger Pratyahara at få os til at være fokuseret mod vores indre univers.

Dharana – Koncentration på et objekt. Her søges at oparbejde evnen til at fokusere på et unik objekt, f.eks. et stearinlys, et træ m.v. Der findes forskellige koncentrationsteknikker, hvor man lærer først at bringe ro i kroppen og sindet. Derefter samles opmærksomheden om et punkt, f.eks. et stearinlys. Og senere opøves en indre evne til at fastholde tanker og billeder.

Dhyana – Meditation over de mentale processer som omgiver et objekt.

Samadhi – Det højeste mål i yoga. Her opnår man spirituel indsigt og total visdom. Telepatisk identifikation med et objekt. Formålet med yoga var oprindelig at bringe yogiens verden til opløsning, så hans bevidsthed opgår i den store overvirkelighed, kaldet samadhi, som i grunden er en raffineret form for bevidstløshed, forbundet med en stærk følelse af vellyst.

 

Det subtile system

Oprindelig var Yoga kun for de mænd, der er født ind i den højeste kaste, brahminkasten, og kun for de brahminer, som er blevet munke. Det bliver de ved symbolsk at gennemgå ligbrændingsritualet, hvorefter de klæder sig i ildens farve resten af livet. Dette er tegn på, at de er “udbrændte” og har opgivet al tilknytning. Fremover lever de som munke uden at skabe ny karma.

En sådan indviet swami har imidlertid den karma tilbage, som kommer fra hans handlinger i fortiden og i tidligere inkarnationer. Det er denne “tiloversblevne karma”, som yoga øvelserne skal tjene til at fjerne og hermed frigøre sjælen. Måden hvorpå yoga øvelser gør dette er ved at ophæve alle yogiens sanseoplevelser.

Det sker gennem manipulationer af chakraerneerne, som er en række centre langs rygraden. Der er i alt syv chakraer, hvoraf det nederste befinder sig ved roden af rygraden, og det øverste mellem øjnene. Det nederste chakra er tilknyttet de fem sansekvaliteter hørelse, følelse, syn, smag og lugt. De følgende centre længere oppe ad rygsøjlen har hver en sansekvalitet mindre, så at det femte i rækken kun har en, nemlig hørelsen.

Yoga øvelser skal hjælpe yogien med at “stige op” gennem rækken af chakraer, så at sanserne ophører én efter én. Når yogiens bevidsthed passerer det femte chakra, forsvinder også hans hørelse, og når det sjette center er nået, er sindet præget af dødens ro. Nu mangler kun det sidste stykke, som kun kan passeres ved guruens hjælp. Når den sidste og syvende station – som befinder sig øverst i hovedet – er nået, indtræffer den totale befrielse.

Det som stiger op igennem rygsøjlen er kundalini, den latente spirituelle energi der ligger rullet sammen i korsbenet i bunden af rygsøjlen, i det nederste chakra. Kundalini omtales også som livskraften i form af en slange, der ligger og slumre, og så længe den befinder sig i den tilstand, er mennesket optaget af sit liv i denne verden, især af mad, søvn og sex.

Teknikkerne til at vække slangekraften og drive den opad er fælles for langt størstedelen af den yoga, som tilbydes i dag. Først skal kroppens naturlige trang til at røre sig standses ved hjælp af bestemte fastlåste stillinger (Asanas). Det er således ikke ligefrem en art gymnastik, som egentlig oprindelig betegner Yoga øvelserne. Meningen med dem er netop at fastlåse kroppen, så den ikke kan bevæge sig. Dernæst må yogiens seksualitet bringes til ophør. Via cølibat, skal yogien omdanne sin sæd til “åndelig kraft”.

Slangekraftens videre opstigning befordres ved, at yogien lukker “kroppens porte”, idet han blokere sine øjne, ører, næse etc. med hænderne. Så skal åndedrættet bringes ned på det absolutte minimum ved hjælp af de ovenfor omtalte åndedrætsøvelser (Pranayama). Nogle yoga – traditioner går dog til den modsatte yderlighed og anviser metoder til et overdrevent kraftigt åndedræt.

I begge tilfælde opstår der voldsomme forandringer i bevidstheden, idet man opnår en slags eufori – man bliver “høj”. Endelig skal også tankerne bringes til standsning ved hjælp af den konstante gentagelse af et mantra, et lydord, der oftest er et forkortet navn for en gud eller gudinde.

Fælles for disse teknikker er, at de øver vold mod kroppen og sindet. Ingen af dem tillader mennesket at fungere på naturens egne præmisser. Formålet er som nævnt at bringe yogiens verden til opløsning, så hans bevidsthed overgår til den store overvirkelighed, kaldet Samadhi eller Nirvana, som i grunden er en raffineret form for bevidstløshed, forbundet med en stærk følelse af vellyst.

Dette rejser jo et interessant spørgsmål, eller modsætning om man vil. Hvor den oprindelige Yoga, således er et system til undertvingelse af krop og sind, bliver den nu til dags skildret som en metode til større sundhed og livskvalitet. Hvor målet var at undslippe tilværelsen (den evige kæde af reinkarnationer), hævdes det nu, at meningen er at “udvikle sig”. Yogaens oprindelige mål og midler spores også i de moderne lærebøger. Der er en uløselig indre modsigelse mellem yogaens oprindelige væsen og den måde hvorpå yoga praktiseres i dag. Man kan sige at man søger at bruge et system til livets standsning til at forbedre tilværelsen!

 

Fra intellekt til intuition

Den første del af den spirituelle udvikling ifølge Yoga læren er umiddelbar forståelig for en vesterlænding, mens en dybere forståelse fordre nogle refleksioner over forskellen i tænkemåden mellem øst og vest. Det er umiddelbart forståeligt at der sker en udvikling efterhånden, som vi lukker af for vores normale sanser. Vi mennesker danner vores følelser, meninger etc. ud fra vores normale sanser. Efterhånden som disse bliver lukket af bliver vi tvunget til at skærpe vores andre tiloversblevne sanser, for til sidst kun at have den mulighed at søge svarene i det åndelige.

Et eksempel kan klargøre logikken : Når man går ind i et rum, danner man sig mere eller mindre ubevidst en mening om rummet ud fra sine sanser – hvordan er lugtene, hvordan er lydende etc. Hvis rummet ligger ud mod en stærk befærdet vej, ville jeg synes det var et uroligt rum, som ikke gav mig megen ro. Og ligeledes hvis der var ubehagelige lugte ville jeg ikke føle mig godt tilpas. Men hvis jeg nu tvang mig selv til at udelukke disse sanser og træffer mine følelser, oplevelser og meninger ud fra de tiloversblevne sanser ville jeg ændre opfattelse og mine beslutninger ville i langt højere grad være influeret af mine andre sanser – f.eks. synssansen og herigennem om der er en godt udsigt fra rummet, om der er godt lysindfald og så videre.

Efterhånden som man prøver at tvinge sine normale måder at danne meninger på til ophør må man i sagens natur søge efter noget andet at danne sig sine meninger, sine følelser ud fra. Men hvad det er som sker til sidst når man har udelukket alle sine normale sanser, hvad det er man der har at forholde sig til der, fordre en forståelse for de forskelle der ligger imellem vestlig og østlig tænkemåde.

En fundamental forskel mellem øst og vest ligger i opfattelsen af “personligheden”. I Vesten er bevidstheden en individuel affære, noget personligt. I Østen er bevidstheden af universel karakter, ja faktisk er det selve eksistensens urvæsen. Mennesket er i sin oprindelse født guddommeligt og et med universet, mens i Vesten er mennesket uendeligt lille, separeret og løsrevet fra universet. Østen er således introvert dvs. bevidsthedens orientering er vendt indad mod en selv, mens Vestens er ekstrovert, hvor bevidsthedens orientering er vendt udad, væk fra sig selv.

Det som Østen kalder bevidsthed, har meget mere at gøre med det som vi kalder for det ubevidste, end med det som vi forstår med bevidsthed. Vi kan vanskeligt forestille os en bevidsthed uden et “Jeg”. For hvis Jeg’et ikke er der, er der ingen til at være bevidst om noget. Jeg’et er derfor uundværligt for al erkendelse. I Østen har man ikke spor besvær med at forestille sig en bevidsthed uden et Jeg. Bevidstheden opfattes således som mere omfattende end jeg’et med evne til at transcendere Jeg’et og i de højeste erkendelsesformer i Østen forsvinder Jeg’et helt og aldeles.

Det som vi i Vesten betragter som bevidsthedens mørke baggrund, forstås i Østen som en højere bevidsthed. Jungs begreb om det kollektive ubevidste svarer således i Østen til en oplyst bevidsthed. Det kan i parentes bemærkes at vi mennesker normalt kun er bevidst om ca. 10% af alle de informationer, som vores hjerne rummer. Det antages indenfor psykologien at alt hvad der er hændt i menneskelivet indeholdes i underbevidstheden. Denne antagelse udvides indefor det spirituelle til at underbevidstheden tillige indeholder informationer om hvad der er sket for os i vores tidligere liv.

Man kan beklage at Østen ikke har lagt mere vægt på logik i klassisk aristotelisk forstand, thi det har forhindret og forsinket fremskridt i erkendelsesteori og naturvidenskab. Netop fordi Østen har anvendt en intuitiv metode som har undervurderet analysens betydning og overvurderet syntesens, er den ikke nået frem til en sand videnskabelig og brugbar intuitiv metode. Derfor har den orientalske filosofi så længe været uforenelig med de eksakte videnskaber.

Instinktivt har østerlændingen set efter lighed snarere end efter forskel, alt i universet opfattes som er et knudepunkt for mange relationer, derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Østens logik er således mere en både og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller. Det er af samme årsag man ofte benævner Østens logik som feminin, hvor den logik som præger denne race, ganske vist er en logik, når alt kommer til alt !, men logikken er nogle gange svær at gennemskue, idet den netop ikke lader sig gennemskue, da den er baseret på intuition fremfor systematisk lineær tænkning.

Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Den foretrækker intuition fremfor fornuften, symboler fremfor begreber, realisering af selvet gennem udslettelse af jeget, fremfor realisering af selvet gennem udføjelse af personligheden.

Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.

Hver for sig rummer de to tænkemåder styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder. Den kulturelle kontekst hvori de er opstået er vidt forskellig og de lader sig ikke uden videre hverken sammenligne eller benyttes uden forståelse herfor.

For at styrke sin åndelige anskuelsesevne er det nødvendigt at kende de styrker, svagheder og fremgangsmåder, der ligger i vore normale vestlige erkendelsesmetoder. Herefter kan man nå frem til at kombinere sin normale erkendelsesprocesser med den østlige intuitive betragtningsmåde og erkendelsesmetode. Med dette i baghovedet kan vi betragte den spirituelle udvikling som basalt set en udvikling af ens intuition.

En redegørelse for hvad intuition er støder på en række vanskeligheder, idet det ikke blot kan forklares ved en beskrivelse. Intuition må ikke bare tænkes på abstrakt vis, men medopleves. Den er netop det som mennesket ikke kan nå i kraft af ydre viden men udelukkende i kraft af sig selv og sin egen ånds indlevelsesevne og skaberkraft.

Intuition bliver derfor til noget højst personligt og individuelt. Intuitionen afhænger af det enkelte menneskes egen åndelige udvikling og spændvidde. Den afhænger af menneskets modenhed, rummelighed, beskedenhed, ydmyghed, moral, evne til medfølelse med alt og evne til identifikation. Intuition er derfor ikke primært en akademisk foretagelse.

Det første man bemærker når man trænger lidt dybere ned i intuitionens karakter er at selve vores måde at tænke på, naturligt er knyttet op imod vores personlighed og karaktertræk. Det er således umuligt for os at forholde os objektivt til noget som helst, for vores tænkning er farvet af de subjektive træk, der ligger i vores personlige bevidsthed.

For at tænkningen kan blive til virkelig intuition, må den søge netop det overpersonlige, det objektive og universelle. Netop når individet tilstræber en tankemæssig klarhed, en ideernes objektivitet og en absolut sjælelig ligevægt, kan intuitionen begynde at virke. Jo mere mennesket formår at hæve sig op over dets egen individuelle træk og dets egen subjektive bevidsthed, des mere vil det trænge ind i den rene tænkning og derigennem nå frem til det objektive i ideen, anskue ideen i sig selv. Jo mindre menneskets erkendelse er farvet af de subjektive træk hos dets bærer, nemlig den personlige bevidsthed, des mere vil det løsgøre sin tænkning og opleve friheden ved at nå frem til en ren kosmisk tænkning.

