Egypterne anvendte hieroglyfskrift fra 3250 f. Kr. til 4. århundrede e.Kr . Ved siden af hieroglyfferne fandtes de to forenklinger af hieroglyfferne: hieratisk (med kantede tegn bla. til indhug i sten) og demotisk (med bløde tegn bla. til brug på papyrus). Overalt i Egypten, på papyrusruller, på friser i grave og templer finder man hieroglyffer.

På et eller andet tidspunkt mistede man kendskabet til at læse og skrive hieroglyffer, og i århundreder blev tydningen af hieroglyfferne betragtet som en umulighed, fordi videnskabsmændene blev vildledt af brugen af symboler i skriften.

Det var først via fundet af den berømte Rosetta-sten, der indeholdt tre forskellige skriftsystemer: hieroglyffer, demotisk og oldgræsk, at lingvisten Jean-Francois Champollion i 1822 ved at sammenligne seks forskellige versioner af kongenavnet Ptolemaius, fandt ud af, at hieroglyfferne dels består af ideogrammer – symboler der repræsenterer ideer og ting – dels af fonogrammer – tegn der repræsenterer lyde.

Hieroglyfskriften er en billedskrift, der består af billed- og lydtegn. De ca. 700 skrifttegn gengiver levende væsener eller dele af dem eller forskellige håndgribelige ting fra egypternes dagligdag. Mange tegn er stiliserede afbildninger af de ting, de forestiller.

Billedtegnene læses enten som det, de forestiller eller noget nærliggende. En sol kan både betyde sol, men også dag, lys eller time. Lydtegnene er også billeder, men de virker som vores egne bogstaver. Hvert billede er begyndelseslyden i det ord, det forestiller, for eksempel begyndte en mund på egyptisk med r, og derfor udtales det også som en r-lyd. Som i en rebus brugte man altså tingenes navne til at stave nye ord.

A	B	C	D	E	F
Grib	Fod	Kurv	Hånd	Arm	Slange
G	H	I	J	K	L
Krukke	Løkke	Papyrus	Cobra	Kurv	Løve
M	N	O	P	Q	R
Ugle	Vand	Lasso	Beholder	Bakke	Mund
S	T	U	V	W	X
Kæde	Brød	Reb	slange	Kylling	Placenta
Y	Z
Papyrus	Bolt

 

HieroglyffeR historisk udvikling

Skriften adskiller sig fra vores skrift ved at være en konsonantskrift, der kun gengiver, hvad man antog for det vigtigste af hvert ord, altså en slags ordenes skelet. Læseren har selv måttet tilføje vokalerne, der har vekslet alt afhængig af tryk og tone. Vokalvariationerne betyder, at egyptologerne ikke med sikkerhed ved, hvordan de gamle egyptere udtalte de ord, som de skrev med hieroglyfferne.

 

Hieroglyffernes billedsprog

 

Ba – Sjæl. Ba var et udtryk for et menneskes sjæl. Den kunne leve uden for kroppen og endda efter døden. Derfor kunne Baen tage ophold i et dyr. Ba-fuglen kunne også repræsentere ukendte kræfter eller guder.  Benu – Hejren findes i to forskellige variationer, stående og liggende på en gren. Den stående hejre bruges ofte i naturalistiske eller symbolske scener, mens den liggende hejre er et symbol på solen eller efterlivet. Som solen, steg hejren op fra urhavet. Den ensomme hejre der står alene på en sten i Nilen, repræsenterer det første liv der kom fra urhøjen.  Hejren findes i to forskellige variationer, stående og liggende på en gren. Den stående hejre bruges ofte i naturalistiske eller symbolske scener, mens den liggende hejre er et symbol på solen eller efterlivet. Som solen, steg hejren op fra urhavet. Den ensomme hejre der står alene på en sten i Nilen, repræsenterer det første liv der kom fra urhøjen.  Bik – Falken er fra de tidligste tider blev tilbedt som en gud og ses allermest som guden Horus, men andre guder er ligeledes blevet associeret med dette dyr. I den tidlige dynastiske periode, blev falken brugt som denominator i ordet gud.  Bit – Bien er endnu et dyr der er forbundet med solen. Legenden siger at guden Ra græd og da hans tårer ramte jorden blev de til bier. Bierne var også symbolet på overflod.  Deb – Flodhesten, med dens enorme appetit og dens aggressive opførsel over for mennesker, gjorde den til et frygtet dyr. Den åd og ødelagde afgrøder og blev betragtet som en manifestation på de kræfter der truede verdens ordenen. Men den blev også æret som moder og blev også betragtet som et fertilitets symbol. Gudinden Tauret vises som en flodhest.  Derep – Ofring. En arm og hånd der holder et objekt. I dette tilfælde en ofringsvase.  Des – Kniv. I gamle tider blev knive lavet af flint og ordet Des betyder da også flint. Men selv efter at man begyndte at benytte metal knive, blev flinte knive stadig brugt under rituelle handlinger. Kniven blev blandt andet brugt af guderne i underverdenen til at dræbe solgudens fjender.

 

Djed søjle – Dette er en meget mystisk hieroglyf. Den afspejler muligvis en søjle omvundet med kornaks eller måske en menneskelig rygrad. Den betyder stabilitet og var i det gamle kongerige associeret med Ptah, men blev senere associeret med Osiris. Djeneh – Vinge. Ifølge den gamle tro, var himmelen en falke vinge, solen og månen falkens øjne og stjernerne var pletterne på dens underside . og falken var Horus.  Djew – Bjerg. I den egyptiske mytologiske forståelse af verden, er verden flankeret af to bjerge. Det østlige bjerg blev kaldt Bakhu og det vestlige Manu. Det var disse bjergsider der holdt himmelen oppe og hver af dem blev beskyttet af en løve gud. Fordi egyptiske grav steder ofte var placeret på i bjerge, blev de ofte associeret med døden og livet efter døden.  Dua – Tilbedelse. Stillingen hvor hænderne er foran personen, er den egypterne brugte når de skulle tilbade guderne.  Hai – glæde. Det egyptiske sprog har mere end 90 forskellige ord til at udtrykke glæde, lykke og munterhed. Mange guder, dyr og planter var forbundet med disse følelser.  Heb – Den hellige Ibis er ikke kun associeret med Thoth, men også med Ptah, Osiris, Imhotep, Hathor og Nephthys.  Heh – Den urgamle gud fra Hermopolis, der eksisterede side om side med Nun, Kek og Amon i Ogdoaden.  Hemu – Styre-åre. Der er forskellige typer af årer. Hemu-åren er et skibs styreåre og kan genkendes på det store åreblad og styrestangen. På billeder, bliver hemu-åren ofte vist i grupper af fire, der repræsenterer de fire verdenshjørner.

 

Henen – Hakke. Henen hieroglyffen var et simpelt effektivt landbrugs værktøj, med et langt træ stav og et skovl agtigt blad. De to dele var sat sammen ved toppen og blev holdt sammen med et reb på midten. Såningen var en symbolsk handling hvor de begravede Osiris. Henu – Lovprise. Dette er kulminationen på en række bevægelser der udtrykker lovprisning af en gud. – fremsigelse af lovprisning – henu, som dette ritual kaldes var forbundet med følelsen af glæde og lyksalighed. Analyser af gravmalerier har gjort arkæologer i stand til at rekonstruere hele serien af bevægelser. Først knælede man på det ene knæ og tog den en hånd frem, mens den anden hånd blev holdt bukket med knyttet hånd mod brystet. Efterhånden som lovprisningen fortsatte blev den fremstrakte hånd trukket tilbage og denne hånd knyttet. Hvorefter men slår sig selv på brystet med den knyttede hånd. Hepet – Omfavnelse. Dette var tegnet for omfavne, holde og knuge. I pyramideteksterne kan man se den tætte forbindelse mellem farao og guden/gudinden. Nut har placeret sig over dig, hun omfavner dig, hun løfter dig op, du er den ældste af hendes børn, denne inskription forklarer hvorfor der ofte på indersiden af kisten er en afbildning af NUT i en omfavnende position. Hesat – Hellig ko. Flere af gudinderne har koen som det hellige dyr, og mytologisk var det forbundet med både himmelen og efterlivet.  Heset – Vandkrukke. Da vandet var et naturligt symbol på livet og rensning, blev det brugt som ofring til guderne og det døde. Krukkerne der blev brugt til rituel rensning var større end dem brugt til ofring. Hetau – Sejl. Når man sejlede på Nilen, brugte man sejlet når man sejlede mod strømmen. Med tiden blev sejlhieroglyffen også brugt som denominator i andre relaterede ord, såsom at sejle og skipper, men også ord som ånde.
Hetep – Ofring. I gammel tid blev ofret til guderne lagt på et flettet sivmåtte. Hetep hieroglyffen viser kun et brød på en måtte, men hieroglyffen repræsentere ofring generalt. Men selv når et bord eller andet blev brugt i stedet for måtten, var der ingen ændring på hieroglyffen.  Iakbyt – Sørgende kvinde. I det gamle Egypten var der traditionelt kvinderne der græd for den afdøde. Enken vises ofte knælende og grædende foran mumien, mens en række professionelle grædere står i nærheden.

 

Ian – Bavianen er et af Thoths hellige dyr og ses ofte i underverdenen. Der sidder for eksempel en bavian på toppen af vægten, der vejer den afdødes hjerte i underverdenen og det er en bavian der beskytter porten til Amduats første time. Endvidere sidder der fire bavianer ved hjørnerne af ildsøen. Iaret – Kobraen i kampposition var faraonernes symbol. Kobraen er et af gudinden Butos hellige dyr og repræsentere det nedre Egypten. Sammen med gribben, gudinden Nekhbets hellige dyr, repræsentere de det forenede Egypten.  Iaret – Kobraen i kampposition var faraonernes symbol. Kobraen er et af gudinden Butos hellige dyr og repræsentere det nedre Egypten. Sammen med gribben, gudinden Nekhbets hellige dyr, repræsentere de det forenede Egypten. Ib – Hjerte. I det gamle Egypten troede man at hjertet indeholdt både følelser, tanker og selve livet. Og da man havde denne forstilling om hjertet, var det også hjertet der blev vejet i underverdenen når nogen døde. Ienet – Tilapia. Selvom fisken som sådan blev opfattet som uren, var den en vigtig føde for en stor del af egypterne. Men Tilapia fisken blev opfattet anderledes. På grund af dens afrundede form og røde farve, blev den associeret med solen og fordi den udruger dens æg i munden, kommer ungerne ud af munden og den kom til at symbolisere genfødsel. Imenet – Vest. Imenet repræsenterer det vestlige land, hvor solen går ned og de døde lever videre. Imenet – Vest. Imenet repræsenterer det vestlige land, hvor solen går ned og de døde lever videre. Inpu – Anubis vises som et dyr, der er enten en hund, sjakal, ulv eller en kombination mellem flere eller alle mulighederne. Det kan også have været et fabel dyr med rod i en eller flere af disse.  .  .

 

Iunet – Buen var i antikviteten det kraftigste af alle våben. Hieroglyffen viser en bue med buestrengen bundet til midten af buen, så den ikke bliver beskadiget af det konstante træk).  Ka – Tyren afbilledes enten rolig med hovedet oppe eller ophidset med hovedet nede. Tyren blev set som et kosmisk dyr og som et symbol på solen, hvor den nyfødte kalv var den opgående sol osv .I dødebogen repræsenterer syv køer og en tyr de kræfter der opretholder universets styrke.   Ka – Sjæl/ånd. Kaen var en del af personen der startede med at vokse når man blev født. Det var den skabene kraft, din sjæl. Når Khnemu skabte et menneske på sit pottemager hjul, skabte han på samme tid din Ka.
Kerer – Frø. På grund af frøers evne til at reproducere sig selv, blev de allerede i de tidlige tider symbol på netop reproduktion. Ogdoadens fire mandlige guder var alle repræsenteret af frøer.  Khefa – Knyttet hånd. Tegnet betød enten at tage eller at holde, men var også handling og skabelse.  Khenty – Statue. Dette er den måde man portrættere magtfulde mænd. Kheper – Fordi skarabæen ruller gødning sammen til en kugle og udruger sine æg inde i kuglen, blev den symbolet på to ting. Det første var den opgående sol og guden Khepra, den opgående sols gud. For det andet skaber guden Atum, fordi skarabæen samlede en kugle og derved skabte liv. Khepesh – Oksens forben. Da oksens forben er et lækkert stykke kød blev det næsten altid vist ved offerscener. Det blev også brugt i – Åbning af munden ritualet – hvor benet blev holdt hen til mumien for at overføre styrke til den afdøde. På grund af den styrke der blev tillagt benet, blev khepesh symbolet på royal og guddommelig styrke.

Khet – Lampe. Denne hieroglyf kaldes ofte for ild hieroglyffen. Den bruges som denominator i alle ord hvor ild er en essentiel del. I det gamle Egypten, som så mange andre steder, blev ild set som et mystisk og magtfuld objekt. Den egyptiske version af helvede, er ikke så forskellig fra den kristne, med ild over alt og en flod af ild hvori sjælene fra de onde mennesker flyder. Og i dette landskab var bæster eller dæmoner med ild hieroglyffen tatoveret i panden. Mai – Den stående løve var en vogter. Vi kender til løvens beskyttende rolle fra låse ornamenter eller som ben på stole, troner og senge.  Mehyt – Papyrus. På Nilens bredder og udover deltaet, voksede høje klynger af papyrus. Papyrusen var et naturligt symbol på selve livet og oprindelige marsk hvor alt liv opstod. Det blev også sagt at papyrus søjler holdt himlen oppe. Papyrus formede søjler, almindelige i mange templer, reflekterer sandsynligvis denne dobbelte symbolik. Menat – Ammende kvinde. Dette er en af mange hieroglyffer over temaet kvinde med barn. Hun kan enten være i siddende, stående eller knælende position med barnet nær brystet, men alt i alt er det det samme motiv. De dækker alle det samme område af sproget, som amme, fostermor og opfostre.  Menat halskæden var lavet af tunge perler, med et halvmåne smykke og en modvægt. Den var et objekt associeret med Hathor, kaldet den store Menat, og hendes søn Ihy. Halskæden var et medium, der overførte kræfter fra Hathor til bæreren. Menedj – Bryst. Dette er normalt tegnet for frugtbarhed. Det hængende bryst findes endda på guden Hapi, Nilens gud, for at vise den frugtbarhed Nilen bringer med sig. Menhed – Skrivers udstyr. Udstyret bestod af en palette med plads til to farver, rød og sort, en vandkrukke og en penne-æske.

Menit – Svale. Svalerne blev opfattet som stjerner og som de afdødes sjæle. I pyramide teksterne findes følgende tekst: Jeg er kommet til den store ø på ofringens mark, hvor svaleguderne letter; svalerne er de uforgængelige stjerner.  Menkhet – Stof. Det afbilleder enten et stykke linen med to frynser eller måske to stykker stof foldet på en eller anden slags stativ.  Mes – Barn. I det egyptiske sprog var der mindst syv ord for barn, der afbillede de forskellige stadier i barnets liv. De overlappede nogle gange, men det specielle er pegefingeren der var ført op til munden.  Mesedjer – Øre. Øret var symbolet på at høre. Mange stelaer er fundet med ører på, en hele 31 stk. Dette har muligvis været for at takke guderne for at have hørt en bøn. Meseh – Krokodille. På grund af krokodillens vildskab, blev den set som en utæmmelig naturkraft og blev derfor et symbol for Seth. Men på samme tid så Egypterne hvordan krokodillerne steg op af vandet, som solguden selv, og vendte sig mod øst når de solbadede. Derfor tilbag de også krokodillen som en form af Sobek.   Miu – Kat. Den tamme kat optræder først sent i den egyptiske historie (11. dynasti) og skal ikke forveksles med den den korthalede vilde kat der levede i deltaets papyrus. Det er sandsynligvis den vilde kat der beskytter den opgående sol mod Apophis slangen i Dødebogen.  Maat – Gudinden for lov, orden og sandhed. Nebet – Kurven i denne hieroglyf er en flettet kurv, der var almindelig i det antikke Egypten. Den havde en dobbelt betydning: alt og herre. Hvis hieroglyffen viste en kurv med et Was scepter og en ankh over, kunne dette betyde; alt magt og alt liv. En afledning af ordet er Nebty, der betyder; herskerinden som er gudinden over øvre og nedre Egypten.
Nebu – Værdifuld. Hieroglyffen forstiller et halssmykke af guld. Den kan kendes fra andre halssmykker ved perlerne i bunden og de hængende ender. Guld blev opfattet som et guddommeligt metal.  Nefer – Hjerte og luftrør. Nefer var en meget populær hieroglyf, brugt af blandt andet Nefer-titi og Nefer-tari. Nehet – Træ. Hieroglyffen forstiller sandsynligvis et morbærtræ, men blev brugt som denominator for alle træsorter. Ifølge de dødes bog, var der to morbærtræer af turkis på hver sin side af himmelens østlige port, hvor Ra dukkede op hver morgen. Neret – Grib. Mindst fem forskellige arter af gribbe var kendt i Egypten. Den en blev brugt som bogstavet A, mens en anden (denne hieroglyf) var den der blev mest brugt i kunstværker. Den var ofte associeret med en række gudinder, men i særdeleshed Nekhbet.

 

Netjer – Siddende mand. Tegnet hører til den store mængde af tegn der viser en siddende gud eller rig mand. Den ligner lidt en mumie, hvor benene er trukket op mod brystet og armene ikke er synlige. Nis – Tilkald. Hieroglyffen vises ofte på tempel vægge, når der afbilleder en religiøs handling. Pernu – Nedre Egyptens helligdom. Helligdommen ved Buto blev tilbedt i deltaet, i byen Buto. Per-nu betyder flammernes hus. Perwer – Øvre Egyptens helligdom. Helligdommen ved Nekhbet blev tilbedt i deltaet, det sydlige Nekheb område. Per-wer betyder det store hus. Pet – Himmelen. Hieroglyffen afbilleder himmelen som et fysisk loft. Den bukker nedad i siderne for at bevare illusionen af himmelen rører jorden ved horisonten.  Ra – Solen var det centrale element i den egyptiske religion. Mange af guderne har relation til solen. Solens daglige rejse var delt ind i flere faser, hvor hver fase var repræsenteret af en gud. Rekhit – Viben repræsenterer egyptiske fanger. De nederste i samfundspyramiden.
Renpet – Palmeblads ribber. Palmeblads ribber var en art kalender, hvor hver knude på ribben var lig med et år. Ru – Liggende Løve. Dette var repræsentationen på solguden. Sfinksen har en løvekrop og farao Khefrens hoved, som solguden der vogter bygherrens grav. Guden Aker vises ofte som to løver (Sef og Duau – i går og i morgen) der vogter horisonten.  Rued – Trapper er en passage mellem to steder. Dette bruges også symbolsk, hvor trapperne ses som passagen mellem livet og døden.  Sa – Beskyttelse. Denne hieroglyf er lidt af et mysterium og mange teorier er blevet lagt frem for at forklarer hvad den afbilleder. Det er sandsynligt at den viser en redningskrans lavet af papyrus, der blev båret af egyptiske sømænd.

 

Se – Mand. Bruges som klasseindikator i mandlige navne, relationer og jobs. Med små variationer i armenes position ændres meningen mellem spise, drikke, tale, lovpriser etc.  Seba – Stjerne. På grund af stjernernes stabilitet, spillede de en stor rolle i det egyptiske liv, som de også gjorde og stadig gør så mange andre steder. Aften himmelen var inddelt i seksogtredive dele, på hver ti dage. Sebi – Fange. Fanger blev altid vist med hænderne bundet på ryggen, for at gøre ham hjælpeløs.  Sebkhet – Port. Dette er repræsentationen af et aflukke, omgivet af en mur med brystværn. Sed – Pavillon. Kroningen fandt sted i to pavilloner, der repræsenterede det øvre og nedre Egypten. I den første pavillon ville han (farao) bærer Nedre Egyptens røde krone og i den anden Øvre Egyptens hvide krone.  Sekhem – Sekhem scepter. Sekhem scepteret var fra de tidligste tider en stav der blev brugt at embedsmænd af høj rang, f.eks.. kommandør, kontrollør eller visir. Osiris blev ofte kaldt; den store Sekhem. Sekhet – Mark/sump. Sekhet hieroglyffen er ofte associeret med hetep hieroglyffen, fordi mange ofringer forgik fra marker og sumpområder. Hieroglyffen for bonde (Sekhty) er afledt fra Sekhet hieroglyffen.  Senet – Brætspil. Spillebrættet består af tredive kvadrater, delt op i tre rækker af to, hvor der er malet hieroglyffer på de fem sidste. De oprindelige regler er gået tabt, men fra gravmalerier ved vi at hver af de to spillere havde fem spillebrikker (syv i det gamle kongerige) i form af bagbundne fanger eller guder. Spillet kan have været et spil gennem underverdenen og spil er da også fundet i grave. Måske har formålet med spillet været at forlænge den afdødes (liv) i den hinsides.

Serekh – Paladsmur. Paladsmuren med en falk siddende ovenpå var faraoens vigtigste hieroglyfnavn (et af fem navne).  Sesh – Rede. Denne hieroglyf forestiller enten en rede eller ung fugl.  Seshen – Lotus blomst. Lotus blomsten var et symbol på solen, fordi den lukker kronbladene om natten og synker under vandet for at dukke op igen om morgenen og åbne kronbladene igen.  Sesheshet – Sistrum. Et instrument hvis lyd måske blev opfattet som beskyttende og som sandsynligvis symboliserede velsignelse og genfødsel. Set – And. Anden afbilledes på to måder, som stående og som flyvende. Denne hieroglyf blev brugt som denominator for fugle generelt. Som symbol var det forbundet med undertrykkelse af ondskab og kaldet på frugtbarhed og genfødsel.
Setekh – Seth dyret. Der er ikke noget kendt dyr man kan komme i tanke om når man ser Setekh hieroglyffen. Det er sandsynligt at der er tale om et fabel dyr.  She – Dam. Denne hieroglyf blev brugt for hav, dam eller ligende. Vand vises generelt som en række vandbølger over hinanden.
Shemset – Ledsager. Denne hieroglyf er lidt af et mysterium. Den ligner en buet stav hvor en kniv (de to linier der går diagonalt fra de to firkanter med håndtaget nederst) og en pakke (de to firkanter) er bundet til. Det kunne repræsentere en høvdings ting der blev båret af en tjener. Shen – Shen ring. Cirkelen var uden begyndelse og uden slutning og var symbolet på evigheden. Den er forbundet med solen som ofte er afbilledet inden i en Shen. I dens aflange form blev den til kartouche hieroglyffen der beskyttede det royale navn. Shen betød evighed og beskyttelse. Shenu – Kartouche. Ordet kartouche kommer fra soldaterne i Napoleons hær, der mente at tegnet lignede deres kugler (kartouches). Efterhånden som faraonerne fik længere navne blev shen ringen forlænget. Kartouchen var beskytter af det royale navn og derfor også farao.  Shes – Alabaster skål. Shes blev brugt til ceremoniel rensning. Men på grund af dens association med ritualer var den også denominator i ord som fest. I nogle tilfælde blev den brugt i stedet for nebet hieroglyffen.

Shut – Vifte. Der var mange forskelligt formede vifter, men de to mest almindelige var den lotus formede og den palmeblads formede. Fordi den repræsenterer luften den bevæger, blev den repræsentation for åndedræt og dermed liv. I kunst var det oftere ankh hieroglyffen der holdt viften end en tjener. Shut – Fjer. Strudse fjeren er symbolet på Maat, der brugte den når hun vejede den afdødes hjerte. Sma (Sema) – Forening. Den afbillede de to lunger og luftrøret og blev gennem den forening af to jævnbyrdige, set som foreningen af det Øvre og Nedre Egypten. Tawer – Abydos fetish. Byen Abydos havde fra de tidligste tider en stiliseret høj med to fjer, der sandsynligvis repræsenterer urhøjen der stiger op af skabelsens hav. Senere, som Osiris kulten blev stærkere, blev fetishen redefineret som et relikvieskrin til Osiris hoved. Ta-wer betyder det ældste land. Te – Brød. Brød indtog en vigtigt position i den egyptiske diæt. Inskriptioner fra det nye kongerige bruger fyrre forskellige ord for brød og kage. Tep – Hovedet. For egypterne repræsenterede hovedet hele kroppen. Ofte blev hele personen ikke afbilledet, men simpelthen bare hovedet. Tiet – Isis knuden. Tiet minder meget om ankh hieroglyffen og dens mening er næsten identiske; livet og velbefindende. Den ses ofte sammen med djed, som associeres med Osiris hvilket meget vel kan være grunden til at Tiet blev associeret med Isis.
Udjat – Udjat øjet. Månen kaldes ofte for Horus øje, mens solen er Ras øje. I en af de mange myter bliver Horus øje skadet men senere helet, hvilket ses ved månens skiftene faser. Det helede øje er afbilledet i Udjat – Horus øje. Udjat udformningen er enten et menneske eller et falke øje, med falke markeringer under. Den lille krølle er måske markeringen fra en gepard, fordi egypterne synes at prikkerne mindede om stjernerne og derfor forbandt den med himmelen.  Was – Was scepter. Scepterets udformning kan være hvad som helst. Det kunne være en eller anden form for fetish forenet med ånden fra et dyr. Eller det kunne være en tyrs reproduktions organer. Men den mest sandsynlige forklaring er at scepterets hoved er Seths hoved med dyreben. Scepteret betyder overherredømme eller suverænitet.)

 

Papyrus Westcar er interresant fordi den viser hvorledes man rent faktisk i datiden skrev med hieroglyffer.

 

Man fremstillede (fremstiller) papyrusruller på følgende måde:

• Selve papyrusplanten, gror på Nilens bredder.  Yderbarken fjernes og inderbarken strimles tyndt,hvorefter man hamrer på det for at brække fibrene. Sænkes i vand i 3 dage indtil fibrene bliver fleksible og transparente. Papyrus strimlerne skæres i længder og og placeres på et stykke bomuld, så de overlapper hinanden både vandret og lodret. Papyrus-stykkerne placeres mellem 2 stk karton i en håndpresser indtil det er tørt. Kartonen skiftes hver 8 timer og tørreprocessen tager i alt 3 dage. Papyrusen er nu klar til bemaling. De brugte materialer er blæk, oliemaling og gouache.

 

VIL DU VIDE MERE