Jorden
Jorden er den tredje planet regnet fra Solen og den femte største. Det er den eneste planet, hvis navn ikke stammer fra græsk eller romersk mytologi. Navnet stammer fra oldengelsk og germansk. 71 % af Jordens overflade er dækket af vand, hvilket er af største betydning for liv i den form, som vi kender det. Havenes varmekapacitet er vigtig for at holde temperaturen nogenlunde stabil og vandet er også ansvarlig, via vejrprocesser, for det meste af erosionen og nedbrydningen af Jordens kontinenter, en unik proces i Solsystemet (selv om det muligvis kan have fundet sted på Mars for længe siden).
Jordskorpen er delt op i otte store og flere end 20 mindre plader eller flager som flyder på den øvre del af kappen. Disse plader bevæger sig fra, mod eller langs med hinanden. Som et resultat af disse bevægelser er dannet midthavsrygge, dybhavsgrave og bjergkæder. Jordskælv er almindelige, hvor pladerne møder hinanden.
Jorden er inddelt i flere lag med adskilte kemiske og seismiske egenskaber: 0-40 km. Skorpe. 40-400 km. Øvre mantel eller kappe. 400-650 km. Transitionszone 650-2700 km. Nedre mantel eller kappe. 2700-2890 km. “D”-lag. 2890-5150 km. Ydre kerne. 5150-6378 km. Indre kerne Jordskorpens tykkelse varierer betragteligt. Den er tyndere ved havbunden og tykkere ved kontinenterne. Kernen består antageligt af jern (eller nikkel/jern), selvom det er muligt, at lettere grundstoffer også er tilstede. Temperaturen i kernens centrum kan være så høj som 7500 grader – varmere end overfladen på Solen.
Jordens atmosfære består af 77% nitrogen, 21% oxygen, argon, carbondioxid og vand. Der var sandsynligvis en langt større andel CO2 i atmosfæren, da Jorden blev dannet, men siden dengang er det hele næsten blevet omdannet til kalksten og i mindre udstrækning opløst i verdenshavene og konsumeret af levende planter. Pladetektonik og biologiske processer opretholder nu en kontinuerlig strøm af CO2 fra atmosfæren til disse “forbrugere” og tilbage igen.
Den smule, der til hver en tid er tilbage af CO2 i atmosfæren, er derimod ekstremt vigtig for at vedligeholde overfladetemperaturen ved hjælp af den så ofte omtalte drivhuseffekt. Drivhuseffekten øger temperaturen med omtrent 35°C over, hvad den ellers ville have været, nemlig fra frysende -21°C til det mere komfortable +14°C. Uden denne naturlige drivhuseffekt ville verdenshavene fryse til, og livet, som vi kender det, ville ikke eksistere.
Vekselvirkningen mellem Jorden og Månen forsinker Jordens rotation med omtrent 2 millisekunder pr. århundrede. Nuværende forskning tyder på, at der for cirka 900 millioner år siden var 481 dage à 18 timer i et år!
Jorden har et beskedent magnetfelt produceret af elektriske strømme i kernen. Vekselvirkningene mellem Solvinden, Jordens magnetfelt og Jordens øvre atmosfære forårsager fænomenet aurora – polarlys. Uregelmæssigheder i disse faktorer bevirker, at de magnetiske poler flytter sig i forhold til jordoverfladen, den magnetiske sydpol er for tiden i det nordlige Canada. Jordens magnetfelt og dets vekselvirkning med solvinden skaber også ‘Van Allen strålingsbæltet’, et par baderingsformede ringe af ioniseret gas, der er fanget i en bane omkring Jorden. Det yderste bælte strækker sig fra 19,000 km i højden til 41,000 km. Det inderste bælte ligger mellem 13,000 km og 7,600 km i højden.
Astrologik set benytter man ikke jorden i udregninger og fortolkninger, hvilket jo egentlig er logisk nok.
Vores solsystem består af solen, 9 Planeter og deres 61 kendte måner, asteroider, kometer, støv og gas. Planeterne, asteroiderne og kometerne rejser rundt omkring solen, centrum af vores solsystem. Solsystemet, som Jorden befinder sig i, er en del af Mælkevejen, med diameter på ca 100.000 lysår og 200 milliarder stjerner.
Klik og læs om planeternes betydning