Feng Shui rundtur i København

Feng shui er et omfattende emneområde. Nogle mener ligefrem at det tager det meste af et liv virkelig at bliver feng shui mester. Hvis du har gennemgået vores kapitler om feng shui er du faktisk allerede temmelig meget inde i hvad feng shui drejer sig om.

Lad os nu benytte denne viden. Vi vil gerne tage dig med på en feng shui rundtur i København. Nedenfor er en billedserie. Under hvert billede er formuleret nogle spørgsmål, overvejelser som vi beder dig om at tage stilling til. Når du bladre frem får du svaret.

Vi starter med at kigge på København og byens mange kanaler. Hvad tror du disse kanaler gør ved København? Er det, ud fra et feng shui synspunkt, godt for en by at ligge ved vandet?

knap-right

 







Man har i feng shui altid anset vand foran boligen, for at være gunstig fordi vandet nærer afgrøderne og samtidig er en transportvej. Stillestående vand er på den anden side meget ugunstig feng shui idet det helt bremser Chi’en. Københavns mange kanaler gør at den får tilført et konstant strøm af Ch’i energi, der strømmer afbalanceret og roligt igennem byen og fra kanalerne spreder sig op igennem stræder og gader. Det er således meget gunstigt for København at have de mange kanaler. Det ville være ugunstig feng shui såfremt strømmene igennem kanalerne var ukontrollerbare, turbulente eller stillestående.

knap-left knap-right

 

I år 1671 iværksatte Christian Den Femte udgravningen af Nyhavn. Siden har den kunstige kanal været rammen om et pulserende liv. Værtshuse og lystighed og milde kvinder har altid været Nyhavns kendetegn og gennem årene har de maleriske huse været hjem for verdensberømte kunstnere som H.C. Andersen (nr. 67) og adskillige af ballettens, malerkunstens og digterkunstens mestre. Set fra et feng shui synspunkt er Nyhavn interessant idet den leder god Ch’i energi direkte ind i hjertet af København – Kongens Nytorv.

knap-left knap-right

 

Søerne omkring den indre by er opdæmmet vand, som i middelalderen blev brugt til at føre vand ind i voldgravene omkring København. Søerne blev også brugt som drikkevand indtil 1959. Søernes form stammer fra cirka 1725 og de udgør i dag et fredet område. Man kan komme fra den ene ende af København til den anden ved at køre eller gå langs søerne. Det er en meget smuk tur, og bringer én fra Vesterbro over Frederiksberg og Nørrebro til Østerbro. Set fra et feng shui synspunkt skaber de smuk afbalanceret energi og binder de forskellige kvarterer i København sammen på en harmonisk måde.

knap-left knap-right

 

Vi har nu kigget lidt på søerne og Københavns kanaler. Set ud fra et feng shui synspunkt er der i enhver storby fire overordnede energikanaler, du bør være opmærksom på. Disse stammer fra vejene, især naturligvis hovedvejene til og i byen, vandkanaler, som eksempelvis Københavns kanaler samt jernbanespor. Det er ligegyldigt om disse energikanaler er synlige eller ej. Metroen i København, der de fleste steder er nedgravet skaber også energilinier, som påvirker de mennesker der bor eller opholder sig over disse energikanaler.

De glaspyramider, der viser metroens placeringer er på den ene side et smukt syn, især om natten hvor de lyser op. De er da også til dels god feng shui, da de forbinder metroens energikanaler, med den øvrige del af København. På denne måde afgives lidt af energien fra metroens kanaler på en afbalanceret måde til byen. På den anden side, så forbindes, især i østerlandsk feng shui, pyramideformen med et gravkammer – hvilket bestemt ikke er en rar tanke når man tænker på metroen.

knap-left knap-right

 

Her ses lidt mere af København fra vandsiden. Udvidelsen af det kongelig bibliotek, kaldes den sorte diamant og ses til venstre i billedet. Ud fra et feng shui synspunkt et interessant bygningsværk. Hældningen på bygningen gør at den nærmest rækker ud over vandet for at opsamle energierne herfra, hvilket er meget gunstig feng shui. Man kunne jo passende spørge om det nye operahus i baggrunden er god feng shui, hvilket er et interessant spørgsmål. Husk på at feng shui dybest set er en individuel affære, idet det basalt set handler om at skabe god energi for det enkelte menneske og det er jo individuelt hvad man synes er smukt eller ej.

knap-left knap-right

 

Der er ingen tvivl om at operahuset ligger på en meget gunstig placering. Men da feng shui arbejder ud fra et helhedssyn kan bygningen for nogle være så skæmmet af den her kasse, der er lavet på taget til scenehejs, i den grad skæmmer bygningen at den reelt bliver til et irritationsmoment. På samme måde som du har en ynglings bluse, hvorpå der er kommet en uheldig plet. Blusen kan måske stadig, med lidt god vilje, stadig anvendes, og måske er pletten usynlig for næsten alle andre end dig selv, men du ved den er der og dette forhold gør at blusen efterhånden bliver til et irritationsmoment.

Pletten er ikke kraftig nok til at du vil smide blusen ud, men den er heller ikke så usynligt at du glemmer den. Ergo beholder du blusen men lader være med at benytte den. Du binder hermed energi i blusen, som tages fra andre områder af dit liv hvor den kunne gøre mere gavn. Kort sagt så afhænger svaret på om det nye operahus er god eller dårlig feng shui i høj grad af din egen individuelle opfattelse af om dette er smukt eller ej. Det samme forhold gælder naturligvis i øvrigt også for den sorte diamant etc.

knap-left knap-right

 

Her er et andet eksempel på at det er ganske individuelt hvad man opfatter som god energi. Billedet er fra Christianshavn og viser en efterhånden ret nedslidt kran. Den benyttes stadig og for nogle mennesker vil den opfattes som et smukt syn, en ting, der rummer masser af spændende historie og for andre vil den være noget gammelt jernskrammel, der hurtigst muligt burde fjernes.

Ifølge feng shui kan man, hvis der er områder hvor Chi’en stagnere, hjælpe den i gang igen f.eks. ved at placere levende ting og eller ting, der bevæger sig. Kineserne bruger hyppigt vand til at få Chi’en at bevæge sig. Eksempelvis i form af et akvarium eller et indendørs vandbassin. Men vigtigere i forhold til vores kran her på billedet er at der også kan benyttes ting, der ikke længere bevæger sig, men som oprindeligt er skabt til bevægelse. Hvis kranen således blev nedtaget ville dens enkeltdele kunne benyttes til at få Ch’ien til at flyde jævnt i de områder hvor der er fare for at den stagnere.

knap-left knap-right

 

At ting, der oprindeligt er skabt til at bevæge sig stimulerer Ch’i til at bevæge sig videre i områder hvor der er fare for at den stagnere gælder for alle ting, selvom de ikke længere er funktionsduelige. Således vil møllen, der er placeret på voldene ved København, få Ch’ien til at bevæge sig videre, hvis den skulle gå i stå.

knap-left knap-right

 

Vi forlader dog ikke helt Christianshavn for dette er et meget interessant område ud fra feng shui. Generelt set er energierne i dette område nemlig turbulente og stressede. Forklaringen på dette finder vi hvis vi betragter området fra luften. På den ene side af Christianshavn har vi det indre København, der naturligvis er fyldt med pulsende energi. Når denne energi skal ud til Christianshavn vil den hovedsagelig vælge Knippelsbro, hvilket vil gøre at den vil blive ført ind i en tragt og accelerere. Når den så kommer ud på Christianshavn er dette område ikke stort nok til at den helt kan falde til ro og hovedmåden hvorpå den kan komme derfra igen er igen over en bro. For på den anden side af Christianshavn har vi voldende og forbindelsen til Amager er derfor begrænset til hovedsagelig at være endnu en tragt.

Alt i alt betyder dette at Ch’i energien på Christianshavn generelt set er uharmonisk og stresset. Hermed ikke sagt at der ikke er områder på Christianshavn hvor energien er afbalanceret og rolig, men set i helhed er den turbulent.

 

knap-left knap-right

 

København er fyldt med smukke bygninger. Formynderiet er en af disse. Ifølge feng shui er det gunstigt at den har runde hjørner – kan du huske hvorfor?

knap-left knap-right

 

Det er der to grunde til. Den ene er at skarpe kanter laver Sha Ch’i. og den anden er at Ch’i energien ved runde hjørner bøjer afbalanceret af og fortsætter i roligt tempo, mens den ved skarpe hjørner ”deles over” i to og accelerere. I ovenstående billede ses forskellen tydeligt. Bygningen til venstre laver diverse Sha Ch’i pilespidser og Ch’i energien deles brutalt i to når den møder hjørnet af huset. Bygningen til højre er derimod mere gunstig feng shui. Her gør de runde hjørner at der ikke skabes Sha Ch’i og energien, der strømmer imod dette hus afbøjes roligt og fortsætter harmonisk hen ad de to gader.

knap-left knap-right

 

I en forstad til København ligger dette helt runde hus. Og når vi nu fortæller at runde former er godt, så må dette hus da være ideelt feng shui eller hvad? – Nej det er det ikke, Ch’i energien har vanskeligt ved at finde ro. Den cirkulere om man så må sige rundt og rundt i større og større fart. Det er således nødvendigt at huset er fyldt med forskellige remedier, der bremser energien op. Du husker nok kranen på Christianshavn, som vi var forbi for et par billeder siden? Ud fra samme princip, blot vendt på hovedet, kan der her med fordel benyttes stilstandsremedier, altså ting, der får energien til at bremse lidt op.

knap-left knap-right

 

Her er en smuk baggård i København. Måske husker du fra afsnittet om energien Ch’i at denne optager energi fra alt hvad den kommer forbi. Det er her ret tydeligt at energien der kommer ind i denne baggården bliver styrket, motiveret og giver dermed glæde og fremdrift for beboerne i ejendommen.

knap-left knap-right


Det modsatte at den flotte baggård vi så i forrige billede, er naturligvis en baggård med overfyldte skraldespande og rod. Desværre ses det ofte at folk har store rodebunker og opbevarer ting og sager i deres haver, redskabsskure etc. som slet og ret er total dræbende for Ch’i energien. Så vi tager vi den lige en gang til for prins Knud. Ryd op!

knap-left knap-right

Og apropos fremmedelementer, så har Tivoli fået en ny forlystelse. Dette må siges at skabe lidt turbulens i den gamle have, idet denne forlystelse står i modsætning til det udtryk Tivoli ellers har. Her er der ganske simpelthen for megen fart på, og i øvrigt også en overvægt af jern elementet. Der er ikke noget galt med forlystelsen i sig selv. Vi kigger blot ud fra hvorledes den påvirker hvorledes feng shui er for Tivoli.

knap-left knap-right

 

Tivoli skal nu nok overleve lidt feng shui disharmoni. Eksempelvis er indgangen til Tivoli jo nærmest verdensberømt og den virker på de fleste utrolig tiltrækkende. Indgangen her på billedet derimod fortæller en helt anden historie. Den minder om en løves mund og udsender det budskab at man kun skal gå herind hvis man har et vigtigt ærinde. Ergo vil megen Ch’i energi foretrække blot at passere forbi.

knap-left knap-right

 

København har som alle andre steder sin små oaser. Hvis du næste gang du er i København eller enhver anden storby for den sags skyld har lyst til at lave din egen feng shui analyse af bygen så bemærk især de steder hvor energien Ch’i bliver inviteret til at stoppe lidt op og cirkulere lidt rundt. Prøv endvidere at finder butikker, stræder, pladser etc. hvor energien Ch’i på ingen måde bliver inviteret til at stoppe op og derfor blot suser forbi.

knap-left knap-right

 

 

Hvis du virkelig begynder at gå op feng shui kan det anbefales at du laver en kortlægning af det sted du bor ved på et kort at indtegne alle de energikanaler, du overhovedet kan komme i tanke om der er omkring dig. Husk at de energikanaler, der løber i undergrunden også har betydning samt at hvis du bor for enden af en indsnævring i landskabet eller en bro (som eksempelvis på Christianshavn) kan dette skabe energikanaler, der får energien Ch’i til at accelerere hen imod dig. Hvorved den som bekendt bliver til dragens dræbende åndedræt.

knap-left knap-right

 

 

Og det var sådan set det. Vi håber du har nydt det undervejs og fået inspiration til hvorledes du selv kan gå videre. Og apropos gå videre så er der massevis af indhold om feng shui her på NetSpirit.

knap-left knap-rightTil start

 

 

Stil spørgsmål om Feng Shui

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Feng Shui
Det er nemt – Stil et spørgsmål

 

FENG SHUI