Velkommen til stikordsregister for egyptisk mytologi. Dette register kan ses som et supplement til vores fem hovedafsnit om den egyptiske mytologi. I disse finder du mange af de nævnte begreber, guder etc. uddybende forklaret. Stikordregisteret har sin styrke, når du enten søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc. – samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer.

Abtu

Grækerne kaldte dette sted for Abydos. Det var hovedsædet for tilbedelsen af Osiris. Det blev også kaldt Busiris, “Osiris’ Hus”. Ægyptisk tradition siger. at Solen endte dens daglige rejse i Abydos, og gik ned i Underverden der gennem en spalte i bjerget kladet “Peq”. I det 12. dynasti mente man, at de dødes sjæle gik ind i efterlivet der.

Se også: Osiris

Abu Simbel

Tempel

Se også: Gudernes templer

Aken

Færgemanden, der fører de døde sjæle til Underverdenen. Afbildes oftest som en mand klædt i sejertøj, stående i styrenden af en papyrusbåd. Ikke udsat for stor dyrkelse, men dog nævnt i mange hymner og dødebøger.

Aker

Indgangsbevogter og beskytter af Underverden, hovedsagelig de østlige og vestlige grænser. Afbildes oftest som et lille stykke land med et løvehoved i hver ende. Det ene med front mod vest og det andet mod øst. De to løvehoveder blev benævnt Sef og Tuau. Egypterne havde den opfattelse at to bjergtoppe holdt himlen oppe og Aker var den som beskyttede disse bjergtoppe. Den vestlige top hedder Manu, mens den østlige top hedder Bakhu. Se dog også opfattelsen af guden Nut.

I den tidligste periode af egyptisk mytologi mente man at solen om natten vandrede igennem en tunnel i jorden. Når solen gik ind i denne tunnel markerede det natten og når den kom ud af den anden side markerede det morgengry. Hver ende af denne tunnel var bevogtet af hhv. Sef og Tuau. Aker omtales derfor undertiden som den dobbelte løvegud af solopgang og solnedgang – og undertiden omtales han som vogter over de bjergtoppe, der støtter himlen. Aker åbnede porten til Underverdenen og besad også evnen til at neutralisere giften fra et slangebid.

Se også: Nut

Akh

Formen, i hvilken den afdøde eksisterer i efterlivet, uforanderlig og udødelig.

Se også: Ba

Akhet

Dette er horisonten, hvor Solen dukkede op ogforsvandt fra. Horisonten, som derfor gav udtryk for idéen bag solopgang og solnedgang. Bjergsymbol med en solskive i midten. Både begyndelsen og slutningen af hver dag var vogtet af Aker, den dobbelte løvegud. I Det Nye Kongedømme, (blev Harmakhet (Horus i Horisonten) gud over den opstigende og nedgående sol. Han blev afbilledet som en falk eller som en sfinks med en løves krop. Den Store Sfinks i Giza er et eksempel på “Horus i Horisonten”.

Se også: Aker

Am-Heh

En skræmmende gud i Underverdenen.

Se også: Guderne

Amarna

Navnet givet til den historiske tidsperiode under herredømmet af Menophis IV/Akhenaten. I løbet af denne tidsperiode var der enestående ændringer i regeringen, kunsten og religionen.

Amenophis IV – farao

En farao der i særdeleshed skilte sig ud fra mængden var Amenophis IV eller, som han senere omdøbte sig til; Akhenaton (1364 – 1347 f.Kr.), “Den, der er fortræffelig for Aton”. Da Akhenaton besteg tronen efter sin fader, Amenophis III, udstedte han et kongeligt dekret, der lød på, at en ny hovedstad skulle bygges midt langs Nilflodens løb ved byen el-Amarna, hvor Nilens vande gjorde jorden frugtbar. Staden skulle kaldes Akhetaton.

Ægyptens nye hovedstad, Akhetaton, havde Akhenaton fået bygget som et stående symbol på Atons storhed. Her bosatte han sig sammen med sin hustru og dronning, Nefertiti, og deres nærmeste familie og hof. Det var ikke videre usædvanligt, at en farao flyttede hovedstaden til en anden by, når han overtog embedet. Som regel var årsagen til en faraos valg af ny hovedstad, at han ville have et sted, hvor han kunne tilbede sin øverste gud og bygge værker til ham. Det var dog noget usædvanligt, at farao usendte ordren om at lade en helt ny stad bygge, som Akhenaton gjorde det. Akhetaton var også interessant, hvad angår byggestil; der blev udviklet en helt ny stil inden for ægyptisk arkitektur og kunst. Hvor faraonerne tidligere i 18. dynasti havde været kendt for deres militære ekspansioner valgte Akhenaton i stedet at fokusere på udvikling af ny kunst og arkitektur, som trivedes i Akhetaton.

Se også: Faroerne

Amenta

Underverdenen. Oprindeligt stedet hvor Solen står op, dette navn henviste senere til Nilens vestbred, hvor ægypterne byggede deres grave.

Se også: Kongernes dal

Amentet

Amentet (Ament) var “den vestlige” gudinde. Det land vest for Nielen i Egypten blev betragtet som de dødes land. Amentet var også den som ved poten til Underverdenen tog imod de afdøde og tilbød dem brød og vand. Afbildes oftest som en kvinde klædt som en dronning. Ikke udsat for stor dyrkelse, men dog nævnt i mange hymner og dødebøger.

Se også: Guderne

Ammit

(Ammut, Ahemait, Ammemet) var en egyptisk dæmon. Hun var kendt som “spiseren af hjertet”. På døderuller ses ofte afbildet hvorledes den afdøde ledsages af Nubis hen til Anubis, der vejer den afdødes hjerte på vægtskålen – og er hjertet (altså éns samvittighed og gerninger i livet) ikke lettere end Maats (retfærdighedens og sandhedens) fjer, ryger man ned til uhyret Ammit og bliver spist. Hun afbildes med et krokodillehoved, en leopardkrop og bagende som en flodhest – alle frygtede dyr for egypterne.

Se også: Guderne / Maats Hal

Amonet

Amonet (Amanuet, Amonet), gudinde, hvis navn betyder den skjulte.

Se også: Guderne

Amulet

Lille genstand eller smykke, som bæres for at beskytte et menneske mod ondt, eller for at bringe held.

Amun

Amun (Amon, Ammon, Amon-Ra, Amun-Ra, Atum, Temu, Tem) gudernes konge, var oprindelig en lokal bygud for Theben (vor tids Luxor), og skytshelgen for fyrstene i det 17. dynasti. Disse kongenes voksende magt må være en af årsagerne til at Amun voksede til rigets mægtigste gud, for til slut at smelte sammen med sol- og skaberguden Ra, under navnet Amun-Ra. Da Theben voksede i betydning, voksede også Amuns betydning, og fra det 18. dynasti bærer han navnet “Gudernes konge”. Han blev betragtet som gudernes konge og skaberen af alt i verden. Hans berømte Karnak tempel er den største bygning med religiøs betydning, der er bygget. Det var hovedsagelig her, han blev tilbedt. Med hustruen Mut, den inkarnerede modertype, har han Khons, som er månegud.

Se også: Guderne / Karnak templet / Luxor / Ra

Amun-Ra

Amon-Ra findes i utallige manifestationer. Mest karakteristisk er rovfuglen med bukkehoved samt Amon-Ra manifesteret som solen om natten, på rejsen gennem underverden. Karnak-templet i Theben er indviet til Amon-Ra.

Anat

Anat (Anatu, Anath, Anata, Anta, Antu, Anit, Anti, Antit). Gudernes moder. Gudinde for frugtbarhed, seksuel kærlighed, jagt og krig. Udsat for stor dyrkelse, især i området omkring den østlige middelhavskyst, hvorfra hendes kult spredte sig til Levant og Ugarit.

Andjety

Andjety blev oprindelig tilbedt i midt-deltatet. Hans tilhængere argumenterer for at han var forløberen til Osiris. Dette begrundes blandt andet i at han ofte afbildes med de to septre (Heqa septre), der symbolisere “hersker”. Septre, der oftest forbindes med en konge. Også at Andjety ofte er illustreret med en kongekrone, der normalt forbindes med Osiris, bruges til at underbygge argumentationen for at Andjety og Osiris er en og samme.

Ankh symbolet

Ankh er “det egyptiske kors” – Crux ansata (latin). Det er livets og udødelighedens symbol. Symbolet er hieroglyffen for ”liv” i betydningen ”evigt liv”, mens ordet ”ankh” betyder ”nøgle”. Ankh-korset kaldes derfor ”livets nøgle”. Det er skabt ved at anbringe cirklen (evighedens symbol) på korset (materiens eller menneskets symbol). Korsets T-form stammer fra det egyptiske Tau: (gudinden Isis) eller det endnu ældre Tat.

Nogle mener, at tegnet forestiller en sol, som stiger op over horisonten. Da kristendommen kommer til Egypten, antager den kristne, koptiske kirke tegnet som det koptiske kors. De gamle guder afbildes ofte med et ankh symbol tillige med andre magtsymboler som for eksempel et scepter. Det er indgraveret i utallige gravmonumenter og templer, ofte anbragt foran faraos ansigt for at symbolisere evigt liv. Ankh er således både et symbol for det jordiske liv og det evige liv.

Se også: Tiet

Anthropoid

Et græsk ord, som betyder; menneskeformet. Denne vending blev brugt til kister, som er formet om et menneske.

Anubis

Anubis er den egyptiske underverdens gud og beskytter af de dødes ånder. Han er søn af Nephthys, nogle mener, at Seth er hans fader – andre mener, at det er Osiris. Han optræder som vejviser for de døde og viser dem vej til Osiris. De dødes land lå mod vest, og det var der, de begravede deres døde. Almindeligvis afbildes han som en mand med et sort i skikkelse af en sjakalhoved – kunne være fordi egypterne ofte observerede sjakaler i nærheden af deres grave.

Anubis er også gud for balsamering og vagt over mumierne og nekropolis. Det var Anubis, som opfandt balsameringen, da han hjælper Isis med at bringe hendes døde mand, Osiris tilbage til livet, efter at Seth havde dræbt af ham. Han svøber Osiris’ krop i linned, som er spundet af tvillingguderne, Isis og Nephthys, som sørger for, at legemet aldrig vil gå i forrådnelse. Det er kun Anubis, som har lov til at åbne kroppen på afdøde. Derfor bærer præsterne sjakal-masker under mumificeringsprocessen. Ved at iføre sig denne maske bliver de guden selv. Efterhånden som tilbedelsen af Osiris vokser i betydning, overtager hun Anubis’ opgave som beskytter af de døde.

Anubis sørger for at vække den dødes sjæl, når den kommer til de dødes rige, og tager mumien tages ud af sarkofagen. Herefter gennemføres ritualet “åbning af munden”, hvorunder mumien berører med hellige amuletter på forskellige dele af kroppen for at genvinde sine sansers brug. Anubis hjælpes i sit arbejde af en anden gud, Wepwawet, som også har sjakal-hoved. Wepwat er også en krigsgud, som hjælper Farao med at vinde sejr over sine fjender. Anubis overvåger vejningen af den dødes hjerte og sikrer, at vægten anvendes korrekt. Anubis giver dommen til den afdøde, hvorefter Thoth fælder den ned. Præstene som udførte de afsluttende ritualene i balsameringsprosessen, bar sjakalmasker for at identificeres med ham. I følge enkelte myter var han uægte søn af Osiris og Neftys.

Se også: Balsamering / Guderne / Maats Hal / Osiris

Anuke

Krigsgudinde

Se også: Guderne

Anuket

Anqet (Anket, Anuket, Anjet, Anukis, Anqet) var en gudinde i Det gamle rige. Gudinde for frugtbarhed og Nilen ved Aswan. Hun bliver også kaldt “Hende som omfavner”, et navn, der indikere at hun også formodes at holde Nilen i sine arme, og hun er således også relateret til Nilens bredder. Anuket er datter af solguden Ra og enten datter eller anden hustru til Khnum. Anuket ses afbildet som en kvinde med en høj hovedbeklædning, øjensynlig fremstillet af strå fra Nilens bredder. Ofte holder hun et sceptre og Ankh symbolet i sin hånd. I sjældnere tilfæde ses hun afbildet som en gazelle. Linket fra at være vandgudinde og til at blive afbildet som gazelle skyltes sandsynligvis at egypterne ofte så disse dyr omkring Nilens bredder.

Se også: Guderne

Apep

Med Aten som den mulige undtagelse blev ingen af guderne i den egyptiske mytologi anset for at være helt usårlige og udødelige. Apophis (Egyptisk Apep) var den store fjende for solguden Ra og blev anset for selve inkarnationen af død, kaos og opløsning. Dem som Apep slugte var dømt til at leve i en tilstand af af “ikke eksistens” som egypterne frygtede højt. Apep eksisterede ikke i mytologien før de turbulente tider, der fulgte efter pyramideæreaen. Apep var frygtet da det blandt andet formodes at foregå en daglig kamp mellem ham og Ra. Det blev antaget at Ra (solen) hver nat foretog en rejse gennem underverdenen og for enden af den tunnel som han skulle komme ud af stod Apep troligt hver dag parat til at angribe ham. Apep afbildes ofte som slange.

Apophis bliver undertiden sammenblandet med Seth, guden for kaos! – tænk at de havde en gud for det – men hvor Apophis altid er ond, mørk og truende synes Seth undertiden at have optrådt gavnligt. I nogle tekster fortælles en lignelse om at Seth var blevet rekruteret af Ra til at være med til at beskytte mod den frygtlige slange. Det lykkedes Apep at hypontisere Ra og alle dem der rejste med ham. Med undtagelse af seth, der modstod slangens hypnotiske stirren og fik den til at flygte ved at true med et stort spyd.

Se også: Guderne / Ra / Seth

Apis

Apis var en okse-gud i Memfis. Som alle egyptiske okseguder var han en guddommelig sammensmeltning af mandlig styrke og frugtbarhed. Han var nært forbundet med kongen og dennes kult. Han blev betragtet som søn af den lokale skabergud Ptah.

Se også: Guderne / Ptah

Apis tyren

År 1850 afdækker Auguste Mariette en avenue med ca 100 sfinxer under 10-12 meter sand. Mariette og hans hold trænger ind i et begravet tempel for enden af avenuen. Indgangen er spærret af en kæmpesten, men denne skaffes af vejen med sprængstof. De finder et langt, underjordisk galleri, som er 200 meter lang, 3 meter bred og med en loftshøjde på 5 meter. Nogle af de mange sidekamre indeholder 24 prægtige granitsarkofager fra det 26. dynasti. Disse sarkofager, som desværre alle var plyndret for værdier, har indeholdt mumierne af de hellige Apis tyre.

Når den hellige tyr døde, blev den balsameret. En sarkofag vejer 60-80 tons og er 2×4 meter med en højde af ca 3 meter. Året efter finder man en balsameret tyr i en trækiste, som dateres til Ramses af det 22. dynasti. Man finder også mumien af prins Khaemwese, som er søn af Ramses II. Ansigtet er dækket af en guldmaske, og på brystet ligger en gylden falk med udbredte vinger. Udover at være guvernør over Memphis er han også ypperstepræst for Ptah. Han har formentlig insisteret på at blive begravet sammen med sin elskede tyr i stedet for at få sin egen grav.

I det gamle ægypten mente man at Apis tyren er en inkarnation af den store gud, Ptah. Om foråret bliver den gennet ud på markerne for at frugtbargøre dem. I Memphis deltager farao i denne ceremoni. På de store festdage bliver Apis ført ud i templets forgård, for at de besøgende kan se den. Ved tydning af dyrets bevægelser kan præsterne forudsige fremtiden. Du har også mulighed for at sove i templet, og den følgende morgen vil præsterne – for et symbolsk beløb, selvfølgelig – udlægge dine drømme, som er sendt dig af Apis.

Når den hellige Apis tyr dør, erklæres national sørgedag. På et givet tidspunkt er der kun én Apis tyr. Den døde tyr slæbes fra templet og til balsameringshuset. Efter balsameringen trækkes Apis på en slæde fra Memphis til sit begravelsessted i Sakkara, ledsaget af store skarer af sørgende. Og nu starter en landsomfattende søgning efter den nye Apis. Der er ikke mindre end 29 kendetegn, der skal være opfyldt. Den skal være sort med en hvid trekantet plet i panden og en plet på halsen. I pelsen på skulderen skal der være aftegning af en grib, aftegninger af en halvmåne på den højre flanke, og der skal være dobbelte hår på halen. Når den nye Apis er fundet, føres den i triumf til Memphis. Dyrkelsen af de hellige tyre uddør gradvis i begyndelsen af vores tidsregning.

Aquert

Navnet for de dødes land.

Se også: Kongernes dal / Nedre-Egypten / Sakkara

Arensnuphis

Ari-hes-nefer) var en lokal gud fra Nubian området. Afbildet som mand med krone. Undertiden som løve.

Se også: Guderne

As

Venligsindet gud over ørkenen.

Se også: Guderne

Astarte

Astarte var en krigsgudinden over områderne Canaan og Syrien. Hun forbindes mest med heste og stridsvogne. Astarte er sammen med Anat døtre af Re og hun er hustru til guden Seth. Udenfor Egypten ses hun undertiden – foruden at være krigsgudinde – også at tillægges moderlige og seksuele egenskaber/evner.

Se også: Guderne / Ra / Seth

Aswan by

By

Se også: Luxor / Nedre-Egypten / Øvre-Egypten

Atef kronen

Atef kronen blev båret af Osiris. Den var lavet af den hvide krone af Øvre Ægypten og de røde fjer repræsenterede Busiris, Osiris’ tilbedelses center i Deltaet.

Se også: Atef kronen / Hovedbeklædning / Khepresh kronen / Osiris / Pshent kronen / Øvre-Egypten

Aten

Guden, som fik fremgang under Akhenaten’s herredømme, som forbød de traditionelle ægyptiske tilbedelser og erstattede dem med Aten. Dette skabte den første monoteist kult i verden.

Se også: Faroerne / Guderne

Ba

En persons personlighed. Ba’en er i forbindelse med guddommelighed og styrke. Ba’en forlod kroppen i samme øjeblik, som personen døde. Den havde evnen til at antage forskellige former, i dette henseende havde guderne mange Ba’er. Den afdødes Ba var i stand til frit at bevæge sig mellem Underverdenen og Jorden. Ba’en er lignende med Ka’en.

Se også: Balsamering / Ka / Ushabti

Bakhu

Det mytologiske bjerg, hvorfra Solen rejser sig. Området ved den østlige horisont. Det ene af de to bjerge, som holdt himlen oppe – det andet var Manu. Disse bjerge blev vogtet af den dobbelte løvegud Aker.

Se også: Aker

Balsam

Blanding af harpiks fra balsambusken og æteriske olier. Fremstilles ofte ved udkog af plantedele. Anvendes ved sårbehandling og balsamering.

Se også: Balsamering

Balsamering

Sjælene; Ka’en og Ba’en, lever videre efter et menneske er død, men de vil dø, hvis legemet går til grunde. Derfor begynder egypterne omkring år 2400 BC at balsamere de døde. I Det Gamle Rige troede man, at kun farao kan opnå udødelighed, men efterhånden ændredes opfattelsen, så enhver kan leve efter døden, så længe legemet er intakt. Eftersom balsamering er kostbar, var det dog kun de velhavende familier, som havde råd hertil. For at forberede den afdøde på rejsen til underverden udføres det såkaldte “mundåbningsritual”, som består af renselse, afbrænding af røgelse, salvning og besværgelser. Mumien berøres med rituelle genstande for at genopvække den dødes sanser.

Til balsameringen anvendes først og fremmest natron, som er både desinficerende og udtørrende. Desuden anvendes harpiks samt forskellige former for røgelse. Processerne er beskrevet i skrifter, som er fundet i gravene. Indvoldene fjernes gennem et snit i lyskens venstre side, men hjertet forbliver som det eneste organ på sin plads. Det betragtes som center for livet. Lungerne, maven, leveren og tarmene anbringes i hver sin urne (canope), hvis låg er dekoreret med et billede af den gud, som beskytter indholdet.

Urnernes beskyttere, som er Horus’ fire sønner, er: Imsety med menneskehoved beskytter leveren. Qebekh-sennuef med falkehoved beskytter tarmene. Hapy med bavianhoved beskytter lungerne. Duamutef med sjakal- eller hundehoved beskytter maven.

Undertiden bliver også hjernen fjernet. Alle kroppens hulrum bliver nu fyldt med natron, som skal trække alle vædsker ud af kroppen, så den ikke går i forrådnelse. Nogen tid senere bliver liget vasket og svøbt i linned, gennemvædet med harpiks og æteriske olier. Der kan medgå flere hundrede meter linned til formålet. Hele processen (ritualet) skal vare nøjagtigt 70 dage.

Der placeres amuletter mellem bandagerne. Den vigtigte er en såkaldt hjerte-skarabæ, der skal beskytte den døde, når han eller hun står for Osiris’ domstol. Mumien lægges i en kiste, evt. i flere kister inden i hinanden, afhængig af familiens økonomiske formåen. Alle disse ritualer udføres af en præst, som bærer Anubis’ sjakalmaske.

Se også: Anubis / Canopic krukker / Maats Hal

Barque

Båden, hvori guderne sejlede. Ra’s barque bar en skare af guddommeligheder over himlen hver dag.

Se også: Aker / Guderne / Ra

Bast – katteguden

Bast (eller Bastet), som er hustru til skaberguden Ptah og menes at være datter af solguden Ra, er kattegudinde og beskytter af katte og katteelskere. Senere bliver hun også beskytter af luksus og fornøjelser. Katten er Egyptens mest hellige dyr, og der er dødsstraf for at slå en kat ihjel. Især sorte katte tilbedes. Der er mange katte ved templerne, og de bliver balsamerede, når de døde. Den græske historiker, Herodot beskriver i sin historiebog om de årlige festet til ære for Bast, som tiltrækker mere end 700.000 deltagere. Herodot sammenligner hende med den græske Artemis. Udgravninger har afsløret kattekirkegårde med et stort antal mumificerede katte og kattefigurer.

Se også: Balsamering / Guderne / Ptah / Ra

Beduiner

Nomadefolk, der levede i den østlige og vestlige ørken.

Begravelsespræst

Kaldet “Ka’ens tjener”. Dette var en person, som var udnævnt til dagligt at bringe ofringer til en grav.

Se også: Ka

Benben

En sten, som ligner en obelisk, som repræsenterer en af solens stråler.

Se også: Obelisk søjle

Bennu

Et aspekt af Amun-Ra i form af en føniks. En beskytter af tidens beregnelse. Bæreren af det evige lys fra gudernes bolig til mændenes verden.

Se også: Amun

Bevinget skive

Det er i denne form, som guden Horus Bedudety (Horus af Edfu) kæmper hans kamp imod Seth. Gudinderne Nekhbet og Uazet i form af uraeus slanger forenede sig ved hans side. Det tidligste eksempel af dette billede blev fundet i det 1. dynasti. Det er brugt bredt i arkitektur, på lofter, gesimser etc. Det er et billede, som ofte er kopieret udenfor Ægypten.

Se også: Horus / Nekhbet / Seth / Uraeus

Bronze

Et metal af kobber og tin.

Canopic krukker

Fire krukker, som blev brugt i lat opbevare de indre organer fra den afdøde. Hver krukke repræsenterede en af Horus’ fire sønner. Vendingen kommer fra det græske ord, Canopus, en halvgud æret i form af en menneskehovedet krukke.

Se også: Balsamering

Cenotaph

Fra det græske ord, som betyder “tom grav”. En grav, som er bygget til ceremoniel brug, som aldrig skal bruges til begravelse af en død.

Colossus

En stor statue i legemsstørrelse, ofte af en konge, men også af guder og endda private individer. Disse statuer står normalt på hver side af porte eller pylonner ved templerne. Man mente at de spillede en rolle som mellemled mellem mænd og guder.

Se også: Gudernes templer / Pylon

Demotisk skriftsprog

Ægypternes havde egentlig tre forskellige skriftssprog. Det første skriftsprog var hieroglyfferne. Hieroglyfferne var et skrifttegn, som anvendtes på bl.a. templers og pyramiders vægge. En af de ældste, kendte hieroglyfindskrifter er Narmers palette fra ca. 2950 f.Kr., der viser denne herskers sejr i et slag. I hieroglyffernes dage var det kun præsterne og skriverne, der beherskede skriftsproget, og de indtog dermed en nøglestilling i samfundet.

Men senere – fra omkring år 2400 f.Kr. – begyndte man at skrive på papyrus og potteskår med rørpen. Det betød, at hieroglyfferne udviklede sig derefter, og tegnene blev mere afrundede og forenklede. Hermed opstod det andet skriftsprog: Hieratisk. Hieroglyfferne gik nu i glemmebogen, og først i 1822 e.Kr. kunne man igen læse ægypternes første sprog. Endelig udviklede hieratisk omkring år 650 f.Kr. sig til det tredje skriftsprog: Demotisk. I demotisk forekommer der flere sammentrækninger og forkortelser , og skriften blev især brugt til forretningsdokumenter og juridiske dokumenter. Denne skrift kan nærmest sammenlignes med stenografi.

Se også: Hieroglyfferne / Papyrus

Deshert

Den røde krone. Dette var kronen, som repræsenterede Nedre Ægypten (nordlige).

Se også: Hovedbeklædning / Nedre-Egypten

Dier el Bahri templet

På den anden side af Nilen fra Luxor ligger det grandiose Dier el Bahri. Det kaldes også undertiden for Hatschepsut-tempel, da det er masoleum for dronning Hatshepsut (1490 -1468 fvt.). Templet er inspireret af Mentuhotep’s tempel. På sin egen helt unikke facon indpasser templet sig fint i omgivelserne.

Se også: Gudernes templer

Djed søjle

Man mente, at djed var en gengivelse af en menneskelig røgsøjle. Den repræsenterende stabilitet og styrke. Den blev oprindeligt forbundet med skabelsesguden Ptah. Han blev selv kaldt “den ædle Djed”. Da Osiris’ tilhængere tog det til sig, blev det kendt som Osiris’ rygsøjle. En djed søjle blev ofte malet i bunden af en kiste, hvor den afdødes rygsøjle skulle ligge. Dette identificerede personen med kongen af Underverdenen. Osiris. Den spiller også en rolle som et tegn på stabilitet ad den afdødes rejse ind i efterlivet.

Se også: Formsproget

Djew

Ordet betyder bjerg. Ægypterne mente, at der var en kosmisk bjergkæde, som holdt himlen oppe. Denne bjergkæde havde to toppe, den vestlige top blev kaldet Manu, mens den østlige blev kaldet Bakhu. Det var på disse toppe at himlen hvilede. Hver top af denne bjergkæde blev vogtet af Akerløven, guddommeligt navn Aker, hvis job var at beskytte Solen, når den stod op og gik ned. Bjerget var også et symbol på graven og efterlivet, måske fordi de fleste ægyptiske grave var placeret i bjerglandskab, som grænsede op i Nildalen. I nogle tekster finder vi Anubis , gravens vogter blive refereret til som “Han, som er på sit bjerg”. Nogle gange finder man Hathor, som tager egenskaber af en guddommelighed fra efterlivet, på det tidspunkt blev hun kaldt “Necropolis’ Frue”. Hun er gengivet som et kohovedet på en bjergside.

Se også: Aker / Anubis

Dromos

En lige belagt allé flankeret af sfinkser.

Se også: Sfinks

Dronningernes Dal

Et område lidt syd for Kongernes Dal, hvor de egyptiske dronninger blev begravet.

Se også: Kongernes dal

Duamutef

En af Horus’ fire sønner.

Se også: Horus

Duat

En betegnelse for de dødes land. Det ligger under Jorden og man gik ind i det gennem den vestlige horisont.

Se også: Kongernes dal / Sakkara / Øvre-Egypten

Dynasti

Periode, hvor samme familie arver konge- eller kejserværdigheden og hersker over et land.

Se også: Faroerne

Dødebog

Der er i tidens løb funder flere eksemplarer af de såkaldte “dødebøger” i egyptiske grave. De indeholder en samling af magiske formularer, som afdøde kan anvende under rejsen til underverden. Der er fundet mere end 2000 formularer, men bøgerne indeholder aldrig dem alle. Nogle var mere populære end andre. Ikke to Dødebøger er ens. Sammensætningen varierer fra bog til bog. Adskillelsen mellem den verdslige verden og dødsriget Duat er en flod. Dette modsvares af egypternes opfattelse af det ægyptiske rige, hvor de levendes rige med byer, templer og paladser ligger på østsiden af Nilen, mens pyramiderne og Kongernes Dal ligger på vestsiden.

Dødebogens ægyptiske navn var “Formularer for at forlade (graven) om dagen”. Teksterne skulle altså først og fremmest forhindre, at den døde blev fanget i graven. Desuden skulle de sikre den døde et evigt liv, på en og samme tid i solgudens følge på himlen og som arbejder på Osiris’ marker i underverdenen.”

Se også: Kongernes dal / Osiris hal

Edfu

Kobragudinde. Faraos beskytter på det kongelige diadem.

Se også: Faroerne / Guderne

Ennead

En gruppe af guddommeligheder, som er forbundet med et stort tilbedelses center. Den bedst kendte ennead i Heliopolis, indeholdt Atum, Shu, Tefnut, Geb, Nut, Osiris, Isis, Seth og Nephthys.

Se også: Guderne / Gudernes templer

Falsk dør

En dør udhugget eller malet på en væg. Ka’en ville Bruge denne dør for at deltage i begravelsesofringerne.

Se også: Balsamering / Ka

Faroerne

Da, Ægypten endelig blev forenet under én hersker havde landet efterhånden udviklet sig til en feudalistisk styreform. Man er ikke helt sikker på hvilken konge, der samlede Ægypten. Formentlig var det Horus-Aha, den første farao i 1. Dynasti. Et dynasti var den periode, hvor en familie besad den ægyptiske trone. Betegnelsen “farao” betyder egentlig “det store hus” (Paladset) af det ægyptiske “per ao”, og blev først brugt af ægypterne sent i Ny Rige.

I spidsen af magten sad den enevældige farao. Under sig var adelen samt faraos embedsmænd og præster, som stod for den egentlige praktiske administration og dermed styrede det store rige, naturligvis i faraos navn. Selve Ægypten var opdelt i to store administrative områder; Øvre og Nedre Ægypten som igen var opdelt i 42 nomer svarende til len, som vi kender det fra feudalismen. Disse nomer var under ledelse af en lensherre eller mere passende, en nomark. Det var under nomarkens ansvar at administrere sit nom, og i visse tider virkede faraos styre så langt væk, at et len næsten blev en selvstændig administrativ enhed. Længere nede i samfundspyramiden var håndværkere og købmænd. Nogle af disse kunne læse og skrive. Næste etage i samfundets pyramide er den største, bønder og fiskere. Nederst og uden for det egentlige samfund fandt man slaver og forbrydere.

Det ægyptiske samfund var velorganiseret under farao. Størstedelen af rigets indtægter kom til farao (dvs. hans embedsmænd) gennem skatter og tribut. De naturalier, der var blevet indkrævet af bl.a. bønderne, blev redistribueret og brugt til opretholdelse af rigets velstand tillige med dets politiske struktur. udover at bruge sine indtægter til bygning af nye templer, paladser og gravmonumenter brugte farao f.eks. dele af skatterne som gaver til stormænd, nomarker og præster som tak for deres loyalitet og skabte derved politisk stabilitet og ro.

Allerede inden det ægyptiske rige blev samlet, havde man i høvdingesamfundene troet på, at høvdingen var i kontakt og ligefrem udførte den guddommelige stamfaders ønske og påbud om at opretholde den af Skaberen skabte Ma’at, når han ledte samfundet. (Ma’at er det et egyptiske navn for den tilstand af orden, retfærd og sandhed, som blev skabt ved skaberen. Denne Ma’at er altid truet af Isket, som repræsenterede de diametrale modsætninger – kaos, uretfærd og usandhed). Ægypterne troede selv på, at de første faraoner i begyndelsen havde været guder som f.eks. Horus, og at farao var gudernes arving til tronen. Denne position udførte han ved nøje arrangerede ritualer i gudernes templer.

Se også: Amenophis IV – farao / Kleopatra / Ramses I & II – faraoer / Tutankhamon – farao

Fetish

Et dyreskind, som hænger på et pæl. Det blev brugt at tilbederne til Osiris og Anubis.

Se også: Anubis / Osiris

Flagellum

En pisk, som blev brugt til at værge sig imod onde ånder.

Foredragspræst

En, som bærer ritualbogen”. Denne præsts funktion var at citere fra de rituelle tekster.

Formsproget

Når egypterne afbillede de enkelte faraoer og guder, benyttede de mange symboler for at vise status, tilhørsforhold etc. Eksempelvis ser vi ofte at guderne er afbildet med en hovedbeklædning. Denne er langtfra tilfældig valgt af kunstneren. Øvre-Egypten og Nedre-Egypten havde adskillige symboler, som både var unikke for den aktuelle landsdel, men som desuden udgjorde en helhed, på samme måde som Nilens nedre løb og Nilens øvre løb udgør en ubrydelig helhed. Faraoens hvide og røde krone symboliserede de to lande. Øvre-Egypten blev symboliseret af en lotus, og Nedre-Egypten af papyrusplanten. Denne opdeling af landet ses også i det formsprog man brugte til at illustrerer guderne og faraoerne.

Se også: Amulet / Ankh symbolet / Atef kronen / Djed søjle / Hedjet kronen / Khepresh kronen / Pshent kronen / Skarabæ/ Was scepter

Fødselshus

Dette var små templer, forbundet med de vigtigste templer i Det Sene Kongedømme og græsk-romerste perioder. Disse små templer var hvor guderne til de vigtige templer blev født, eller hvis et vigtigt tempel var helliget en gudinde, ville dette være stedet, hvor hun fødte sine børn.

Se også: Guderne / Gudernes templer

Geb

Staves undertiden Seb, er gud for jorden, søn af Shu og Tefnut, broder og ægtefælle til Nut, fader til Osiris, Seth, Isis og Nephthys. Hans hellige dyr er gåsen, og han afbildes ofte med gåsehoved. Man mener, at Geb har lagt det æg, hvoraf solen er udklækket. Han afbildes med grøn eller sort hud, farven for livet som fx den frugtbare Nil. Det menes, at Geb holder de sjæle i fangenskab, som er for onde til at komme i himlen. Faronernes trone kaldes ofte for “Gebs trone”. I øvrigt er det usædvanligt, at jorden opfattes som maskulin, i de fleste religiøse traditioner er jorden kvindelig.

Se også: Isis / Nephthys / Osiris / Seth / Tefnut

Guderne

Den traditionelle ægyptiske religion bestod af et utal af guder, som alt efter tid og sted varierede i status. Guderne kunne ved farao og præsternes hjælp med tiden blive mægtige statsguder eller næsten helt forsvinde. Nogle gange kunne det være til politisk eller personlig fordel for farao at ændre en del af gudernes storfamilie ved f.eks. at smelte to guder sammen til en enkelt, så man fik nogle magtfulde ypperstepræster på egen side. Eller man kunne som farao gøre sin egen gud til øverste gud og derved styrke dens placering blandt andre de guder.

I den egyptiske gudeverden indgår således flere hundrede guder, hvoraf en del er lokale. Da det egyptiske rige strækker sig over 3000 år er det ikke underligt at over tiden, forandrer og skifter nogle af de egyptiske guder karakter. Nogle gange smelter flere guder sammen i én gud, hvilket eksempelvis er tilfældet, da Øvre og Nedre Egypten forenes i ét kongerige, hvor det også bliver nødvendigt at forene de lokale guder.

Se også: Anubis / Bast – katteguden / Geb / Hapi / Hathor / Hedjet / Isis / Khepri / Khnum / Maat / Min / Nephtys / Nut / Osiris / Ptah / Ra / Sekhmet / Seth / Shu / Snofru / Sobek / Tefnut / Thoth / Ushabti

 

Gudernes templer

Luxor var hovedsæde for Det Nye Rige (1550-1070 f.Kr.) Her lod Faroerne fra det 18. og 19. Dynasti opføre mange af de storslåede templer og gravsteder, som vi forbinder med Egypten. Midt i byen ligger Luxor-templet, et fantastisk kompleks med høje kolonner, statuer og sfinkser. Fra indgangen løber en allé omgivet af sfinkser. I gamle tider var alléen en del af den processionsvej, som forbandt Luxor-templet med det lignende Karnak-tempel, som ligger cirka fem kilometer nordligere. I dag er kun dele af alléen intakt og synlig. Karnak templet er kendt som ”Den mest udsøgte plads”. Her rejser de gigantiske kolonner sig i den store Hypostyl-hal, verden største tempelhal.

På den anden side af Nilen fra Luxor ligger det grandiose Hatschepsut-tempel, Farao Ramses II’s gravstedDronningernes Dal/Kongernes Dal, hvor barnekongen Tutanchamons dekorerede grav kan besøges. Listen over seværdigheder er uendelige lang. Luxor har været en populær turistby siden 1800-tallet, da de først Nildampere bragte velbjergede rejsende hertil. Ved Edfu, ca 100 km syd for Luxor, ligger et stort og velbevaret tempel, som er viet til Horus – Horus templet.

Se også: Dier el Bahri templet / Horus templet / Karnak templet / Luxor templet

Hapi

Hapi, Nilens gud og gud for frugtbarhed, han afbildes ofte som en skægget mand i farverne blå eller grøn. Undertiden med med kvindelige bryster, som tegn på hans magt over frugtbarhed. Når han optræder som gud over den nordlige Nil, bærer han papyrus planter på hovedet, og som gud over den sydlige Nil bærer han lotus planter.

Han nævnes i nogle af de ældste pyramidetekster: Han bor ved Nilens første katarakt i nærheden af øen Elephantine, hvor han leder Nilens vande videre fra de dødes land og til Egypten. På grund af Nilens store betydning bliver han i perioder tilbedt på linie med solguden Ra. Hapi bliver ofte forvekslet med en af de fire Horus-sønner; Hapy.

Hapy

En af Horus’ fire sønner.

Se også: Horus

Hathor

Hathor, er gudinde for glæde, moderskab og kærlighed. I de tidligste tider afbildes hun som en ko, ofte dækket af stjerner. Senere bliver hun vist som en kvinde med et kohoved eller blot som en kvinde, der bærer kohorn. Mellem hornene vises ofte en solskive Hun er modstykket til den græske Afrodite.

Hathors kult er usædvanlig, idet både mænd og kvinder kan være hendes præster. Almindeligvis er præsterne af samme køn som guden selv. Mange præster er kunstnere, musikere eller dansere, som tilbeder Hathor gennem udøvelse af deres kunst. Det fortælles, at Hathor oftede danser for Ra for at opmuntre ham, når han er nedtrykt. Mange kommer til Hathors tempel for at få tydet drømme eller få hjælp – på samme måde, som grækerne brugte muserne. Hator var Ras datter.

Se også: Guderne / Ra

Hedjet kronen

En hvid krone. Dette var kronen af Øvre Ægypten (sydlige).

Se også: Formsproget

Heliopolis

By nær Cairo.

Hieratisk skriftsprog

Ægypternes havde egentlig tre forskellige skriftssprog. Det første skriftsprog var hieroglyfferne. Hieroglyfferne var et skrifttegn, som anvendtes på bl.a. templers og pyramiders vægge. En af de ældste, kendte hieroglyfindskrifter er Narmers palette fra ca. 2950 f.Kr., der viser denne herskers sejr i et slag. I hieroglyffernes dage var det kun præsterne og skriverne, der beherskede skriftsproget, og de indtog dermed en nøglestilling i samfundet.

Men senere – fra omkring år 2400 f.Kr. – begyndte man at skrive på papyrus og potteskår med rørpen. Det betød, at hieroglyfferne udviklede sig derefter, og tegnene blev mere afrundede og forenklede. Hermed opstod det andet skriftsprog: Hieratisk. Hieroglyfferne gik nu i glemmebogen, og først i 1822 e.Kr. kunne man igen læse ægypternes første sprog. Endelig udviklede hieratisk omkring år 650 f.Kr. sig til det tredje skriftsprog: Demotisk. I demotisk forekommer der flere sammentrækninger og forkortelser , og skriften blev især brugt til forretningsdokumenter og juridiske dokumenter. Denne skrift kan nærmest sammenlignes med stenografi.

Se også: Hieroglyffer

Hieroglyffer

Skriftsystem, som anvender billeder i stedet for bogstaver. Et ægyptisk billedsprog. Fra det græske ord, som betyder “hellige inskriptioner”. Symbolerne er individuelle billeder, som ikke hænger sammen.

Horus

Horus er en af Egyptens vigtigste guder, søn af Osiris og Isis. Da han er voksen hævner han sin faders død, og slår sin onde onkel Seth i hjel – nogle påstår, at Horus kastrerer ham. Han opfatter undertiden som en kongelig prototype på en farao, og enhver farao antages at regere på vegne af Horus. Efter at have fordrevet Seth til ørkenen, forener han de to kongeriger, Øvre-Egypten (mod syd) og Nedre-Egypten (mod nord). Dette sker omkring år 3000 BC.

Ved Edfu, ca 100 km syd for Luxor, ligger et stort og velbevaret tempel, som er viet til Horus. Horus fire sønner beskyttede faderens legemsdele mod Seth. De bliver efterfølgende beskyttere af de afdødes organer. Deres navne er Imsety, Hapi, Duamutef og Qebhsenuef. De står igen under beskyttelse af guderne Isis, Nephthys, Neith og Selket.

Guden Horus er en af de mest berømte i det ældgamle Egypten. Navnet Horus kommer fra det gamle egyptiske ord HR (her) som i dets simple form var en præposition for “over” og “henover” Således svæver Horus, Høgen henover hele landet og dets indbyggere, og var det naturlige symbol for Kongen som regererede over hele Egypten. Horus var også forbundet med Gudinden Hathor, som var solguden Res øje, hustru til den levende konge, og moder til den kommende konge.

Horus mest almindelige afbildning er som en falkehovedet man, men er også vist som en falk, en løve med en falks hoved eller en sphinx. Til tider er han også vist som en falk der hviler på nakken af Faraoen, imens han spreder sine vinger til en afsiderne af Faraoens hoved.

Den mest populære historie om Horus er den hvor han gror til at blive en mand for at hævne sin faders, Osiris, død ved at kæmpe imod sin ondskabsfulde onkel, Seth. I mange skrifter bliver det sagt, at han fortsætter kampen mod Seth dagligt for at sikre verdens freden.

Det blev yderligere troet, at Horus øjne var månen og solen, og ved nymåne ville han være blind. Horus kunne være særligtfarlig for dem omkring ham i hans syns-berøvede tilstand, og i løbet af en kamp lykkedes det ham ikke blot at slå hovedet afsine fjender, men også de guddomme der kæmpede med ham.

Horus er bror til Seth, Isis, Nepthys og Osiris. I de mere populære religiøse forestillinger i Osiris Kulten blev hanfremstillet som søn af Osiris og Isis.

Andre Navne: Heru, Hor, Harendotes, Har-nedj-itef, Har-Pa-Neb-Taui.

Se også: Guderne / Isis / Osiris / Seth

Horus templet

Ved Edfu, ca 100 km syd for Luxor, ligger Horus templet. Det er bygget relativt sent i perioden mellem foregyptisk og ptolemeisk tid. Her imponerer frem for alt de velbevarede hieroglyffer og det fascinerende billedsprog, der beretter om Horuskulten med et magtsprog, der fremhæver faraoens styrke.

Se også: Gudernes templer

Hpostyle hal

Fra det græske ord, som betyder “bærende søljer”. Det er en vending brugt til at beskrive de store ydre haller. Man mente de repræsenterede en lund af træer.

Se også: Gudernes templer

Ieb

Hjertet. Ægypterne mente at hjertet var centret for al bevidsthed, endda også centret for livet selv. Når nogen døde, sagde man at deres “hjerte var afgået”. Det var det eneste organ, som ikke blev taget ud af kroppen i løbet af mumifikationen. I “De Dødes Bog” var det hjertet, som blev vejet imod Maat’s fjer for at se om personen var værdig til at møde Osiris i efterlivet.

Se også: Maat / Osiris / Osiris hal

Imsety

En af Horus’ fire sønner.

Se også: Horus

Isis

Isis er en vigtig gudinde i den egyptiske mytologi. Hendes vigtigste funktioner, udover sit moderskab, er helbredelse af syge og mester af magien. Hun er universets mest kraftfulde troldmand, fordi hun har fået kendskab til Ras hemmelige navn, og den viden har hun fra Ra selv. Hun er gift med sin broder, Osiris, søster til Seth og tvillingsøster til Nephthys. Hun er moder til Horus og beskytter af Horus søn, Imsety, som selv er beskytter af den dødes lever.

Mens Horus vokser op, beskytter Isis ham mod Seth. Hun hjælper sin mand Osiris tilbage til livet ved trolddom ved at udtale Ras hemmelige navn. Men da han en gang har været død, kan han ikke regere i de levendes land, og han bliver i stedet hersker i de dødes land. Hendes kult opstod også i Abydos i deltaet mod nord (Nedre-Egypten).

Isis blev betragtet som Osiris ledsager, hvis sjæl dvælte i stjernen Sah. i.e Orion, og det blev sagt at hun var årsag til ødelæggelsen af dæmonen Apep og hans uendelige mørke ved hjælp af hendes magtfulde ord.

Isis bliver normaltvis afbilledet i menneskelig form, enten kronet af en trone eller ko horn der omslutter en sol disk. En grib er sommetider også indarbejdet i hendes krone. Hun bliver til tider afbilledet som en drage over den mummificerede Osiris.

Isis er den feminine arketype for skabelsen, en gudinde af frugtbarhed og moderlighed. Hun har en hel del navne, og spillede mange roller i historien og mytologien, både som gudinde og kvindelig skaber. Symbolet på Isis i Himlen var stjernen Sept (Sirius) Isis blev også anset som Ordenes Frue og Gudinde af Naturen.

Det var Isis som samlede Osiris krop efter Seths mord på ham. I denne forbindelse tog hun en rolle på sig som en døds gudinde og begravelsesritualer.

Isis gjorde sig selv gravid med sæd fra Osiris døde legeme, og gav fødsel til Horus. Hun gav fødsel i al hemmelighed ved Khemmis i nil deltaet, og skjulte barnet fra Seth i papyrus sumpene. Horus besejrede senere Seth og blev den første hersker af et forenet ægypten.

En anden myte fortæller omkring Isis, at da hun ønskede at Ra skulle afsløre sit største og mest hemmelige navn til hende, lavede hun et giftigt reptil ud af støv der var blandet med spyttet fra Ra, og ved at udøve særlige ord af magt over det, fik hun det til at bide Ra som han gik forbi. Da hun havde fået success med at få fat i hans mest skjulte navn, som hun kun afslørede da han var nær ved død, sagde hun nogle magtens ord som fik giften til at drive ud af Ras lemmer, og Ra blev rask igen.

Isis er datter af Geb og Nut, hustru til Osiris, moder til Horus. I nogle legender, moder til Ra.

Andre Navne: Usert, Thenenet, Sati, Sept, Anqet, Ankhet, Sekhet, Renenet, Tcheft, Ament.

Se også: Guderne / Nedre-Egypten / Nephtys / Osiris / Ra / Seth

Ithypallic

Fra det græske ord, som betyder “med strittede penis”. Flere guder var repræsenteret i denne form. Mest bemærkelsesværdige Amon og Min.

Se også: Guderne / Min

Ka

Ka’en startede med at eksistere så snart at et individ blev født. Man mente, at det var Khnum, der dannede Ka’en på sit pottemagerhjul, så snart en person blev født. Man mente, at når en person døde, mødte de deres Ka. En persons Ka, blev ved med at leve efter kroppen var død. Nogle grave inkluderede modelhuse, hvis Ka’en manglede et sted at slå sig ned. Offergaver af mad og drikkelse ville blive efterladt ved gravens indgang, så Ka’en kunne spise og drikke.

Se også: Ba / Osiris hal

Kalksten

Hvidlig stenart, der er let at hugge i og tildanne. De egyptiske pyramider er bygget af vældige blokke af kalksten.

Karnak templet

Karnak templet, der er indviet til Amon-Re, er verdens største tempelkompleks og indeholder rent faktisk indeholder en hellig sø og 23 templer. De forskellige faraoer igennem denne periode har hver især tilføjet noget, nogen mere end andre. Her er også en berømt søjlehal med 134 søjler, en for hver af de vigtigste guder. Selvom komplekset i nogen grad er i ruiner, er det alligevel meget imponerede, og stort.

De 134 søjler med indhuggede relieffer udgør en bid af tegneserien fra oldtiden. Hvis du besøger Karnak templet vil du med din guides hjælp efterhånden lære at tyde skrifttegnene. For eksempel at kende forskel på en gud og et menneske. Ofte viser billederne hvordan en farao bærer et offer frem til uden Amon, som altid har to fjer på hovedet. Der findes regler for hvordan kvinder, børn og fanger afbildes. Kvinden står som regel bag manden, eller afbildes med vilje som meget mindre en ham. Fangerne befinder sig altid under de sejrende Egyptere, ofte bliver de trampet på, og af og til er de lemlæstede.

Se også: Amon-Ra / Gudernes templer

Kartouche

En person fik et navn ved fødslen og ville leve så længe, som navnet blev nævnt. Dette var grunden til at der blev gjort en indsats for at beskytte navnet. En kartouche (magisk reb) blev brugt til at omringe navnet og beskytte det til evighed.

Se også: Hieroglyffer

Khepresh kronen

Den blå krone var en ceremoniel krone.

Se også: Atef kronen / Pshent kronen

Khepri

Khepri, i de tidligste tider tilbedt som skaberguden, siden smelter han sammen med Atum og Ra. Han afbildes ofte som en skarabæ eller som en mand med et skarabæ-hoved. Som tidligere nævnt spiller skarabæen en afgørende rolle for egypternes forståelse af solen og dens gang over himlen. De mener, at en kæmpe skarabæ hver dag skubber solen hen over himlen fra øst mod vest, hvorefter den om natten skubber solen tilbage gennem underverden, indtil den næste morgen genfødes i øst.

Se også: Guderne / Ra

Khnum

Khnum, guden med vædder hovedet. Khnum, som i de tidlige dynastiske perioder især tilbedes i den sydlige del af Egypten omkring Elephantine ved Aswan, er endnu en skabergud, som på sit pottemagerhjul skaber den nyfødtes Ka. Nogle mener, at han også fremstillet kroppen. Han skaber mennesket af ler fra Nilen. Når de er færdige, holder ham dem op, så solguden Ra kan kaste sine livgivende stråler på dem. Når et mennesker død, siges det, at “han skal møde sin Ka”. Khnum kaldes undertiden for “den store pottemager”. Han kombineres ofte med hustruen Satet og datteren Anuket, som er jagtgudinde.

Se også: Anuket / Guderne / Ka / Ra

Khons – månegud

Søn af Amon-Ra dennes hustru Mut.

Se også: Amon-Ra / Guderne / Mut

Kleopatra

Da den ptolemæiske konge af Egypten, Auletes, mister sin hustru og søster – en og samme person, forføres Auletes af sin ældste datter, Cleopatra Thea Eueteria – almindeligvis blot kaldet Thea, som han dog ikke er biologisk fader til, der kort tid efter bliver dronning af Ægypten. Auletes har to børn med sin afdøde hustru; Berenike, den androgyne, mandhaftige amazone, der lever sit liv i en verden af jagt, våben og krigerhistorier, og Kleopatra, der viser sig at være et sproggeni og hurtigt opfatter og mestrer de sprog, der tales omkring hende.

Ptolemæerne er ikke populære i Ægypten. Deres regering er korrupt, de taler end ikke ægyptisk, har indført den græske religion, høsten går dårligt og grundet indavl i slægten er de fleste mandlige medlemmer mere eller mindre imbecile eller vanvittige. Auletes er absolut ikke den værste, trods alt; han bekymrer sig om sit land og forsøger at træffe de rigtige beslutninger. Dette er svært, med truende oprør indefra, både fra paladset selv og fra befolkningen og en romersk verdensmagt, der godt kunne tænke sig lidt mere indflydelse over det trods alt velhavende land.

Den politiske situation tvinger dog Auletes og Kleopatra til Rom, hvor de forsøger at vinde støtte hos krigsherren Pompejus, der imidlertid er handlingslammet, dels af sit nye ægteskab med Cæsars unge, virile datter, dels af intrigerne i den romerske magtsfære. Under Auletes’ fravær griber Thea magten i Ægypten sammen med sine trofaste eunukker og Auletes må arbejde endnu hårdere for at få romernes støtte – og derved svække Ægyptens suverænitet – for at få Thea af tronen. Det lykkedes trods alt; undervejs er datteren Berenike dog også lige en tur forbi tronen og mister livet på samme vis som Thea. Ved Auletes’ død rammes landet af hungersnød. Den mindreårige broder styres af Formynderrådet, som grisk lever lidt vel meget op til deres navn, og ender med at tvinge Kleopatra fra tronen.

Imidlertid drager hun rundt i Ægypten, hvor hun formår at vinde de menige ægypteres støtte, godt hjulpet på vej af det ægyptiske præsteskab, der trods Kleopatras græske herkomst ser hende som en sand farao, og rejser en hær for at vælte broderens korrupte regering, der sidder trygt bag paladsets mure i Alexandria. Broderen har allieret sig med den romerske krigsherre Pompejus, der efter senatets handlingslammelse og triumviratets opløsning, ligger i krig med Julius Cæsar om magten over den kendte verden. Kleopatra må derfor vælge at satse på Julius Cæsar, og da denne vinder magten over Rom, er Kleopatras vej tilbage til den ægyptiske trone sikret.

Da magten i Rom efter mordet på Julius Cæsar bliver delt mellem Octavian og Marcus Antonius , får sidstnævnte, der var den ældste, de rige østlig områderne og Octavian den vestlige del af riget. Egypten ligger dermed – i Roms øjne – under Marcus Antonius og da denne ankommer for at inspicere sine nye besiddelser, forelsker han sig i Kleopetra og får med hende to børn. I Rom var der en udbredt frygt for, at rigets magtcentrum skulle skifte til det rigere østen, og Octavian ikke sen til at udnytte denne situation til, under stærk propaganda om Antonius’ forræderiske planer, at få senatet bag sig i krig mod Antonius. Dette fører til et slag ved Actium i år 30 fvt. Efter nederlaget til Octavia begår Macus Antonius selvmord og Kleopetra bliver indespærret i et tempel. Mens hun venter på at modtage besøg – og hånet – af sejrherren Octavia begår hun det berømte selvmord, med at lade sig bide af en slange.

Se også: Faroerne

Kongernes dal

Kongernes dal indeholder 450 grave, hvoraf 64 af dem var kongegrave. Faraoerne som ligger begravet i Kongernes dal er næsten alle sammen fra det nye Rige folk ville sikre sig at kongernes grave ikke ville blive forstyrret af gravrøvere så man fandt en dal i Luxor som skulle blive Kongernes Dal.

Se også: Balsamering / Dronningernes Dal / Faroerne / Luxor

Luxor

By på Niels østbred tæt ved kongernes dal. Luxor hed tidligere Theben.

Luxor templet

Luxortemplet er 260 meter langt. Det meste er bygget af de to konger Amenophis den 3. og Ramses den 2. Men der har også været andre konger som har bygget noget af templet, f.eks. Tutankhamon, Horemheb og Alexander den Store. Luxortemplet blev lavet til ære for den thebanske (Theben er oldtidens navn for Luxor) gudetriade: Amon, Mut og Khonsu.

Når man ser indgangen til Luxortemplet, ser man er kæmpe obelisk som er 25 meter høj og to store statuer. De to store statuer skulle oprindelig hilse de besøgende velkommen. Der har været to obelisker, den ene er nu på Concorde pladsen i Paris. Når man kommer ind i selve templet, ser man en moskee, som er bygget oven på templet. Moskeen er Abu el-Haggag moskeen. Den blev bygget i 1200-tallet. Den giver en forestilling om hvor højt sandet stod før templet blev udgravet, indgangen fra dengang er højt oppe. Templet er delt op i flere: Ramses IIgården, Amenophis III gård, Hypostolgården, Alexander den Stores allerhelligste etc.

Se også: Gudernes templer

Maat

Maat, hustru til Thoth og datter til Ra. Hendes navn betyder sandhed og retfærdighed, men også balance, orden og harmoni. De gamle egyptere mener, at kaos vil vende tilbage til jorden, hvis Maat skulle forsvinde. Maat afbildes som et høj kvinde med en strudsefjer i håret. Hun medvirker ved domsafsigelsen over de døde, idet hendes fjer bliver lagt i den ene vægtskål og den afdødes hjerte i den anden for at afgøre, om den afdøde har levet et godt og hæderligt liv. Ved Karnak ligger ruinerne af et mindre tempel, som er indviet til Maat. Templet menes at være bygget af dronning Hatshepsut og siden rekonstrueret af Thuthmosis III.

Se også: Guderne / Gudernes templer / Ra / Thoth

Maat konceptet

Konceptet af orden, sandhed, regelmæssighed og retfærdighed, som var vigtig for oldtidens ægyptere. Det var faraonens pligt at opretholde maat.

Manu bjerget

Det mytologiske bjerg, hvorfra Solen stod op. Området ved den vestlige horisont. Et af de to bjerge, som holdt himlen oppe, det andet var Bakhu. Disse bjergtoppe var vogtet af den dobbelte løvegud, Aker.

Se også: Aker / Bakhu

Memphis

By på Nilens vestbred lige syd for det moderne Cairo. Grundlagt af Menes, som Det forenede Egyptens hovedstad.

Menat

En beskyttende amulet, som påkalder guddommelig gunst. Det var normalt båret på en snor af perler bag i nakken, måske som en modvægt til juveler, som hang foran. Mange af disse amuletter er blevet fundet i gravene. Det var meningen at de skulle bringe frugtbarhed til kvinderne og vitalitet til mændene.

Menhed

En skribents pallet. At kunne skrive var en meget vigtig færdighed i oldtidens Ægypten. Det var praktiseret af en gruppe kaldet skribenter. Skrive udstyret brugt af skribenter bestod af en pallet, som holdt farverne sort og rød, en vand krukke og en pen. At være en skribent var en meget begunstiget position, endda nogle konger og adelige er vist stolte, hvor de fremviser deres skribents paletter.

Min

Min, I den tidlige tid er Min en himmelgud, hvis symbol er tordenkilen. Hans titel er “Herre af Himlen”. Han bliver også opfattet som regnguden, som sørger for den nødvendige frugtbarhed til afgrøderne. Der er fundet et stort antal statuetter af denne falliske gud. Centrum for hans tilbedelse er i byen Koptos på den østlige bred af Nilen nord for Luxor. Her findes templer med flere statuer af Min. Tilbedelsen af Min fortsætter også efter at de græske faraoer – Ptolemæerne – kommer til magten. Under “det nye kongerige” er Min særdeles populær, og der afholdes orgastiske festivaller til hans ære. Han sammenlignes ofte med de græsk/romerske guder Bacchus og Dionysos.

Se også: Guderne

Mumie

Fra det persiske ord; “moumiya”. Et bevaret lig, enten ved naturlig eller kunstige midler. Mumifikation indebar grundig tørring af kroppen for at undgå forrådnelse.

Se også: Balsamering

Mut

Græsk Hera). Hustru til Amon-Ra. Mut var den guddommelige moderlige gudinde, dronning over alle guder. Hun var afbilledet som en kvinde, som var en grib som hovedpynt, med den dobbelte krone (Pshent) af Øvre og Nedre Ægypten.

Naos skrin

Et skrin hvori guddommelige statuer blev opbevaret, specielt i fredshellige templer. En lille træ naos var normalt placeret inde i et monolit skrin af hårdt sten. Den sidstnævnte var typisk fra den Sene Periode og nogle gange detaljeret dekoreret. Også brugt som et udtryk for fredshellige templer.

Natron

Udtørrende salt, som egypterne gravede frem ved Wadi el Natrun.

Nebu

Dette er det ægyptiske ord for guld, hvilket var betragtet som et guddommeligt metal, man mente, at det var gudernes kød. Dets pudsede overflade relaterede til Solens skinnende overflade. Guld var vigtigt for efterlivet, da det repræsenterede aspekterne af udødelighed. I Det Nye Kongedømme var det kongelige gravkammer kaldt “Hus af Guld”.

Necropolis

Det græske ord, som betyder “de dødes by”, som ofte beskriver store og vigtige begravelsesområder, som blev brugt over en længere periode.

Se også: Kongernes dal / Sakkara

Nedre-Egypten

Fra de tidligste tider har Egypten været opdelt i Øvre-Egypten og Nedre-Egypten. Det skaber ofte forvirring, når det tilføjes, at Øvre-Egypten ligger mod syd, og Nedre-Egypten ligger mod nord. Vi opfatter normalt nord som op og syd som ned, men de gamle egyptere tog udgangspunkt i Nilens løb, som strømmer fra syd mod nord.

Se også: Nomer

Neith

Neith, Neit, Mehueret – (Græsk Athene). Krigsgudinde, der oftest afbildes med en bue, en pil og et skjold. Både soldater og jægere lod Neith velsigne deres våben. I det gamle rige opfattes Neith hovedsagelig som krigsgudinde, men i det nye rige bliver hun også anset som værende gudinde for mumifiseringsprocessen. Vi ser hende således ofte afbildet sammen med Isis hvor de overvåger/velsigner en mumificeringsproces. I mange historier fortælles om hvorledes Neith bliver bedt om at agere fredsmægler blandt to parter. Hun blev især tilbedt i Deltaet (Nedre Ægypten). I øvrigt i de samme områder, hvor hendes søn Sobek, også blev tilbedt.

Se også: Guderne / Sobek

Nekhbet

Nekhbet (Nekhebet, Nechbet). En gudinde afbilledet som en grib samt ofte med den hvide krone – symbolet på lederskab/beskytter over Øvre Egypten. Nekhbet menes at have været hustru til Hapi. Hun er også ofte koblet sammen med Horus. Sikker på grund af at Horus også blev anset som beskytter af Øvre Egypten. Det ses også at hun kobles sammen med Mut, sikkert på grund af at Mut også undertiden optræder i gribbeform. Som mange af de andre guder, der virkede som beskyttere, havde hun også en voldelig side og vi ser hende ofte i forskellige kampscener, hvor hun typisk svæver over faraoen for at beskytte ham fra fjenderne.

Vi ser hende dog også undertiden i form som en slange. I historien om Horus og Set, hvor Horus er efter Set for at hævne mordet på sin far, optræder Horus i form af en vinget solskive og han er flankeret af Nekhbet og Uatchet på hver sin side. Begge er de i skikkelse af en slange med krone på.

Nemes

En stribet hovedbeklædning båret af faraonerne.

Se også: Formsproget

Nephthys

En gudinde, tvillingesøster til Osiris, Isis og Seth. Hendes navn betyder “Husets Frue”, man mener at det refererer til Osiris’ palads.

Se også: Isis / Osiris / Seth

Nephtys

Nephtys er det yngste af Geb og Nuts børn. Hun er på en gang søster og hustru til Seth, og søster til Isis og Osiris. Et andet af hendes børn er Anubis; der er lidt uenighed om, hvorvidt faderen er Seth eller Osiris, men sådan kan det jo ske i de bedste familier. Hun slår hånden af Seth, da han dræber Osiris, og hun hjælper Isis med at passe Horus og assisterer med genoplivningen af Osiris. Hun er beskytter af Hapi, som tager vare på de dødes lunger under balsameringsprocessen. Hun er en (ikke negativ) personificering af mørket på samme måde, som Isis er lysets gudinde.

Betydningen af den egyptiske gudinde Nephtys navn er “Frue af Palæet” Den egyptiske form af hendes navn var Nebethoot eller Nebthet, og hun bar hieroglyffen for sit navn på sit hoved. Som hendes søster Isis er hun til tider vist med bevingede arme, og hun kunne tage form af en drage.

Originalt hvor Isis var synlig, fødsel, vækst, udvikling og udholdenhed var Nephtys usynlig, død, forrådnelse, formindskelse og stilstand. Hun var mørket til Isis lys. Isis var dagen og hendes tvillingesøster natten.

Nephtys er ofte afbilledet som en kvinde der bærer det øvre Egyptens krone, også kendt som gribbens hovedbeklædning, en kvinde med en gribs hoved, som en fuldvoksen slange eller en hel grib med den hvide krone på sit hoved. Hendes vinger spreder sig i beskyttelse imens hun holder Shen (shn) et symbol på evigheden i sine kløer.

Nephtys forekommer ofte i krigsscener, som en grib der kredser over faraoens hoved, imens hun holder shen symbolet og det royale scepter. Og dog er hun sommetider vist som den guddommelige moder til Faraoen der brystføder ham. Det var i sin moder-rolle at hun var kendt som “den store hvide ko af Nekhb”. Hun blev set som Faraoens egen beskyttende gudinde, lige fra fødsel til død.

Det var dog mest i senere tider at hun blev tilbedt som en gudinde af fødsel, der specialiserede sig i beskyttelse og fodring af både guderne og faraoerne. Ulig Heqet og Taweret blev hun aldrig en populær gudinde blandt folket på grund af hendes nære forbindelser til de herskende.

Hun bliver oftest nævnt som søster til Isis og Osiris og hustru til den onde gud Seth, og i senere traditioner blev hun beskrevet som moder til Anubis med hendes forening med Osiris. Ifølge myten opmuntrede hun Osiris til at drikke en stor mængde vin, og forførte ham så, hvilket gav fødsel til guden Anubis.

Nephtys var hustru og søster til Seth, om end hendes loyalitet ser ud til at have været Osiris og Nephtys, hendes broder og søster, og ikke til hendes ægtemand, fordi hun hjalp ISis med at samle de spredte dele af Osiris efter han var blevet kastet i Nilen af Seth, og sammen embalmerede de hans krop.

Hun blev, sammen med Isis, Neit og Selket betragtet som en speciel beskytter af de døde, og hun var vogter af Hapi, protektor for lungerne af de afdøde.

Familie Træ: Søster og hustru til Seth, søster til Isis og Osiris, datter af Geb og Nut; også moder til Anubis og tante til Horus.

Se også: Geb / Guderne / Isis / Nut / Osiris

Neter-Khertet

Dette oversættes til “underjordisk guddommeligt sted”. Et navn for de dødes land.

Nilometer

Trappe som skråner ned til Nilen og markerer med niveauer over lavt vand; brugt til at måle og i nogle tilfælde til at nedskrive oversvømmelsens højde. Den mest berømte er på Elephantine øen og på Roda øen i Kairo.

Nomarch

Den øverste embedsmand af en nome. I det senere Gamle Kongedømme. og det tidligere Midterste Kongedømme opnåede nomarcher deres embede som arvelige herskere. De styrede deres nomer mere eller mindre uafhængig af nogen central autoritet. I løbet af perioder af højt centraliseret regering, ophørte nomer med at have megen politisk betydning.

Se også: Nomer

Nomer

Ægypten var opdelt i to store administrative områder; Øvre og Nedre Ægypten som igen var opdelt i 42 nomer (fra det græske ord, nomos) svarende til len, som vi kender det fra feudalismen. Disse nomer var under ledelse af en lensherre eller mere passende, en nomark. Det var under nomarkens ansvar at administrere sit nom, og i visse tider virkede faraos styre så langt væk, at et len næsten blev en selvstændig administrativ enhed.

Se også: Faroerne / Nedre-Egypten / Nomarch / Øvre-Egypten

Nu

Et hvirvlende vand kaos, hvorfra kosmisk orden blev produceret. I begyndelsen var der kun NU.

Nut

Staves undertiden Nuit, gudinde for himlen, datter af Shu og Tefnut, søster og hustru til Geb, moder til Osiris, Seth, Isis og Nephthys. Nut afbildes med blå hud, og hendes krop er dækket med stjerner, stående på alle fire over sin mand, som himlen hvælver sig over jorden. Andre gange afbildes hun som en ko, hvis krop udgør himlen. Hieroglyffen for hendes navn, som hun ofte ses bære på hendes hoved, er en vandkrukke, men man mener også at det repræsenterer en livmoder. Nut er den barriere, som adskiller kaoskræfterne fra det ordnede kosmos her på jorden. Nogle mener, at solguden Ra går ind i hendes mund, når han “går ned” om aftenen, for at blive genfødt af hende den følgende morgen. På billedet ses Nut og jordguden Geb.

Se også: Geb / Guderne / Tefnut

 

Obelisk søjle

Fra det græske ord, som betyder “et spid”. Det er et monumentalt tilspidset søjleskaft, normalt lavet af pink granit. Belagt med en pyramidion på toppen. Obelisker er sol-symboler med samme hensigt som pyramider. De blev sat i par, ved indgangen til et tempel og nogle grave fra det Gamle Kongedømme.

Se også: Gudernes templer

Ogdoad

En vending som beskriver en gruppe af otte guddommeligheder, som er forbundet med Heliopolis. Den bestod af fire par, som symboliserede verden før skabelsen. Gruppen bestod normalt af: Nun og Naunet, repræsenterede de oprindelige vande – Huh oh Hauhet, værende endeløst rum – Kuk og Kauket, mørket – Amun og Amaunet, repræsenterede det der er skjult.

Opet festivallen

En stor religiøs festival, som tog sted i Theben under oversvømmelsen. Guden Amon blev taget fra sit tempel i Karnak og blev bragt til Theben for at besøge sin hustru Mut, i hendes tempel i Luxor.

Se også: Amon / Mut

Osiris

Osiris er gud for de døde og gud for genopstandelsen ind i det evige liv. Han er både beskytter af de døde og samtidig deres dommer. Osiriskulten opstår i Abydos, hvor hane egen grav efter overleveringerne skal ligge. Osiris er ældste barn af Geb og Nut. Han er gift med sin søster, Isis, med hvem han har sønnen Horus. Et sagn fortæller, at hans anden søster, Nephthys antog Isis skikkelse og forførte Osiris, hvorefter hun fødte Anubis. Det fortælles om Osiris at han er guden der sejlede Ra solguden over himlen og kæmpede med kaos i form som en slange der ville dræbe Ra hver morgen.

Han er symbol på genopstandelse og evigt liv og sikrer af frugtbarhed og velstand til de levende. Han vises ofte bærende Øvre-Egyptens krone og med magtsymbolerne, plejlen og sceptret, indsvøbt i det hvide lærred, man anvender til mumier. Hans hud er grøn, fordi han repræsenterer vegetation og rød for Jorden.

Osiris kommer til at regere på jorden, efter at Ra har trukket sig tilbage til himlen. Med sin hustru Isis får han sønnes Horus. Osiris broder Seth bliver misundelig på ham og slår ham ihjel. Han skærer liget af den stakkels Osiris i små stykker og spreder stumperne ud over hele Egypten. Det lykkes Isis at finde alle stykkerne igen – dog ikke hans penis, der er faldet i Nilen og er blevet spist af en fisk. Med hjælp af Anubis bliver Osiris samlet og svøbt som den første mumie, hvorefter Isis vækker ham til live.

Da Osiris allerede har været i de dødes verden, kan han ikke igen blive jordisk konge. I stedet bliver han konge i underverdenen, og Isis bliver hans dronning dér. Osiris bliver med tiden stadig mere og mere populær, og fra det 18. dynasti er han den mest tilbedte guddom i Egypten. Hans popularitet fortsætter ind i den romerske besættelsesperiode, hvor romerske kejsere, udklædt som farao, ofrer til Osiris i templerne. Da Horus bliver voksen, hævner han mordet på sin fader og bliver selv konge i Ægypten. Seth bliver fordrevet til Saharas ørken vest for Egypten.

Osiris er sædvanligvis vist som en kronet konge, der holder en krumstav og en plejl. Han er sædvanligvis vist som sort, de dødes farve, og er ligeså ofte afbilledet med de nedre dele af sin krop omgivet af en mumie kiste eller omslynget med begravelses bandager. Han bar en krone kaldet Atef, som var sammensat af den smalle hvide krone af det øvre egypten med røde fjerbuske på hver side.

Osiris symboliserede de kreative kræfter i naturen, og livets uudslettelighed. Det er sagt at han skulle have bragt viden om jordbrug og civilisation til folket. Osiris havde også et mørkere, mere dæmonisk aspekt som blev associeret med den fysiologiske proces som døden er, af forrådnelse, og som en reflektion af den frygt som egypterne havde af døden på trods af deres tro på efter-livet var Osiris også de dødes Dommer, ofte referreret til som “Herre af Maat”

Han var de Dødes Gud og Gud af genopstandelse til evigt liv. Hersker, beskytter, og dommer over de afdøde. Osiris sad ved indgangen til underverdenen og kun dem som kunne tilfredsstille ham med deres livs gode gerninger kom ind, og således ofrede alle til Osiris i håb om hans gunst.

Osiris hovedfunktion som de dødes gud var at dømme de afdøde. Hvis en sjæl blev fundet at være ren og uden synd ville den få adgang til den evige lyksalighedæ Hvis den på nogen måder blev vejet til at være fyldt med synd eller kriminalitet, ville den blive kastet for Amulet, som var en guddom med en krokodilles ansigt, forstykket som en leopards, og bagstykket som et næsehorns, som ville æde sjælen imellem sine frygtelige kløer.

Osiris var en del af en berømt legende i egyptisk mytologi, hvori han blev dræbt af sin rival, Seth. Ved en af gudernes banketter, narrede Seth Osiris til at træde ind i en kiste, som han lukkede i og kastede i Nilen. Kisten flød nedad Nilen til Delta byen kaldet Byblos, hvor den blev omslynget af et Tamarisk træ. Isis, Osiris hustru, fandt kisten og bragte den tilbage.

Seth tog sig en fordel af Isis midlertidige fravær ved en lejlighed, og skar kroppen i stykker, og kastede dem i Nilen. Isis søgte da igennem landet for Osiris kropsstykker, og blev efterhånden istand til at sætte hans krop tilbage samme, undtagen hans penis, som var blevet slugt af en krokodille. Isis erstattede den med en nogenlunde kunstig erstatning.

Det var denne legende som blev grundlaget for Osiris rolle som de Dødes Gud og Hersker over den egyptiske Underverden. Han blev associeret med begravelses ritualer, og efter sin død, blev det troet at Faraoen blev til Osiris.

Osiris er barn af Nut og Geb, broder til Seth, Nepthys og Isis som også var hans hustru. Fader til Horus, og ifølge nogle historier tog Nepthys form af Isis og forførte ham, og fra deres forening blev Anubis skabt.

Andre Navne: Usire Asar, Ausar, Unnefer, Wesir.

Se også: Anubis / Geb / Guderne / Isis / Nut / Ra / Seth

Osiris hal

Rejsen til dødsriget er farefuld. På en solbåd rejser mumien gennem underverden, som et beboet af slanger, ildspyende drager og krybdyr med fem hoveder. Ved ankomsten til dødsriget Duat (Gudernes Land) skal den døde passere syv porte og ved hver port fremsige en magisk trylleformular. Hvis det lykkes, kommer den døde til Osiris’ hal, (også kaldt Rejsen til dødsriget er farefuld. På en solbåd rejser mumien gennem underverden, som et beboet af slanger, ildspyende drager og krybdyr med fem hoveder. Ved ankomsten til dødsriget Duat (Gudernes Land) skal den døde passere syv porte og ved hver port fremsige en magisk trylleformular. Hvis det lykkes, kommer den døde til Osiris’ hal, (også kaldt Maats hal) hvor der udover Osiris befinder sig 42 ånder, én for hver af de egyptiske provinser.

Her udfører sjakalguden Anubis vejning af den dødes hjerte for at afgøre, om personens jordiske gerninger kan give adgang til det evige liv. Den dødes hjerte anbringes på vægtens ene skål, mens Maats fjer anbringes i den anden. Maat er sandhedens og retfærdighedens gudinde. Hvis hjertet ikke tynger vægtskålen ned, får den afdøde evigt liv.

Dommen bliver afsagt af Anubis, hvorefter visdommens og skrivekunstens gud, Thoth fører den til protokols. Hvis den døde ikke består prøven, bliver hjertet kastet hen til guden Ammut, som fortærer det. Hvis den døde består, bliver han ét med overguden Osiris, og rejser sammen med ham på solbåden gennem underverden frem til paradiset og det evige liv. Den døde antager form af en Akh, der til evig tid lever i de dødes verden.

Her udfører sjakalguden Anubis vejning af den dødes hjerte for at afgøre, om personens jordiske gerninger kan give adgang til det evige liv. Den dødes hjerte anbringes på vægtens ene skål, mens Maats fjer anbringes i den anden. Maat er sandhedens og retfærdighedens gudinde. Hvis hjertet ikke tynger vægtskålen ned, får den afdøde evigt liv.

Dommen bliver afsagt af Anubis, hvorefter visdommens og skrivekunstens gud, Thoth fører den til protokols. Hvis den døde ikke består prøven, bliver hjertet kastet hen til guden Ammut, som fortærer det. Hvis den døde består, bliver han ét med overguden Osiris, og rejser sammen med ham på solbåden gennem underverden frem til paradiset og det evige liv. Den døde antager form af en Akh, der til evig tid lever i de dødes verden.

Pantheon

Alle guderne, samlet som en gruppe.

Papyrus

Oldtidens egyptere opfandt skrivekunsten og en slags papir, kaldet papyrus Dette papir blev lavet af en plante som hed papyrus. Det er en slagt rørplante, der groede overalt langs Nilens bredder. Stænglen blev skåret i strimler som blev presset sammen og banket tyndt ud. Vores ord “papir” stammer fra ordet papyrus. Det var på dette papyrus at egypterne skrev deres hieroglyffer.

Se også: Hieroglyffer

Papyrus

Ægyptens hovedmateriale til skrivning, og en vigtig eksport. Den tidligste papyrus daterer tilbage til det 1. dynasti, og det seneste til den Islamiske Periode. Sært nok uddøde papyrus fra Ægypten og blev først genindført i 1960’erne, det er nu et vigtigt led i turist handel. Fladerne blev lavet ved at skære stilken fra planten i strimler. Disse strimler blev lagt i blød i forskellige kar for at fjerne sukkeret og stivheden. Disse strimler blev så lagt i rækker horisontalt og vertikalt. Så blev det hamret sammen, ved at aktivere plantens naturlige stivelse og formede en lim, som bandt lagene sammen. Adskilte stykker blev limet sammen for at lave en rulle.

Papyrus Westcar

Papyrus Westcar er en samling begivenheder fra farao Kheops regeringsperiode, der i sagnform beskriver de undere, der skete ved faraos hof. Sagnene har ingen religiøse formål, men derimod politiske, som går ud på at lovliggøre de nye kongers krav på tronen, dels for at styrke Solgudens (Ra) stilling blandt guderne.

Se også: Papyrus / Ra

Per Nefer

Et sted, hvor nogle af renselses og mumifikations ritualerne fandt sted.

Pet

Himlen afbilledet som et loft som synker i enderne, på samme måde som den rigtige himmel ser ud til at strække sig efter horisonten. Dette tegn er ofte brugt i arkitektoniske motiver; toppen af vægge og dørkarme. Det symboliserer himlen.

Profet

Dette oversættes til “gudernes Tjener”. Der var normalt en rangorden; ypperstepræsten af Amon i Theben blev kaldt “Den første profet af Amon”; under ham var “Den anden profet af Amon” etc. Overhovedet af den lokale tilbedelsesskare blev ofte kaldt “Profeternes tilsynsfører”.

Pronaos rummet

Rum foran et helligt naos til et tempel. Beliggenheden af dette rum varierer med templets design.

Propylon

Porthvælving, som er placeret foran en pylon.

Se også: Pylon

Pshent kronen

Den røde krone og den hvide krone sat sammen repræsenterede et forenet Ægypten. Selvom Ægypten ikke altid har været en forenet nation, var den stærkere på den måde. Derfor blev foreningen ønsket. Narmer (Menes), grundlæggeren af det 1. dynasti omkring 3100 før Kristus, var den første mand som skulle have båret denne krone.

Ptah

Ptah er hovedguden i Memphis i de ældste tider før dynastierne, dvs før ca 3000 BC. Ptah er skaberguden, som i myter fra Mamphis har skabt universet. Han er også håndværkernes beskytter. Det var Ptah, som byggede både til de dødes sjæle, som de kunne bruge i efterlivet. Han er gud for solopgangen, mens Atun er gud for solnedgangen ved dagens afslutning. Hans hustru er løvegudinden Sekhmet og Ptah er fader til Nefertum og Imhotep. Senere smelter guden Ptah sammen med Osirus. Ved Ptah’s kultcenter i Memphis findes den hellige tyr, Apis, som er et frugtbarhedssymbol. Ofte vises den med den gyldne sol mellem sine horn.

Se også: Apis tyren / Guderne / Sekhmet

Pylon

Fra det græske ord, som betyder “port”. Det er en monumental indgangsvæg til et tempel. Pylonner var de største og væsentligste del af et tempel som normalt bliver bygget til sidst. Nogle templer har mere end et sæt, templet i Karnak har 10 pylonner.

Se også: Gudernes templer / Karnak templet

 

Qebhsenuef

En af Horus’ fire sønner.

Se også: Horus

 

Ra

Ra er kongen over guderne og den egyptiske solgud. På et tidligt tidspunkt i historien identificeres Ra med Horus, den falkehovede gud, som repræsenterer himmelhvælvet. Derfor afbildes Ra enten som en mand med et falkehoved eller som en falk. Da Ra ofte rejser gennem underverdenens vande, vises han ofte i en båd.

De tidlige egyptere tror, at Ra skabte universet, og den opgående sol var for dem symbolet på skabelsen. Den daglige cyklus med solopgang og solnedgang, er for dem et symbol på skabelsen. Ra er tæt forbundet med Egyptens konge, farao. Mens farao hersker på jorden, er Ra herre over universet. Over tiden bliver guden Ra mere og mere integreret med farao, som på en gang er både menneske og gud, og farao ender med at blive opfattet som solguden Ra’s søn.

Skabelsesberetningen fortæller, at Ra opstår som en obelisk-lignende søjle i templet Benu-Phoenix i Heliopolis. Af sin mund udspyr han Shu og Tefnut, som bliver det første gudepar, der symboliserer luft og vand. De får børnene Geb og Nut: de symboliserer jorden og himlen. Geb og Nut får 2 hold gudebørn, Osiris & Isis og Seth & Nephthys.

Ra genfødes hver morgen i skikkelse af en bille, skarabæ. Han sejler afsted hen over himlen sammen med flere af de øvrige guder i sin hellige båd, barquen. Ved solnedgang skifter han væsen til guden Atum, og han bliver slugt af gudinden Nut. Næste morgen genføder hun Ra i skikkelse af den lille skarabæ. Således fortsætter denne evige cyklus med fødsel, liv og død. Ra’s kultcenter lå i “Heliopolis”, i nærheden af nutidens Cairo.

Fra det 5. dynasti udvides faraos titler med “Søn af Ra”. Efterhånden bliver Ra i folkelig popularitet overgået af Osiris og Isis, men han forbliver “den store gud, himlens herre”, som tilbedes af tempelpræsterne. På et tidspunkt forenes Ra med en anden skabelsesgud, Amun fra Sydegypten, under navnet Amun-Ra. Ra benævnes undertiden som Re.

Se også: Geb / Guderne / Isis / Nephtys / Nut / Osiris / Seth / Shu / Tefnut

Ramses I & II

Efter Haremhab følger Ramses I, stifter af det 19. dynasti, der efter få års regering afløstes af sønnen Seti 1 (græsk Sethos [1313-1292]). I Syrien stødte Ægypterne sammen med hittitterne, der havde udviklet sig til en stormagt. Med hittitternes konge Muwatalis sluttede Seti 1 en traktat, der afgjorde forskellige stridigheder vedrørende de to herskeres magtområder i Syrien.

Under sønnen Ramses II brød krigen ud på ny, men den bragte ingen afgørelse mellem de to magter, og endnu mindre nogen sejr for Ægypten, således som Ramses II’s indskrifter giver det udseende af. Slaget ved Kadesh (1288) blev ganske vist vundet af ægypterne, men de havde ikke kræfter til at udnytte sejren. I Ramses II’s 21. regeringsår (1272) beseglede Farao og hittitterkongen Khattushil en venskabspagt. I løbet af Ramses II’s 67-årige regering svækkedes Ægypten, og under hans efterfølger Merenptah (gr. Meneftha) berettes der om fjentlige indfald i landet af libyere og fremmede stammer, der over havet var kommet til Ægypten.

To gange om året – i februar og i oktober – oplyses den indre gård i Abu Simbel-templet i Egypten af solen. Templet blev bygget af Ramses II, der fik det konstrueret sådan, at lyset netop falder ind i gården på henholdsvis de datoer, hvor han blev født, og hvor han besteg tronen. I gården står fire statuer, som forestiller Ramses samt Ra, Amon og Ptah. Den sidste bliver dog ikke oplyst, for Ptah er mørkets gud, som derfor forbliver i skyggerne.

Se også: Abu Simbel / Faroerne

Ritual

En religiøs handling eller række af handlinger.

Sakkara

Et plateau på kanten af Sahara og en halv snes kilometer syd for Giza og ikke langt fra nutidens Cairo, er på den tid “dødeby” (begravelsesby eller nekropol) for Memphis, Det Gamle Riges hovedstad. Selv i de efterfølgende perioder under Det Nye Rige, hvor Egypten formelt styres fra Theben, bor mange embedsmænd i Memphis, og efter døden stedes de til hvile i Sakkara. I dette store område findes der hundredvis af grave og monumenter. På det enorme område ligger i hvert fald 14 andre pyramider, gravsteder for faroerne Pepi I, Pepi II, Merenre m.fl. Ingen dog af samme størrelse som kong Djosers. Mange af dem er så medtagne, at de minder om stenbunker.

Sarkofag

Fra det græske ord, som betyder “kødæder”. Det var det navn, der blev givet til den sten container, hvori kisten og mumien blev placeret.

Satet

Satet (eller Sati, Setet, Sathit, Satit, Setis eller Satis) er gudinde for Nilen. Hun er meget nærliggende også gudinde for frugtbarhed. Hun er også jagtgudinde og beskytter Egypten og farao med sin bue og pile, formentlig model for den græske Artemis. Hun afbildes ofte med Øvre-Egyptens krone og et par lange antilopehorn. Ofte bærer hun også et scepter og ankh symbolet. Navnet Satet kan oversættes som “Hun, der øser”. En af hendes opgaver er at vaske den døde, inden han træder gennem porten til de dødes verden. Satet igangsætter Nilens oversvømmelse, når Sirius viser sig på himlen. Når gudinden Isis fælder tårer, opfanget Satet dem i sine krukker og hælder dem ud i Nilen.

Se også: Ankh / Guderne

Sec festival

Et ritual til at vise kongelig genskabelse. Det blev traditionelt fejret efter en konge havde regeret i 30 år. Det er en scene, hvor man dekorerede kongens begravelsestempel.

Sekhem

Et symbol på autoritet.

Se også: Formsproget

Sekhet-Aanru

Dette mytologiske sted blev oprindeligt kaldet “Marken med Aanru planter”. Man mente at det var en ø i Deltaet, hvor de dødes sjæle levede. Dette var bolig for guden Osiris, som skænkede godhed til hans tilhængere, og her kunne de døde fører en ny eksistens fuldendt med en overflod af alle former for mad.

Se også: Osiris

Sekhet-Hetepet

I følge Osiris’ tilbedere var Fredens Mark en ønsket beliggenhed for de døde. De ville blive forenet med deres gud, Osiris og blive en khu, hvor de kunne drikke, plove, høste, kæmpe, elske, aldrig i form som slave og altid i en position med autoritet.

Se også: Osiris

Sekhmet

Sekhmet (Sekbet) – løvegudinden – tilbedes i de ældste tider især i Memphis. Ifølge overleveringer har Solguden Ra skabt Sekhmet med ilden fra sine kraftfulde øjne som et væsen, der skal straffe dødelige for deres synder. Siden skifter hun karakter og transformeres til gudinden for fornøjelse og glæde, Hathor. Som en solgudinde repræsenterede hun den sviende, brændende, destruktive varme fra Solen. Hun var en vild krigsgudinde, ødelæggeren af Ra’s og Osiris’ fjender.

Se også: Guderne / Hathor / Osiris / Ra

Senet

Egyptisk brætspil.

Sepat

Den ægyptiske oldtids vending for en administrativ provins i Ægypten.

Se også: Nomer

Sesen

En lotus blomst. Dette er et symbol på Solen, på skabelse og genfødsel. Fordi blomsten om natten lukker sig og synker under vandet, ved daggry rejser den sig og åbner sig igen. I følge en skabelses myte var det en kæmpe lotus, som først rejste sig fra det kaotiske vand i tidernes begyndelse. Fra denne kæmpe lotus rejste Solen sig på den første dag.

Set Amentet

Dette betyder “Underverdenens bjerg”, fælles betegnelse for gravpladserne, som var i bjergene eller ørkenen på den vestlige Nilbred.

Se også: Øvre-Egypten

Seth

Seth (eller Sutekh) er oprindelig hersker over Nedre-Egypten (den nordlige del), mens han broder Osiris regerer over Øvre-Egypten. Imidlertid erobrer Øvre-Egypten Nedre-Egypten, og det 1. dynasti bliver dannet. Formentlig på grund af jalousi dræber Seth sin broder, Osiris og forsøger efterfølgende også at dræbe dennes søn, Horus. Det lykkes Horus at overleve, og da han er blevet voksen, hævner han sin faders død ved at overtage magten over hele Egypten og fange og kastrere faderens morder, Seth. Samtidig bliver Seth for evigt forvist til ophold i ørkenen.

Han opfattes ofte som repræsentant for kaos og uorden. Tidligt i egyptisk historie, var Seth omtalt i vendinger som hævn, da han var gud over vind og storme. Han var også kendt som Herre af Øvre Egypten. Senere blev han ondskabens gud. Under det 19. dynasti tages Seth igen til nåde, og man ser ham som den gode gud, han var engang, og som guden, der beskytter Egypten fra fremmede.

Seth bliver sædvanligvis repræsenteret som en mand med et hoved af et ukendt dyr. Til tider tager han form af en krokodille. Han er også repræsenteret som en flodhest eller et sort svin i sine kampe med Horus. Til tider blev han repræsenteret som fuldstændigt dyr, med en krop der ligner en greyhounds.

En af de mest kendte myter omkring Seth er historien om Seths mord på Osiris og efterfølgende krig med Horus. Krigen med Horus varede 80 år, under hvilke Seth rev Horus venstre øje ud, og Horus rev Seths ben og testikler af. Horus trådte efterhånden ud af krigen som vinder, og blev hersker af både det øvre og nedre egypten. Seth blev tvunget til at returnere Horus Øje og blev selv enten kastreret eller i nogle versioner, drævt. I andre versioner forsvandt Seth for at leve med solguden Re, hvor han blev tordenens stemme.

Seth var søn af Nut og Geb og broder til Isis, Osiris og Nephtys. Nepthys var sommetider hans konkubine.

Andre Navne: Set, Setekh, Setesh, Seti, Sutekh, Setech, Sutech

Se også: Guderne / Horus / Øvre-Egypten

Sfinks

Sfinxen er 75m lang. Man ved ikke hvem der byggede den. Den blev bygget i 2500 f.vt.. og blev sandsynligt bygget fordi egypterne så stjernetegnet løven og lavede en sfinks (blanding) af et menneske og en løve. Foruden den berømte sfinx foran Khefrenpyramiden findes der faktisk en hel Sfinx-allé i Karnak templet i udkanten af Luxor. Men også langs Nilen kan man se lange række af sfinx’er.

Sfinksen stammer nu ikke fra Ægypten, som man skulle tro. Faktisk kommer den fra Grækenland, og dér findes kun én. Den græske Sfinks er en blanding af et kvindehoved, løvekrop og ørnevinger. Sfinksen var ikke særlig tiltalende, den boede på et bjerg ved navn Theben og hver gang nogle kom forbi den, blev de stillet en gåde. Svarede de forkert – og det gjorde de altid – kvalte Sfinksen dem. Men en dag fik den det rigtige svar af Ødipus, og den blev så rasende at den dræbte sig selv.

De Ægyptiske fabelfigurer kom til at hedde Sfinkser, fordi den græske historieskriver Herodot i 400-tallet før f.Kr. kom til Ægypten og så deres fabelfigurer der var sammensat af menneskehoved og løvekrop. De mindede så meget om den Sfinks han kendte hjemme fra, at han gav dem navnet Sfinks. De ægyptiske Sfinkser afviger dog fra de græske ved at de er mange og forskellige, oftest med mandehoved eller dyrehoved på en løvekrop. Aldrig med vinger. Det bør tilføjes at der er dem, som hævder at Sfinxen slet ikke er en sammensmeltning mellem en løve og en kvinde, men i stedet er en sammensmeltning mellem en kat og en kvinde, Begrundelsen for dette ligger i den store betydning katte havde i det gamle Egypten.

Se også: Dromos

She

En pøl af vand. Ægypterne troede, at vand var oprindelsesstedet for alle skabninger. Livet i Ægyptens ørken klima var afhængig af vand, og en pøl af vand ville være en stor luksus. Der er mange gravmalerier, som viser den afdøde i færd med at drikke vand fra en pøl i efterlivet.

Shen

En løkke af reb, som ikke havde nogen begyndelse eller ende, det symboliserede evighed. Shen ser også ud til at være et symbol på beskyttelse. Det blev ofte set taget af guddommeligheder i fugleform, falken Horus, gribben Mut. Svævende over faraonernes hoveder med deres vinger strækket ud i en beskyttende facon. Ordet shen kommer fra ordet “shenu”, som betyder “omkredse”.

Se også: Formsproget

Shu

Gud for atmosfæren og den tørre vind. Som nævnt søn af Ra, broder og ægtemand til Tefnut, fader til Geb og Nut. Hans hieroglyfiske navn er en strudsefjer (ligesom Maat), og på afbildninger vises han ofte med en strudsefjer på hovedet. Han afbildes almindeligvis stående ved siden af Geb, holdende sin datter Nut op over hovedet for at adskille de to, jorden og himlen. Shu er en personificering af sollyset. Shu og Tefnut menes at være to halvdele af samme sjæl.

Se også: Tefnut

Sistrum

En sistrum var et helligt larmende instrument brugt af Hathors tilbedere. En sistrum bestod af en træ- eller metalramme sammenpasset med løse strimler af metal, og skiver som lavede en frygtelig larm når de blev fjernet. Man troede at denne larm tiltrak gudernes opmærksomhed. De var normalt båret af kvinder med høj rang.

Skarabæ

En gødnings rullende bille var for oldtidens ægyptere et symbol på genskabelse og spontan skabelse. Det ser ud til at dukke op af ingenting; faktisk kom det fra æg, som tidligere blev lagt i sandet. Forseglinger og amuletter i skarabæ form var meget almindelig og man mente, at de indeholdt magiske kræfter.

Skriver

En person, der kunne skrive og holde regnskab med ting. Skriverne var meget vigtige i styringen af Egypten samt ved bygningen af pyramiderne.

Se også: Hieroglyffer / Papyrus

Snofru

Farao

Se også: Faroerne

Sobek

Sobek, guden med krokodille hovedet, frygtet men også beundret for sin vildskab. Han er guden Ras lydige tjener. En af hans opgaver er at fange Horus’ fire sønner i en lotusblomst, da de kommer op fra vandet. Af dødebogen fremgår, at Sobek assisterer ved Horus’ fødsel. Han hjælper også Isis og Nephthys med at beskytte den døde Horus’ krop og i kampen mod Seth.

Se også: Guderne / Horus / Isis / Seth

Stela

En stenplade, nogle gange i træ, dekoreret med malerier eller tekst. De er sædvanligvis brugt under større begivenheder.

Suez

By

Taurt

Gudinden, som beskytter gravide kvinder og nyfødte. Også beskytter af genfødsel ind i efterlivet. Hun er afbilledet som en gravid flodhest med menneskelige bryster, bagben fra en løve og en krokodilles hale.

Se også: Guderne

Tefnut

Gudinde for væde og skyer, søster og hustru til Shu, moder til Geb og Nut. Afbildes med et løvehoved, idet løven er hendes hellige dyr.

Se også: Geb / Guderne / Nut / Shu

Theben

By på Niels østbred tæt ved kongernes dal. Den hedder i dag Luxor.

Se også: Kongernes dal / Luxor

Theben Trehed

Dette bestod af guderne Amon-Ra hans kone Mut og deres søn Khons (månegud).

Se også: Amon-Ra / Mut

Thoth

Thoth, gift med Maat. Thot er visdommens gud, og han har opfundet skrivekunsten – egypternes ord for hieroglyffer betyder “gudernes ord”. Han mestrer videnskaberne astronomi, geometri og medicin, men er også gud for magien. Han menes at have skrevet mange af de religiøse tekster, herunder dødebogen. Han er gudernes sekretær og holder styr på al viden som fx på antallet af stjerner på himlen. Når dommen over en død er afsagt, er det Thoth, som registrerer den i sine bøger. Han afbildes enten som en ibis eller som en mand med Ibis-hoved, og næsten altid med skriveredskaber i hånden. Han fungerer ofte som gudernes sendebud som grækernes Hermes.

Guden Thot havde tre skikkelser. Han kunne manifestere sig som månen på nattehimlen, som en ibisfugl eller som en bavian. Derudover kunne kunsterne afbilde ham som en mand med ibishoved. Ofte bærer han en kombination af fuldmånen og et smalt månesegl på hovedet.

Thots vigtigste kultcentrum var Hermopolis i Mellemægypten. Thot var visdommens gud og herre over månen. I Sentiden fik han tilnavnet sølv-Aten dvs. sølv-solskiven. En myte fortæller, hvorledes Thot sprang fra Seths pande, efter at denne uforvarende var kommet til at sluge noget af Horus´sæd.

Som den gud, der opfandt skrivekunsten, var han skytsgud for skrivere. Han bærer ofte en skrivers udstyr bestående af et skrivebrædt, en palet med farve, en beholder med vand og et bundt penne. Thot blev undertiden beskrevet som Ras tunge eller hjerte. Som beskytter af Osiris var han også de dødes hjælper. I Dødebogen, ses han ofte notere resultere scenen, hvor hjertet vejes. Han var gudernes sendebud, hvilket identificerede ham med den græske gud Hermes. Han omtales ofte som Hermes trismegistos, den trefold store Hermes.

Se også: Guderne / Maat

Tiet

Den nøjagtige oprindelse af tiet er ukendt. I mange henseender ligner det en Ankh, på nær at dens arme bøjer nedad. Dets betydning minder også om Ankh, det bliver ofte oversat til at betyde velfærd eller liv. Så tidligt som det 3. dynasti finder man tiet brugt som dekoration, hvor det dukker op i både ankh og djed spalter, og senere i Was scepteret. Tiet er ofte forbundet med Isis og det er ofte kaldt “Isis’ knude” eller “Isis’ blod”. Grunden til at det blev kaldt “Isis’ knude” er fordi det ligner en knude, som blev brugt til at sikre de klæder gudernes bar. Betydningen af “Isis’ lod” er mere uklart, men den blev ofte brugt som en begravelses amulet lavet af en rød sten eller glas. I den Sene Periode var tegnet forbundet med gudinderne Nephthys, Hathot og Nut, så vel som med Isis. I alle disse tilfælde ser det ud til at repræsentere idéerne om genopstandelse og evigt liv.

Se også: Ankh / Djed søjle / Was scepter

Tuat

De dødes land. Det ligger under Jorden og man går ind i det gennem den vestlige horisont.

Tutankhamon

Selv om Tutankhamons regeringsperiode kun varede 10 år er han en af de bedst kendte af de ægyptiske faraoer. Det at Tutankhamon’s grav blev fundet intakt gjorde at man kunne finde ud af en hel masse om denne farao. Tutankhamon var kun en dreng da han blev konge over ægypten. Hans kone var en af hans søstre, og de to viede aldrig fra hinandens side. Man formoder at Tutankhamon blev myrdet af en af sine rådgivere som senere overtog tronen og giftede sig med Tutankhamons hustru.

Se også: Faroerne

Udjat

Dette vigtige symbol er navngivet efter “byd øjet” af Horus. Ifølge en version af Seth legenden, guden med onde planer, rev Seth Horus’ øje ud, som faldt til Jorden i småstykker. Thoth fandt det og samlede det igen. Udjaten blev betragtet som en kraftfuld amulet; den blev ofte fundet i grave, på kister og på sejlet, som var over stedet, indskåret i mumien, hvorigennem de indre organer blev fjernet.

Uraeus

Et symbol på kongeværdighed. En oprejst kobra blev båret på kongens pande eller krone. Kobraen var forbundet med Solens “øje”. Det var kongens beskytter, som spyttede ild.

Se også: Formsproget

Ushabti

Litterært oversat betyder det “at svare”. Det er en lille mumieformet figur, som blev sat i gravkamrene for at arbejde for den afdøde i efterlivet. I nogle grave fra det sene Nye Kongedømme blev hele hold af ushabti arbejdere inkluderet med forskelligt værktøj til forskellige arbejde fundet. En komplet samling ville indeholde 401 ushabti’er, en til hver dag i året, 365 plus 36 formænd.

Se også: Ba

Wabet

Et sted, hvor en del af renselses og mumifikations ceremonien fandt sted.

Was scepter

Dette er et symbol på magt og dominans. Was scepteret blev båret af guddommeligheder, som et tegn på deres magt. Det blev også det båret af konger og senere også folk af mindre status ved begravelsespladser.

Se også: Formsproget

Zodiak

Det babylonske og græske tegn for zodiak blev indført i Ægypten i den Græsk-romerske periode. De blev tilpasset ind i ægyptisk billedsprog og blev brugt til at dekorere loftet i grave og templer, og kistelåg.

Se også: Formsproget

Øvre-Egypten

Fra de tidligste tider har Egypten været opdelt i Øvre-Egypten og Nedre-Egypten. Det skaber ofte forvirring, når det tilføjes, at Øvre-Egypten ligger mod syd, og Nedre-Egypten ligger mod nord. Vi opfatter normalt nord som op og syd som ned, men de gamle egyptere tog udgangspunkt i Nilens løb, som strømmer fra syd mod nord.

Se også: Nomer

Åbning af munden

Denne ceremoni blev udført ved begravelsen for at give den afdøde evnen til at tale igen. Ceremonien blev gennemført ved at røre mumiens mund eller en statue af mumien med en skarøkse.

Se også: Balsamering / Begravelses præst / Mumie / Sarkofag