• Visionssøgningen
• Svedehytteceremonien
• Medicinhjulet
• Totemdyr

Indianerne startede oprindelig op med at have et syn på verden som om at alt, hvad der er, er levende og har sjæl. Dette livssyn, der i øvrigt kaldes animisme (af latin: anima, sjæl eller ånd), er et fællestræk for de fleste kulturer i deres tidligste stadier. Ikke kun for såkaldte primitive kulturer, men for stort set alle kulturer. Indianernes spiritualitet kan siges at være unik fordi de i meget stor grad har bevaret denne naturnære opfattelse af hvordan mennesket er i samspil med alt andet omkring sig.

Animisme kan siges at indeholde en urgammel økologisk bevidsthed, der nu om stunder er mere aktuel og nødvendig at respektere end nogensinde før. For i dag er det ikke kun indianerne, men hele menneskeheden, der trues af den vestlige kulturs rovdrift på naturen. For at mætte vores behov for eksotiske indonesiske træsorter til møbler, kaffe til dumpingpris, brasilianske krystaller til new age markedet etc. ødelægger vi langsomt men sikkert hele jordklodens økologiske system.

Nogle af de grundlæggende elementer i indianers spiritualitet er:

 

 

Respekt for forfærde og efterkommere

Storfamilien og ikke kernefamilien var samfundets bærende enhed. Dette ses af familiebetegnelserne. Som ‘mor’ tiltaltes og fingerede ikke blot ens fysiske mor, men også ens mors søstre. Som ‘far’ tiltaltes ens far samt hans brødre. Tilsvarende bredde i familiebåndene fandtes også i forholdet mellem bedsteforældrenes og børnebørnenes generationer. To personer regnede sig som fætre/kusiner selv om den fælles forfader lå fem generationer tilbage. Begrebet uægte børn eller halvsøskende eksisterede ikke. Personer kunne adopteres ind i en familie og regnedes da fuldt ud for familiemedlemmer. Slægtskab var altså ikke kun et fysisk blodsbånd, men et overordnet princip med en videre rækkevidde. I sidste ende forbandt det den enkelte med naturen og hele universet.

Tilsvarende var der knyttet stærke følelser og værdier til det at være en slægtning. Lige fra den tidligste alder forelå der gensidige forpligtelser for børnene i forholdet til søskende og voksne. Børnene blev behandlet som små voksne, men samtidig indskærpet en etisk standard, som de skulle leve op til. Det at tale sandhed indgik som en del heraf. Der var klare regler for den enkelte i omgangen med slægtninge på forskellige niveauer. Dette udviklede gensidig respekt og selvdisciplin. Fx. de navne, som barnet fik i løbet at sin opvækst, indeholdt noget, som barnet skulle leve op til.

Den klare fordeling af roller med pligter, rettigheder, og opgaver ud fra slægtskabssystemet betød, at samfundet kunne fungere effektivt. Mange kvaliteter, som undertiden fremhævedes som ‘åndelige værdier’, stammer fra behovet for at overleve i en barsk natur. Enhver vidste, hvad hans/hendes opgave var i en given situation. Eksempelvis kunne en hel lejr bryde op og være på march med 15-20 minutters varsel. Slægtskabssystemet overflødiggjorde social kontrol gennem ydre institutioner: fængsler, domstole, nedskrevne love, formelle valgprocedurer. At svigte slægtskabsforpligtelserne blev anset for det værste, en person kunne gøre.

De menneskelige relationer var overordnet de materielle ting. Social status blev først og fremmest vurderet ud fra de menneskelige kvaliteter, man lagde for dagen i omgangen med andre. En leder havde ingen formel magt, hvormed han kunne tvinge andre til at følge sine beslutninger. Hans indflydelse beroede helt på hans personlige troværdighed, hans evne til at træffe de rette beslutninger, til at få folk til at samarbejde, og hans omsorg for fællesskabet. At dele med andre gav respekt og beundring. At samle materielle værdier for deres egen skyld var en afvigende adfærd, der blev betragtet med undren og foragt.

Opfattelsen af slægtskab med hele sin stamme bredte sig efterhånden til en opfattelse af slægtskab alle indianere imellem og nu til dags ses der mange eksempler på hvorledes forskellige indianerstammer hjælper hinanden. Indianere i Nordamerika har et enormt internt netværk hvor der søges at give hjælp på alle tænkelige måder til hinanden. Der afholdes ofte store forsamlingsfester og arrangementer hvor børn, unge, ældre fra nær og fjern mødes. Det mest kendte arrangement er PowWow, men der afholdes talrige andre sammenkomster, hvor der danses, afholdes konkurrencer, diskuteres etc.

 

 

Den usynlige verden

Gennem drømme og visioner kunne den enkelte træde i forbindelse med repræsentanter for dyrefolkene (dvs. deres ‘ånder’, der altid viste sig i menneskeskikkelser) og derved hente viden og styrke til at klare tilværelsen. Derfra fik jægeren viden om dyrene, krigeren hentede styrke og mod, medicinmanden hentede viden og helbredende kraft til at kurere sygdomme osv. Universet bestod altså både af en synlig og en usynlig verden, der greb ind i hinanden. Dyrefolkenes repræsentanter fungerede som ‘mellemmænd’ til de usynlige kræfter via drømme ol. Når indiansk religion af de hvide missionærer blev opfattet som ‘åndedyrkelse’ beror det især på en misforståelse af dyrefolkenes status som mellemled mellem mennesket og Wakan Tanka.

Wakan Tanka er et begreb der er vanskeligt at oversætte. Wakan betyder hellig, kraftfuld, opfyldt af kraft som ligger ud over menneskets fatteevne. En traditionel oversættelse er. ‘som har kraft til at give liv og tage liv. Oversættelser som ‘det store hellige’ eller ‘det store mysterium’ er bedre end ‘den store ånd.’ Wakan Tanka kan forstås som summen af alle de hellige kræfter. Men samtidig er der noget nært og fortroligt ved den. Den er både et ‘det’ og et ‘du’. Wakan Tanka tiltales i bønner altid som ‘tunkashila’: bedstefar – som for indiansk tankegang en person, man både føler kærlighed og respekt for, fordi han har fungeret som vejleder og giver af viden som er nødvendig for at leve. Wakan Tanka er på en gang hinsides hvad mennesket kan forstå og samtidig kilden til alle de kræfter, der gennemstrømmer naturen og giver den liv.

Men forholdet til de usynlige wakan-kræfter reguleredes gennem først og fremmest gennem ceremonierne. De vigtigste var: svedehytteceremonien, pibeceremonien, visionssøgningen, soldansen, At-beholde-sjælen (en ceremoni, hvor en familie i et år efter en slægtnings død bevarede en særlig kontakt med vedkommendes sjæl), pigernes pubertetsceremoni, samt det hellige boldspil.

Disse ceremonier var for hele folket og var blevet givet videre fra generation til generation. Medicinmændene havde deres egne ceremonier – især helbredelsesceremonier – som var blevet vist dem af ånderne, dvs. de åndelige repræsentanter for dyrefolkene. Disse ceremonier var individuelle og blev normalt ikke givet videre.

Visionssøgningen

Hvis du har læst lidt i kapitlet, der omhandler biografier for de berømte indianske høvdinge og krigere vil du sikkert have bemærket at vi her tit nævner hvor mange gange den pågældende person lavede visionssøgning og hvad der kom ud heraf. Dette fordi at visionssøgning var en meget vigtig ceremoni, hvis udfald i stor grad kunne påvirke det enkelte menneskes liv.

Visionssøgningen kan udføres med flere formål. I gamle dage fungerede den undertiden en overgangsrite fra dreng til mand, men har aldrig været obligatorisk – altid frivillig. Enhver kan tage på visionssøgning. For kommende medicinmænd har visionssøgningen en særlig funktion. Repræsentanter for dyrefolkene vil ofte i drømme vise sig for vedkommende og fortælle, at han/hun skal gå på visionssøgning for at få nærmere instruktioner mht. til sit kommende kald. Der kan op til 30-40 år, før opfordringen bliver fulgt. Resultatet vil da i reglen være en vision, der fortæller, hvordan han skal udføre sine ceremonier.

Men det er langt fra alle, der får en vision. Formålet med visionssøgningen er da også først og fremmest at få lejlighed til at se på sig selv og opleve menneskets lidenhed over for naturens storhed – at genvinde den naturlige ydmyghed, som er nødvendig for at leve i balance med naturen. Fremtrædende i visionssøgningen er følelsen af at være forbundet ikke blot med naturens, men også universets grundkræfter.

 

Svedehytteceremonien

Indianere betragter renselse, ikke kun for kroppen men også sind og ånd, som en nødvendig del af vedligeholdelse af sundheden. Svedehytten kan benyttes individuelt eller af en gruppe og den kunne (kan) have flere formål. 1. som en ceremoni i sig selv, ofte før vigtige beslutninger eller initiativer. 2. Som forberedelse til andre ceremonier (især visionssøgningen og soldansen). 3. Som middel til at opnå sundhed og styrke, som kur mod mange sygdomme – i vore dage også til udrensning af mentalt stress og som et hjælpemiddel til alkoholafvænning.

Svedehytte ceremonien foregår i en speciel bygget bikubeagtig struktur, stor nok til en mindre gruppe deltagere. Skelettet, som traditionelt er bygget af pilegrene, er dækket til med skind, tæpper og evt. plastik, med en lille åbning på øst siden. Alle delene af strukturen er valgt og konstrueret med omhu og ærbødighed. Et hul er gravet i midten af hytten for senere at holde nogle varme sten. En bålplads er bygget et par meter fra svedehyttens indgang for at varme stenene, der bliver samlet fra naturen i området. Imellem bålet og hytten bliver der bygget et lille alter. Alteret er lavet af jorden fra hyttens hul og er brugt til at holde forskellige redskaber til ceremonien, samt shamanens gaver til ånderne for deres hjælp.

Hele området omkring svedehytten bliver drysset af urter, og hytten selv bliver renset med røg fra salvie og ceder. Røgelsen flytter negative energier og tiltrækker positivitet. På denne måde er området gjort helligt. Ilden, som repræsenterer solen – eller Den Store Ånd – producerer de varme sten (sæd), der bliver afleveret igennem indgangen (skede) til hytten, som symboliserer livmoderen af Moder Jord. Stenene minder deltagerne om, at alle kræfter i universet kommer fra den samme kraft (inyan) som er repræsenteret ved de glødende sten.

Deltagerne træder ind i svedehytten nøgne, for at symbolisere den måde de var født som barnet af Fader Sol og Moder Jord. Ved indgangen bliver hver enkelt deltager ‘smudged’ (renset med røg) af shamanen, inden de træder ind i selve hytten. Inde i svedehytten er der helt mørkt. Mørket opfattes symbolsk som moderskødets mørke, hvorfra ceremonien er en genfødsel. Samtidig kan mørket opfattes som det ‘åndelige mørke’ som ceremonien gennem sin rensende virkning bringer os ud af.

Deltagerne tager plads siddende i en cirkel rundt om hullet evt. på et håndklæde, som de har medbragt. Ildmesteren bærer de første varme sten ind i hytten, hvor shamanen placerer dem i hullet. Den del af ceremonien symboliserer befrugtningen. Når indgangen igen er lukket til, kaster shamanen noget urte-vand på stenene, som sender en sky af damp rundt omkring i hele hytten. Ceremonien er opdelt i fire runder, hvor indgangen bliver åbnet i slutningen af hver runde – primært for at hente nye sten, men også som en kort pause til dem, der vil ud og måske strække sig lidt.

Under ceremonien forklarer deltagerne deres grunde til at være der og deres evt. forventninger. De beder også om hjælp til styrke, accept og forståelse. De erkender de største problemer i deres liv lige nu, og således ved hjælp af ånderne, og bekræftelse af de andre deltagere (som vidner), ‘giver’ de deres problemer væk. Der opstår ofte stærk healing under en svedehytte ceremoni og deltagerne kan opleve en stor rensning og transformation i deres liv. Man kommer ud af hytten med en ny sans af retning og formål. Ceremonien kan også bruges til at helbrede fysiske lidelser ved at ‘give’ sygdommen væk – bevidst og med fuldt overlæg. Uhensigtsmæssige vaner og negative mønstre kan også fjernes på samme måde. Ligesom ved soldansen og visionssøgningen er det en grundtanke, at ceremonien også udføres på folkets vegne.

 

Medicinhjulet

Indianerne mener at vi bliver født ind i et af medicinhjulets kræfter. Det giver os muligheden for at betragte livet og verden ud fra dette udgangspunkt, og vil livet igennem blive den opfattelsesmåde som er lettest for os. Når vi kender vort begyndelsessted kan vi vokse og arbejde med at få kendskab til og forståelse for de andre kræfter i medicinhjulet. Dermed blive et helt og totalt menneske, er at oplever ligevægten og beslutsomheden i alt du foretager dig. Ingen af de fire hovedkræfter kan stå alene, men bliver først slagkraftig når de fungerer i en helhed.

Indianerne mener at mennesket er det eneste af jordens skabninger som bliver født ind i ubalance. Man bliver født ind i et sted i Medicinhjulet og fra dette sted henter man sine talenter og forståelse og det vil hele livet igennem, være det sted hvorfra man lettest oplever og fortolker livet. De fire retninger indeholder en hel række egenskaber, som får både positiv og negativ udtryk. Ved at arbejde med Medicinhjulet, vil du få indsigt i hvor i hjulet du befinder dig, hvilke områder der bør arbejdes med, og hvilke kræfter du kan benytte for at løse forskellige problemer.

Medicinhjulet består af 36 sten. I centrum finder vi ”Den Store Ånd”, skabelsens midtpunkt, et center for balance og forståelse af os selv som mennesker. Ifølge en gammel skabelsesmyte begynder skabelsen med, at ‘inyan’ (‘klippen’ eller ‘stenen’ som dengang endnu ikke havde antaget nogen form) begynder at skabe ud af sig selv. For hver ny skabelse – jorden, vandene, himmelen, solen, månen, dag og nat, vindene osv. – giver inyan af sig selv og skrumper ind. Til sidst er han blevet hård som en sten. Så stenene er en mindelse om hvad der blev tilbage af skaberen efter skabelsen og at alt skabt har samme oprindelse.

I den såkaldte indre ring finder vi syv sten, der repræsenter Solen, Jorden, Månen samt de fire elementer; Ild, Luft, Jord og vand. Til hver af disse sten – og alle de andre sten i medicinhjulet i øvrigt – er tilknyttet en hel række egenskaber som kan have både positivt og negativt udtryk. Egenskaberne for hver sten udtrykkes igennem stenens placering i forhold til verdenshjørnerne samt ved at der til hver sten er tilknyttet en farve, et dyr, en plante samt et mineral. Stenens egenskaber er således hovedsagelig et sammensurium af de egenskaber indianerne tillagde – og stadig tillægger – hvert af disse farver, planter, dyr og mineraler.

Fra den indre ring lægges tre sten i hver af de fire kardinale kompasretninger – nord, syd, øst, vest – og ud fra hver af disse lægges der fire større sten, der repræsentere de såkaldte “Spirit Keeper of the directions”, hvilket kan oversættes til noget i retningen af de åndelige vogtere for de fire kompasretninger. Imellem de fire sten for hver kompasretning, lægges tre sten, der hver især repræsenter en af årets 12 måneder. Hvad de enkelte sten reelt betyder, gennemgås i det følgende. Nærværende er blot for at give dig et overblik over Medicinhjulets opbygning.

Den ydre ring repræsenterer alle livets ydre manifestationer. Strengene, som går ind mod midten er de retninger, livet går, i de forskellige aldre fra fødsel til død. Den indianske tanke er, at ethvert menneske fødes ind i Medicinhjulet – et eller andet sted – og får dette steds egenskaber i fødselsgave. Menneskets opgave er at komme rundt i Medicinhjulet, lære på hvert sted af dets egenskaber og integrere læringen i personligheden, så det fører til visdom. Medicinhjulet er et gammelt og kraftfuldt symbol på universet. Det viser på mange forskellige måder, hvordan alle ting er forbundet, de ting vi kan se, der eksisterer, men også de ting vi ikke kan se, og derfor ikke ved eksisterer, og endelig de ting, der kunne eksistere.

 

Totemdyr

Før vi gennemgår betydningen af de enkelte sten i Medicinhjulet skal vi have klarhed over begrebet Totemdyr. Disse bliver undertiden benævnt åndedyr, kraftdyr, totemhjælpere etc. I den indianske kultur forestille man sig, at hvert menneske er knyttet til en bestemt dyreart, som man er beslægtet med i ånden, og som samtidig yder én beskyttelse. Dyrets kraft er ikke alene dets egen, men stammer fra dyrets ”sjælskraftspulje” – dvs. fra summen af alt, hvad der er dette dyr. Når dyret dør, går det tilbage til ”sjælskraftspuljen”, hvor det efter en tid fødes på ny. Altså en reinkarnationstankegang. Alle indianere har et bestemt dyr som sit personlige totemdyr, vil se sig selv som del af dette dyrs “stamme” og dermed sig selv som delvist dette dyr. Man identificerer sig altså med sit personlige totemdyr.

De egenskaber der tillægges de enkelte dyr er i mange tilfælde ganske logiske følgeslutninger. Eksempelvis menes nogle dyr at kunne give oplysninger om fremtiden eller nutiden, der kan være til gavn ved en planlagt krig eller jagt eller en flytning af boplads m.v. Græshoppen er et sådant dyr. Græshoppen magter at give information om, hvor de store hjorder af bøfler netop i øjeblikket befinder sig. Derfor kaldes den også med et indiansk ord for ” den der peger på bøflen”.

For de fleste af disse orakeldyrs vedkommende kunne man tale til dem – formodentlig i en trancetilstand eller vision. Det var derfor vigtigt at henvende sig til dem med respekt. Og det gjorde man ved at vedkende sig et familieskab med dem. Den fornemste måde at demonstrere respekt på er, at udnævne den man taler med til fader/moder. Altså at gøre det pågældende dyr eller menneske til en slægtning. Også grævlingen giver varsler. Således kan man læse i grævlingens blod om ens egen død er nært forestående. I det øjeblik man kan spejle sig i blodet er ens død forestående.

Alle dyr tillægges bestemte egenskaber. Disse er dog ikke entydige for alle de forskellige indianerstammer. Generelt er der bred enighed om hovedkarakteristikaene, der tillægges de enkelte dyr, men der forekommer nuancer og decideret modsætninger i opfattelsen af hvilke kvaliteter det enkelte dyr har. Alle er dog enige om at hvert enkelt dyr har en kraftfuld ånd og hvert dyr har sine egne talenter. Et studie af dets talenter vil åbenbare hvilken type medicin, magi eller kraft, det kan hjælpe dig med at udvikle i dit eget liv. Mere end en person kan have det samme totemdyr. Den ærketypiske energi og ånd der bliver reflekteret i totemet vil manifestere sig forskelligt for hver af dem, fordi personerne er forskellige fra hinanden.

Det er dyret der vælger en person, ikke omvendt. Den måne hvori du er født, bestemmer hvilket totem du får i gave indenfor mineralriget, planteriget og dyreriget. Det forventes at man opbygger et respektfyldt forhold til sit totemdyr. Dette indebære at man skal lære at forstå deres holdninger. Dyr vil ikke komme tæt på dig med det samme. De må lære at stole på dig og dine begrænsninger, og du må lære at stole på dem og deres begrænsninger. Dette tager tid, tålmodighed og øvelse. Du skal således ære dit totem for at dets medicin skal blive effektiv i dit liv. Jo mere du ærer dem – jo større betydning du tillægger dem i dit liv – jo stærkere og mere effektive bliver de.

Nogle måder hvorved du kan ære dem og trække dem tættere ind i dit liv er ved f.eks. at: Hænge billeder op af dem. Tegne billeder af dem. Læse og lære så meget som muligt om dem. Købe figurer af dit totem til dig selv eller købe små symbolske gaver og billeder af dit totem og give dem som gaver til venner. Lave donationer til organisationer der arbejder for vilde dyr, f.eks. med penge eller arbejdskraft. Lær at mime dets opførsel. Hvis det er en skildpadde, så lær at krybbe som en skildpadde. Hvis det er en løve, så lær at ligge på lur som en løve. Hvis det er en fugl så imiter den måde det hopper rundt på og flyver. Se dig selv som dit dyre totem, brug dets kvaliteter på passende steder i dit liv. Endelig anses det at danse for at ære dit dyretotem, som meget udviklende for de bånd, der er imellem dig og dit totemdyr.

Totemdyr og Medicinhjulet

Grundtanken bag Medicinhjulet er at hver sten har sit egen Totemdyr – en for hver af de tolv måner, en for hver plante indenfor planteriget, en for hvert mineral i mineralriget, en for hvert dyr i dyreriget, en for hvert af de fire verdenshjørner, en for hver af de fire årstider, og en for hvert af de fire elementer.

Din fødsel bestemmer hvilken klan du er født under, hvilket element der hører til din skæbne og hvilken spirituel guide der våger over dig, alt efter dit verdenshjørne. Den måne hvori du er født, bestemmer hvilket totemdyr du får i gave indenfor mineralriget, planteriget og dyreriget. Det forventes at du først lærer dit fødselstotemdyr at kende og derefter at du begynder at bevæge dig rundt i Medicinhjulet for at lære af de andre totemdyr og spirituelle guider, som hver har sin plads i livets utallige muligheder.

En person kan godt have en kanin som sit Totemdyr mens vedkommende er barn, skifte til en puma i voksenalderen og ende med at have en ørn i alderdommen. Det betyder ikke at man kasserer det totemdyr man får i vuggegave eller smider det ud af sit liv, blot fordi man udvikler sig. Det betyder kun at man i sit liv når til et niveau, hvor man behøver en ny Guide. Det er ikke alle der “skifter” sit totemdyr, nogle forandre sig aldrig og man kan godt have det godt med det. Vi mennesker har i os, muligheden for at udvikle os til mere end dyret og til at skabe vores egen plads i naturen og i livet. Derved kan vi også finde andre steder og muligheder at leve og at udvikle os i. Totemdyret er altså også vores lærer, vores spirituelle guide.

Alle levende er guider for hinanden, i større eller mindre grad. Så for at opnår ligevægt, må man først finde sin modpol, er du en Ildsjæl, må du finde en Vandsjæl til at dæmpe dig og give dig kølighed så du ikke brænder ud for hurtigt. Dernæst behøver du at finde en Jordsjæl til at give dig et fast holdepunkt og en Luftsjæl til at få dine drømme frem. Når du har lært at arbejde med dit totemdyrs medicin, bliver det til en åbning der kan forbinde dig med andre i dyreriget.

Du er ikke begrænset til bare en totem. Hver især kan de lære eller tilføje noget til dit liv som de andre ikke kan. At arbejde med dit dyre totem vil lære dig at komme i kontakt med andre. På denne måde, hvis du har brug for større styrke, kan du trække et billede af en bjørn frem, og trække på dens energi. Hvis du har brug for hurtighed, kan du forbinde dig med energien af en gepard. Gennem dit totemdyr lærer du at komme i kontakt med og skifte form til energierne af andre dyr og væsner.

Selvom der er en eller flere totems der er stærkest i dit liv og bliver hos dig igennem det meste af det, så spiller andre dyr også en rolle. Du kan have et dyretotem for en dag, eller for en speciel periode i dit liv. En kan komme til dig og blive hos dig gennem flere år. En anden er måske til stede når du laver kreative ting. Det er meget sandsynligt at du har forskellige totems til forskellige dele af dit liv. Der er ingen grænser for de totems du kan arbejde med. Nøglen i det er at forbinde sig fuldt ud og stærkt til mindst en. Dette udvider din bevidsthed og gør det nemmere at komme i kontakt med de andre.

Nogle eksempler på egenskaber man tillægger forskellige dyr:

• Blåmejse: Let og elegant færdes jeg i selv de tyndeste grene. Ingen kan fange mig.
• Bjørn: Varm og blød, stærk og venlig. Bjørnens klør betragtes som værende helbredende, hvorfor også de fleste medicinmænd bruger klør til helbredelse. Gennem klørerne, der begraves i den syges kød strømmer bjørnens overlegne styrke og kraft ind i mennesket.
• Edderkoppen er en ondskabsfuld og egocentrisk skadefro plage, men da han er dum, er han nem at narre.
• Fuglekonge: Så lille og dog er jeg konge. Ingen kan fange mig.
• Frø: Se på mine øjne. Jeg rummer evnen til forvandling.
• Gærdesmutte: Her og der og alle vegne. Jeg ses kun i glimt, men alle kan høre mig.
• Grævling: Afslappet og helt mig selv. Jeg har mange venner.
• Guldsmed. Sommeren er min tid. Skinnende i solen er jeg hurtigere end alle andre.
• Hare: Jeg har de skarpeste sanser og hurtigste ben.

 

VIL DU VIDE MERE

Nærværende kapitel er en del af NetSpirits sektion om de nordamerikanske indianere, hvor du kan læse om indianernes historie helt tilbage fra de første indianske forfærde indvandrede via Beringstrædet. Indianernes sagn og legender. Spændende fortællinger, der blev givet videre i arv fra generation til generation og som rummer nøglen til forståelse af mange af indianernes overbevisninger. For at forstå hvilken nuanceret gruppe, som indianerne udgjorde, er det nyttigt at kende lidt til geografien i de områder som de udfoldede sig i. Fra Canada og Alaska i nord, over de bjergrige egne i det vestlige amerika, den flade prærie og til de frugtbare jordarealer ved østkysten af USA. Den store forskel i geografien gjorde at de forskellige indianerstammer havde helt forskellig levevis.

Mange af indianernes overbevisninger har rod i at vi allesammen er et med naturen og hinanden. En filosofi, der bestemt er aktuel i dag og som vi allesammen, på hver vores måde, kan lære noget fra. Læs om shamanisme, medicinmænd, shamaner og religiøse ceremonier: pibeceremoni, svedehytte, visionssøgning og hvorledes indianernes spiritualitet anviser veje til hvad du kan gøre for at blive et menneske i harmoni og ro med dig selv og din verden.

 

Stil spørgsmål om indianerne

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om de nordamerikanske indianere.
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

DE NORDAMERIKANSKE INDIANERE

 

Høvding Seattle – Vi er en del af jorden

 

SHAMANISME