De første civilisationer, der opstod i Amerika ved vi ikke så meget om, men senere opstod der forskellige indianske samfund, som vi efterhånden kender en hel del til. Nogle mennesker vandrede videre og grundlagde civilisationer i Mellem- og Sydamerika. Olmekerne har været nogle af de første til at bosætte Mexico og her taler vi omkring 1200 år før Kristus.

Mayaerne begynder at samle sig til en civilisation på nogenlunde samme tid og fortsætter frem til ca. år 1.250. Mayaerne har deres klassiske stærke periode fra omkring år 300 efter Kristus til ca. år 8-900. Herefter begynder deres samfund at kollapse. Der findes stadig efterkommere efter mayaerne og flere af deres skikke holdes stadig i hævd af især de oprindelige folk i Guatemala og Chiaps-provinsen i Mexico.

Teotihuacanerne levede fra ca. år 200 f.Kr. til år 7-800 og led den samme skæbne som mayaerne og endda også på nogenlunde samme tid. Toltekerne er et andet folkeslag, der har slået deres folder i især Mexico i årene mellem år 650 til år 1.250.

Aztekerne er den sidste gruppe før spanierne ankommer. De overtog magten efter de andre civilisationer i det meste af Mexico, Guatemala og ned i Honduras. Aztekerne var alt andet end stille og rolige. Faktisk levede de i begyndelsen som anerkendte blodtørstige lejesoldater. Det stoppede da de fandt ud af, at de jo ligeså godt kunne arbejde for sig selv og skabe et rige, hvor de havde fat i den lange ende og ikke havde nogen skrupler med at undertrykke og udnytte de mindre stammer. Skæbnen vil så at spanierne ankommer og nu er det aztekernes tur til at smage den barske medicin. Desværre er spanierne ikke kommet for at skabe demokrati og de næste mange år bliver de oprindelige folk i Mexico, Guatemala og mange andre lande i Nord-, Mellem- og Sydamerika udnyttet groft og umenneskeligt.

 

 

Undertiden ser man udtrykket Mesoamerikansk brugt om den gruppe af kulturer, der eksisterede i området fra det centrale Mexico og gennem Mellemamerika, før Columbus’ opdagelse af den nye verden. Nogle fælles mesoamerikanske træk er blandt andre intensivt landbrug, overvejende baseret på majskorn; dyrkelse af guder, blandt andre en regngud, en solgud, en fjerklædt slangegud (Quetzalcoatl); anvendelsen af en rituel kalender på 260 dage foruden en solårskalender; opførelse af templer ovenpå trin-pyramider; et rituelt boldspil; samt forskellige andre artisiske og kulturelle skikke.

Netop deres intensive landbrug fremsættes ofte som et af budene på mange af de forskellige civilisationers kolaps. De overudnyttede naturens ressourcer ved at afbrænde og udpine jorden, uden at genplante eller gøde jorden. Da skoven forsvandt, forsvandt dyrene, maden og regnvandet også. Denne forklaring på kollaps gælder dog ikke for mayaernes civilisation. De forlod simpelthen deres storslåede byer. Hvorfor kan du læse om i afsnittet om mayaerne.

Olmekerne var et folk, der levede i den sydlige del af det centrale Mexico, som i grove træk svarer til regionerne Veracruz og Tabasco på den mexicanske landtange. Her ses stadig i landskabet rester af den olmekerske civilisation i form af massive klippefigurer af kraftige ansigter med tykke læber, der skuer ud over terrænnet. Stenstøtterne er op til tre meter høje. Ofte forestiller figurerne en blanding af et menneske og en jaguar. Med en underlig hjelm på.

Disse figurer benyttes undertiden til at understøtte teorien om at menneskets udbredelse fra Afrika og ud over kloden ikke alene har gået over Beringstrædet men at der tillige har været forbindelse på tværs af Atlanten. Ifølge Beringstrædeteorien indvandrede indianernes forfædre via Beringstrædet. Under den sidste istid var der af flere omgange låst så meget vand i iskappen at  vandstanden i verdenshavene sank så meget, at der dannedes en landbro mellem Sibirien og Alaska. Landbroen var op til 1500 km bred. Under den sidste istid var der i to omgang fast forbindelse mellem kontinenterne: 75.000-45.000 år siden og 25.000-9.000 år siden. Indvandringen skete ikke på en gang, men foregik i flere bølger over flere årtusinder.

I første omgang stoppede indvandringen ved det nuværende Alaska. Her stødte indvandrene nemlig på iskappen. Da denne i slutningen af istiden begyndte at smelte dannedes større eller mindre korridorer, hvorfor indvandringen langsomt bredte sig sydpå. Til sidst steg vandstanden så meget, at landbroen over Beringstrædet forsvandt. Det forhindrede dog ikke yderligere indvandring. De seneste indvandringer menes således at være fundet sted for ca. 4.000 år siden, da forfædre til eskimoer og aleuter krydsede det 86 km brede Beringstrædet, muligvis i små skind- eller træbåde.

Nordmanden Thor Heyerdahl har fremsat alternative teorier om kontakt mellem kulturer på tværs af verdenshavene. I 1947 sejlede han en kopi af en forhistorisk peruviansk balsatræsbåd (Kon-Tiki) fra Peru til Polynesien i et forsøg på at bevise, at de forhistoriske indianere var i stand til at krydse Stillehavet, og han påstod, at Polynesien var blevet befolket fra Amerika og ikke fra Sydøstasien, som det almindeligvis antages. Ved en anden ekspedition i 1970 krydsede Heyerdahl Atlanterhavet i en forhistorisk ægyptisk papyrusbåd (Ra 2) fra Afrika til Amerika for at bevise, at kontakt mellem Middelhavets højkulturer og Latinamerikas højkulturer var mulig.

I det hele taget er der flere tegn på, at der har været forbindelse på tværs af Atlanten før Columbus i 1492 kom på besøg. Arkæologiske fund har fastslået, at vikingerne med sikkerhed har besøgt Amerikas nordøstkyst. Hvor langt ind i landet, de rejste, er der til gengæld stor uenighed om. Om vikinger tog hjem igen efter deres besøg kunne vi tidligere kun gisne om. Teorien om at de efterhånden giftede sig ind i og blev optaget i forskellige stammer er blevet bekræftet af dna-analyser, der viser at nogle indianere genetisk er beslægtet med europæere. Olmekernes statuer er med til at give næring til teorien om at der har været kontakt over Atlanten. Studerer man olmekernes skulpturer, ser man nemlig hurtigt, at det de fremstiller, ikke er så typisk indiansk. Nogle figurer har brede næser og tykke læber, i det hele taget negroide træk. Andre skulpturer er mere kaukasoide (europæiske) i udseendet, med f.eks. tydeligt fuldskæg. Man har fundet 17 forskellige statuer i alt.

Olmekerne var handelsfolk og fund i deres ruiner viser, at de har handlet med andre civilisationer fra så langt væk som Guatemala og det mexicanske højland. Olmekerne byggede permanente byer. Det tidligste olmek centrum findes i det, der i dag hedder San Lorenzo i delstaten Veracruz. Her står otte gigant hoveder af basalt. Materialet findes ikke i regionen, og stenblokkene er derfor blevet skubbet, rullet eller trukket fra de nærmeste forekomster 60-80 kilometer væk. Olmekerne i San Lorenzo så deres glansperiode fra 1200 til 900 før vores tidsregning. Senere opblomstrede en stærk olmekerby omkring La Venta i den nuværende Tabasco delstat. Den varede til omkring 600 før vor tidsregning. De bedst kendte olmekiske centre er ved La Venta, San Lorenzo Tenochtitlan, Tres Zapotes, Chalcatzingo og La Mojarra.

Olmekerne indledte tilsyneladende den udvikling af hieroglyffer i Mesoamerika, som mayaerne videreførte, og det tidligeste kendte olmekiske eksempel er dateret til 650 f.Kr. Olmekernes adel yndede kunstværker i jade eller vulkansk glas, som de fik langt væk fra. Mindre olmekerbyer rundt omkring i Mexico og Guatemala menes derfor at have været handelsposter, hvorfra olmekerne sikrede tilførslen af ædle stene. Olmekisk kunst er blevet fundet helt til El Salvador. Det almindelige tema i olmekisk kultur var jaguaren, der blev afbilledet i forskellige størrelser og former. I senere undersøgelser af de olmekiske områder har man fundet 3.000 år gamle træfigurer, som overlevede på grund af det iltfattigt sumpområde, de lå i. Blandt de gamle træfigurer fandt man det første tegn på menneskeofring af et nyfødt barn. Også den fjerklædte slange var et symbol som olmekerne hyldede. Dette symbol gik igen i over 2000 år i de Præcolumbianske kulturer lige indtil, den sidste aztekerkonge blev besejret af spanierne i 1521.

Olmekerne var måske også opfindere af den kendte mesoamerikanske boldsport, som andre civilisationer i området før Columbus videreførte. Boldsporten blev også et vigtigt element i deres religion, man har dog fundet tegn på at sporten var der, før andre kulturelementer er blevet dokumenteret. Nogle andre vigtige elementer i olmekernes religion var matematik forbundet med opstilling af en kalender Desuden havde de spirituelt fokus på døden udtrykt ved menneskeofringer. Deres politiske system var bygget op af stærkt hierarkiske bystater, som blev kopieret af andre kultur, der fulgte efter olmekerne.

Forskerne ved endnu ikke i dag, hvad der var skyld i olmekernes forsvinden, men man ved, at efter det 8. århundrede f.Kr. forsvandt eller svækkedes deres dominans. Uanset hvad der forårsagede olmekernes opløsning, var det en brutal afslutning. Bygningsværkerne i La Venta og San Lorenzo viser tegn på en voldsom destruktion, muligvis efter en krig. Selv om olmekerne blev udslettet, dannede de det kulturelle fundament for de største af de efterfølgende indianske civilisationer. Såsom mayaerne mod øst. Zapotekerne i sydøst og teotihuacán-kulturen mod vest.

 

Vil du vide mere

Overalt på jorden findes civilisationer, der har haft deres storhedstid for derefter at gå til grunde. Det er fascinerende at læse om hvorledes store og meget veludviklede samfund for meget lang tid siden havde kendskab til bl.a. matematik og astrologi i en grad som vi traditionelt først forbinder med de seneste århundreder. Disse samfund gik ganske enkelt til grunde af forskellige årsager.

Hver for sig er de forskellige storriger og civilisationer interessante. Inkariget er kendt af de fleste, men inkaerne var bestemt ikke de eneste, der udfoldede sig i Sydamerika. Blandt andet mayaerne, aztekerne og Nazca kulturen, med deres enorme tegninger i landskabet, var hver for sig ganske interessante. De fleste kender også lidt til den spændende udvikling som Kina og Egypten har været igennem, med mægtige dynastier, men den græske oldtid, med Platon, Sokrates mv., der danner udgangspunkt for den samfundsmæssige organisering i Vesten, er bestemt også værd at kigge nærmere på.

Dette afsnit om olmekerne indgår i NetSpirit’s sektion om forsvundne civilisationer. Du kan i denne sektion læse om Inkaerne, Mayaerne, Olmekerne, Toltekerne, de amerikansk indianersamfund etc. En anden relevant henvisning kunne være til NetSpirit’s sektion om verdens underværker. Her beskrives mange af de pyramider, templer etc. som du støder på igennem læsning om de forsvundne civilisationer.

 

Stil spørgsmål om Spiritualitet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål