Jupiter
Jupiter er mere end dobbelt så stor som alle de øvrige planeter tilsammen. Den har en lille klippekerne – sandsynligvis hvad der svarer til 10-15 jordkloder. Trykket i Jupiters indre er så stort, at brintgassen presses sammen til en slags metal, vi ikke kender her på Jorden. Det meste af planeten består af gas i forskellige former- tyktflydende som olie, eller tynd som luft. Vilde orkaner raser hen over Jupiters overflade og får det til at se ud, som om den er sat sammen af forskellige orangefarvede bånd.
Omkring Ækvator kan man se en stor rød plet (ca. på størrelse med to jordkloder). Det er et center for et voldsomt uvejr, der har raset i århundreder.Indtil for få år siden troede man, at det kun var Saturn, der var omgivet af ringe. Nu har man opdaget, at alle fire gasplaneter har ringe. Jupiters ringe er tynde og mørke. De består af støv og små sten. Jupiter har mindst 39 måner. De største af dem ligner små planeter. Jupiter og dens måner er som et minisolsystem. Et Jupiterår svarer til 11,86 jordår, men dens døgn er meget korte – under halvdelen af et jorddøgn. Jupiter roterer så hurtigt, at den buler ud på midten. Jupiter er opkaldt efter den øverste af de romerske guder.
Astrologisk set repræsenterer Jupiter vores glæde, optimisme, udvikling, sociale fremgang, rigdom og velfærd. Jupiters position i horoskopet fortæller om hvordan vi forklare og forstår verden og ser en mening med vores liv. Den viser på hvilken måde vi formår at sammenfatte de forskellige dele af livet til en større helhed. Positive egenskaber er generøsitet og optimisme. Negative egenskaber er alle overdrivelser, ekstravagance, arrogance og ødselhed. Planeten Jupiter, repræsentere vores behov for at opleve verden som helheder, behov for en livsanskuelse.
Numerologisk set er Jupiter associeret med tallet 3 samt bogstaverne C-L-U.
Vores solsystem består af solen, 9 Planeter og deres 61 kendte måner, asteroider, kometer, støv og gas. Planeterne, asteroiderne og kometerne rejser rundt omkring solen, centrum af vores solsystem. Solsystemet, som Jorden befinder sig i, er en del af Mælkevejen, med diameter på ca 100.000 lysår og 200 milliarder stjerner.