Johannes Hevelius (1611-1687), polsk astronom, der også er kendt under navnene Johannes Hewel (tysk) og Jan Heweliuz (polsk), udarbejdede et stjerneatlas. Dette er et meget smukt værk, der er bemærkelsesværdigt ved at Hevelius valgte at afbilde stjernebillederne som de ville se ud på en stjerneglobus, dvs. set ude fra universet i stedet for set fra jorden. Alle Hevelius stjernebilleder er derfor spejlvendte i forhold til det, vi ser på himlen.

Johannes Hevelius konstruerede selv sine sigteapparater og målte, med det blotte øje, stjernernes positioner med en hidtil uhørt nøjagtighed, der endog overgik Tycho Brahes og også overgik målingerne med de optiske teleskoper, som nu var taget i brug i England. Hevelius resultater blev udgivet som værket Uranographia i Gdansk i 1690 af hans enke, der også havde været hans nære medarbejder.

Første del af bogen: Prodomus astronomiæ inderholder stjernekataloget. Anden del: Firmamentum Sobiescianum sive Uranographia indeholder det stjerneatlas, som Hevelius selv tegnede og hvortil han selv graverede trykpladerne. Hevelius navngav 11 nye stjernebilleder, herunder Scutum Sobiescanum – Sobieskis skjold – til ære for kong Johan Sobieski III af Polen, der støttede ham økonomisk.

Uranographia indeholder 54 smukke dobbeltsidede indgraverede plader med 73 konstellationer og 2 overdimensionerede foldeplader af planisfærer (afbildning af himmelkuglen på et plant kort.) Tragisk så brændte i 1679 Hevelius observatorium. Branden ødelagte manuskripter, bøger og instrumenter. Johann var 67 år og gik bort seks år senere. Senere offentliggjorde Elisabeth det himmelske stjernelatlas; Uranographia.

Urania’s Mirror. Sidney Hall	Uranographia Johannes Hevelius
Uranometria Johann Bayers	Atlas Johannes Hevelius

 

Perioden fra 1600 til 1800 var drevet af teknologiske fremskridt inden for astronomiske observations- og trykningsteknikker. Vi har fra denne periode fire store stjerne atlaser, der både blev populære i deres samtid og stadig i dag har stor interesse på grund af deres meget smukke illustrationer af de forskellige stjernebilleder.

De fire atlas er Uranographia af Johannes Hevelius 1690, uranometrien af Johann Bayer 1603, Flamsteed’s Atlas Coelestis 1729, og Uranographia af Johann Elert Bode 1801. Der findes også en samling illustrationer af stjernebilleder, stjernekonstellationer fra den britiske graver Sidney Hall (1788-1831) der lavede graveringer til en række internationale atlaser. Mest berømt er det sæt som udkom i 1825 kaldet Urania’s Mirror.

 

 

Aquila	Andromeda	Cassiopeia	Fiskene	Jomfruen	Krebsen
Kusken	Lille Bjørn	Herkules	Løven	Orion	Pegasus
Skorpionen	Skytten	Stenbukken	Store Bjørn	Dragen	Svanen
Tvillingerne	Tyren	Vandmanden	Vædderen	Vægten	Cetus
Centaurus	Argonavis	Cepheus	Corona	Bootes	Eridanus

Johannes Hevelius: Uranographia

 

Vil du vide mere

Alle de nævnte atlas over stjernehimlen findes i mangle forskellige udgaver. Nogle af disse er farvelagte og meget smukke. Så interesserede du dig for stjernehimlen og disse smukke gamle illustrationer så søg på nettet med nogle af de benævnelser du finder her på siden – fx. Uranometria, Johann Bayer, Johannes Hevelius – og se de smukke illustrationer.

Nærværende afsnit er blot indledning til sektion om astrologier. Du har mulighed for at læse meget mere om vestlig astrologi, kinesisk astrologi og indiansk astrologi. Brug navigationsmenuen til højre for at vælge hvad du gerne vil vide mere om.