Perioden fra 1600 til 1800 var drevet af teknologiske fremskridt inden for astronomiske observations- og trykningsteknikker. Vi har fra denne periode fire store stjerne atlaser, der både blev populære i deres samtid og stadig i dag har stor interesse på grund af deres meget smukke illustrationer af de forskellige stjernebilleder.
De fire atlas er Uranographia af Johannes Hevelius 1690, uranometrien af Johann Bayer 1603, Flamsteed’s Atlas Coelestis 1729, og Uranographia af Johann Elert Bode 1801. Der findes også en samling illustrationer af stjernebilleder, stjernekonstellationer fra den britiske graver Sidney Hall (1788-1831) der lavede graveringer til en række internationale atlaser. Mest berømt er det sæt som udkom i 1825 kaldet Urania’s Mirror.
Alle disse atlas findes i forskellige versioner. Nogle er de originale guldnede illustrationer, nogle er senere udgaver, som er restaurerede og farvelagte.
Urania’s Mirror. Sidney Hall |
Uranographia Johannes Hevelius |
Uranometria Johann Bayers |
Atlas Johannes Hevelius |
Johann Bayers: Uranometria
Uranometria udfærdiget af Johann Bayer i 1603, er et meget smukt atlas over hele stjernehimlen som den kan ses med det blotte øje. Ikke alene er Uranometria et prægtigt stykke arbejde ved de meget præcist markerede over 1200 stjerner, men dets illustrationer af de forskellige stjernebilleder er stadig den dag i dag en udsøgt æstetisk nydelse.
Uranometria består af 51 stjernekort: En engravering for hver af de 48 konstellationer beskrevet af Ptolemy (år 85-165), to kort over himlen og som noget ret bemærkelsesværdigt, et kort over de 12 sydlige konstellationer, der først i nyere tid er blevet observeret af hollandske astrologer.
Hvert kort er forsynet med et omhyggeligt indgraveret gitter, som gør det muligt at aflæse en stjernes position med en brøkdel af en grads nøjagtighed. Bayer navngav stjernerne med græske bogstaver: den klareste stjerne i et billede blev benævnt med alfa, den næste med beta osv. Den næstklareste stjerne i Orion, Rigel, hedder således også ß orionis.
Uranometria er en forkortelse. Den fulde titel på det stjerneatlas som Johann Bayer udgav i Augsburg i 1603 har den fulde titel – Uranometria: omnium asterismorum continens schemata, nova methodo delineata, aereis laminis expressa – hvorfor man jo godt kan forstå at man benytter en forkortelse om dette værk!
Titlen kan oversættes til “Uranometria, der indeholder diagrammer af alle konstellationerne, tegnet med ny metode og indgraveret på kobberplader”. Ordet “Uranometria” stammer fra Urania, som i græsk mytologi er astronomiens muse. Og Uranos, det græske ord for himlen.
Aquila | Andromeda | Cassiopeia | Fiskene | Jomfruen | Krebsen |
Kusken | Lille Bjørn | Herkules | Løven | Orion | Pegasus |
Skorpionen | Skytten | Stenbukken | Store Bjørn | Dragen | Svanen |
Tvillingerne | Tyren | Vandmanden | Vædderen | Vægten | Cetus |
Centaurus | Argonavis | Cepheus | Corona | Bootes | Eridanus |
Johann Bayers: Uranometria
Vil du vide mere
Alle de nævnte atlas over stjernehimlen findes i mangle forskellige udgaver. Nogle af disse er farvelagte og meget smukke. Så interesserede du dig for stjernehimlen og disse smukke gamle illustrationer så søg på nettet med nogle af de benævnelser du finder her på siden – fx. Uranometria, Johann Bayer, Johannes Hevelius – og se smukke illustrationer af dit stjernetegn og stjernehimlen generelt.
Nærværende afsnit er blot indledning til sektion om astrologier. Du har mulighed for at læse meget mere om vestlig astrologi, kinesisk astrologi og indiansk astrologi. Brug navigationsmenuen til højre for at vælge hvad du gerne vil vide mere om.
Stil spørgsmål om astrologi
Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om astrologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål