Den græske mytologi er spækket med spændende historier, myter og sagn.Det er her du bl.a. finder historien om Ødipus, oprindelsen på begrebet Pandoras æske, historier om Minotauros, som er halvt tyr, halvt menneske og meget andet. Græsk mytologi er historier om de græske guder og helte, hvordan verden fungerer og hvordan alting er opstået.​

Iliaden	Odysseen	Guderne	Templer & steder
Myter og sagn	Græsk historie	Stikordregister	Græsk mytologi

Du har mulighed for at læse såvel Iliaden som Odysseen i forkortede versioner, illustreret med vores egne tegninger. Og har du mod på det kan du sågar læse begge bøger i deres fulde længde i vores online e-bibliotek.

Der er også et afsnit om de vigtigste steder og templer. Da næsten alle guderne blev tilbedt lokalt, er der i sagens natur opført en hel del templer i Grækenland. Vi kommer omkring de vigtigste. Hvis du søger en beskrivelse af et bestemt tempel, et begreb, en person, et sted og du ikke finder det her, er der stor sandsynlighed for at du finder det i Stikordsregisteret.

Der er også et afsnit om landet Grækeland. Her beskrives hvordan samfundet var opbygget og hvordan grækerne selv opfattede deres mytologi.

Stil spørgsmål om græsk mytologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om græsk mytologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

 

Græsk mytologi

Græsk mytologi har haft en omfattende indflydelse på den vestlige civilisations kultur, kunst og litteratur og vedbliver at være en del af vestlig arv og sprog: Den er en del af børnelærdommen. Digtere og kunstnere fra oldtiden har fundet inspiration deri, og de mytologiske temaer har givet relevans og vigtighed

De væsenligste kilder til græsk mytologi er så ubetinget Iliaden og Odysseen af Homer, der fokuserer på begivenheder omkring den Trojanske krig. De store udgravninger af mykenske og minoiske fund har hjulpet til at besvare mange af de spørgsmål, der har været stillet om Homers historier og har fremskaffet beviser på mange af detaljerne i myterne om guder og helte. 

Græsk mytologi forandrede sig naturligt gennem tiden i takt med at også Grækenland forandrede sig. De tidligere indbyggere på Balkanhalvøen var et jordbrugsfolk, som opfattede religion i stil med mange shamanske samfund. Efterhånden tog det spirituelle menneskelig form og trådte ind i den lokale mytologi som guder og gudinder. Da stammer fra nord invaderede, bragte de med sig et nyt sæt guder. 

Omkring midten af den arkaiske periode (700 til 500 f.Kr.) blev myter om kærlighedsforhold mellem mandlige guder og mandlige helte meget almindelige, hvilket afspejlede samfundets daværende opfattelse af homoseksualitet som værende ganske naturligt. Det blev dog også anset for selvfølgeligt at vigtige mænd frit kunne have sex med mindreårige drenge, hvilket blev afspejlet i den græske mytologi ved at mange guder havde tilknyttet en ung elsker. 

I græsk mytologi er titanerne, gudeslægten som eksisterede før de olympiske guder. Titanerne blev besejret af de olympiske guder med Zeus i spidsen i en drabelig kosmisk kamp, titanomachien. De blev kastet ned i Tartaros og er sammen med giganterne årsag til jordskælv og vulkansk aktivitet. En række af titanernes børn undgik dog denne skæbne, fx Helios, Selene, Eos, Atlas og brødrene Prometheus og Epimetheus.

 

 

Titanomachien

Titanomachien er krigen mellem titaner og kronider.

Titanerne var børn af Gaia, som er moder til alt liv. Gaia beskrives af den græske digter Hesiod som kommende fra kaos (Chaos), sammen med Nyx (natten), Erebos (tusmørket, underverdenens mørke) og Tartaros (det dybeste og mørkeste sted i underverdenen, Hades. Det ligger lige så langt under jorden som himlen ligger over den. Det skulle tage en ambolt ni dage at falde til bunds! – Gaia fødte sønnen Uranos (Himlen), og derfra starter historierne om Titanerne. 

Gaia undfangede med Uranos de oprindelige 12 titaner, der gifter sig indbyrdes eller får børn med andre mytologiske figurer og fænomener og således starter gudeslægten titanerne. (Okeanos, Tethys, Koios, Foibe, Kreios, Foibe, Hyperion, Theia, Kronos,Rhea, Iapetos, Themis, Mnemosyne). Titanen Kronos gør oprør mod sin far og vinder magten, men da han avlede børn med Rhea, gentog historien sig. Børnene revolterede mod deres forældre, og titanerne kom i krig med Kronos’ børn, Kroniderne.

Kroniderne er børn af titanerne Kronos og Rhea (Der er seks Kronider; Hestia, Demeter, Hera, Hades, Poseidon og Zeus. Da Kronos gjorde oprør og kastrerede sin far Uranos, blev han forbandet af faderen, der spåede at det skulle gå ham på samme måde. Derfor slugte Kronos sine egne børn så snart de blev født. Det var hustruen Rhea ikke helt glad for, så da Zeus skulle fødes gav Rhea, Kronos en sten som hun havde svøbt i et barselsklæde og stak derefter af til Kreta hvor hun fødte Zeus. 

Da Zeus blev voksen fik han et brækmiddel af okeaniden Metis. Det gav han til Kronos som kastede sine børn og stenen som Rhea havde givet ham op. Dette var begyndelsen på krigen mellem titanerne og Kroniderne, der endte med at Kronos og hans søskende blev overvundet og at Zeus og hans søskende vandt. Kilderne til denne tidlige del af de græske guders historie findes i Hesiods værk Theogonien

Titanerne undtagen Themis og Prometheus deltog på Kronos’ side sammen med et nyt kuld uhyrer, som Gaia havde undfanget og født, giganterne, mens Zeus og hans søskende kæmpede på den modsatte side. Zeus fik hjælp af kykloperne og de hundredarmede som han havde befriet fra det dybeste sted i Hades; Tartaros. Efter sejren kastede Zeus titanerne ned i Tartaros og satte kykloper og de hundredarmede som deres vogtere.

 

 

Blandt de vigtigste græske guder var Olympians som levede på bjerget Olympen. Deres begrænsning til tolv synes at have været en forholdsvis moderne idé. Ud over de Olympiske guder tilbad grækerne mange forskellige guder på landet, Pan, nymfer (flodånder), Najader der boede i kilderne, dryader der levede i træerne, Nereider der boede i havet, flodguder, fabelvæsener og skovdæmoner. Derudover var der de mørke kræfter fra underverdenen.

Hver gud nedstammede fra sin egen slægtlinje, forfølger forskellige interesser, har et bestemt område af ekspertise, og er underlagt en unik personlighed; dog opstå disse beskrivelser fra en mangfoldighed af lokale varianter. Afrodite var eksempelvis gudinde for kærlighed og skønhed, Ares var krigsguden, Hades hersker over underverdenen, og Athene var gudinde for visdom og mod.

Efter fremkomsten af filosofi og rationalisme omkring år 300 f.Kr. skete et opgør med den græske mytologi. Platons kaldte myterne for “gamle kvinders sladder”. Kritikken går især på at det er forkert at lovprise de græske guder som stjæler, begår ægteskabsbrud og forråder hinanden. Homer og Hesiod angribes for at have tillagt guderne “alt som er skammelig og forkastelig blandt mennesker”.