I Ching (Forvandlingernes bog) menes at rumme al østens visdom, koncentreret i 64 hexagrammer, som du kan konsultere og få vejledning omkring – ja faktisk hvad som helst.

Hovedtræk i værkets udvikling er at den kinesiske hersker Fu Shi for mere end 4600 år siden opfandt de lineære tegn, der har udmøntet sig i de otte trigrammer og beskrev dette i bogen I Ching. Godsejer Wên, blev fængslet af den sidste kejser i Shang dynastiet og under sit fængselsophold, videreudviklede Wên trigrammerne til hexagrammer, navngav dem og ledsagede dem med en forklarende tekst.

Godsejer Wên’s søn, hertugen af Chou, styrtede kejseren, grundlagde Chou dynastiet og gav den nu afdøde fader titlen Kong Wên. Wên’s søn begyndte efter faderens død, at studere hexagrammerne og tilføjede en mængde egne kommentarer. Man mener at Kong Wên’s søn, hertugen af Chou, skrev de tekster, der hører til de enkelte linjer i hexagrammerne og tillagde dem en betydning. Hans bidrag blev kaldt for Chous Forvandlinger, og disse blev efterfølgende anvendt som orakler. Dette udvidede bogens filosofi til at antage karakter af divination – kunsten at tyde det åndeliges tilsynekomst i de jordiske begivenheder.

Bog er måske så meget sagt for på daværende tidspunkt bestod værket af diverse mere eller mindre ordnede noter og beskrivelser. Disse samlede Konfutse (trad 551-479), der ligeledes udvidede bogens rammer med en række kommentarer, som man almindeligvis kalder “Vinger”. Bogen blev i lang tid anset som en bog for spådomskunst og magi. Det var først i år 226 at Forvandlingernes Bog begyndte at blive anset for en visdomsbog, og under Sung-perioden (960-1279) udvikledes bogen yderligere, denne gang som en tekstsamling vedrørende statsmandsskab og livsfilosofi.

De fire nævnte personer; Fu Hsi, Kong Wên, Hertugen af Chou og Konfutse regnes for bogens forfattere, men utallige vismænd har igennem tiden tilføjet deres kommentarer. Af berømtheder som igennem tiden tilføjede kommentare kan nævnes; Ch´êng Hao (1032-85) og Chu Hsi (1130-1200). Under det sidste kinesiske dynasti kom bogens tolkninger og kommentarer endnu engang under indflydelse fra teorier om magi. Forvandlingernes Bog (I Ching, kaldes undertiden også Yi Jing), er således et værk, der bør omgås med den allerstørste ærbødighed, idet det formodes at indholde summen af den visdom og moral, som denne blanding af fiktive og historiske personer repræsenterer.

 

 

Forvandlingernes bog

“I” i værkets titel betyder, brugt som verbum, “forandring” og “Ching” betyder “modstandsdygtig”, men det oversættes til “klassisk tekst”, eftersom indholdet i I Ching menes at beskrive den ultimative rette vej, der er uforanderlig over tid. Værket I Ching kaldes således også Forandringernes bog, Forvandlingernes bog – på engelsk “Book of Changes” eller “Classic of Changes”.

Den østlige filosofi, som hele værket er et sammensurrium af, er centreret omkring Yin og Yang. Altså princippet med de to modsatte kræfter, som praktisk taget alle østlige begreber og tankegange, har som deres fundament. Yin og Yang-princippet finder man i kinesisk kultur inden for så forskellige områder som skrivning af kinesiske tegn, de principper klassiske digte komponeres efter, militærteori, traditionel kinesisk medicin – og mange andre steder.

Det grundlæggende i I Chings verdenssyn er, at verden opfattes som værende i bevægelse – i stadig forvandling. Det, der betinger denne stadige bevægelse, er, at verden ses som et samspil mellem de to modsatte principper Yin og Yang. Disse står ikke i et kampforhold til hinanden. Yin og Yang repræsenterer ikke det godes kamp mod det onde men derimod den spænding, der gør universet dynamisk og bevægende. Det ses f.eks. i et af de modsætningsforhold, der hører hjemme i I Ching-traditionen, nemlig forholdet mellem vand og ild. Selv om ild og vand er modsætninger i den forstand, at vandet kan slukke ilden, og ilden få vandet til at tørre væk, ses forholdet mellem ild og vand som noget skabende – som noget der betinger og tillader livet. Det er vandet, der som regn væder frøet om foråret, og det er ilden, der som solens varme, får frøet til at spire og vokse.

Yin og Yang repræsenterer et dynamisk og kreativt forhold, der i sit indre samspil giver verden bevægelse og tid – og dermed gør verden til et velsignet sted for mennesket at være. Som sådan repræsenterer Yin og Yang den dynamik, der gør, at en given situation har muligheder i sig for udvikling og forandring. Fra et spådomssynspunkt er opgaven derfor i en given situation at kunne gennemskue forholdet mellem Yin og Yang, for dermed vil man kende de muligheder for bevægelse og forandring, der er “indbygget” i den konkrete situation. Har man en forståelse af, hvordan Yin og Yang i en given situation forholder sig til hinanden og vil indvirke på hinanden, har man samtidig forudsætningen for at kunne gennemskue, i hvilken retning situationen vil udvikle sig – og man vil da være i stand til at handle på den rette måde.

Den etik og opfattelse af rette handlemåder i forskellige situationer, der tilskyndes igennem I Ching, er præget af værkets oprindelse i taoisme, konfutisme og østlig tankegang. At være opmærksom på hvilken form for handling, I Ching tilskynder og anser som “den rette måde”, er vigtig, da I Ching i høj grad er en handlingsvejleder, der søger at hjælpe mennesket med at handle ret i livets forskellige situationer. I Ching er en etik eller en visdomsbog, hvor spådommene søger at understøtte handlinger, der opfattes som idéelle eller ønskværdige.

 

 

I Chings teknik

Det grundlæggende element i I Ching er de såkaldte hexagrammer. Der er ialt 64 mulige kombinationer af seks streger, der enten kan være en brudt eller ubrudt linie – d.v.s. den enkelte linie repræsenterer enten Yin eller Yang. De enkelte linier i hexagrammet kan desuden enten repræsentere en stabil eller en ustabil linie, hvor en ustabil linie repræsenterer en linie, der er “på vej mod” sin modsætning. Dette betyder, at der til ethvert hexagram hører et skygge-hexagram, der er det hexagram, der vil fremkomme, når alle de ustabile streger har vendt sig til deres modsætning. Dette skygge-hexagram repræsenterer da i yderste instans den situation, man bevæger sig imod.

Der findes flere forskellige måder at konstruere hexagrammer på og bestemme, hvilke linier, der er stabile og hvilke, der er ustabile. En gammel teknik er at varme et skildpaddeskjold op og studere de revner, der dermed fremkommer. En anden teknik er at kaste lod med tre mønter, hvorved visse kombinationer af “plat” og “krone” repræsenterer hhv. stabile og ustabile Yin- og Yanglinier. For at konstruere et hexagram efter denne teknik vil man da “slå” en streg af gangen.

Når man på en af de traditionelle måder har konstrueret et af de 64 hexagrammer, har man i selve bogen I Ching visse hjælpemidler til rådighed. Den første kommer til udtryk i selve hexagrammets form, der kan inddeles i to trigrammer – to sæt af tre streger. Hvert af disse trigrammer – der altså tilsammen udgør hexagrammet – symboliserer en kvalitet og til hexagrammet i sin helhed er knyttet et såkaldt billede og en dom. Slutteligt er der kommentarer til de enkelte linier. Kommentarerne forholder sig blandt andet til, om linierne er stabile eller ustabile. Afhængigt af det ene eller det andet gives der da et råd.

Den, der skal fortolke I Ching, har dermed flere forskellige elementer til at hjælpe sig – både det enkelte hexagrams form samt dets skygge-hexagram, de domme og billeder, bogen knytter til de enkelte hexagrammer samt de relevante tolkninger til hexagrammets enkelte linier. Det er gennem den intuitive tolkning af disse elementer, som I Ching stiller til rådighed, at mennesker iflg. I Ching kan lære at handle ret i livets situationer.

 

 

Trigrammer & Hexagrammer

Hovedbestanddelen af I Ching udgøres således af de otte trigrammer og de fireogtres hexagrammer. Deres oprindelse finder vi indenfor kinesisk spådomskunst. De gamle kinesiske spådomsmænd yndede at spå ved at brænde nogle knogler og baserede deres forudsigelser på hvad de revnede (splintrerede) knogler synes at forestille. Andre spåmetoder var at varme et skildpaddeskjold op og studerer de revner, der herved fremkommer. Idet spådomskunsten tog udgangspunkt i Yin-Yang, symboliserede en brudt linie den kvindelige, negative og passive kraft Yin samt svaret “Nej”, mens en ubrudt linie symboliserede den mandlige, positive og aktive kraft Yang, samt svaret “Ja”.

Begrænsningen til disse to svar var snart utilstrækkelig og man fandt derfor på at lave nogle tegn, der hver indholdt to linier, hvorved svarmulighederne blev fordoblet til fire. Senere blev endnu en linie tilføjet og der kunne nu dannes otte forskellige muligheder. Disse blev benævnt trigrammer og til hver af disse blev knyttet forskellige karakteristika. Denne udvikling fra fire til otte muligheder, tilskrives en person vi ikke ved så meget om; Fu Hsi (eller Pao Hsi), der levede omkring år 2800 f.Kr.

Ved at kombinere de otte trigrammer kom man op på 64 svarmuligheder – hexagrammerne. Hver af de 64 hexagrammer har et navn og en betydning man kan slå op i bogen I Ching. Til hvert hexagram knytter sig to tekster: Én som kommenterer hexagrammet, og én som kommenterer, de enkelte linier i hexagrammet. Endvidere er fortolkning af hvert hexagram baseret på betydningen af de trigrammer, det er dannet af.

Som eksempel kan tages hexagram nr. 12, benævnt P’i, der er dannet af trigrammerne Ch’ien , det rent mandlige, og K’un, det rent kvindelige.

Da det stærke bæres af det svage (Ch’ien er øverst) betyder dette stagnation eller stilstand på grund af ondsindede mennesker. Kommentarerne tilføjer: “De himmelske og jordiske kræfter står ikke i forbindelse med hinanden og alt er forvirrende og uorden”. Hvis de to trigrammer byttes om får vi hexagrammet T’ai, hvor det kvindelige hviler på det mandlige. Her siger teksten: “Fred, harmoni, himmel og jord forenes, lykke, held”. Mellem disse to yderligheder er trigrammerne sammenføjet i varierende grader af harmoni eller splid.

De råd som man får af I Ching er ofte meget brede og kryptiske, hvilket lader en del fortolkningsmuligheder tilbage hos spørgeren. Tillige er rådene selvsagt præget af bogens oprindelse i taoisme, konfucianisme og østlig tankegang – og hermed den etik og opfattelse af rette handlemåder i forskellige situationer, der tilskyndes her.

 

 

Den mindste modstands vej

I Ching er kraftig inspireret af taoismen. Denne indtager det grundsynspunkt at jo mindre mennesket griber ind i tingenes naturlige udfoldelse, des bedre. Ethvert styre er af det onde. Taoismens grundholdning er at søge balance og harmoni med universet og “den mindste modstands vej”, “at flyde med strømmen”.

Den samme grundholdning finder vi i I Ching. Her anføres på mange forskellige måder, at den enkelte står sig bedst ved at følge med strømmen og undgå de episoder, de veje, de mennesker etc. hvorfra der fornemmes modstand, dårlig energi. Det er holdningen i I Ching, at mennesket bør følge harmonisk med i den strøm af begivenheder, der skabes af samspillet mellem Yin og Yang. Man mener, at mennesket dermed kommer til at stå på de livgivende, gode energiers side og nyde godt af den fremdrift, lykke, velværd, sundhed etc. som disse energier fører med sig.

Dette synspunkt deles af mange forskellige begreber, der har deres oprindelse i østen. Eksempelvis går Feng Shui basalt set ud på det samme. Ved at rydde op i sit hjem og indrette det således at de såkaldte fem elementer er i balance med hinanden, vil man automatisk tiltrække de gode energier, subsidiært beskytte sig mod de dårlige.

De gamle kinesere mente, at universet var sammensat af de fem elementer; ild, jord, metal, vand og træ. Alle fænomener i naturen kan rubriceres under disse elementer. Hver af de fem elementer påvirker hinanden gensidigt ved enten at støtte, dræne eller ødelægge. Sammensætningen mellem elementerne forårsager enten god eller dårlig Chi energi.

Fordi Feng Shui, som I Ching, handler om ligevægt – Yin og Yang – må man afbalancere elementerne indbyrdes. For at skabe ligevægt benytter man sig af forestillingen om at elementerne gensidigt påvirker hinanden ved enten at støtte, dræne eller ødelægge hinanden. Dette udtrykkes som at elementerne (energierne) løber i forskellige cyklus.

 

 

Produktiv støttende cyklus

Den produktive cyklus er skabende. Træ producerer ild ved at give næring til flammerne. Ild producerer jord ved at tilføre jorden næring i form af aske. Jord producerer metal, idet malmen graves ud af jorden. Hvordan metal producerer vand gives der imidlertid ingen naturlig forklaring på, hvorimod det er indlysende, at vand giver næring til træ. Det kan dog tilføjes at en forklaring på hvordan Metal kan producerer Vand, er at Metal findes i åre i jorden og det var ud fra disse at Vand ifølge kinesisk tankegang oprindelig fremkom.

Drænende cyklus

I den drænende cyklus påvirker elementerne hinanden på den måde at barneelementet dræner sit moderelement. Vand producere eksempelvis Træ, eftersom et træ jo behøver vand for at vokse. Så Vand er forældre-elementet til Træ, der i denne sammenhæng er barneelementet. Men hvis vi kigger på relationen, den anden vej kan vi let se at barnet dræner forælder, ved at træ jo suger vandet med dets rødder.

Destruktiv cyklus

I den destruktive cyklus vil vand ødelægger ild, da ild slukkes af vand, ilden smelter metal og metal ødelægger træ, da øksen fælder træet, træ ødelægger jord, da træet suger al næring ud af jorden Endelig kan jord overvinde vand ved at dæmme op for det. En mindre destruktiv cyklus er der hvor elementerne kun dræner hinanden, men altså ikke ødelægger hinanden: træ dræner vand, da træet suger vandet – ilden dræner træet, da ilden brænder træet – jorden dræner ilden, da hvis man kaster jord på ilden, dør den langsomt hen.

Det er egentligt lidt misvisende at benytte benævnelse de fem elementer eftersom det kinesiske ord er Wu Hsing, hvor ordet Wu betyder energier og Hsing betyder bevægelse, hvorfor det ville være mere korrekt at benytte benævnelsen de fem bevægende energier. Vi vil dog fortsætte med at bruge benævnelsen de fem elementer eftersom den er klart den mest udbredte i vesten. Det kan dog hjælpe i din egen forståelse at tænke på de fem elementer mere som bevægende energier end som fysiske elementer.

Forskydes balancen mellem kræfterne (De fem elementer / Yin & Yang) kan det vise sig, at det, der i aktiv balance med sin modsætning skaber liv og velsignelse, kan blive dødeligt destruktivt, og at komme på kant med de kosmiske kræfters gensidige vekselvirkning opfattes som katastrofalt! Opgaven for mennesket er derfor at være i harmoni med Yin og Yangs gensidige vekselvirkning. Heri ligger det gode og velsignede liv, og det er denne harmoni, som det er I Ching-traditionens opgave at hjælpe mennesket med at opnå.

I Ching søger med andre ord at hjælpe mennesket til at gennemskue Yin og Yangs-kræfternes indbyrdes stilling i forhold til hinanden i situationen, så mennesket kan gennemskue de dermed givne muligheder for at handle i harmoni med Yin og Yangs virkning og den vej, situationen vil bevæge sig ad.

Der er mange måder hvorpå begrebet de fem elementer benyttes. Først og fremmest er det umiddelbart et værktøj til overvejelser omkring hvorledes de grundlæggende kræfter i universet gensidig påvirker hinanden og gensidigt enten støtter, dræner eller ødelægger hinanden. Det er således et værktøj til overvejelser omkring hvorledes der kan skabes balance, harmoni, Yin-Yang. Man kan erstatte og supplere elementerne med materialer, form og farve og der vil således være mange mulige løsninger på et problem. Og idet hver enkelt person er knyttet til de fem elementer og ifølge kinesisk visdom er født med en bestemt vægtfordeling af de enkelte elementer, er mulighederne for at inddrage de fem elementer i de forskellige I Ching ræsonnementer omkring hvad den rette handlemåde er i en vilkårlig situation, næsten altid til stede.

Til hvert af de fem elementer er tilknyttet talrige karakteristika egenskaber og vibrationer: kompasretning, farve, lugt, smag etc. Også kroppens indre organer, de enkelte akupunkturpunkter og de 12 hovedmeridianer er klassificeret i overensstemmelse med de fem elementer.

 

 

Taoismen

Eftersom I Ching som nævnt er influeret af taoismen er det skønnet relevant kort at kigge lidt nærmere på hvad begrebet egentlig dækker over samt lidt mere uddybe hvad der menes med Den mindste modstands vej.

Grundlæggeren af taoisme regnes af mange for at være Lao-Tse (605-531 f.Kr.), der var Confucius’ ældre samtidige. Lao-Tse og Confucius forkyndte prædikede deres lære i Kina, på samme tid som Mahavira og Buddha forkyndte deres lære i Indien, og Sokrates sin filosofi i Grækenland. Lao-Tse var statsansat historiker og bestyrede de hemmelige arkiver ved den kongelige ret i Chorc. Han søgte efter en måde at undgå de konstante rivaliseringer og krige, der florerende så rigeligt i hans samtid. Resultaterne af Lao-Tse´s overvejelser nedskrev han i bogen Tao Te Ching i form af 81 digte. Taoisme startede således som en kombination af psykologiske og filosofiske overvejelser, men udviklede sig efterhånden til en religion og blev i år 440 f.Kr. erklæret for kinas statsreligion.

Da Ch’ing dynastiet endte bradt ved revolutionen i 1911, endte også den statslige opbakning til taoismen. Megen af den kulturelle taoistiske arv blev ødelagt i de følgende år og ved kommunisternes sejr i år 1949 blev al religiøst yderligere forfulgt og søgt ødelagt. Regeringen satte de taoistiske munke til manuelt hårdt arbejde, konfiskerede templerne og plyndrede resterne af de taoistiske skatte. Flere millioner munke var således reduceret til mindre end 50,000 i løbet af små 10 år. Den kulturelle revolution i Kina fra 1966 til 1976 udrydede de sidste rester af taoismen i det offentlige Kina. Taoisme har i dag omkring 20 millioner tilhængere, hovedsagelig i Taiwan.

Taoismen har som mål at give mennesket dets oprindelige naturlige sind tilbage. Taoismen vil genoprette ligevægten, balancen og harmonien i menneskets inderste. Taoismen antager at civilisationen ødelægger mennesket, idet den nedbryder menneskets oprindelige sand natur. Ifølge taoisme bør alle love afskaffes, så mennesket kan blive en lov for sig selv. Al stræben efter viden skaber vigtigmageri og åndeligt hovmod. Derfor bør al kundskab udryddes og al indlæring erstattes af aflæring. Mennesket må finde tilbage til barnesindet, det uspolerede og eftergivende, lever i uskyldighed, umiddelbarhed og uvidenhed.

Den bedste hersker reagere usynligt gennem taos kraft. Jo mere man overflødiggøre sig selv, jo bedre. Ens tilstedeværelse må ikke mærkes for alt skal gå sin naturlige gang i samfundet. Al indgriben, planlægning og styring er af det onde. Heraf følger at al regeringsvæsen, politi, militær, politik m.v. opfattes som et brud på det naturlige.

Den kunst at regere Riger kan kun styres efter et sæt regler, Og et slag kan kun vindes ved at bryde alle regler. Men verden, den vinder man kun ved at lade enhver i fred!

Centralt i taoismen står begrebet tao og hvad det egentlig betyder er ikke helt nemt at forklare. hvis vi kigger på det nemme først, nemlig ordets sproglige betydning, så betyder ordet tao stien eller vejen og benyttes det som verbum, betyder det at føre, at vejlede. En person vejleder en anden ved at fortælle ham hvilken vej han skal følge, hvorfor Tao derfor også kan betyde en doktrin eller lære.

Indenfor den tidlige opfattelse af taoisme betød tao den måde hvorpå man etablerede forbindelse mellem himmel og jord. Den kongelige vej (Wang Tao) skulle efterligne den himmelske vej (T’ien Tao). Herskeren skulle altså styre riget, som det var himmelens mening. De jordiske og himmelske elementer i mennesket skak korrespondere med hinanden så at harmonien kan få lov at råde. Dette blev hos Confucianisterne gjort til en hel moralfilosofi, hvor der var bestemte regler for opførsel. Men netop ved at blive gjort til regler og sædvane fjernede man sig fra taoismen, hvis kendetegn fremfor alt er det naturlige, det spontane.

Mens det således falder svært at forklare hvad Tao er for en størrelse, går det nemmere med forståelsen af de overbevisninger, der ligger bagved taoismen. Disse har mange fællestræk med talrige andre spirituelle begreber. Således eksempelvis overbevisningen at Tao er grundbestanddelene i universet. Sætter vi ordet energi i stedet for har vi den spirituelle overbevisning, der dybest set er den samme, bare udtrykt på en anden måde. Ligeledes ved overbevisningen at målet er at blive et med Tao. Sætter vi ordet niravana i stedet for Tao har vi målet for meditation (yoga) – og igen er der tale om basalt set det samme blot udtrykt med andre ord.

 

 

Østerlands & Vesterlands tænkning

Vi var i forgående kapitel omkring taoismen og i forlængelse heraf kigger vi lidt nærmere på de forskelle, der eksisterer mellem den østlige og den vestlige tankemåde.

En fundamental forskel mellem øst og vest ligger i opfattelsen af “personligheden”. I Vesten er bevidstheden en individuel affære, noget personligt. I Østen er bevidstheden af universel karakter, ja faktisk er det selve eksistensens urvæsen. Mennesket er i sin oprindelse født guddommeligt og et med universet, mens i Vesten er mennesket uendeligt lille, separeret og løsrevet fra universet. Østen er således introvert dvs. bevidsthedens orientering er vendt indad mod en selv, mens Vestens er ekstrovert, hvor bevidsthedens orientering er vendt udad, væk fra sig selv.

Det som Østen kalder bevidsthed, har meget mere at gøre med det som vi kalder for det ubevidste, end med det som vi forstår med bevidsthed. Vi kan vanskeligt forestille os en bevidsthed uden et “Jeg”. For hvis Jeg’et ikke er der, er der ingen til at være bevidst om noget. Jeg’et er derfor uundværligt for al erkendelse. I Østen har man ikke spor besvær med at forestille sig en bevidsthed uden et Jeg. Bevidstheden opfattes således som mere omfattende end jeg’et med evne til at transcendere Jeg’et og i de højeste erkendelsesformer i Østen forsvinder Jeg’et helt og aldeles.

Det som vi i Vesten betragter som bevidsthedens mørke baggrund, forstås i Østen som en højere bevidsthed. Jungs begreb om det kollektive ubevidste svarer således i Østen til en oplyst bevidsthed. Det kan i parentes bemærkes at vi mennesker normalt kun er bevidst om cirka 10 % af alle de informationer, som vores hjerne rummer. Det antages indenfor psykologien at alt hvad der er hændt i menneskelivet indeholdes i underbevidstheden. Denne antagelse udvides indenfor det spirituelle til at underbevidstheden tillige indeholder informationer om hvad der er sket for os i vores tidligere liv.

Instinktivt har østerlændingen set efter lighed snarere end efter forskel, alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Østens logik er således mere en både og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller. Det er af samme årsag man ofte benævner Østens logik som feminin, hvor den logik som præger denne race, ganske vist er en logik, når alt kommer til alt!, men logikken er nogle gange svær at gennemskue, idet den netop ikke lader sig gennemskue, da den er baseret på intuition frem for systematisk lineær tænkning.

Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Den foretrækker intuition frem for fornuften, symboler frem for begreber, realisering af selvet gennem udslettelse af Jeg’et, frem for realisering af Selvet gennem udføjelse af personligheden.

Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v. Hver for sig rummer de to tænkemåder styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder.

I den østlige opfattelse er det enkelte menneske underlagt sociale regler for adfærd og en forpligtelse overfor fællesskabet – modsat et vestligt billede af mennesket som et individ, der selv er ansvarligt for sin skæbne. Den indbyggede konflikt, der ligger i at skulle underordne sig samfundets fællesskab og samtidig eksistere som individ er mesterligt beskrevet i filmen; De syv samuraier. Her vises, igennem smukke billeder, mange af de udfordringer, der ligger i forholdet mellem fællesskabet og individet.

 

 

I filmen De syv samuraier ses hvad der sker når Østen møde Vesten. Personen Kikuchiyo repræsenterer eksempelvis et brud på japanske normer, idet han har overskredet sin sociale klasse. Han er født som bonde, men forsøger på egen hånd at skabe sig en tilværelse som samurai. Landsbyens bønder er entydigt et fællesskab. De løber altid i store mængder og minder mest af alt om en flok får, som samuraierne har nok at gøre med at få til at løbe i den rigtige retning. Samuraierne er derimod splittede mellem fællesskabet og individualiteten. De gør sig til talsmænd for, at krig ikke føres af den enkelte, og at landsbyen kun kan overleve, hvis alle står sammen.

Men samuraiernes sejr bliver samtidig deres skæbne: De kan ikke blive en del af bøndernes fællesskab. Det ville overskride de sociale grænser, og deres individuelle evner med sværdet ville være en trussel mod stabiliteten. Ved at udrydde røverne har samuraierne både skabt grobund for en stabil civilisation, og gjort sig selv overflødige som beskyttere. Modsætningen mellem den sociale kodeks og individets udfoldelse kommer ligeledes til udtryk i romancen mellem samuraien Katsushiro og bondepigen Shino.

I en traditionel japansk opfattelse vil deres forbindelse være umulig, og vi ser dilemmaet i filmens sidste scene, hvor Shino er på marken blandt de øvrige bønder, mens Katsushiro står uafklaret mellem bønderne og de overlevende samuraier. Katsushiros position rummer hele modsætningen. På den ene side er samfundets normer, hvor han ikke kan gifte sig med en bondepige, og på den anden side står hans individuelle længsler. I Vesten ville helten som oftest få pigen, mens Østen i dette tilfælde ville finde det umuligt.

De syv samuraier er i sin dybe forståelse af menneskets vilkår og splittelse en meget humanistisk film. Den hylder fællesskabet såvel som individet og kommer ikke med enkle løsninger. Filmen viser mesterligt hvorledes man i Østen opfatter sig selv som en del af et fællesskab og hvorledes alle relationer ud fra en østlig tankegang menes at indgå i og påvirker hinanden. Samfundet ses som et system, familien som et subsystem – forældre og børn er hvert et subsystem herunder etc. Når man derfor prøver at forstå den østlige opfattelse af fællesskab bliver man hurtig lidt forvirret idet der er så mange forskellige grupper, det enkelte menneske opfatter sig som medlem af. Og hver af disse grupper har forskellige normer, skrevne som uskrevne, for hvordan man skal opføre sig.

I vestlig tænkning vil man typisk forsøge at opdele disse i primær- og sekundær-grupper, formelle- og uformelle grupper etc. Men det kan kun vanskeligt lade sig gøre og er igen udtryk for en vestlig tænkning, hvor man gerne vil systematisere og kategorisere alting. Dybest set kan det heller ikke lade sig gøre, idet en østerlænding i sidste instans opfatter sig selv som en del af universet.

Østerlændinge opfatter tillige sig selv som en del af et fællesskab, der har såvel historiske som fremtidsmæssige perspektiver. Man er således meget overbevist om at ens forfædres handlinger og indstilling til livet har påvirket det liv, man selv har fået. Ikke kun økonomisk set, men tillige også ens anseelse, ens værdighed i samfundet, ens lykke og helbred. Heraf følger naturligt at man i høj grad ære og respektere ens forfædre, samt føler sig ansvarlig for hvorledes det vil gå de kommende generationer.

 

 

En vesterlænding kan udmærket få stor gavn af den visdom der er nedfældet i I Ching, men rådene, skal ses i lyset af deres oprindelse i den kinesiske kultur og den tidsperiode hvori de er nedfældet. Alle mennesker på jorden, har fra tidernes morgen haft mange ting tilfælles. Der er således mere der sammenkæder os mennesker, uanset nationalitet, tro, race, fædreland etc. end der er ting, der adskiller os. Således er en del af de ting, der er nedskrevet i I Ching da også umiddelbart til at forstå, da det er universelle gældende gode råd og visdomsord. Men når dette er sagt, er der dels også en hel del ting i I Ching, der umiddelbart ikke giver megen mening for en vesterlænding.

For rigtig at forstå I Ching bør du være opmærksom på at den har sin oprindelse i Kina for meget lang tid siden. Og du bør være opmærksom på de grundlæggende forskelle, der traditionelt eksistere imellem den østlige og den vestlige tænkning. Det er bestemt ikke nødvendigt at du bliver ekspert i østerlandsk moralopfattelse, taoisme etc. for at kunne benytte I Ching. Men det er nødvendigt at du har forståelse for de helt grundlæggende forskelle, der traditionelt eksistere mellem øst og vest.

I Ching tager i sine råd og vejledning udgangspunkt i det enkelte menneske og inddrager i sin analyse, der nære landskab og det større landskab – forstået både helt bogstaveligt som landskabet, men også som “landskabet” i form af familie, venner, naboer, arbejdskollegaer etc. I det hele taget søges inddraget alle de påvirkninger, du er udsat fra ved at være en del af en større helhed, universet i sin yderste konsekvens.

Centralt i det hele står forestillingen om at du bedst opnår lykke hvis du vælger “den mindste modstands vej”. Dette synspunkt deles af mange forskellige begreber, der har deres oprindelse i østen. Denne ide udtrykkes i de forskellige begreber på forskellig måde, men basalt set går det hele ud på at du for at opnå lykke, velstand, kærlighed, frugtbarhed etc. bør følge din inderste intuition, der gerne vil fortælle dig hvad der er rigtig og hvad der er forkert for dig – oftest udtrykt som at du i dit liv bør gå efter at tiltrække de gode energier, subsidiært beskytte dig mod de dårlige.

	Chien	Tui	Li	Chên	Sun	K’an	Kên	K’un
	1	43	14	34	9	5	26	11
	10	58	38	54	61	60	41	15
	13	49	30	55	37	63	22	36
	25	17	21	51	42	3	27	24
	44	28	50	32	59	48	18	46
	6	47	64	40	57	29	4	7
	33	31	56	62	53	39	52	19
	12	45	35	16	20	8	23	2

 

 

VIL DU VIDE MERE

Vil du vide mere om I Ching så har du massevis af muligheder her på NetSpirit. Foruden nærværende hovedbeskrivelse af hvad I Ching er, så finder du også muligheden for “At spørge I Ching til råds” ved at tænke på et spørgsmål og derefter bede I Ching om råd. Denne funktion fås i to udgaver – den fyldestgørende hvor du får den lange komplette beskrivelse af de enkelte hexagrammer – og den kort som giver dig den hurtige forklaring på hvad hexagrammet har af hovedbudskaber.

Du har også mulighed for at kigge lidt nærmere på afsnittet “Fortolkning af I Ching” hvor vi kigger nærmere på hvorledes du rent konkret fortolker alle de oplysninger som det enkelte hexagram giver dig. En helt tredje mulighed er at du kigger lidt nærmere på taoismen, som I Ching er gevaldig influeret af. Og bliver du undervejs i tvivl om noget så stil blot dine spørgsmål i NetSpirits forum. Så vil du hurtig få svar på dine spørgsmål.

 

Stil spørgsmål om I Ching

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om I Ching
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål