Gennem tusinder af år har naturfolk udført ritualer i naturen for at komme i kontakt med deres inderste og dermed finde målet med deres liv. Ét ritual er at faste alene i naturen, hvilket kendes fra alle naturfolk og alle verdensreligioner. I Danmark gennemførte vores forfædre for 3-400 år siden noget tilsvarende. Dengang kaldte vi det mere beskedent for ude-sidning eller våge-nat. Ritualet gik dog efterhånden i glemmebogen, ikke mindst takket være såvel den danske som den norske kirke der i 1600 og 1700 tallet flere gange indskærpede forbud mod denne “hedenske” skik.

Dengang som i dag kræver det mod, at overtræde tærsklen til usikkerheden, at opholde sig i sult, forskelligt vejrlig, alene omgivet af naturen, sammen med dyrene og frem for alt den uendelige stilhed i sig selv. Formålet med visionssøgningen er da også først og fremmest at få lejlighed til at se på sig selv og opleve menneskets lidenhed over for naturens storhed – at genvinde den naturlige ydmyghed, som er nødvendig for at leve i balance med naturen.
 

 

Visionsøgning i shamanisme

I mangfoldigheden af indianske kulturer ser vi spiritualitet udtrykt i både dagligt liv, og i ceremoni – eksempelvis Lakotaernes pibeceremoni, Hopiernes Kachina dance, Shoshonernes soldans, Navajoernes healingritualer, Apacheernes svedehytteritualer, og den ensomme visionssøgning for prærieindianernes unge.

Enhver ceremoni består af både form og indhold. Ceremoniens form afgrænser det hellige rum, hvor ceremoniens indhold, mødet mellem ånder og mennesker finder sted. Målet med enhver ceremoni, ceremoniens indhold, er at skabe eller styrke forbindelsen til universets kraft og ånd. Ceremoniens form er i sig selv blot midlet til at opnå målet, og ceremoniens ydre form eller indpakning er oftest meget kulturspecifik.

Hvis vi med vores ceremonielle arbejde vil opnå ægte spirituel forbindelse og forandring, er det afgørende at vi ikke forveksler indpakning med indhold, ikke forveksler midlet med målet. I vores forhold til indiansk spiritualitet bliver det derfor vigtigt at vi ikke stirrer os blinde på og ukritisk importerer det eksotiske ydre, lige meget hvor højt vi sætter indianske kulturer. Kort sagt gælder det om ikke at imitere den ceremonielle form, men at lade sig inspirere af ceremoniens indhold.

I gamle dage fungerede den shamanske visionssøgningen bl.a. som et overgangsritual fra dreng til mand. For kommende medicinmænd har visionssøgningen dog en særlig funktion. Repræsentanter for dyrefolkene vil ofte i drømme vise sig for vedkommende og fortælle, at han/hun skal gå på visionssøgning for at få nærmere instruktioner mht. til sit kommende kald. Det var dog langt fra alle, der fik (får) en vision, hvorfor mange drog på visionssøgning flere gange i deres liv. Undertiden lykkedes det at opnå en vision efter to eller flere forsøg. Ikke at opnå nogen vision blev ikke anset for skamfuldt. Så var det blot sådan det skulle være.

I den moderniserede udgave af indianeres visionssøgning, er målsætningen at skabe et afbalanceret samliv mellem mennesket og naturen.

Især har amerikanerne Steven Foster og Meredith Little´s arbejde i 1970erne været medvirkende til at udbrede visionssøgning blandt vesterlændinge og gennem de senere år har hundredvis af mennesker, primært fra USA og Europa, været på seminar i visionssøgning. I den moderniseret udgave gøres brug af en række forskellige ritualer blandt andet faste, det indianske medicinhjul, tavshed og naturophold.
 

 

Visionssøgning og wellness

Fremtrædende i visionssøgningen er følelsen af at være forbundet ikke blot med naturens, men også universets grundkræfter. Det unikke ved at opsøge den vilde natur består dels i at man helt frigør sig fra hverdagen og dens bindinger, så man kan stille helt skarpt på hvad der virkeligt er ens inderste kerne.

For en periode trækker man sig bort fra det almindelige liv, for at rette opmærksomheden mod det vigtige i tilværelsen. Formålet er at skifte fokus. Det almindelige daglige liv er fyldt af impulser og tanker, som vedrører familie, arbejde og fritidsinteresser. Som kontrast hertil er visionssøgning/retræten en mulighed for at sætte forholdet til det spirituelle i centrum. Man isolerer sig for nogle dage alene eller sammen med andre, og bruger tiden på læsning, bøn og meditation, samt refleksion over den måde, man lever sit liv på.

Denne situation med dagligdagens mange gøremål på afstand, gør det muligt at se og mærke sig selv tydeligere. Man mærker sin uro og bekymring, men får ikke anledning til at skubbe den fra sig. Eller man opdager, hvor meget lyst og længsel fylder i sindet, fordi man ikke distraheres af arbejdsopgaver og hjemlige pligter. Man erkender, hvilke livsforhold, der giver én oplevelse af mening, og hvad der på den anden side fylder alt for meget og giver for lidt mening i hverdagen.

Et klassisk redskab i denne erkendelsesproces er stilhed. Stilhedens fred skærper opmærksomheden og hjælper til at fastholde indsigter og følelser, som ellers let fortaber sig i ord. Stilhed kan være et element i det at være på visionsøgning, men det kan også være essensen i sig selv. Således arrangeres ture under navne som Stilhedsretreat, Mindfullness retreat, Meditations retreat, Silent retreat og lignende, hvor indholdet af opholdet er fokuseret på ingen tale, ingen kommunikation, kun stilhed. Dette dog ikke som et strengt kodeks, men mere som vejen til fordybelse og udvikling.

Et andet redskab i visionsøgning er ophold i naturen. Man tager til en mere eller mindre afsidesliggende lokalitet og der gennemgår forskellige øvelser – alle med henblik på fordybelse i sig selv. Man får øvelser i meditation, går på vandreture, alene eller sammen med andre – men næsten altid med påbudet om mindst mulig kommunikation. Man opholder sig i naturen på en lidt anderledes måde end hvis man eksempelvis går en tur ved stranden, eller i skoven. Man forsøger igennem disse visionsøgnings seminarer at forholde sig til naturen, være et med naturen, virkelig gå ind i naturen, være en del af naturen. Det lyder måske højtflyvende, men det er egentlig ganske enkelt. Man søger efter dét virkelig at være til stede i nuet og vende blikket indad.

Visionssøgning henvender sig til mennesker, der befinder sig ved et vendepunkt i deres liv. Det kan være mennesker der har besluttet sig for at ville finde sine højeste mål. Eller det kan være mennesker der står på tærsklen til noget nyt i deres liv. Og som søger sin egen indre visdom til at omstille sig til det nye. Det kan være i forbindelse med jobskifte eller valg af uddannelsesretning. Det kan være i forbindelse med valget af partner, problemer i parforholdet, skilsmisse eller ægteskab. Eller det kan ske i forbindelse med et projekt man har brug for at koncentrere sig om. Firmaer og familier kan bruge det som teambuilding, udvikling af kreative ideer og formulering af visioner.
 

Stil spørgsmål om shamanisme

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om shamanisme
Det er nemt – Stil et spørgsmål