Græske guder

Karakteristisk for de græske guder er, at de ikke adskiller sig afgørende fra mennesket. De har masser af fejl, jalousi, skinsyge og hævngerrighed hører sammen med de bedre egenskaber som naturligvis også har. Den øverste gud er Zeus. Han styrtede sin fader, titanen Kronos, fra tronen, der igen styrtede sin fader Uranos. Uranos og Gaia er de to første titaner, Uranos betyder himmel og Gaia jord.

I Homers Iliade kæmper guder og mennesker både sammen og mod hinanden efter Afrodite, kærlighedsgudinden, har hjulpet prins Paris med at bortføre Menelaos’ kone Helena til Troja. Apollon og Zeus slutter op om trojanerne, mens grækerne får støtte fra Hera og Athene.

Hver græsk gud har sit særlige virkefelt og kraft. Når mennesket fyldes af gudens kraft kaldes det entusiasme. Dionysos er vinguden i en evig tøjlesløs rusfest, Hera er ægteskabets gudinde, Zeus står for lov og orden, Afrodite for sanselig kærlighed osv. Det er således ikke for grækerne et spørgsmål om, hvorvidt man tror på disse guder eller ej for guderne er den sjælelige bevægelse, man oplever. Og det er ikke meningsfuldt at spørge, hvorvidt man tror på det, man oplever. Kærlighed er f.eks. særdeles virkeligt og det må kærlighedsguden så også være.

De reagerende guder i Pantheon var de tolv olympiader. Zeus, Hera, Poseidon, Demeter, Athene, Hephaistos, Ares, Afrodite, Apollon, Artemis, Hermes og Dionysos. Disse tolv guder forlangte tilbedelse fra alle. Enhver som på en eller anden måde ikke levede op til hvad disse guder syntes var passende agtelse, blev hårdt og grusomt straffet. Artemis, Afrodite og Dionysos, guderne med de mindste privilegier var de mest grusomme i denne henseende.

Før de olympiske guder kunne reagere skulle de dog lige i kamp med den første gruppe af guder, der eksisterede nemlig titanerne. Nedenfor gives først en kort gennemgang af hvordan det hele startede og hvordan det i korte træk udviklede sig. Derefter gennemgås de forskellige grupper af guder.

myt-greek-guder-02

De første guder

I begyndelsen er der noget som grækerne kalder Kaos. Dette begreb er svært at forklare. Kaos kan ikke sammenlignes med universet. I modsætning til de græske guder er Kaos ikke personificeret. Det er ikke muligt at danne sig et billede af Kaos, det har ikke noget køn, men dog evnen til at føde, eller skabe. Kaos eksisterer udenfor tid og rum. På mange måder minder begrebet om begrebet Tao i taoismen jf. evt. denne.

Ud af dette uforklarlige begreb Kaos, skabes først Nyx (Natten – en datter) og Erebos (Mørket – en søn), samt Tartaros (Dybet) hvor kykloperne, de hundredarmede og titanerne senere bliver indespærret. Tartaros ligger under Hades. Nyx og Erebos får sammen bla. børnene; Aither (Æter) og Hemera (Dag). Endvidere er Nyx moder til Ker, Thanatos, Hypnos, Momos, Nemesis, Eris og Hesperiderne.

Det vigtigste barn som Nyx og Erebos dog fik sammen var moder jord; Gaia. Gaia er selve jorden. Over Gaia er Natten, Nyx, og under Gaia er Mørket, Erebos. Gaia er moder til alt levende: menneskene, guderne, uhyggelige monstre, kykloperne, de hundredarmede, elementerne, Okeanos (Havstrømmen) og Pontos (Havet) etc. Hun føder også selve himlen, Uranos, som hun gifter sig med og gennem deres ægteskab bliver titanerne skabt. Gaia får dog også børn udenfor ægteskabet, uden hjælp af Uranos, da hun er tvekønnet og dermed i stand til at befrugte sig selv. Gaia var både en guddom og selve jorden. Noget grækerne åbenbart ikke syntes var underligt. Man tænkte således ikke på at den jord man betrådte også var en gudinde.

Gaia ser alt hvad der sker på jorden. Ikke så underligt, da dette jo faktisk er hendes krop!, og da hun er udenfor tid, kan hun se såvel tilbage som frem i tiden. Hun er på alle måder synsk og er da også det første orakel i Delphi.

Efter et stykke tid begynder den gruppe af børn som kaldes titanerne at hige efter den magt som deres forældre Gaia og Uranus besidder. Og under ledelse af den yngste søn Kronos gør de oprør. De får dog hjælp af Gaia, da hun er ret træt Uranus. Det har han selv været ude om idet Uranus forinden har påført Gaia stærke smerte. Han hader nemlig sine børn og derfor skjulte han dem i Gaia’s krop hvilket gav Gaia stærke smerter. Kykloperne og Hekatoncheirerne forviste han til Tartaros. Da smerterne blev Gaia for meget lavede hun sin søn Kronos en segl som han brugte til at kastrere Uranos med og så styrte ham i Tartaros.

Faderens afhuggede lem kaster Kronos i havet, og ud af sæden opstår Afrodite, og af blodet, der drypper på jorden, opstår skæbnegudinderne (erinyerne) og giganterne. Uranos forbander Kronos og spår, at det samme vil ske for ham. Det er vigtigt at være opmærksom på at Uranus kun blev styrtet fra sin trone. Som guddommelighed lever han videre.

Efter at Kronos er kommet til magten, gifter han sig med sin søster Rhea, og får med henne seks børn: Hestia, Demeter, Hera, Hades, Poseidon og Zeus, de såkaldte kronider. Kort før Uranos bliver sat fra magten af Kronos, spår han som nævnt at Kronos også vil blive væltet af en af hans egne børn. Derfor sluger Kronos de fem første børn Rhea fødte ham. Men den sidste, Zeus, får han ikke. Rhea giver ham en sten svøbt som et stedbarn, og flygter ubemærket til Kreta, og føder der Zeus. Han vokser op, og giver som voksen Kronos et brækmiddel, så han brækker alle kroniderne op.

De indleder en kamp mod titanerne. Zeus henter de hundredarmede og kykloperne op fra Tartaros dyb, hvor Kronos igen har spærret dem inde. Kykloperne giver ham som tak hans legendariske lynkile. De hundredarmede giver ambrosia og nektar til kroniderne. Kroniderne vinder kampen, og Zeus kaster titanerne ned i Tartaros. Han sætter derefter de hundredarmede og kykloperne til at vogte over dem. Zeus og hans søskende er nu verdenens herskere, og de tager plads på Olympen.

Gaia er ikke tilfreds med de nye herskere, og indleder derfor en kamp mod dem. Hun skaber derfor Tyfon. Tyfon er det største barn selv Gaia har født. Han er højere end de største bjerge, og hans hoved rører ved stjernerne. Tyfon går hurtigt i kamp mod de olympiske guder. Han kan spy kæmpeflammer fra gabet, og fra kroppen vokser hundredvis af slanger, og kroppen har tusindvis af vinger.

Zeus fælder ham med sine lyn, og tror da at han kan gøre det af med ham i nærkamp. Men Tyfon skærer Zeus` knæhaser af, og gemmer dem i en hule. Zeus får nu hjælp fra moirerne der lokker Tyfon til at spise en urt de påstår, vil give ham styrken tilbage. Urten hedder Kun-en-dag, og Tyfon er dum nok til at spise den. Dette betyder at han nu kun har en dag tilbage at leve i. Da er hans skæbne besejlet, og Zeus jager ham hele verden rundt, indtil han døde på Sicilien. Der begraver Zeus ham under Etna. Vulkanen sender endnu de lyn tilbage som Zeus fældede Tyfon med.

Gaia er utrættelig i sin kamp mod Zeus. Hun føder Giganterne, der er enorme, menneskelignende skabninger, med slanger i stedet for ben. De prøver at bekæmpe de olympiske guder ved at smide klipper og egetræer i flammer mod olympen. Imens dette står på, leder de også efter livets urt. Det er den urt der giver udødelighed. Zeus prøver at forhindre dette ved at standse Helios og hans solvogn. Men giganterne fortsætter bare med at lede i mørket.

Zeus og hans søskende kan ikke slå giganterne alene. De har fået at vide igennem en spådom, at de skal have hjælp af en dødelig før de kunne sejre. Den dødelige, der hjælper dem er Herakles. Han vil hellere end gerne hjælpe, og han dræber egenhændigt den eneste af giganterne der er udødelig, Alkyoneus. Alkyoneus er dog kun udødelig på sit fødested på Pallene. Herakles gør det af med ham ved at smide ham i Det ægæiske Hav. Resten af giganterne er da prisgivet.

 

Gudernes kamp mod giganterne.

Titanerne

Titanerne sidder på verdensherredømmet efter at have styrtet Uranos. Men det varer ikke evigt. Kronos, der nu er hersker efter sin far, får selv børn. Og som det gik med hans far, går det med Kronos selv. Han bliver væltet af sine egne børn. Zeus, Poseidon og Hades er nu de nye herskere. De deler verdenen imellem sig, og Zeus, der har fået den menneskelige verden, bosætter sig på bjerget Olympen. Derfor kalder vi disse guder de olympiske guder.

De andre guder, titanerne, eksistere side om side med olympens guder og de får også indbyrdes en lang række børn, hvoraf nogle af disse igen får så mange børn at disse grene af stamtræet får selvstændige benævnelser. For nærværende kigger vi dog kun på de vigtigste af titanerne. Hvis du ønsker at læse om dem allesammen henvises til stikordregisteret.

Kronos & Rhea

Kronos kommer til magten efter sin fader, Uranos, som han kastrerer med en segl, lavet til ham af kykloperne og de hundredarmede. Efter at han er kommet til magten, gifter han sig med sin søster Rhea, og får med henne seks børn: Hestia, Demeter, Hera, Hades, Poseidon og Zeus, de såkaldte kronider. Kort før Uranos bliver sat fra magten af Kronos, spår han at Kronos også vil blive væltet af en af hans egne børn. Derfor sluger Kronos de fem første børn Rhea fødte ham. Men den sidste, Zeus, får han ikke. Rhea giver ham en sten svøbt som et stedbarn, og flygter ubemærket til Kreta, og føder der Zeus. Han vokser op, og giver som voksen Kronos et brækmiddel, så han brækker alle kroniderne op.

Rhea er vegetationsgudinde. Hun er søster til Kronos, og samtidig hans hustru. Det er blevet spået Kronos, at han ville blive væltet af en sine egne børn ligesom han selv væltede sin far, Uranos. Derfor sluger han de første fem børn Rhea føder ham. Det er guderne Hestia, Demeter, Hera, Hades og Poseidon. Men den sjette, Zeus, får han aldrig, og det er netop Zeus der senere vælter ham.

Hestia

Hestia er den førstefødte af Kronos og Rhea. Navnet betyder noget i retning af hjemlig arne, og Hestia er gudinden, der beskytter ilden, en af de vigtigste ting for mennesket. Hun fandtes også i det gamle Rom under navnet Vestia.

Themis

Themis har at gøre med orden, og dens nødvendighed. Themis er gift med Zeus, og er bl.a. moder til retfærdigheden, Dike, der er del af verdensordenen. Themis har som sin moder, Gaia, profetiske evner, og efter hende overtager hun oraklet i Delfi. Dette orakel må hun dog senere overgive til Apollon.

Okeanos

Okeanos bliver af guderne vist meget ære, fordi han ikke som de andre titaner har blandet sig i kampen mod de olympiske guder. Okeanos repræsenterer den evige strøm der går jorden rundt. Hans modsætning er Poseidon, der er havets gud. Han er en titan, og titanerne er de olympiske arbejdsmænd. Hans døtre, okeaniderne, er strømmene, kilderne og floderne.

Metis

Metis var datter af titanerne Okeanos og Tethys, og derved en af titanerne. Endvidere var hun Zeus’ første hustru. Mens hun ventede deres barn Athene slugte Zeus hende imidlertid, da det var blevet sagt at Metis’ andet barn ville styrte Zeus. Så for at slippe for at bekymre sig herom sluger han simpelthen Metis og føder selv deres barn Athene. Hefaistos må kløve hans pande og ud springer Athene fuldt bevæbnet. Metis var gudinden for klogskab og visdom. Det fortælles om hende at hun vidste mere end alle guderne og menneskene tilsammen. Det var Metis som lavede drikken, der fik Kronos til at kaste op, så alle brødrene og søstrene til Zeus, som Kronos havde spist kom op igen. Kronos havde, som tidligere nævnt, spist disse således at spådommen om at et af hans børn en dag ville dræbe ham og overtage magten, ikke kunne gå i opfyldelse.

Iapetos

Iapetos er en titan. Han ligner sin bror Kronos, og er måske den mest uforsonlige. Han ligger sammen med Kronos lænket i Tartaros´ dyb. Han er gift med to af Okeanos´ døtre: Asia og Libye.

Atlas

Atlas er søn af Iapetos. Han kæmper med titanerne mod Zeus, og hans straf er, at han skal bære himmelvælvingen ved Gibraltar til evig tid. Han får narret Herakles til at holde vælvingen for sig, men da denne truer med at smide den, måtte Atlas igen overtage slidet. Atlas har en datter ved navn Atlantis. Hun har bl.a. givet navn til sagn-øen Atlantis.

Hekate

Hekate er frugtbarhedsdaimon og datter af Perses. Hun slipper for at dele skæbne med de andre titanere, da hun bliver accepteret af Zeus. Hun bliver, sammen med Artemis, dyrket som månegudinde, og hendes domæne er da også nattens mørke. Hendes hår er levende slanger, og hun beskytter alt, hvad der hører nattens mørke til: spøgelser, troldkvinder og hekse. Hekate er desuden kvindernes gudinde. Desuden ofrerede man til hende som et værn mod onde ting.

Prometheus

Prometheus betyder den forudtænkende eller den kloge. Hans modsætning er broderen Epimetheus, der betyder den bagkloge. Prometheus siges at skabe mennesket. Han kæmper altid en hård kamp for menneskene, og må i sidste ende også altid betale prisen. Det samme må menneskene.

Epimetheus

Søn af Lapetos og Klymene. Epimetheus betyder den bagkloge. Hans modsætning er broderen Prometheus. Nogle myter siger, at det er de to, der har skabt mennesket. Epimetheus er ikke særlig klog. Det er ham der bliver fortryllet af Pandora og åbner hendes æske, hvorfra hungersnød og elendighed strømmer ud over menneskene.

Helios

Helios er solguden. Han er som Okeanos en arbejdsmand. Han står op om morgenen i øst, og bevæger sig med sin solvogn over hele himlen indtil han går ned i Okeanos i vest. Derfra flyder han tilbage mod øst i et gyldent bæger. Helios ser alt, hvad der sker om dagen. Fra sin solvogn har han frit udsyn til hele verdenen. Hans modstykke blandt olympens guder er Apollon, lysets gud, der har alle de egenskaber Helios mangler, især de åndelige. Han er gift med Okeanos’ datter Perse. Med hende har han to døtre, Kirke og Pasifae. Hans to søstre hjælper ham med hans job. Eos er morgenrøden og Selene er månens gudinde.

Eos

Eos er den ene af Helios søskende. Hun kædes sammen med morgerøden i Grækenland, som er meget kraftig. Eos har en svaghed overfor unge mænd, og derfor kidnapper hun dem, hvis hun kan komme til det. Desværre for hende, har hun i det lange løb aldrig held med sin elskov. Engang bortfører hun ynglingen Tithonos til sit palads i østen, og hun synes, han er så lækker, at hun beder Zeus om at gøre ham udødelig. Dette kan Zeus ikke nægte hende; men hun glemmer at bede om evig ungdom for Tithonos, så med alderen ender han med at være en senil, pilskallet gammel mand – dog har han stadig sin stemme. Eos låser ham inde, men stemmen er der stadig. Til slut forvandler hun sin store kærlighed til en cikade.

Aida Minotaur Hydra Cerberus Chimera Polyhemus
Tyfon Alcyoneus Pegasus Centaur Sphinx Griffin

Gaias andre børn

Gaia er som nævnt ikke tilfreds med de nye herskere, og indleder derfor en kamp mod dem. Gaia er utrættelig i sin kamp mod Zeus. Ikke alene har hun skabt titanerne, som Zeus konstant ligger i krig med. Hun skaber blandt andet også Tyfon, ud fra hvis krop der vokser hundredvis af slanger og vinger. Hun føder også Giganterne, der er enorme, menneskelignende skabninger, med slanger i stedet for ben. Her er nogle af de børn, udover titanerne, som Gaia fødte som led i kampen mod Zeus.

Tyfon

Tyfon er et kæmpe uhyre, det største selv Gaia har født. Det er et af hendes forsøg på at styrte Zeus. Slanger vokser ud fra kroppen, og vinger har dette uhyre også. Desuden kan den spy kæmpeflammer.

Giganterne

Giganterne er endnu et led i Gaias endeløse bestræbelser på at styrte sit barnebarn Zeus fra tronen. Giganterne er enorme. De har ingen ben, men en krop der ender i slanger.

De hundredarmede

De hundredarmede er sønner af Uranos og Gaia. Uranos spærrer dem inde i Tartaros sammen men kykloperne. De hundredarmede hjælper sammen med kykloperne titanerne med at styrte Uranos. Kronos behandler dem dog ikke meget bedre, så derfor hjælper de Zeus med at styrte ham

Kykloperne

Kykloperne er sønner af Uranos og Gaia. De bliver spærret inde i Tartaros af Uranos sammen med de hundredarmede. Kykloperne er dygtige smede, og da titanen Kronos vil styrte sin far Uranos, hjælper de ham ved at smede den segl, Kronos bruger til at kastrere sin far med. Da Kronos bliver hersker, behandler han dem ikke bedre og smider dem ned i Tartaros’ dyb. Derfor hjælper de Zeus til at styrte Kronos ved at smede hans lynkile til ham. De har desuden også smedet Poseidons legendariske trefork.

 

Zeus Hera Poseidon Demeter Athene Hephaistos

Ares

Afrodite Apollon Artemis Hermes Dionysosv

De tolv olympiader

De reagerende guder i Pantheon var de tolv olympiader. Zeus, Hera, Poseidon, Demeter, Athene, Hephaistos, Ares, Afrodite, Apollon, Artemis, Hermes og Dionysos. Disse tolv guder forlangte tilbedelse fra alle. Enhver som på en eller anden måde ikke levede op til hvad disse guder syntes var passende agtelse, blev hårdt og grusomt straffet. Artemis, Afrodite og Dionysos, guderne med de mindste privilegier var de mest grusomme i denne henseende.

Hades bliver undertiden fejlagtigt kategoriseret som en af olympiaderne. Som hersker over de døde havde han dog ikke noget med de levende at gøre og var ikke særlig tilbedt. I stedet var det Demeter (og hendes datter Persephone) samt Dionysos, der blev tilbedt grundet deres status som guder, der havde indflydelse på livet efter døden. De tolv guder dækkede alle aspekter af et menneskeliv.

Zeus og Hera

Zeus overtager magten i den menneskelige verden efter et blodigt opgør med sin far, Kronos. Han deler magten mellem Poseidon, Hades og sig selv. Poseidon bliver havets gud, Hades får underverdenen, og han selv tager “oververdenen”. Zeus slår sig ned på det græske bjerg Olympen. Dette hænger nok også sammen med at Zeus også er vejrgud. De olympiske guder er ikke ligesom de forrige herskere, Titanerne. De nyder mere livet. De er guder for kærlighed, vin, krig, smede, musik, hjemmet og korn. De har ikke de samme byrder som Titanerne havde. Til gengæld forbliver de på tronen på trods af utallige forsøg på at styrte dem.

Zeus er den olympiske himmelgud. Søn af Kronos og Rhea. Zeus styrer hele den antikke verden, efter at han sammen med sine søskende styrtede Kronos. Han styrer sit rige fra Olympen sammen med sine søskende. Han er gift med sin søster Hera. Sammen har de to flere børn: Hefaistos, Hebe og Ares. Men han er også indvolveret i talrige andre affærer og giftemål, han er bl.a. tidligere gift med Metis, visdommens gudinde, med hvem han har Athene. Han er også gift Themis, gudinden for lov og orden. Desuden har han en berømt affære med gudinden Leto, med hvem han får Artemis og Apollon. Zeus er trods hans aktive erotiske liv alment agtet som olympisk hersker.

Hera er datter af Kronos og Rhea. Navnet betyder herskerinden. Og hun er da også gift med sin broder, den olympiske hersker Zeus. Hera er en gammel frugtbarhedsgudinde, der har sin hjemstavn i Argolis´ slette.

Poseidon

Poseidon er søn af Kronos og Rhea. Han er havets gud, og synes mere end andre guder at være knyttet til sit element. Han er meget hidsig af sig, og orkaner, tyfoner og jordskælv er hans straf til dem der ikke adlyder ham. Hans mest kendte kendetegn er treforken, der blev smedet til af Kykloperne.

Demeter

Demeter er datter af Kronos og Rhea. Hun er kornets gudinde. Hun har med Zeus datteren Kore, også kaldet Persefone, der nærmest er en kopi af hende selv. Persefone bruges kun i betydningen underverdenens gudinde, da Kore bliver bortført af Hades til underverdenen. Demeter kommer sig aldrig over tabet af sin datter og søger efter hende, indtil Helios en dag fortæller hende, at det er Hades, der har taget hende med Zeus´ tilladelse. Demeter får sin datter tilbage, dog kun to af årets tre årstider. I underverdenen blev Persephone dronning og Hades’ hustru samt gudinde for underverdenen. Senere blev hun desuden gudinde for frugtbarhed og vegetationen der blomstrer om sommeren og om vinteren dør. Det sidste som symbol på hendes eget liv. Som tilnavn fik hun navnet Kore som betyder pige. Hendes attributter var aks og granatæble.

Athene

Athene er datter af Zeus og Metis. Zeus sluger Metis, før hun nedkommer med Athene, så derfor bliver han selv gravid. Hefaistos må kløve hans pande ( det var der veerne sad) og ud springer Athene fuldt bevæbnet. Athene er skytsgudinde for mykenske borgherrer, hvor hun også bliver kaldet Pallas. Statuerne af hende er bliver derfor tit kaldt en palladium. Hun er på en gang både krigerisk og fredelig, jomfruelig og moderlig. Hun har en forkærlighed for flere af de antikke helte som Odysseus, Akilleus og især Perseus, der slog Medusa ihjel.

Hefaistos

Hefaistos er søn af Zeus og Hera, men er dog ikke en egentlig olympisk gud. Han bliver født som krøbling, og derfor smed Hera ham ned fra Olympen i afsky. Han falder ned i havet og bliver der samlet op af havgudinden Thetis. Selv om han er krøbling, er han smedenes gud, og en af de mest elskede guder. Han er retfærdig, hjælpsom og besidder i det hele taget en hel masse dyder, der ikke besiddes af hverken faderen Zeus eller ret mange andre titanere. Han er gift med den skønneste af gudinderne, Afrodite. Det var dog ikke et lykkeligt ægteskab, da Afrodite er sin mand utro med Ares.

Ares og Afrodite

Ares er søn af Zeus og Hera. Han er den olympiske krigsgud. Populær er han ikke – ikke engang hans egen far kan lide ham. Hans trofaste følgesvende i kamp er frygten og skrækken, Fobos og Deimos. Han skal dog ikke sammenlignes med den olympiske krigsgudinde Athene, for hvor Athene er velovervejet selv under kamp, har Ares en umættelig blodtørst. Hans kone er Afrodite, som han har ” stjålet ” fra Hefaistos. De er dog ikke officielt gift. Sammen med hende har han datteren Harmonia.

Afrodite er datter af Zeus. Moderen er ifølge Homer Dione. Afrodite er elskovsgudinden, og er også et symbol på skønhed og sødme. Hun er meget forførerisk og det går fra tid til anden ud over dødelige og guder. Hun er først gift med smedenes gud, krøblingen Hefaistos, men bliver mere tiltrukket af krigernes gud, Ares. Hun bliver taget på fersk gerning i sin egen seng med Ares. Derefter kræver Hefaistos det, vi ville kalde skilsmisse. Afrodite bliver senere uformelt gift med Ares. Med ham har hun sønnen Eros.

Apollon

Apollon er søn af Zeus og Leto. Han har en tvilling – Artemis. Apollon er en festlig og musisk gud, og samtidig en farlig gud, da han er gud over liv og død og kan sende sin dødbringende pile alle steder hen. Han beskytter dog menneskene, hvis de opfylder hans krav om renhed og moralsk ansvarlighed. Med kvinderne har Apollon ikke meget held, de vil ikke vide af ham. Apollon erobrer Delfi fra Gaia, der har haft den fra gammel tid. Der har han sit Orakel, der især råder i moralske sager.

Artemis

Datter af Zeus og Leto. Hun er først og fremmest gudinde for de vilde dyr og optræder sjovt nok også som jagtgudinde. Samtidig tager hun sig også af fødsler. Man mener hun måske er tvillingebror til Apollon, men nogle sagn fortæller, at hun har en hjælpende hånd med ved hans fødsel. Hun er på en gang god og tilgivende, og samtidig en ubarmhjertig og streng gudinde. Man må godt dræbe skovens dyr, men det skal være som et offer. Ellers vil hun straffe det. Hun fester gerne sammen med Apollon og Dionyses, men har til gengæld ikke et så aktivt kærlighedsliv.

Hermes

Søn af Zeus og nymfen Maia. Han kommer til verdenen i en hule i Arkadien, hvor hans moder bor. Her opfinder Hermes lyren ved at spænde fåretarme over et skildpaddeskjold. Hermes er tyvenes gud, han prøver bl.a. at stjæle Apollons kvæg. Men Helios, der ser alt, fortæller det til Zeus, der får rettet op på tingene. Apollon laver dog en byttehandel med Hermes, der giver Hermes kvæget, hvis Apollon får hans lyre. Derfor er Apollon musikkens gud. Omvendt er Hermes også hyrdernes og hjordens gud.

Dionysos

Søn af Zeus og prinsesse Semele. Dionysos er et produkt af en af Zeus´ utallige affærer. Et sagn fortæller at da Zeus ved nattetid besøgte prinsesse Semele forlangt hun at han skulle afføre sig sin forklædning og vise hvem han var. Dette var en opfordring den snu Hera, Zeus’ hustru, havde givet og da Zeus til sidst giver efter og åbenbare sig i lyn og torden rammer et lyn Semele og hun synker død sammen. Men da hun er gravid med Zeus’ barn tager Zeus fostret og gemme det i sit lår.

Hera er ikke kun jaloux på Zeus’ elskerinder, men også på hans børn, så Zeus giver barnet til Hermes, der drager til nymferne i det fjerne Nysa og får dem til at opfostre sønnen. Dionysos vender først tilbage til den jordiske verden da han er blevet voksen. Han har en lang triumferende tur tilbage til Olympen, hvor han blandt andet er en tur forbi Hades for at hente sin dødelige mor, Semele, hvorved hun bliver udødeliggjort.

Dionysos lever sit voksne liv både blandt guderne og blandt menneskene. Han lever i luksus. Dionysos er vinens gud. Han fester og drikker den alkoholiserede drik i stride strømme, og opnår derved “den hellige rus”. Dionysos er også tragediens gud og teateret i Athen var tilegnet Dionysos. Han bliver gift med den kretiske prinsesse, Ariadne fra Kreta. Dionysos viste sig ofte i dyreskikkelser, enten som buk eller okse, men han er også undertiden afbildet på en vogn trukket af pantere.

Hades Pan Siren Triton Achelous Chiron
Hippocamus Nereus Scylla Nike Hebe Eros

Andre vigtige guder

Foruden de 12 regerende guder fandtes der også på Olympen en lang række mindre betydningsfulde guder. Det vil ganske simpelthen blive for uoverskueligt at liste dem alle sammen her, hvorfor de i stedet er at finde i stikordsregisteret. Her nedenfor er gennemgået de vigtigste.

Ilythia

Iris er gudinden og personifikation af regnbuen som forbinder himlen og jorden. Det er også af den hun stiger ned til jorden. Foruden at være en gudinde, er hun også Hera’s tjenerinde og sendebud til menneskene. Hun er datter af Thaumas og Okeaninden Elektra. Typisk afbildes Iris med vinger og heroldstav.

Asklepios

Helligdomme viet til lægeguden Asklepios fandtes på forskellige steder i det antikke Grækenland. Her benyttedes Asklepios’ metoder til helbredelse af de syge. Asklepios var søn af Apollon, klogskabens og fornuftens gud, og Koronis, datter af en thessalisk konge. Endnu før Asklepios blev født var Koronis Apollon utro, hvorefter han dræbte hende. Apollon reddede dog barnet og betroede det til kentauren Kheiron.

Asklepios var Kheirons dygtigste elev. I Pelions og Thessaliens skove, hvor kentaurerne boede, kunne Asklepios finde mange undergørende urter, som han studerede; han opnåede med sin læremesters hjælp at blive en berømt læge, og folk dyrkede ham som lægekunstens gud, den der kunne helbrede både guder og mennesker. For at hædre Asklepios opførte man de såkaldte ”Asklepieia”, som i begyndelsen udelukkende var helligdomme viet til Asklepios, men som senere blev en slags lægecentre. I datidens Grækenland fandtes ca. 300 sådanne centre, hvoraf de vigtigste lå i Epidavros, Athen, Knidos og på Kos. De er alle bygget i naturskønne omgivelser og bestod af mange forskellige bygninger til at huse de syge og lægerne, der oprindeligt var præster, og hvis kundskab blev givet videre fra fader til søn.

Asklepios-staven tilhørte lægeguden Asklepios. Staven ender i en gral eller skål, og omkring staven snor en slange sig. Slangen samler symbolsk den helbredende lægekunst og den helbredende medicin i skålen. Slangen repræsenterer den helbredende energi og de magiske helbredende evner på godt og ondt.

Hebe

Hebe er datter af Zeus og Hera (søster til Ares, Afordite og Eileithyia), og hun blev dyrket både som ungdommens gudinde samt gudinde for tilgivelse. På Olympen havde Hebe som opgave at servere guderne ambrosia og nektar, som var gudernes faste mad og drikke. Nektaren var gudernes drikke, og det var denne drik som gav dem evigt liv, evig ungdom og evig skønhed. Denne opgave overlod hun dog til Ganymede da hun giftede sig. Af andre gøremål havde hun blandt andet at forberede guden Ares’ bad og hjælpe Hera til at gøre hendes heste og stridsvogn klar, når hun skal ud på rejse. Det blev sagt om Hebe at hun var den allersmukkeste af guderne. Da Herakles bliver ophøjet fra dødelig til guddommelig bliver han gift med Hebe. Sammen har de to børn: Alexiares og Anicetus.

Pan

Pan er søn af guden Hermes og en nymfe, datter til Dryops. Pan regnes ikke som nogen skønhed, og hans skikkelsen er ofte beskrevet som ung og med mange dyriske træk. Han har en buks ansigt, en hale, klove og i panden har han bukkehorn. Selv Pan’s mor blev forskrækket da han blev født. Hermes, var derimod den stolte fader, som i sin søn så en vild, sund krabat, med masser af livsmod.

Pan er en liderlig gud. Deraf udtrykket “liderlig som en buk”. Pan’s største glæde er at erobre nymfene. Nymferne er dog ikke udpræget begejstret for Pan’s tilnærmelser. Et sagn fortæller at nymfen Syrinx bad Zeus om hjælp lige før Pan indhentede hende. Zeus forvandlede henne da om til en sivplante – en syrinx. Da Pan ikke længere kunne få nymfen tog han stænglen og skar en fløjte ud af den – den kendte panfløjte blev skabt.

Der findes ikke kun én, men hele 12 stk. Pan. Den oprindelig Pan, ham som vi sædvaneligvis forbinder med navnet Pan, var nemlig fadder til 12 yngre sønner. Pan var gift med Aix. Alle disse Pan’er færdes i den græske natur. Bjergene og skovene var deres hjem. Egentlig var der 16 Pan’er i alt. De 12, som guden Pan var fadder til, to som Hermes var fadder til og en som Zeus var fadder til. Både Hermes og Zeus var dog i forklædning som Pan ved undfangelsen, så det er lidt unfair at beskylde Aix for utroskab. Navnene på guden Pan’s 12 sønner er i øvrigt; Kaineus, Argennon, Aigikoros, Éugenios, Ómester, Daphoineus, Phobos, Philamnos, Xanthos, Glaukos, Argos og Phorbas.

Eros

Der findes to fortolkninger af Eros. I den ældste af dem er han urkraften, der skaber alt. Han er en af de mægtigste guder, født samtidig med jorden og opstået af Kaos. Men ordet Eros betyder længsel. Og her tænkes der i erotiske baner. Den nyere Eros er derfor søn af Afrodite. Han er portrætteret som en halvvoksen dreng med vinger og en harpe i den ene hånd. Han sender sine kærlighedspile efter både guder og mennesker.

Underverdenes guder

Hele underverden er et helt kapitel for sig. Her eksisterer en lang række guder og forskellige væsener. Hvis du er nærmere interesseret i Underverdens guder henvises til stikordregisteret hvor disse alle er gennemgået. Hvis du er nærmere interesseret i stedet Hades – eller dets “underetage” Tartaros – henvises til kapitlet “Templer & steder”.

Hades

Hades er søn af Kronos og Rhea. Hades, Poseidon og Zeus deler efter kampen mod Kronos verdenen imellem sig. Poseidon får havet, Zeus den overfladiske verden, og Hades får underverdenen. Underverden styrer han fra sit palads sammen med sin dronning, Persefone. Hende er han nødt til at bortføre for at få fat i. Hades har intet forhold til menneskene, han er ubarmhjertig, men ikke ond. Han straffer ingen, men giver heller ingen nåde.

For at komme til Hades skulle man over flere floder. Kokýtes, dødsklagens flod, Pyriflégethon, ildstrømmens flod, Akheron, jammerens flod, og sidst, men ikke mindst Styx, gruens og forfærdelsens flod. Derfra bliver man roet over til Hades af Charon, Styx´s færgemand. De døde kom ned til Hades på flere måder. De kunne komme ned igennem søer, huler eller floder der var bundløse.

Engang skete det at Hades blev dybt forelsket. Dette blev han i Demeters datter Kore som den dag legede på Eleusis’ enge hvor hun plukkede blomster. Ved at lade en Narcisse spire op af jorden lokkede Hades hende til sig. Kore ville plukke den og i det hun prøvede trak Hades hende ned under jorden hvor han bortførte hende til hans dødsrige. I samråd med Zeus havde Hades fået lov til at bortføre Kore men Kore’s moder Demeter vidste intet derom og ledte derfor i fortvivlelse efter hende. Med en fakkel i hver hånd søgte hun både nat og dag efter sin elskede datter.

Intet ville vokse på markerne så længe Demeter var ked og Zeus måtte fortælle om aftalen. Demeter blev rasende og forlangte at få sin datter tilbage. Kore havde imidlertidig spist mens hun havde været i underverdenen og kunne derfor ikke helt vende tilbage til overfladen. Så for at begge parter kunne få hvad de ønskede satte Zeus den regel at Kore skulle tilbringe en del af året hos sin ægtemand og den anden hos sin moder. Kore er Persephone’s tilnavn. Kore betyder pige.

DE OLYMPISKE GUDER

TITANERNE

VIL DU VIDE MERE

Nærværende afsnit er om de græske guder. Det er lidt af en broget og mangfoldig gruppe, så vi har valgt at beskrive de vigtigste i afsnittet, og så ellers komme resten om i Stikordsregisteret. Den græske mytologi er spækket med spændende historier, myter og sagn, og de bedste af disse har vi samlet i afsnittet; Myter & sagn. Det er her du bl.a. finder historien om Ødipus, oprindelsen på begrebet Pandoras æske, historier om Minotauros, som er halvt tyr, halvt menneske og meget andet.

Der er også et afsnit om de vigtigste steder og templer, der nævnes i teksterne. Du har også mulighed for at læse hele den komplette udgave af såvel Odysseen som Iliaden. Og endelig er der et afsnit om landet Grækenland. Her beskrives hvordan samfundet var opbygget og hvordan grækerne selv opfattede deres mytologi.

 

Stil spørgsmål om græsk mytologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om græsk mytologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

myt-greek-guder-03-3