Retningslinier NetSpirit forum

Forummet er ikke Siri. Der er rigtige mennesker, som bruger deres tid og energi på at hjælpe andre. Har man stillet et spørgsmål og får svar, så er det god stil lige at sende en tak.

Vores moderatorer rydder op i alle dem som ikke selv kan finde ud af det. Vores moderatorer har lov til med hård hånd, at slette alle indlæg der anses for upassende.  Vi ønsker at skabe et varmt, sikkert og inspirerende sted, hvor mennesker kan opleve ægte og meningsfuld kontakt til andre. Ønsker du at ytre dig ukonstruktivt så find et andet forum.

NetSpirit forbeholder sig retten til at slette indlæg eller brugere fra siden i tilfælde af: Personangreb, trusler, opfordring til vold eller andre udtalelser, der vurderes som værende i modstrid med dansk lovgivning. Samme sanktioner vil gøre sig gældende for overdrevent groft sprogbrug eller misbrug af forummet til markedsføring.