At mennesket skal frigøre sig fra sine subjektive træk og personlige interesser i tænkningen, betyder at mennesket må forvandle sit sædvanlige drifts- tanke- og følelsesliv, tæmme og skole det, så menneskets Højere Selv træder frem. Den højeste intuitive tænkning hænger således nøje sammen med det dybeste personlige liv. Den filosofiske betragtning og det umiddelbare liv må være udtryk for en enhed. Det bliver det kun når tanken bliver til livspraksis og det åndelige i mennesket forbinder sig med det åndelige i universet.

Intuition opstår når man søger efter den rene tænkning og mennesket søger at trække sig ud af den ydre sanseindtrykkenes verden. Man søger i den rene tænkning at udskille alt som ikke er en del af sig selv. Lag efter lag skrælles af og derved kaster man alle de subjektive elementer ud, som forurener vor bevidsthed. Til sidst er der intet tilbage, kun et noget, hvorom det eneste jeg kan sige er at det er. I oplevelsen af det sande Jeg må selv tænkningen transcederes. Thi tænkningen er endnu et ydre for dette Jeg. Jeg’et er nemlig åndsvæsen eller urvæsen et absolut værende, der skaber sin mening ud fra sig selv. Mennesket må således erkende sig selv som ånd, der er blevet bevidst ved sig selv.

Kun i den absolutte intuitive erkendelse er der tale om en fuldstændig gennemskuen, som er genstandsløs. Den intuitive erkendelse er åndserkendelse. Nu ville jeg så gerne kunne fortælle at dette mål rammer du en dag. En dag når du den rene intuitive erkendelse, men desværre forholder det sig ikke således. Hvis man anskuer den spirituelle udvikling som et mål, der nås en dag, glemmer man at det spirituelle er en rejse, en udvikling, uden mål. Du kan arbejde bevidst på at opnå en ren og intuitiv tænkning, men dine erkendelser vil være præget af intuitionens karakter som flygtig og i stadig udvikling.

 

VIL DU VIDE MERE

Yoga er meget mere end selve kropsøvelserne (asanas) – det er således vigtigt at rense kroppen også – hvilket du kan læse om i afsnittet Faste og udrensning – og mere overordnet om kroppens sundhed beskrives der i afsnittet Hvad er alternativ behandling?

Den spirituelle del af yoga er en smule indviklet, men så svært er det nu heller ikke – sæt dig ind i begrebet Chakra – og sæt dig ind i hvad det betyder overordnet set at have en spirituel udvikling – så er du ganske godt på vej. Alternativt så læs også afsnittet om den spirituelle opfattelse af energi. Dette er et meget vigtigt afsnit da alt i det spirituelle univers grundlæggende bygger på opfattelsen af at alt hvad der eksistere er forskellig udgaver af den samme grundenergi.

Dette er NetSpirits hovedafsnit omkring Yoga. Her kan du læse om den historiske baggrund for yoga, om de forskellige skoler indenfor yoga etc. Endvidere har NetSpirit også en række underafsnit omkring Yoga. Du kan således finde en oversigt hvor , de forskellige asanas er præsenteret på sanskrit, eller hvis du foretrækker billeder kan du se de forskellige asanas præsenteret i billeder.

Vi har også et afsnit om Pranayama eller åndedrætsøvelser som Pranayama kaldes på dansk. Du kan også finde en oversigt over Mudras & Bandhas – Mudras (bindinger) & Bandhas (låse), samt et afsnit om Kriyas eller renselser, som Kriyas kaldes på dansk. Og endelig har vi det meget populære afsnit om De fem tibetanere. Netop disse øvelser eller riter som de kaldes indenfor de fem tibetanere er en meget populær del af yoga.

En del af NetSpirits brugere har udtrykt ønske om at komme til at kigge lidt i de vigtige yoga skrifter som det hele er baseret på. Disse kan stadig købes i mange boghandlere, men du kan naturligvis også vælge at læse dem her på NetSpirit ganske gratis. Hvis du i øvrigt er interesseret i at læse klassiske spirituelle bøger så tag et kig på NetSpirits bibliotek, hvor vi har samlet en række klassiske spirituelle bøger, der kan læses online ganske gratis.

 

Stil spørgsmål om yoga

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om yoga
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål