Svedehytte – renselse af krop og sind

Ritualet med svedehytter er kendt udenfor shamanismen, og afarter af ritualet finder vi i de finske saunaer, de romerske bade, de tyrkiske mudderkure etc. Alle har de fokus på en dyrkelse af kroppen og samtidig renselse af krop og sjæl. Den kristne kirken var hovedårsagen til, at dyrkelsen af kroppen gennem hele middelalderen blev undertrykt i den vestlige verden. Kroppen blev betragtet som ophav til – eller instrument for – urene handlinger. Man fandt, at begæret havde sæde i kroppen, og i det begrænsede omfang man havde en kropskultur, gik denne først og fremmest ud på at tugte legemet. Da den kristne kirke er også meget stringent i dens holdninger til at enhver form for renselse af sindet bør foregå indenfor kristendommens regi, gled brug af svedehytter og afarter heraf, efterhånden helt ud af den vestlige kultur.

I shamanske samfund er skikken derimod bibeholdt. Svedehytten benyttes individuelt eller af en gruppe og den kan have flere formål. Udgangspunktet er først og fremmest at indianere betragter renselse, ikke kun for kroppen men også sind og ånd, som en nødvendig del af vedligeholdelse af sundheden. Svedehytten benyttes således traditionelt oftest som middel til at opnå sundhed og styrke, i vore dage også til udrensning af mentalt stress og som et hjælpemiddel til alkoholafvænning. Svedehytten kan dog også benyttes som en ceremoni i sig selv, før vigtige beslutninger og initiativer, eller som forberedelse til andre ceremonier.

shaman-svedehytte-05

Svedehytte

Indianere betragter renselse, ikke kun for kroppen men også sind og ånd, som en nødvendig del af vedligeholdelse af sundheden. Svedehytten kan benyttes individuelt eller af en gruppe og den kunne (kan) have flere formål. 1. Som en ceremoni i sig selv, ofte før vigtige beslutninger eller initiativer. 2. Som forberedelse til andre ceremonier (især visionssøgningen og soldansen). 3. Som middel til at opnå sundhed og styrke, som kur mod mange sygdomme – i vore dage også til udrensning af mentalt stress og som et hjælpemiddel til alkoholafvænning.

Svedehytte ceremonien foregår ofte i en speciel bygget bikubeagtig struktur, stor nok til en mindre gruppe deltagere. Skelettet, som traditionelt er bygget af pilegrene, er dækket til med skind, tæpper og evt. plastik, med en lille åbning på øst siden. Alle delene af strukturen er valgt og konstrueret med omhu og ærbødighed. Et hul er gravet i midten af hytten for senere at holde nogle varme sten. En bålplads er bygget et par meter fra svedehyttens indgang for at varme stenene, der bliver samlet fra naturen i området. Imellem bålet og hytten bliver der bygget et lille alter. Alteret er lavet af jorden fra hyttens hul og er brugt til at holde forskellige redskaber til ceremonien, samt shamanens gaver til ånderne for deres hjælp.

Hele området omkring svedehytten bliver drysset af urter, og hytten selv bliver renset med røg fra salvie og ceder. Røgelsen flytter negative energier og tiltrækker positivitet. På denne måde er området gjort helligt. Ilden, som repræsenterer solen – eller Den Store Ånd – producerer de varme sten (sæd), der bliver afleveret igennem indgangen (skede) til hytten, som symboliserer livmoderen af Moder Jord. Stenene minder deltagerne om, at alle kræfter i universet kommer fra den samme kraft (inyan) som er repræsenteret ved de glødende sten.
 
shaman-svedehytte-09
 
Deltagerne træder ind i svedehytten nøgne (eller med minimal kropsbeklædning), for at symbolisere den måde de var født som barnet af Fader Sol og Moder Jord. Ved indgangen bliver hver enkelt deltager renset med røg (smudged) af shamanen, inden de træder ind i selve hytten. Inde i svedehytten er der helt mørkt. Mørket opfattes symbolsk som moderskødets mørke, hvorfra ceremonien er en genfødsel. Samtidig kan mørket opfattes som det ‘åndelige mørke’ som ceremonien gennem sin rensende virkning bringer os ud af.

Deltagerne tager plads siddende i en cirkel rundt om hullet evt. på et håndklæde, som de har medbragt. Ildmesteren bærer de første varme sten ind i hytten, hvor shamanen placerer dem i hullet. Den del af ceremonien symboliserer befrugtningen. Når indgangen igen er lukket til, kaster shamanen noget urte-vand på stenene, som sender en sky af damp rundt omkring i hele hytten. Ceremonien er opdelt i fire runder, hvor indgangen bliver åbnet i slutningen af hver runde – primært for at hente nye sten, men også som en kort pause til dem, der vil ud og måske strække sig lidt.

Under ceremonien forklarer deltagerne deres grunde til at være der og deres evt. forventninger. De beder også om hjælp til styrke, accept og forståelse. De erkender de største problemer i deres liv lige nu, og således ved hjælp af ånderne, og bekræftelse af de andre deltagere (som vidner), “giver” de deres problemer væk. Der opstår ofte stærk healing under en svedehytte ceremoni og deltagerne kan opleve en stor rensning og transformation i deres liv. Man kommer ud af hytten med en ny sans af retning og formål.

Ceremonien kan også bruges til at helbrede fysiske lidelser ved at “give” sygdommen væk – bevidst og med fuldt overlæg. Uhensigtsmæssige vaner og negative mønstre kan også fjernes på samme måde. Ligesom ved soldansen og visionssøgningen er det en grundtanke, at ceremonien også udføres på folkets vegne.
 
shaman-svedehytte-06
 

Deltagelse i svedehytte cermoni

Skulle man have lyst, er der rig mulighed for at deltage i svedhytte-ceremonier. Der vælges ofte et specielt tema for dagen – kærlighed til sig selv, at give slip på angst etc. eller hver enkelt deltager vælger selv sit tema. Lokation for svedehytte ceremoni kan være mere eller mindre eksotisk.

Ved PowWow festivaller kan man se svedehytter opstillet, hvilket dog primært er henvendt til turisterne. På strande og i skove rundt omkring i Danmark, er undertiden opstillet, mere eller mindre permanente svedehytter, der kan benyttes som almindelig sauna eller som spirituel svedehytte.  I Finland, Norge og Sverige som har langt større tradition for såvel vinterbadning som brug af sauna, findes der massevis af smukt anlagte saunaer, der undertiden benyttes til svedehytte ceremoni. En svedehytte ceremoni behøver således ikke nødvendigvis foregår i en indiansk tipi,  et skelet af pilegrene, som er tildækket med skind og tæpper.

Der er dog en hårfin grænse mellem ophold i et varmt rum i forbindelse med vinterbadning, retreat, wellness ophold og lign. – og så hvornår der mistes kontakt med det oprindelige fundamenet for svedehytte ceremoni.
 
shaman-svedehytte-07
 

Formålet med svedehytte ceremoni

Når svedehytten benyttes i forbindelse med shamanisme er formålet ofte relateret til spiritualitet. Lakota indianerne kalder svedehytten for Inipi, hvilket kan oversættes til “Mødested med ånderne”. Derfor er der altid ritualer forbundet med en svedehytte ceremoni. Hvad disse ritualer nærmere er, afhænger af det aktuelle formål med ceremonien.

Generelt er det således at før brug, bliver området omkring svedehytten drysset af urter, og hytten selv bliver renset med røg fra fx salvie og ceder. Røgelsen flytter negative energier og tiltrækker positivitet. På denne måde er området gjort helligt. Ilden, som repræsenterer Fader Sol, også kaldet Den Store Ånd, producerer de varme sten (sæd), der bliver afleveret igennem indgangen (skede) til hytten, som symboliserer livmoderen af Moder Jord. Stenene minder deltagerne om, at alle kræfter i universet kommer fra den samme kraft (inyan), der er repræsenteret ved de glødende sten.

I det gamle Rom var det populært blandt magthaverne at mødes og tale forretning i sauna. Dette hovedsagelig ud fra at her kunne man være privat og det var vanskeligt for modparten at medbringe skjulte våben! Ligeledes med indianernes svedehytte. Den har også været benyttet når forskellige stammers høvdinge skulle tale sammen. Der er således ikke nødvendigvis noget ophøjet over indianernes brug af svedehytter. De benyttes til spirituelle formål, og de benyttes til mere praktiske, jordnære formål.

Når en svedehytte ceremoni benyttes som en form for terapi mødested for stressede vesterlændinge, er det helt okay. Det har blot mere at gøre med terapi, psykologi, motivations kursus og lign. Hvilket altså ikke adskiller sig fra hvordan også indianerne undertiden benytter svedehytten. Til forskel er dog at indianerne synes mere bevidste om hvornår de gør det ene og hvornår de gør det andet. Indianerne er naturligvis også opdraget med shamanisme og ved således udemærket godt hvornår de benytter svedehytten til praktiske formål som stresshåndtering, behandling af alkoholmisbrug, wellness og lign.
 
shaman-svedehytte-08
 

Sådan konstrueres en svedehytte

Hvis du skulle få lyst til at lave din egen svedehytte findes der flere forskellige muligheder. Indianerne lavede traditionelt en svedhytte ud fra et skelet af pilegrene, som de tildækkede med skind og tæpper. Der laves sædvanligvis en lille åbning på østsiden. Alle delene af strukturen er valgt og konstrueret med omhu og ærbødighed. Et hul er gravet i midten af hytten for senere at holde nogle varme sten. En bålplads er bygget et par meter fra svedehyttens indgang for at varme stenene, der bliver samlet fra naturen i området.

Imellem bålet og hytten bliver der undertiden bygget et lille alter. Alteret er lavet af jorden fra hyttens hul og er brugt til at holde forskellige redskaber til ceremonien, samt shamanens gaver til ånderne for deres hjælp. Hele området omkring svedehytten bliver drysset af urter, og hytten selv bliver “renset” med røg fra salvie og ceder. Røgelsen flytter negative energier og tiltrækker positivitet. På denne måde er området gjort helligt.

Her er vist fremstilling af en svedehytte i Friland.

Allerførst graver man grunden ud i 30 cm dybde og planerer den. Så laves en cirkel med en diameter på ca. 3 m. Fem stolpehuller graves i 80 cm. dybde rundt i omkredsen. Du skal nu bruge 5 egestolper 17 x 17 cm i længde 80 cm plus ønsket væghøjde. Hver af de fem egestolper skal du bearbejde ved at hugge en fals ud i hver side og dernæst tjære 20 cm under og over kommende jordhøjde. Dette for at undgå at der går råd i stolperne. 20 cm under overfladen er jorden bakteriefri. Der brændes efter med gasbrænder. De fem hjørnestolper rejses og du udlægger et 20 cm lag muslinger på hele grunden og ovenpå muslingerne lægges et lag grus på 10 cm.
Væggene laves af flækkede granstolper med en diameter på 20 cm. De afbarkes og da de skal sættes ovenpå hinanden, høvles de til i begge sider. Hver bjælke får en drypnæse i form af et savspor forneden. I begge ender laves et profil, som passer ind i falsen på hjørnestolperne.
Og så kan bjælken klemmes ned mellem hjørnestolperne. Husk at imprægnere de nederste bjælker med trætjære. Sprækkerne mellem bjælkerne tætnes med fåreuld. Du kunne også bruge mos, men uld rådner ikke. En midlertidig stolpe placeres i midten og ovenpå denne lægges en skorstenskappe. Tagspær måles ud og sættes mod skorstenskappen. Hvert tagspær hviler i et hak på hjørnestolperne.
Undertaget laves af billigt gran høvlet på den indvendige side. Til isolering lægges ålegræs mellem spærene i et ca. 8 cm. lag, hvorefter taget beklædes med kraftig hørdug. Denne hørdug skal males tre gange med en blanding af linolie, oxydsort, kridt og zinkhvidt, som virker svampehæmmende. Til sidst et lag knuste strand-skaller for at reflektere sollyset
En gryde bankes i facon efter skorstenskappen til inddækning og sammenføjningerne i tagdugen dækkes med lister. Der tætnes mellem skorstensrøret og skorstens-kappen med sand og ler. Læg evt. et gulv i hytten af marksten. En lille ovn sættes ind og sluttes til skorstensrøret. Der fyres kraftigt op i ovnen og så kan der endelig svedes.

 

Stil spørgsmål om shamanisme

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om shamanisme
Det er nemt – Stil et spørgsmål

shaman-svedehytte-10