Ifølge Beringstræde-teorien indvandrede indianernes forfædre via Beringstrædet. Under den sidste istid var der af flere omgange låst så meget vand i iskappen at vandstanden i verdenshavene sank så meget, at der dannedes en landbro mellem Sibirien og Alaska. Landbroen var op til 1500 km bred. Under sidste istid var der i to omgang fast forbindelse mellem kontinenterne (år 75.000-45.000 og 25.000-9.000). Indvandringen skete ikke på en gang, men foregik i bølger over flere årtusinder.

I første omgang stoppede indvandringen ved det nuværende Alaska. Her stødte indvandrerne på iskappen. Da denne i slutningen af istiden begyndte at smelte dannedes større eller mindre korridorer, hvorfor indvandringen langsomt bredte sig sydpå. Til sidst steg vandstanden så meget, at landbroen over Beringstrædet forsvandt. Det forhindrede dog ikke yderligere indvandring. De seneste indvandringer menes således at være fundet sted for ca. 4.000 år siden, da forfædre til eskimoerne og indianerne krydsede det 86 km brede Beringstrædet, muligvis i små skind- eller træbåde.

Nordmanden Thor Heyerdahl har fremsat alternative teorier om kontakt mellem kulturer på tværs af verdenshavene. I år 1947 sejlede han en kopi af en forhistorisk peruviansk balsatræsbåd (Kon-Tiki) fra Peru til Polynesien i et forsøg på at bevise, at de forhistoriske indianere var i stand til at krydse Stillehavet, og han påstod, at Polynesien var blevet befolket fra Amerika og ikke fra Sydøstasien, som det almindeligvis antages. Ved en anden ekspedition i 1970 krydsede Heyerdahl Atlanterhavet i en forhistorisk ægyptisk papyrusbåd (Ra 2) fra Afrika til Amerika for at bevise, at kontakt mellem Middelhavets højkulturer og Latinamerikas højkulturer var mulig.

I det hele taget er der flere tegn på, at der har været forbindelse på tværs af Atlanten før Columbus i år 1492 kom på besøg. Arkæologiske fund har fastslået, at vikingerne med sikkerhed har besøgt Amerikas nordøstkyst. Hvor langt ind i landet, de rejste, er der til gengæld stor uenighed om. Om vikinger tog hjem igen efter deres besøg kunne vi tidligere kun gisne om. Teorien om at de efterhånden giftede sig ind i og blev optaget i forskellige stammer er i dag blevet bekræftet af dna-analyser, der viser at nogle indianere genetisk er beslægtet med europæere.

 

De første amerikanere

I den tidligste periode – præ-projektilspids-perioden; år 50.000 – 1.000 f.v.t. – har jægerne kun brugt primitive sten- og benredskaber. De havde endnu ikke udviklet spydspidsen, hvorfor deres spyd derfor blot var en tilspidset kæp, der sandsynligvis blev hærdet over ilden. Denne periode strakte sig ca. 50.000-25.000 år siden. For omkring 25.000 år siden begynder der at dukke flere stenredskaber op, lavet af flint og obsidian.

De første kulturer var jægerkulturer, der afhang udelukkende af jagt på storvildt såsom mammut, sabeltandstiger, puma, kamel, bison, bjørn, ulv, kæmpebæver, kæmpedovendyr, kæmpebæltedyr og andre dyr, hvoraf mange nu er uddøde. På et tidspunkt mellem år 9.000 og 5.000 f.v.t. uddøede mange af de store jagtdyr. Muligvis på grund af et varmere og mere tørt klima, kombineret med mere effektive jagtmetoder. Denne uddøen nødvendiggjorde en kulturel tilpasning, hvor man i mindre omfang afhang af jagten og i større grad af indsamling af vilde planter.

 

Den arkaiske periode

Den arkaiske periode (omkring år 6.000 – 1.000 f.v.t.) er kendetegnet ved et højere teknologisk niveau, men dog stadig uden bue og pil. Til gengæld dukker de første smykker op, de første både blev lavet og hunden blev tæmmet for første gang. I denne periode ernærede man sig primært af jagt og fangst på mindre dyr, fiskeri og indsamling af forskellige planteressourcer. I denne periode opstår og forsvinder igen en lang række kulturer. Det er også i løbet af denne periode at agerbruget forekommer for første gang i Nordamerika. Udviklingen er muligvis opstået med inspiration fra indianerkulturerne længere sydpå i Mesoamerika/Mexico. Desuden udvikledes de første primitive hustyper; den halvunderjordiske hytte.

I perioden opstår også brug af kobber til at lave redskaber af. I første omgang blev kobberet forarbejdet som sten, ved at hugge småstykker af det. Men efterhånden fandt de ud af at forarbejde det ved skiftevist at varme det op og hamre på det. Talrige fund fra den ældre Kobber-kultur (4.000-1.500 f.v.t.) ved de store søer i det østlige Nordamerika antyder, at disse folk havde en betydelig eksport af redskaber og smykker af kobber. Også Rød Maling-kultur (3.000-500 f.v.t.) i New England-New Foundland området fortjener et ord med på vejen. Kulturen har fået sit navn fra de talrige grave vi har fundet, der er afmærket med pulveriseret, rød hæmatit (blodsten). I gravene var der lagt redskaber, smykker, figurer og nogle gange fyrtøj af flintesten og pyrit, der endnu bevidner om udviklingen.

Den formative periode

Den formative periode (1.000 f.v.t. – 1492) er betegnelsen for den periode der opstod i kølvandet på højkulturerne i Mesoamerika (olmekere, mayaer osv.). Der opstod i denne periode igen mange forskellige nordamerikanske kulturer, hvoraf de vigtigste var Mogollon (300 f.v.t. – 1.300). Mogollon betyder “bjergfolket”, hvilket hentyder til det bjergrige område i sydvest Arizona og i det sydlige New Mexico, hvor de havde hjemme.

De var efterkommere af Cochise-kulturen, og man mener, at de var de første ægte agerdyrkere, husbyggere og pottemagere i området. Men deres eksistens afhang stadig meget af jagt, og landbrugsteknikken var primitiv. Jagten blev lidt nemmere efter cirka år 500, da buen afløste kastestokken som det primære jagtvåben. I slutningen af perioden dyrkede Mogollon-folkene majs, bønner, squash, tobak og bomuld. Udover agerbrug og jagt indsamlede de også rødder, bær, frø, nødder og insekter.

Nyere tid

Da Christoffer Columbus den 12. oktober 1492 for første gang satte foden på amerikansk jord startede en helt ny udvikling i indianernes historie. Man omtaler tiden fra før Columbus samlet som præcolumbiansk tid. Columbus mente, han havde fundet søvejen til Indien, og kaldte derfor befolkningen for indianere. Fra de vestindiske øer skrev Columbus til kongen og dronningen af Spanien: “Herfra kan vi, i den Hellige Treenigheds navn, sende alle de slaver der kan blive solgt”. Og om de som ikke blev solgt, skriver han; “skal tvinges til at arbejde, og overtage vor levevis”. Dette var optakten til europæernes kolonisering af Nord- og Sydamerika og den kultur- og folkemordspolitik, som den dag i dag praktiseres overfor indianerne.

Christoffer Columbus (1451-1506), Italieneren der opdagede Amerika for Spaniens dronning

Med udstrakte myrderier og medbragte sygdomme som indianerne ikke havde nogen modstandskraft overfor, lagde europæerne de to kontinenter under sig. Det er anslået, at i perioden 1800-1870 blev den oprindelige befolkning i USA, indianere, reduceret til over 1 million til 340.000 mennesker. Flere indianersamfund blev fuldstændig udryddet. Indianerne blev opfattet som vilde, barbariske hedninge uden rettigheder i eget land. De hvide så det som deres soleklare ret at fordrive indianerne fra alt frugtbart land. Alle midler var tilladte: For at knække prærieindianernes modstand og fordrive dem fra de frugtbare sletter, satte den nordamerikanske regering en total nedslagtning af bisonoksen i gang. Denne politik var så vellykket, at bisonbestanden i 1910 var næsten totalt udryddet efter i 1850 at have talt ca. 60 millioner.

Europæernes kolonisering af Amerika medførte at den indianske befolkning faldt fra over 1 million til omkring 340,000. Dette skyldes, som nævnt, i stor udstrækning de sygdomme, som de hvide førte med sig fra Europa, og som indianerne ingen modstandskraft havde overfor. Andre indianere døde som følge af krige mellem indianerne og de hvide samt indbyrdes mellem de enkelte indianerstammer, hvilket også medførte tab af liv. Og atter andre døde når de blev tvunget til at flytte fra deres oprindelige frugtbare jord til golde ufrugtbare steder.

Siden de første kolonister gik i land i 1607 medførte de hvides stærkt stigende behov for jord, at indianerne blev fordrevet fra deres traditionelle områder. Især i første halvdel af 1800-tallet, da USA for alvor ekspanderede vestpå, blev et stort antal stammer flyttet fra det østlige USA til indianerterritorierne i Oklahoma. Titusindvis af indianere blev tvangsflyttet under primitive forhold, og mange tusinde døde undervejs. Dette har medført, at der bor forholdsvis få indianere i det østlige USA. I hele perioden fra omkring år 1600 til år 1920 faldt indianernes befolkningstal.

