Adinkra

Adinkra symboler

Omkring år 1300 ankom ashantierne (Asante folket, Ashanti folket), til Ghana. Langs kysten eksisterede allerede det stærke kongerige Denkiera. Ashantierne slog sig ned i skovene i det indre af landet og dannede en række mindre riger, der betalte skatter til kyststaten. Omkring det 15. århundrede lod ashantierne sig indlemme i de sudanesiske handelsforbindelser og benyttede markedet i Begho ved grænsen til det nuværende Côte d’Ivoire. Der byttede de slaver og guld mod tekstiler og sudanesiske varer.

De sudanesiske markeder kollapsede efter sammenbruddet i Songhai imperiet langs Niger floden, invasioner fra Marokko og portugisernes erobringstogter, der bragte kaos i økonomien i det indre af landet. Ashantierne stod derfor uden egne markeder, og i stedet for at betale skatter til Denkiera, besluttede de at føre krig mod dette kongerige, ved kystområdet. En krig de vandt. De organiserede en centraliseret stat, støttet af en stærk hær. Fra år 1700 kontrollerede de transporten af slaver mod kysten og handelen med europæiske varer til det indre af landet.

Da englænderne begyndte at bekæmpe handelen med slaver, forsøgte ashantierne at fordrive fanti-folket fra den del af kysten, hvor en betydelig af kysthandelen endnu var koncentreret. De fik imidlertid støtte af englænderne, hvilket udløste den første krig mellem England og ashantierne (1806-1816), der blev fulgt af to andre, 1825-1828 og 1874. Efter den sidste krig gjorde englænderne fanti-territoriet til britisk koloni, og med det påskud at forsvare området mod Samori Turé, udråbte de i 1895 området i nord til britisk protektorat (engelsk koloni).

Den nordligste del af landet og kystområdet var nu under britisk dominans, mens den centrale del udgjordes af ashantistaten. Nye sammenstød fulgte, og i 1896 udbrød der en ny krig mellem de to parter. Hovedstaden for Ashantierne Kumasi blev bombarderet med kanoner, kongen styrtet og sendt i eksil, og ashantierne fik at vide, at de skyldte englænderne 1500 kg. guld i krigskadeerstatning. Fire år senere forsøgte kolonimagten at opkræve erstatningen, hvilket udløste et omfattende oprør, der dog brutalt blev nedkæmpet. I 1902 blev ashantikongeriget formelt gjort til en del af den britiske koloni Ghana (Guldkysten).

Kumasi eksistere stadigvæk den dag i dag og er nu om stunder en større by, med en blanding af murstenshuse, faldefærdige skure med bliktag etc. Vi finder dog også nord-øst for Kumasi nogle boliger opført af mudder og strå, som er de sidste vidnesbyrd om Ashanti kongeriget. Eftersom bygningerne er opført af mudder, træ og strå, er de sensible overfor vind og vejr. Disse bygninger er på UNESCO’s Verdensarvsliste.

 

Adinkra-symboler

En anden historisk arv, som vi har fra Asante folket er at denne stamme, traditionelt har udsmykket deres tøj, med de såkaldte Adinkra symboler. I modsætning til vestlig mode er der ofte en dybere mening gemt i afrikanske designs hvad enten det handler om tøj eller frisurer. Farver, mønster og formgivning har oldgamle rødder og betydninger Fra Asante-folket i Ghana har vi de såkaldte Adinkra-symboler, der hver har sin egen betydning. Folk fra Ghana – og resten af Afrika – bruger stadig bla. disse symbolerne til at fortælle historier og udtrykke deres tanker og følelser. De trykker symbolerne på stof og svøber stoffet om sig som tøj. Stoffet inddeles i felter. Symbolet skæres ud i et stempel (kalaba) og stemplet dyppes i farve og trykkes i felterne.

Gye Nyame “Undtagen for Gud / Except for God” Dette symbol er et af de mest populære og udtrykker den dybe religiøsitet, der præger Ghana folket.

Sank ofa “return and get it” Et symbol, der udtrykker vigtigheden af at lære fra fortiden når man planlægger fremtiden.

Adinkrahene “chief of the adinkra symbols” Symbol på storhed, karisma og lederskab. Symbolet udtrykker vigtigheden af at tage ansvar og styring.

Funtunfunefu-Denkyemfunefu “Siamese crocodiles” Symbol på demokrati og enhed, fællesskab. De siamesiske krokodiller har den samme mave, men alligevel kæmper de om føden. Dette populære symbol symbolisere at stammekrige og kamp indbyrdes er skadeligt for alle involverede.

Denkyem “Krokodile / Crocodile” Symbol på tilpasningsevne. Krokodillen lever i vandet, men trækker vejret igennem lunger og viser således en evne til at tilpasse sig efter omstændighederne.

Dwennimmen “Vædderen / Ram’s horns” Symbol på ydmyghed forenet med styrke. Vædderen vil kæmpe heftigt med en modstander, men den lader sig også villigt slagte, hvilket udtrykker at selv den stærkeste har brug for at være ydmyg.

Akoma Ntoso “Forenede hjerter / Linked hearts” Symbol på forståelse og enighed/aftale.

Nyame Nti “Guds storhed / by God’s grace” Symbol på tro og tillid til Gud. Dette symbol udtrykker det samme som Gye Nyame symbolet (nr. 1). Denne stængel er symbolet for liv i mange kulturer. For Asante folket er det et symbol på at mad er grundlaget for livet og de kunne ikke overleve hvis det ikke var for føden, som Gud har placeret på jorden.

Nyame Biribi Wo Soro “Gud er i himlen / God is in the heavens” Symbol for håbet. Illustrerer at Gud’s hvilested er i Himlen og her lytter Han til alle menneskers bønner.

Nkyinkyim “Snoning / Twisting” Symbol på initiativ, dynamik og alsidighed.

Nsoromma “child of the heavens” Symbol på beskyttelse. Illustrerer at Gud er Faderen og Vogteren over alle mennesker.

Bi Nka Bi “No one should bite the other” Symbol på fred og harmoni. Dette symbol advare om provokationer og strid. Illustrationen viser to fisk, der bider hinanden i halen.

Akoko Nan “En hønes ben / The leg of a hen” Symbol på at værne om noget koblet med disciplin. Illustrationen skal vise benet af en høne. Denne kan finde på at træde på sine unger, men den dræber dem ikke. Altså et symbol på den ideele forældre, der både er beskyttende, vejledende og korrigerende. En formaning om at drage omsorg for sin børn på en kærlig måde, uden dog at forkæle dem.

Fihankra “house/compound” Symbol på tryghed og sikkerhed. Illustrationen viser et typisk hus for asante folket. Dette har kun en ud- indgang.

Eban “Hegn / Fence” Symbol på kærlighed, tryghed og sikkerhed. Hjemmet er for asante folket symbol på sikkerhed. Et hjem med et hegn rundt om, anses for et ideelt hjem. Hegnet symbolisere adskillelsen mellem familien og omverdenen og hermed sikkerhed. Pga. den sikkerhed og beskyttelse som hegnet giver, er dette symbol også associeret med den beskyttelse og sikkerhed man finder i kærligheden.

Akoben “Krigshorn / War horn” Et Akoben er et horn, der benyttes ved krigsangreb. Dette er et symbol på årvågenhed, vagtsomhed.

Nkonsonkonson “Kæde led / Chain link” Symbol på enhed og menneskelige relationer. Det er et symbol på den styrke, der ligger i menneskelig fællesskab. Især benyttet omkring fælleskabet i et samfund.

Owo Foro Adobe “Snake climbing the raffia tree” På grund af dets torn er basttræet en meget stor udfordring for slangen. Slangens evne til alligevel at kunne kravle i basttræet er et symbol på ihærdighed, flid og standhaftighed.

Akoma “Hjertet / The heart” Symbol på tolerance og tålmodighed. Når asante folket siger “du har et hjerte i din mave” betyder dette at personen er meget tolerant.

Tamfo Bebre “Fjenden vil stege i eget fedt / The enemy will stew in his own juice”. Symbol på skinsyge og jalousi.

Duafe “Træ kam / Wooden comb” Symbol på skønhed og renlighed. Symbol på attråværdige kvindelige egenskaber. Symbolet kan både opfattes som gående på mere astrakte kvindelige egenskaber som omsorg og kærlighed, eller som gående på de attråværdige kvindelige egenskaber, der ligger i at se bedst mulig ud, samt have en ordentlig hygiejne.

Mmusuyidee “Fjerner uheld / that which removes bad luck” Symbol på god skæbe og fromhed.

Osram Ne Nsoromma “Månen og Stjernen / The Moon and the Star” Symbol på kærlighed, troskab og harmoni. Dette symbol repræsentere den hamoni, der eksisterer i fælleskabet mellem en mand og en kvinde.

Kintinkantan “Opstyltet arrogance / Puffed up extravagance” Symbol på arrogance.

Bese Saka “Sæk med cola nødder / Sack of cola nuts” Cola nødden spiller en væsentlig rolle for Ghana’s økonomi. Den er oftest associeret med overflod, rigdom, at have rigeligt, magt. Symbolet repræsenterer også lanbrugets og handlens evne til at bringe folk sammen.

Asase Ye Duru “Jorden har vægt / The Earth has weight” Symbolet repræsentere Moder Jords vigtighed i bevarelsen af livet. Også symbol for forsynet.

Mpatapo “Knude af forenelighed / Knot of pacification/reconciliation” Symbol på genforening, fred og fordragelighed. Symbolet repræsentere de bindinger eller sammenknytninger, der binder forskellige parter sammen i en fredelig, harmonisk forsoning, et forlig.

Nsaa “Et håndfremstillet klæde / Hand-woven fabric” Dette symbol repræsentere Asante ordsproget “nea onnim nsaa oto n’ago”, der kan oversættes til “Den, som ikke kende autentisk Nsaa, vil købe det falske.” Det er senere blevet symbolet på noget oprigtigt, autentisk, excellent, kvalitet.

Nkyimu Før tøj bliver stemplet med Adinka symbolik, renses det ved hjælp af en bred kam. Denne rensning følger et rektangulært gittermønster og denne forberedelse er vigtig for at få det bedste resultat. Ergo er dette et symbol på præcision, at kunne sit håndværk.

Sesa Woruban “Livets transformation / I change or transform my life” Symbol på livets transformation. Dette symbol er egentlig en kombination af to andre adinkar symboler. “Morgen-stjernen”, der symbolisere starten på en ny dag. Dette symbol er placeret inde i “Hjulet”, der symbolisere bevægelse. Kombinationen symbolisere som nævnt, livets transformation, eller det at ændre/udvikle sig.

Epa “Håndjern / Handcuffs” Symbol på lov, orden, retfærdighed, slaveri og at blive taget til fange. Håndjern blev først kendte i Afrika igennem slavehandlen. Senere blev de benyttet af afrikanerne selv ved tilfangetagelse af forbrydere. Symbolet kan siges at være et symbol for lovens lange arm, for retfærdighedens ukompromise natur.

Dame-Dame “Navn på et brætspil / Name of a board game” Symbol på intelligens og snildhed.

Ese Ne Tekrema “Tænderne og tungen / The teeth and the tongue” Tænderne og tungen har hver deres funktion i munden. De kommer måske i konflikt, men de har brug for at samarbejde. Dette er således et symbol på venskab eller gensidig afhængighed.

Nyame Nnwu Na Mawu “Gud dør aldrig, ergo kan jeg aldrig dø / God never dies, therefore I cannot die” Symbol på menneskets udødelige ånd. Troen på udødeligheden af en persons sjæl, kommer af opfattelse af at ens sjæl tager ophold hos Gud efter at man selv fysisk dør. Og da Gud aldrig dør, forbliver ens sjæl således udødelig.

Nyansapo “Visdomsknude / Wisdom knot” Symbol på visdom, intelligens, tålmodighed og genialitet. Symbolet udtrykker at en vis mand har mulighed for at vælge flere forskellige måder at opnå sit mål, vælge mellem flere forskellige veje, for at komme til sit mål. At være vis er netop at besidde bred viden og have lysten, evnen til at lære og eksperimentere. Og at kunne omsætte disse egenskaber i praktiske løsninger.

Odo Nnyew Fie Kwan Symbol på kærlighedens magt. Symbol på at kærligheden altid finder sin vej hjem.

Mate Masie “Hvad jeg hører, beholder jeg / What I hear, I keep” Betydningen af sætningen “Mate Masie” er “Jeg forstår”. Dette symbol repræsenterer visdom og viden, men repræsenterer også klogskaben i at tage til efterretning hvad andre mennesker siger.

Hwe Mu Dua “Måleinstrument / Measuring stick” Symbol for undersøgelse, kvalitetskontrol. Dette symbol repræsenterer behovet for at stræbe efter den bedste kvalitet, hvad enten det er i produktionen af varer, eller i menneskelig samværd.

Hye Won Hye “Heksen, der ikke brænder / That which does not burn ” Symbol for uforgængelighed og varighed. Symbolet fik sin betydning fra præster, der var i stand til at gå på glødende kul uden at brænde deres fødder. En inspiration for andre til at udholde og overkomme deres vanskligheder.

Nyame Ye Ohene “Gud er kongen / God is King ” Symbol på Gud som den almægtige.

Onyankopon Adom Nti Biribiara Beye Yie “Guds nåde er stor / By God’s grace, all will be well” Symbol på håb, forsynet, tro.

Kwatakye Atiko “Frisure for en asantisk general / hair style of an Asante war captain” Dette symbol er øjensynligt frisuren som en berømt asantisk general havde. Symbolet er kommet til at repræsentere modig, frygtløshed, tapperhed.

Mpuannum “Fem hårtotte / Five haair tufts” Dette symbol viser den traditionelle hårstil for præstinder. Vises hvorledes en traditionel præstindes hår blev knyttet. Symbolet repræsentere den hengivenhed og troskab, man udviser når man udføre en opgave, der er blevet en pålagt. Endvidere repræsentere symbolet en loyalitet mod at nå et ønsket mål.

Ananse Ntontan “Spindelvæv / spider’s web” Ananse er asante folkets ord for edderkop. Dette er et symbol for visdom, kreativitet og livets kompleksitet.

Nea Onnim No Sua A Ohu “Ham som ikke ved, kan lære at vide / He who does not know can know from learning” Symbol for kundskab og en stadig søgen efter viden.

Wawa Aba “Frø fra wawa-træet / Seed of the wawa tree” Frøet fra wawa træet er ekstrem hårdfør. For asante folket repræsenterer dette symbol noget eller nogen, der er meget hårdfør og stærk. En inspiration for den enkelte til at overkomme sine nuværende vanskeligheder, udfordringer.

Aya “Bregne / Fern” Bregnen er en hårdfør plante, der kan gro i vanskelige områder. Dette er et symbol på udholdehed og modstandskraft. En person, der bærer dette symbol, viser at han / hun har overkommet mange udfordringer, forhindringer og er et ressourcestærkt menneske.

Nyame Dua “Guds træ / Tree of god” Symbol på Guds nærværd og beskyttelse. Nyame Dua er egentlig et helligt sted, hvor ritualer udføres. Dette er typisk opført foran ens hus eller ejendom og er skabt ved at et stykke træ er udskåret, hvor tre eller flere grene mødes. Denne pæl holder et kar, fyldt med vand og urter, og benyttes som nævnt ifm. rituel renselse og velsignelser.

Mframadan “Vind modstandsdygtig hus / Wind-resistant house” Dette symbol viser et forstærket eller velbygget hjem, der er skabt til at kunne modstå vind og vejr. Symbol på mod, sjælsstyrke og parathed til at tage imod livets udfordringer.

Nea Ope Se Obedi Hene “Ham, der vil være konge / He who wants to be king ” Et asante ordsprog siger “Nea ope se obedi hene daakye no, firi ase sue som ansa”. Hvilket kan oversættes til “Ham, der ønsker at være konge i femtiden, må først lære at tjene”. Et symbol på lederskab, konlet med evnen til også at tjene. Altså en pendant til Dwennimmen, som er symbol på ydmyghed forenet med styrke.

Woforo Dua Pa A Et asante ordsprog siger “Woforo dua pa a, na yepia wo”, hvilket betyder noget i retningen af “Når du klatre i et godt træ, bliver du givet et skub”. Hvilket skal forstås metaforisk som at når du arbejder for en god sag, bliver du hjulpet. Dette er således et symbol for støtte, hjælp, opmuntring, samarbejde.

Wo Nsa Da Mu A “Hvis dine hænder er i fadet / If your hands are in the dish” Et asante ordsprog siger “Wo nsa da mu a, wonni nnya wo”, hvilket betyder noget i retningen af “Hvis dine hænder er i fadet, spiser folk ingenting og efterlader dig ingenting”. Dette er et symbol for demokrati, pluralisme og repræsentativ demokrati.

Boa Me Na Me Mmoa Wo “Hjælp mig og jeg hjælper dig / Help me and let me help you” Symbol på samarbejde og gensidig afhængighed.

Kete Pa “God send / Good bed ” Symbol på et godt ægteskab. Symbolet stammer fra et udtryk om at hvis en kvinde, har et godt ægteskab, er det fordi han sover i en god seng. – Og så kan man jo selv tolke dette som man har lyst!

Me Ware Wo “Jeg vil giftes med dig / I shall marry you ” Dette er et symbol for forpligtelse, udholdenhed.

Owuo Atwedee “Dødsstien / The ladder of death” Et symbol for vores dødelighed og en påmindelse om livets gang og at vi skal huske at leve et godt liv for at få en værdig sjæl efter døden.

Fofo “Den gule plante / Yellow flowered plant” Når fofo plantens kronblade falder til jorden, forvandles de til spidse sorte frø. bliver de gule. Dette har fået asante folket til at sammenligne denne plantes natur, med den natur en jaloux person har. Dette er således en symbol på jalousi, skinsyge.

 

Vil du vide mere

Der findes mange forskellige adinkra symboler. Her har vi samlet en oversigt over de mest benyttede og deres symbolik. Hvis du påtænker at bruge et adinkra symbol til fx tatovering, så husk at symboler betyder noget forskelligt alt efter hvilken kulturkreds og sammenhæng det indgår i. De betydninger som symbolerne tillægges af Asante folket i Ghana er således deres opfattelse, deres symbolik. Denne kan være universel, men ofte ses at symboler kan tillægges forskellig symbolik.

Det kunne måske have interesse at kigge lidt på hele sektionen omkring maleri og tegning set fra en spirituel vinkel, hvori du kan læse om runer, hieroglyffer, etc.

 

Stil spørgsmål om adinkra symboler

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om adinkra symboler
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

adinkra-02