Visdomssystemer

Forestil dig en tænkt hule, hvori der sidder nogle mennesker. Disse er bundet til en væg og sidder med ryggen mod hulens udgang. Bag dem brænder et bål, og mellem bålet, og menneskene, er en vold. På denne vold går nogle folk med figurer, lavet af træ og sten og allehånde materialer på ryggen således at skyggerne fra disse kastes, på væggen foran fangerne. Da nogle af bærerne snakker, og lyden reflekteres som ekko fra væggen med skygger, vil fangerne opfatte det som om at lyden kommer fra skyggerne. Disse fanger, der hele deres liv har siddet i denne hule uden mulighed for at dreje hovedet, vil givetvis, opfatte skyggerne som virkeligheden, og hvis disse fanger har mulighed for at tale sammen vil de give disse skygger navne. Fangerne vil givetvis også give hinanden ros efter hvor gode de er til at skelne mellem, og huske rækkefølgen af disse skygger.

Forestil dig nu at vi løser en af fangernes bånd, således at han kan vende sig. Først vil skæret fra bålet gøre fangens øjne tårefyldte, og han vil være meget desorienteret, og ude af stand til at se klart. Her vil nogle mennesker stoppe og ikke gå videre af angst for hvad det der gør så ondt er. Mens andre ville hige efter det ukendte, for at udforske det. Efter en tid vil hans øjne se klart. Og han vil nu se virkeligheden, og forstå at det han før så som virkelighed kun var skygger af den egentlige virkelighed. Tager man nu denne fange videre ud af hulen vil solens skarpe lys møde ham, Og han vil igen være blændet og desorienteret, indtil han øjne vænnede sig til lyset. Det første han vil være i stand til at opfatte ville være skyggerne. Dernæst tingene i sig selv, og til sidst vil han kunne skue ind i det, der er årsagen til det hele… Solen! Med tiden vil han forstå at det er solen, der skaber årstiderne og årets gang, som hersker over alle synlige ting, og som på en vis måde er årsagen til alle de ting, de har set.

Tager man nu denne fange tilbage til hulen og de andre fanger vil han i starten være blind i mørket, han vil ikke kunne skelne skyggerne, og vil ikke få de æra og hædersbeviser, der uddeles mellem fangerne, for at skelne skygger, de andre vil anse ham for småtosset, med hans sludder om en anden virkelighed. Men denne fange vil, med sin nye viden om den egentlige virkelighed, sikkert heller ikke sætte pris på disse hædersbeviser. Og vil derfor heller ikke blive en anset mand i dette samfund. Denne fange ville sikkert helst blive i lyset, og aldrig vende tilbage til mørket.

visdomssystem-plato

Platon – Værket ”Staten” Bind VII

 

Erasmus Montanus

Vi genfinder Platons tanker i Ludvig Holbergs teaterstykke om Erasmus Montanus. Han vokser op blandt simple folk og rejser bort for at studere. Da han kommer tilbage med sjælen fuld af ny viden som det har voldt hans sjæl mange smerter at forstå, kan han ikke længere tale samme sprog som det folk han forlod, og de fordømmer ham som galning, bla. fordi han siger at jorden er rund og ikke flad. Erasmus rejse væk fra fødeegnen og ind til staden, er parallel med opstigningen fra hulen – han har svært ved at tro sine øjne når han ser de nye ting i staden, og da han starter sin skolegang er det en parallel til fangen, der bliver trukket helt ud af hulen.

I starten er det volapyk hvad lærerne siger, men efterhånden kan han se flere og flere ting klart. Da han rejser tilbage må han erkende at de folk, der før var hans forbilleder nu virker ret simple. De forstår ikke hvad han siger og kalder ham dum. Man må dog konstatere at Erasmus, ifølge Platon, ikke har set solen og den endelige sandhed, da han stadig forsøger at opnå de hædersbeviser, der uddeles på hans fødeegn til dem der anses for at være kloge. Ifølge Platon skulle en filosof, der havde set lyset, være tilfreds med denne indvigelse, og de værdinormer, som gælder blandt det primitive folk, vil ikke være vigtige for ham.

Platons historie om hulen og Holbergs teaterstykke om Erasmus, beretter på hver deres måde om udfordringerne ved at komme til de højere erkendelser, og ikke mindst, om hvorledes man undervejs ofte må kæmpe en brag kamp for at holde fast i sine egne overbevisninger og sandheder. Det sværeste ved enhver udvikling er egentlig ikke at man selv bevæger sig af sted, og opnår større, bredere og højere erkendelser.

Naturligvis skal der lægges flid, fokus og arbejdsindsats ind på udviklingen, og selvsagt kan det undervejs føles hårdt. Men dette overskygges nemt af fornemmelse omkring hvorledes verden bliver både bredere og dybere. Den egentlige udfordring er at holde fast i de nye erkendelser og sandheder – den udfordring, som også tordnede op for fangen, der vendte tilbage til hulen, eller Erasmus, da han vendte tilbage til fødeegnen.

Hvis din normale omgangskreds i form af familie, venner og bekendte, udvikler sig i anderledes tempo end dig, kan der opstå udfordringer om hvordan I kommunikere, og i øvrigt omgås hinanden. Du kan miste nogle af dine normale støttepunkter, og må finde fodfæste andre steder. I starten vil dette ofte være inde i dig selv, men hurtig vil du finde andre fællesskaber, hvor du kan kaste et anker eller to – hvilket i øvrigt også vil give dig styrke til at gå forrest og anvise nye samspilsregler med din familie, og oprindelige venner og bekendte.

 

visdomssystem-veje

 

Din vej, dit valg

Forskellige modeller  inddeler mennesker i forskellige typer, og ud herfra anvise hvilke veje – der for de enkelte typer – er konstruktive og fører til fremgang og velfærd. Eksempelvis opdeler numerologien mennesker i typer ud fra de tal, der er tilknyttet vores fødselstidspunkt, navn, etc. Kinesisk astrologi opdeler mennesker ud fra det dyretegn og den vægtfordeling af de fem elementer, vi er tilknyttet ud fra vores fødselstidspunkt. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen at de spirituelle begreber har hver deres model til at inddele os mennesker i forskellige typer, og anvise generelle udviklingsveje, samt diverse konkrete råd til hver enkelt type. Disse kan være i stil med at en bestemt årstid er god for den enkelte type, der i øvrigt også vil have mest held ved at opsøge muligheder, der kommer fra en bestemt kompasretning, bør passe på en bestemt type mad og lignende råd.

De fleste mennesker har glemt sådanne råd ganske kort tid efter at de har læst dem. Hvilket skyldes at sådanne råd oftest fremstår løsrevet fra en sammenhæng og logik, der umiddelbar er til at få øje på. Så er det straks nemmere at huske på hvilken personlighedstype man er, og hvilke andre personlighedstyper man har det hhv. godt og mindre godt med.

Ideen med opdeling i forskellige typer, er god til at gøre os opmærksomme på hvorledes vi blomster og udfolder os naturligt i nogle situationer og sammen med bestemte mennesketyper – mens der er andre mennesketyper hvor vores verdensbilleder ganske enkelt er så forskelligt at vi højst sandsynligt vil kollidere imod hinanden i tanker og ord. Om du overhovedet vil benytte en udviklingsmodel – og i så fald hvilken, der tiltaler dig, er helt op til dine præferencer og personlige stil. Der findes som rigtig mange. To af de mest populære er Medicinhjulet og Enneagrammet.

 

visdomssystem-quixote

Don Quixote – G.A. Harker

 

Din vej, din anskuelsesmåde

Nogle mener at spirituelle begreber som fx.  I Ching og tarotkort blot fungerer som udløser af menneskets egne ubevidste sjæledybder. Dette synspunkt bliver båret frem af den amerikanske psykolog Ray Hyman, der fremfører at grunden til, at mange mennesker oplever, at teknikker som tarotoplæg og horoskoper virker, er, at tarotoplæggerne og astrologerne fremsætter meget bredt formulerede hypoteser om problemet og justerer ud fra klientens reaktioner. Er man på vildspor, vil kropssproget fortælle dette – omvendt vil hypoteser, der går i den rigtige retning, blive bekræftet ubevidst af klienten gennem øjenbevægelser, vejrtrækning osv. På den måde vil det ofte være klienten, der selv indirekte fortæller, hvori problemet består – og ofte vil det derfor også være klienten selv, der når frem til en løsning.

Andre mener, at begreber som fx I Ching og tarotkortene indeholder hele universets visdom, og at mennesket ved at arbejde med fx. tarotkortene og tyde dem, kan få andel i denne visdom og dermed få kosmisk vejledning til at leve livet. De spirituelt arbejdende tarotoplæggere mener, at højere, åndelige magter, gennem tarotkortene giver vejledning i, hvordan livet kan leves, så det befordrer den åndelige udvikling i både den nuværende genfødsel – og i de kommende. Her anses tarotkortene altså at indeholde spirituel visdom, eller at kunne fungere som kanal for sådanne.

I praksis er det ikke muligt at opretholde en entydig skelnen mellem en psykologisk og en spirituel brug af tarotkortene – og dermed ikke muligt at skelne mellem, hvornår der er tale om en psykologisk eller en spirituelt inspireret udviklingsproces – om end, tarotoplæggeren kan lægge vægten i enten psykologien eller spiritualiteten.

Hvis man anskuer spirituelle begreber som fx. I Ching, Tarotkort, Numerologi og Pendulering som værktøjer til at gøre en bevidst om det underbevidste og et redskab til at reflektere over et spørgsmål fra flere sider, bliver det til redskaber man kan benytte til at komme i kontakt med sin intuition og således finde frem til en hel masse ting om sig selv og hvordan man kan handle i forskellige situationer.

Dette er eksempelvis tilfældet, hvor et menneske er kørt fast i en række problemer i sit liv men gennem en tarotoplægning får øje for, at det indeholder kræfter og ressourcer til at kæmpe og ændre sin situation. Hvis det, som kortene fortæller, opfattes som evigt gyldige sandheder vil det naturligvis også gå således.

Profetien vil blive selvopfyldende. Hvis man lægger kort for en, som har pengeproblemer, og det under læsningen bliver understreget med kort, der står for store besværligheder, katastrofer og tab af materielle goder – kan der ventes hårde tider forude – men man kan også foretage sig noget for at undgå katastrofen, handle således at profetien ikke går i opfyldelse. Men fralægger man sig dette ansvar, og insisterer på at det må være gudernes vilje hvis man må gå fra hus og hjem – ja så beder man altså også selv om ballade. Det understreges gang på gang, at det som dukker op under en oplægning, ikke er uafvendeligt, men tværtimod noget, der kan vendes til det stik modsatte, såfremt der laves aktiv handling herpå.

 

Stil spørgsmål om spiritualitet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

Don Quixote

I det samme fik de øje på tredive-fyrre vindmøller ude på sletten, og don Quijote udbrød: ‘Nu er vi minsandten heldigere end vi kunne ønske, kære Sancho Panza. For dér har vi tredive frygtelige kæmper, sådan godt og vel, som jeg nu vil kæmpe imod og dræbe alle som en. Byttet fra dem skal blive starten på vor rigdom. For dette er en retfærdig krig, og det er en god og gudfrygtig handling at befri jordens overflade for denne dårlige sæd.’‘Hvaffor nogen kæmper?’ spurgte Sancho Panza. ‘Dem du ser dér, med de lange arme,’ svarede hans herre. ‘Nogle kæmper har arme på næsten en halv mils længde.’ ‘Hør nu her,’ svarede Sancho, ‘det er ikke kæmper, men vindmøller. Det der ligner arme, er vingerne, og når det blæser, snurrer de rundt og driver møllestenen.’ ‘Det er tydeligt,’ svarede don Quijote, ‘at du ikke forstår dig på eventyr. Det er kæmper, og hvis du er ræd, så gå lidt væk og bed en bøn mens jeg kaster mig ud i grum og ulige kamp med dem.’”

 

 

don-quixote

Gustave Doré – Miguel de Cervantes – Don Quixote