De indfødte folk i Canada er ikke blevet udsat for den samme befolkningsoversvømmelse af europæere, som det er sket for indianerne i USA. De har derfor i større udstrækning fået mulighed for at passe sig selv. For eksempel har der været meget få indianerkrige i Canada. I 1996 blev der registreret ca. 800.000 indfødte (indianere, métis og eskimoer) i Canada, heraf var 554.000 indianere, 210.000 halvblods og 41.000 eskimoer.

Indianerne i dag

De fleste traditionelle erhverv er forsvundne. Mange navajoer lever dog fortsat af fåreavl, mange pueblo-stammer dyrker stadig majs og andre afgrøder, og på nordvestkysten lever mange stadig af fiskeri. Nogle indianere tager også på jagt engang imellem, og på en del reservaterne har stammerne oprettet bisonflokke, hvor overproduktionen skydes, kødet spises, skindet garves og kranierne bruges til religiøse ceremonier. I Arizona og New Mexico bor mange puebloer stadig i de ældgamle murstenshuse (pueblos). På prærien og plateauet bruges tipien stadig i forbindelse med religiøse ceremonier og andre sociale sammenkomster, især powwows, men de bruges ikke til egentlig beboelse.

I Nordamerika er de fleste indianere trængt sammen på små, tørre og fattige reservater, der ikke egner sig særligt til landbrugsproduktion. Frarøvet deres økonomiske grundlag er de næsten alle afhængige af forskellige former for social forsorg. I Sydamerika har mange indianere fortsat adgang til jord, men den mest frugtbare jord er overalt lagt ind under store plantager, hvor indianerne arbejder som fattige daglejere eller som lønarbejdere. Store masser af jordløse indianere er også strømmet ind til byerne, hvor de lever i den fattigste slum. I Amazoneområdet har de hvide drevet en systematisk klapjagt på indianerne med våben og spredning af sygdomme helt op i 1970’erne. Formålet er også her at knække eller udrydde indianerne for at få fat i jorden.

Resultatet af de hvides imperialistiske politik er, at indianerne både i Nord- og Sydamerika udgør den fattigste og mest underprivilegerede del af befolkningen, med stor arbejdsløshed, alvorlige sygdomme, lav levealder og stor selvmordshyppighed. En alvorlig følge af denne udryddelsespolitik er, at den sociale og kulturelle orden i mange indianersamfund delvist er brudt samme. Der er i år 2005 registreret omkring 2,5 millioner indianere i USA. Kun cirka 25 % af disse bor på reservaterne. Resten er flyttet fortrinsvis til storbyerne for at søge arbejde eller flygte fra en til tider håbløs social og økonomisk situation. Langt de fleste indianere bor i den vestlige del af USA, mens der bor meget få indianere i øststaterne. Der findes over 500 officielt anerkendte indianerstammer i USA. De største stammer er: cherokee, navajo, chippewa, sioux, choctaw, pueblo, apache, irokeser, lumbee og creek.

 

 

Nutidens indianere lever i et moderne samfund, som de nu er blevet i del af. For især mindre stammer har det været svært at fastholde en levende kulturtradition, og mange stammer har således mistet deres sprog og spirituelle skikke. Andre større stammer har haft held med at bevare sproget og andre aspekter af deres traditionelle kultur. Men det har været en hård kamp, der tit blev ført under jorden. Tusindvis af indianske børn er i tidens løb på det nærmeste blevet bortført fra deres stamme og anbragt på kostskoler hundrede af kilometer hjemmefra. Her er de godt og grundigt blevet “af-indianificeret”. De fik at vide, at de ikke måtte tale deres eget sprog, at de kun måtte tale engelsk, de fik engelske navne og blev fortalt, at alt indiansk var djævelsk. De skulle glemme deres oprindelige rødder og lade sig assimilere i det amerikanske samfund. Disse kostskoler har haft en utrolig ødelæggende effekt på den indianske kultur og har skabt flere generationer af indianere, der skammede sig over at være indianer.

I mange år var det forbudt indianerne at udføre deres religiøse ceremonier, og da de fik lov til det igen, havde mange stammer svært ved at genoplive dem. I nogle stammer havde ceremonierne overlevet, idet man udførte dem på de øde og afsidesliggende reservater. Dette betyder eksempelvis at lakotaerne i South Dakota stadig afholder deres soldanse i løbet af sommeren. Men mange stammer har mistet deres religion, og deres eneste mulighed er at “låne” ceremonier fra andre stammer. I forbindelse med de traditionelle indianske sammenkomster, især powwows, bruger indianerne deres traditionelle dansedragter. Og her har kulturen ikke blot overlevet, men lever videre og udvikler sig fortsat. De traditionelle stilarter tilføjes nye dele. Men igen er det kun de stærke stammer, der overlever. Mange af de mindre stammer har ikke formået at holde deres traditioner i hævd og er derfor nødt til at “nøjes” med den pan-indianske kultur, der har rod blandt stammerne på den nordlige prærie.

 

 

Tidstavle

	De første amerikanere (50.000-1.000 f.kr.)
50.000 – 2.000 f.kr.	Indvandring sandsynligvis via Beringstrædet fra Asien.
25.000 – 10.000 f.kr.	Sandia-kulturen i sydvestområdet
15.000 – 8.000 f.kr.	Clovis-kulturen i sydvestområdet
9.000 – 5.000 f.kr.	Ældre Cordillera-kultur på Columbia-plateauet
9.000-1.000 f.rk.	Ørken-kulturen i sydvesten
8.000-7.000 f.kr.	Folsom-kulturen på den centrale prærie
7.500-4.500 f.kr.	Plano-kulturen på den centrale prærie
7.000-1.000 f.kr.	Cochise-kulturen i sydvesten
4.000-1.500 f.kr.	Ældre Kobber-kultur ved de store søer. det østlige Nordamerika
3.000-500 f.kr.	Rød Maling-kultur i New England-New Foundland-området.
1.000 f.kr.-200 e.kr.	Højbyggerne: Adena-kulturen
300 f.kr.-700 e.kr.	Hopewell-kulturen
300 f.kr.-1.300 e.kr.	Mogollon-kulturen i sydvesten
100 f.kr-1.500 e.kr.	Hohokam-kulturen i sydvesten
100 f.kr.-1.300 e.kr.	Anasazi-kulturen   i sydvesten
100 f.kr.-1.500 e.kr.	Pataya-kulturen
400-1.300	Fremont-kulturen
500-1.400	Sinagua-kulturen
1.300-1.400	Salado-kulturen
700-1.700	Mississippi-kulturen (Temple Mound Builders)
985-?	Vikingerne besøger Nordamerika og anlægger bosættelser.
	Opdagelsestiden (1500-1700)
1492 (12. oktober)	Columbus lander på San Salvador-øen og “opdager” Amerika.
1607	Engelske pilgrimme anlægger den første permanente bosættelse i Nordamerika (Jamestown i Virginia).
1620	Engelske pilgrimme anlægger den anden permanente bosættelse i Nordamerika (Plymouth i New England).
1636-37	Pequot-krigen
1675-76	Kong Filips Krig
1689-97	Kong Williams Krig
1702-03	Dronning Annes Krig
1803	USA køber Louisianna-området af Frankrig
1851	Fort Laramie-traktaten
1862-63	Santee Siouxerne gør oprør under Little Crow
1863-66	Navajo-krigen
1876	Slaget ved Little Big Horn (Greasy Grass)
1890	Massakren ved Wounded Knee
1924	Indianerne får statsborgerskab i USA
1969	Besættelsen af Alcatraz
1973	Besættelsen af Wounded Knee
2000	Der registreres 2,476 mill. indianere i USA ved folketællingen

 

 

VIL DU VIDE MERE

Nærværende kapitel er en del af NetSpirits sektion om de nordamerikanske indianere, hvor du kan læse om indianernes historie helt tilbage fra de første indianske forfærde indvandrede via Beringstrædet. Indianernes sagn og legender. Spændende fortællinger, der blev givet videre i arv fra generation til generation og som rummer nøglen til forståelse af mange af indianernes overbevisninger. For at forstå hvilken nuanceret gruppe, som indianerne udgjorde, er det nyttigt at kende lidt til geografien i de områder som de udfoldede sig i. Fra Canada og Alaska i nord, over de bjergrige egne i det vestlige amerika, den flade prærie og til de frugtbare jordarealer ved østkysten af USA. Den store forskel i geografien gjorde at de forskellige indianerstammer havde helt forskellig levevis.

Mange af indianernes overbevisninger har rod i at vi allesammen er et med naturen og hinanden. En filosofi, der bestemt er aktuel i dag og som vi allesammen, på hver vores måde, kan lære noget fra. Læs om shamanisme, medicinmænd, shamaner og religiøse ceremonier: pibeceremoni, svedehytte, visionssøgning og hvorledes indianernes spiritualitet anviser veje til hvad du kan gøre for at blive et menneske i harmoni og ro med dig selv og din verden.

 

Stil spørgsmål om indianerne

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om de nordamerikanske indianere.
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål