FAQs

NetSpirits forum

De mennesker, som er i NetSpirits forum, er alle mulige mennesker, i alle mulige aldersklasser, med vidt forskellige baggrunde. Her finder du åbne og intelligente mennesker, der sætter pris på et seriøst mødested. Vi ønsker at skabe et varmt, sikkert og inspirerende sted, hvor mennesker kan opleve ægte og meningsfuld kontakt til andre. Selvom de fleste af vores brugere værdsætter spiritualitet og personlig vækst, er NetSpirit helt uafhængig af spirituelle eller religiøse tilhørsforhold og interesser og anerkender hvert medlems egen livs- og udviklingsvej.

Vi har to forum – Det offentlige på Facebook og den private brevkasse.

NetSpirits forum på Facebook

Forummet er opbygget således, at det er brugere, der hjælper andre brugere. Viser din profil, at du udviser engagement og ikke kun stiller spørgsmål, men også forsøger at hjælpe andre, kan du forvente, at andre også vil prøve at hjælpe dig. Herved gør du andre brugere meget mere positive overfor at hjælpe dig. Det hjælper også gevaldigt at dine spørgsmål er velformulerede, samt viser, at du selv har brugt lidt tid på at finde svaret.

Ethvert forum vil opleve at der er massevis af gode indlæg, sjove kommentrer og i det hele taget en konstruktiv og god stemning. Men der er også nogle som ikke kan finde ud af at tale ordentligt til andre, eller på anden måde opfører sig dårligt. Ved at være moderator på NetSpirits forum på Facebook får du mulighed for at være med til at holde den gode tone, blokere for brugere som ikke kan finde ud af at opfører sig ordentlig etc. Er du interesseret i at blive moderator så kontakt os.

NetSpirits Brevkasse

I den private brevkasse behandles hver enkelt henvendelse personligt. Der gives kun svar til spørgeren og hverken spørgsmål eller svar postes nogle steder. Dette er en betalingsservice hvor det er op til spørgeren selv at bestemme hvad der ønskes at betale for et svar.

Eksperter på NetSpirit

Du skal benytte vores ansøgningsformular for at blive tilmeldt som ekspert.

Det er helt op til dig hvilke opgaver du siger ja til at løse. Du modtager efter din tilmelding information om hvordan vores system fungere samt en kontrakt der skal underskrives. Du har mulighed for at promovere dig selv og din forretning via vores platform hvis du ønsker det.

Betaling for svar i brevkassen

Hvad hvis jeg er utilfreds med svaret
Kan vi ikke svare, eller er du utilfreds med dit svar refunderes dine penge. Ingen diskussion. Er du utilfreds, får du dine penge retur.

Påvirker afvisning af en betaling brug af jeres service?
Det afhænger af historik. Har du tidligere afvist betaling for et svar, som der er god forklaring på, påvirkes din adgang til vores service naturligvis ikke. Har du dog tidligere afvist betaling for et svar, som vi skønner at være okay ift. pris, formulering, indsats, vil du ikke have mulighed for at benytte vores service. Vi garantere at hvis man er utilfreds så får man sine penge tilbage. 

Hvorfor skal jeg betale forud?
Det er den eneste løsning som virker. Retssystemet i Danmark er så dyrt, at det kræver et udestående på over 20,000 kr. før det kan betale sig at gå rettens vej. 

Hvad er mine rettigheder?
Vi garantere at hvis du er utilfreds med dit svar, så får du din betaling retur.

Kan jeg give jer et review?
Du er velkommen til at give os et review på fx. Trustpilot.

Oversigt over NetSpirit

Søger du at få overblik over vores megen indhold kan det måske hjælpe at kigge i vores oversigt over kategorier. En anden mulighed er at kigge i afsnittet “Emner – Sådan finder du rundt på Netspirit”

Kategorier NetSpirits forum

EMNER

Netspirits Blog

NetSpirit udgiver ikke en blog. Opdateringer og nyheder informeres der om i de aktuelle sektioner på NetSpirit. Generelle nyheder publiceres også på de sociale medier.

https://www.netspirit.dk/emner/om-netspirit/netspirit-blog/

 

FAQ Serviceydelser

Hvad sker der efter bestilling?
Så snart du har betalt modtager du kvittering. Din ekspert kontakter dig via email for at aftale et tidspunkt. Opstår der problemer undervejs sidder vi parat til at hjælpe.

Hvad betyder jeres tilfredsgaranti?
Det betyder at hvis du ikke er tilfreds, så refunderes din betaling. Hvis du af en eller anden årsag er utilfreds med din ydelse så behandler vi din indsigelse grundigt og gør vores ypperste for at du bliver tilfreds. Kan dette ikke lykkedes får du dine penge retur.

Hvordan etableres forbindelse?
Der kan oprettes forbindelse via FaceTime eller Google Hangouts.

Hvad hvis jeg ikke kan etablere forbindelse?
Kan du ikke få det til at virke så sidder vi parat til at hjælpe. Kan der ikke etableres online forbindelse, får du din betaling 100% refunderet.

Skal eksperten kunne se mig / os under sessionen?
Nej. Det bestemmer du helt selv. Du kan også fravælge mikrofon og kun kommunikere via chat. Det er helt op til dig om du vil høres og ses.

Hvorfor tilbyder I ikke….
NetSpirit bestræber sig på at være seriøs! Vores indgangsvinkel til spiritualitet er at der er mægtige kræfter som kan hjælpe og vejlede os mennesker, således at vi opnår et rigere og bedre liv. Spiritualitet er individuelt og der er ikke nogen, som kan fortælle hvad der er rigtigt.

Dog tilbyder vi ikke kontakt med afdøde, da det er vores egen opfattelse at man ikke kan iscenesætte  en sådan seance og derfor vil vi ikke formidle sådanne sessioner.

Ligeledes formidler vi heller ikke uddrivelse af ånder. Omend det er vores overbevisning at spiritualitet er en individuel sag og ingen kan sige hvad der er rigtig eller forkert, forbeholder vi os dog ret til at fravælge sådanne emner. Vi kan ikke stå på mål overfor at der bliver tændt lidt røgelse, bimlet med nogle klokker, mumlet noget uforståeligt, klappet i hænderne og derefter postuleret at nu er de onde ånder væk.

Du kan sagtens booke en session med en feng shui ekspert som kan hjælpe med at få fremmet de gode energier og beskytte dig mod de dårlige. Men dette er en filosofi vi kan stå inde for. Du kan også få massevis af vejledning til hvorledes man kan benytte sten & krystaller til at absorbere dårlig energi. Men igen er tankerne og filosofien bagved, noget vi kan stå inde for. Og så er det forøvrigt ganske gratis indhold på NetSpirit.

Vi tilbyder heller ikke pendulering. Du kan sagtens booke en session med en af vores eksperter der kan forklare dig hvorledes man udføre pendulering og hvorledes man fx kan benytte penduleringsplancher til at finde svar. Men selve penduleringen kan vi ikke foretage for dig. Det er kun dig der kan foretage en korrekt pendulering. Læs eventuelt mere i afsnit om pendulering.

Vi tilbyder fjernehealing, men kun som en gratis service. Vi ved ikke om en guru eller anden person har specielle healingsevner, men vi ved at sammenhold og fællesskab sætter mægtige kræfter igang. Vi elsker healing og kanalisering. Vi tror fjernhealing kan formidles succesfuldt når der er tale om frivillig, gratis indsats båret af medmenneskelighed og kærlighed. Og det støtter vi gerne ved at være samlingspunkt for fjernhealingen.

NetSpirit svarer ikke på spørgsmål omkring validitet eller troværdighed af andre hjemmesider og deres indhold. Det må du selv beslutte. Læs evt. vores afsnit om hvorledes man kommer i kontakt med og lærer at stole mere på sin intuition. Således fordømmer vi ikke andre hjemmesider, der tilbyder ovennævnte ydelser. Det må de selv ligge og rode med. Til gengæld diskutere og forklarer vi gerne vores eget syn på spiritualitet.

Spørgsmål?

  • Skriv i Forummet, eller kontakt NetSpirit. 

left-netspirit-7-siden

 

Privatlivspolitik