De første civilisationer, der opstod i Amerika ved vi ikke så meget om, men senere opstod der forskellige indianske samfund, som vi efterhånden kender en hel del til. Nogle mennesker vandrede videre og grundlagde civilisationer i Mellem- og Sydamerika.

Olmekerne har været nogle af de første til at bosætte Mexico og her taler vi omkring 1200 år før Kristus. Mayaerne begynder at samle sig til en civilisation på nogenlunde samme tid og fortsætter frem til ca. år 1.250. Mayaerne har deres klassiske stærke periode fra omkring år 300 efter Kristus til ca. år 8-900. Herefter begynder deres samfund at kollapse.

Der findes stadig efterkommere efter mayaerne og flere af deres skikke holdes stadig i hævd af især de oprindelige folk i Guatemala og Chiaps-provinsen i Mexico. Teotihuacanerne levede fra ca. år 200 f.Kr. til år 7-800 og led den samme skæbne som mayaerne og endda også på nogenlunde samme tid.

 

Toltekerne som vi beskæftiger os med i dette afsnit var et andet folkeslag, der slog deres folder i især Mexico i årene mellem år 650 til år 1.250. Aztekerne er den sidste gruppe før spanierne ankommer. De overtog magten efter de andre civilisationer i det meste af Mexico, Guatemala og ned i Honduras. Aztekerne var alt andet end stille og rolige. Faktisk levede de i begyndelsen som anerkendte blodtørstige lejesoldater.

Det stoppede da de fandt ud af, at de jo ligeså godt kunne arbejde for sig selv og skabe et rige, hvor de havde fat i den lange ende og ikke havde nogen skrupler med at undertrykke og udnytte de mindre stammer. Skæbnen vil så at spanierne ankommer og nu er det aztekernes tur til at smage den barske medicin. Desværre er spanierne ikke kommet for at skabe demokrati og de næste mange år bliver de oprindelige folk i Mexico, Guatemala og mange andre lande i Nord-, Mellem- og Sydamerika udnyttet groft og umenneskeligt.

Undertiden ser man udtrykket Mesoamerikansk brugt om den gruppe af kulturer, der eksisterede i området fra det centrale Mexico og gennem Mellemamerika, før Columbus’ opdagelse af den nye verden. Nogle fælles mesoamerikanske træk er blandt andre intensivt landbrug, overvejende baseret på majskorn; dyrkelse af guder, blandt andre en regngud, en solgud, en fjerklædt slangegud (Quetzalcoatl); anvendelsen af en rituel kalender på 260 dage foruden en solårskalender; opførelse af templer ovenpå trin-pyramider; et rituelt boldspil; samt forskellige andre artisiske og kulturelle skikke.

Netop deres intensive landbrug fremsættes ofte som et af budene på mange af de forskellige civilisationers kolaps. De overudnyttede naturens ressourcer ved at afbrænde og udpine jorden, uden at genplante eller gøde jorden. Da skoven forsvandt, forsvandt dyrene, maden og regnvandet også. Denne forklaring på kollaps gælder dog ikke for mayaernes civilisation. De forlod simpelthen deres storslåede byer. Hvorfor kan du læse om i afsnittet om mayaerne.

 

 

Toltekerne

Toltekerne var et krigerisk folk, som man mener oprindeligt drog rundt som nomader. Omkring år 900 førte deres leder Mixocoatl dem til et område nord for Mexico By, hvor de bosatte sig og med tiden erobrede mere og mere jord. Historien om toltekerne er gennemsyret af hofintriger og politiske rænkespil. I centrum stod Mixcoatls søn Topiltzin, som måtte kæmpe for at bevare magten i imperiet.

Faderen Mizcoatl blev myrdet af en rivaliserende konge, og Topiltzin flygtede for senere at vende tilbage og hævne faderen. I år 960 grundlagde han byen Tula, som han gjorde til sin hovedstad. Han blev en fredselskende konge, der forsøgte at lægge en dæmper på toltekernes hang til menneskeofringer. Desuden blev han en lidenskabelig tilhænger af guden Quetzalcoatl – den fjerklædte slange – som ifølge olmekere var grundlæggeren af al civilisation. Med noget gik galt. Den selvsamme konge, der dræbte hans fader, fik lokket Topiltzin ud i drukkenskab og blodskam. Den sønderbrudte Topiltzin drog i skam bort fra Tula og begav sig sammen med et følge krigere på en færd ind i mayaernes område på Yucatan-halvøen. På trods af mytiske undertoner så anslår man, at Topiltzin og hans følge ankom til mayaernes område i år 987. På det tidspunkt var maya-riget i opløsning og et nemt offer for toltekerne.

Denne sammensmeltning af de to civilisationer ser man tydelige vidnesbyrd på hvis man besøger Chichén Itza. Dette kæmpe ruinkompleks er blandt de mest imponerende bygningsværker fra Maya-tiden. Ruinerne er delvist restaurerede, og fremstår derfor næsten som de gjorde det under Mayaernes herredømme. Byen blev opført af mayafolkets itza-stamme og var for mere end 1000 år siden et religiøst, astonomisk og politisk center. Senere blev byen beboet af toltekere, der kom fra Tula nord for Mexico City. De to kulturer smeltede sammen, hvilket bygningerne bærer præg af. Det storslåede ruinkompleks omfatter bl.a. den store pyramide Kukulcán, krigernes tempel, de mange stenstatuer (chacmools) af regnguden Chac, den hellige offerbrønd samt et astronomisk observatorium.

Chac var Tolteker- og Maya-indianernes regngud. Hersker også over lyn og torden samt oversvømmelser. Denne gud var vigtig for mayaerne der havde meget lidt vand hvis det ikke regnede. Det var chacmool-figuren, der i den skålen guden bærer, modtog menneskehjertet som en ofring og en tak for regnen. Over et dusin af disse Chacmool figurer er fundet i Chichén Itzá, og tilsvarende figurer findes også i byen Tula.

Chacmool figur i Chichén Itzá

Chacmool i Aztec Templo Mayor

I dag kan man stadig besøge resterne af det Tula, som Topiltzin forlod. På toppen af Tulas største pyramide troner fire en halv meter høje krigerstatuer i sten. På gulvet står en stenstatue af guden Chac Mol, der ligger på ryggen med en skål på maven, der brugtes til at opsamle blodet fra de hjerter, som toltekerne skar ud på deres ofre. I Tula har man fundet en statue af en kriger med et billede af en sommerfugl på hans brystplade. Sommerfuglen menes derfor at have været et symbol for de toltekiske krigere, måske som et symbol for et kort, men herligt liv.

Hunderacen Chihuahua bærer navn efter den største provins i Mexico. Man anser den gamle race for at være vildtlevende, indtil Toltekerne fangede dem og gjorde dem tamme. Figurer af en meget lille hunde kaldet “Techichi”, som levede i Tula, blev brugt som dekoration rundt omkring i byen. Disse “Techichi” ligner meget den Chihuahua hunderace, som vi kender i dag.

Quetzalcoatl er den vigtigste gud hos aztekerne i Mexico. Fremstilles ofte som en fjerklædt slange. Quetzalcoatl er gud for visdom, intelligens og orden, men også for død og genopstandelse, og han er præsternes beskytter. Sammen med Tezcatlipoca, som er hans direkte modsætning, skabte han menneskene.

Quetzalcoatl udtales [ket-sal-ko-atl]. Det er et ord i nahuatl, som var og er aztekernes sprog. Navnet består af to halvdele: quetzal = fugleslægten Quetzal (Pharomachrus) + coatl = slange. Den ordrette oversættelse skal altså være “Quetzal-slange”, men almindeligvis bruger man i stedet udtrykket “den fjerklædte slange”.

 

 

Vil du vide mere

Overalt på jorden findes civilisationer, der har haft deres storhedstid for derefter at gå til grunde. Det er fascinerende at læse om hvorledes store og meget veludviklede samfund for meget lang tid siden havde kendskab til bl.a. matematik og astrologi i en grad som vi traditionelt først forbinder med de seneste århundreder. Disse samfund gik ganske enkelt til grunde af forskellige årsager.

Hver for sig er de forskellige storriger og civilisationer interessante. Inkariget er kendt af de fleste, men inkaerne var bestemt ikke de eneste, der udfoldede sig i Sydamerika. Blandt andet mayaerne, aztekerne og Nazca kulturen, med deres enorme tegninger i landskabet, var hver for sig ganske interessante. De fleste kender også lidt til den spændende udvikling som Kina og Egypten har været igennem, med mægtige dynastier, men den græske oldtid, med Platon, Sokrates mv., der danner udgangspunkt for den samfundsmæssige organisering i Vesten, er bestemt også værd at kigge nærmere på.

Dette afsnit om toltekerne indgår i NetSpirit’s sektion om forsvundne civilisationer. Du kan i denne sektion læse om Inkaerne, Mayaerne, Olmekerne, Toltekerne, de amerikansk indianersamfund etc. En anden relevant henvisning kunne være til NetSpirit’s sektion om verdens underværker. Her beskrives mange af de pyramider, templer etc. som du støder på igennem læsning om de forsvundne civilisationer.

 

Stil spørgsmål om Spiritualitet

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål