Vestlig astrologi

Kinesisk astrologi

Om astrologi

Hvad er astrologi?

De mennesker, der levede i Stenalderen, vidste ikke noget om astronomi. De lavede deres egne myter om, hvordan Verden var indrettet. Jorden var flad. Over den lå Himlen som en stor kuppel. Både Jorden og Himlen var guder. Stjernerne var Himlens øjne. Filosoffer i det gamle Grækenland begyndte at spekulere på, om der ikke kunne være en anden forklaring. Kunne man forestille sig, at Himlen i virkeligheden var en stor si? Over den kunne der være en verden af ild, der skinnede gennem hullerne.

Aristoteles (384-322 f.Kr.) nåede frem til at Jorden var en stor kugle, der stod stille midt i Verden. Omkring den lå nogle usynlige skaller af krystal, syv over hinanden. Under den nederste skal svævede Månen, og her opstod kometerne og de mange stjerneskud. Meteorer og kometer blev skabt ud af luften – atmosfæren. Mellem de øvrige skaller kredsede Solen og fem planeter i hver sin sfære. I den øverste himmel fandtes alle fix-stjernerne, de, der aldrig flyttede sig.

Nicolaus Kopernikus studerede himlen og planeternes vandring og fandt at der noget forkert ved den gamle Verdensmodel. Det kunne ikke passe, at Solen og planeterne kredsede om Jorden. Solen stod stille i midten. Alle andre himmellegemer kredsede om den. Kopernikus skrev en bog om sin opdagelse. Den udkom kort efter hans død i 1543 og blev, naturligvis, kritiseret sønder og sammen.

En af dem, der dog mente at teorien kunne være sand var Galileo Galilei (1564-1642). Han var den første astronom, der prøvede at se på himlen gennem en kikkert. Galilei opdagede, at der var bjerge på Månen, og at Jupiter havde måner. Mindst fire! Men det kunne jo slet ikke lade sig gøre, hvis himlen bestod af krystalsfærer, som de lærde påstod. Kopernikus måtte have ret. Solen var Verdens centrum. Jorden kredsede om den, og krystalsfærerne fandtes slet ikke. Dette passede dog ikke ind i kirkens opfattelse, hvorfor Galilei fik valget mellem at tage sine ord tilbage eller blive anklaget for kætteri. Den almindelige straf for kætteri var at blive brændt på bålet så Galilei “indrømmede” at han havde taget fejl. Selvfølgelig var det Solen, der kredsede om Jorden.

Munken Giordano Bruno (1548-1600) var knap så imødekommende overfor kirken. Han regnede ud at alle stjerner i virkeligheden var sole i et uendeligt stort himmelrum. De fleste var på størrelse med vor egen sol, men det kunne godt tænkes, at nogle af dem var større. Det blev for meget for kirkens mænd. Bruno blev arresteret. Han nægtede at tage sine ord tilbage. Derfor blev ham dømt som kætter og brændt på et bål midt i Rom, på Blomstertorvet, år 1600.

Den danske astronom Tycho Brahe (1546-1601) var overbevist om, at Jorden var Verdens centrum, men selv om han tog fejl på det punkt, gjorde han mange nye opdagelser, der fik stor betydning. Han var velhavende og blev desuden støttet af den danske konge, der skænkede ham et observatorium på Hven, en lille ø i Øresund. Da Tycho Brahe i år 1572 så en Supernova, en stor stjerne, der ikke havde været der før, gik dette imod den gænske opfattelse at stjerner var evige. De havde altid været der, og de ville aldrig forsvinde. Fem år senere opdagede han en komet. Det var længere væk end Månen – men det kunne jo ikke lade sig gøre! Hvad så med krystalsfærerne?

Johannes Kepler (1571-1630) arbejde som assistent for Tycho Brahe i nogle år og nåede efter ni års arbejde frem til at planeterne ikke bevægede sig i perfekte cirkler omkring Solen men bevæger sig derimod i ellipser med Solen som det ene brændpunkt. Planeterne bevæger sig sådan, at afstanden mellem dem og Solen dækker over lige store arealer i lige store tidsrum. Når planeten er tæt på Solen, bevæger den sig hurtigere, end når den er længere borte. Efterhånden som kikkerterne blev stærkere og der indtraf videnskabelige landvindinger – som eksempelvis Isaac Newton’s (1642-1727) opdagelse af tyngdekraften – blev opfattelsen af universets opståen, udvikling og egenskaber mere og mere nuancerede. Et af de problemer som astrologer havde svært ved at finde forklaringen på var hvorfor himlen er sort om natten. Hvis Universet havde eksisteret fra evig tid, og der var et uendeligt antal af stjerner, der altid havde været der, burde himlen være ét strålende hav af lys. Lyset tog ganske vist tid om at nå ned til Jorden, men det betød jo ikke noget, hvis stjernerne var evige. Hvad var forklaringen?

 

 

Edwin Hubble (1889-1953) fandt ud af, at stjernerne var sluttet sammen i øer af lys: galakser. Mælkevejen var en galakse. Andromeda var en galakse, og de små tågede vattotter – De Magellanske Skyer – som man troede var løsrevne stumper af Mælkevejen, var også galakser. De stjerner, man ser på himlen, hører til Mælkevejen – vor egen galakse, men man kan slet ikke se alle Mælkevejens stjerner. Hvis du kigger op en vinteraften, hvor stjernerne lyser, vil du opdage en hvid stribe hen over himlen. Den ligner en vej – eller måske en flod. De gamle nordboere kaldte den vintervejen. Romerne og grækerne syntes, det lignede en stribe mælk og digtede stjernesagn, der handlede om en vej af mælk. Indianerne i Nordamerika sagde, at det var en sølvflod, der førte ned til dødsriget. I virkeligheden er det et flimrende bånd med over 200 milliarder af stjerner, der er så langt borte, at man ikke kan skelne dem enkeltvis.

Mælkevejen er slet ikke én af de største galakser i Verdensrummet. Det findes nogle, der er meget større. Galakserne har forskellig facon: elipser, spiraler eller kugler. Ved at studere stjernernes lysspektre (stregkoder) og galaksernes lysspektre opdagede Hubble noget mærkeligt. De fjerneste galakser havde lange bølgelængder. De var rødforskudte. Men når lysbølger blev trukket længere, måtte det betyde, at galakserne var på vej væk fra os! Lys- og lydbølger opfører sig ens. Hvis du hører en ambulance, vil lyden være høj når den kommer mod dig. Lydbølgerne presses sammen. Når den er på vej væk, bliver lyden dybere. Lydbølgerne trækkes længere. Hubbles opdagelse var enestående for hvis den var rigtig, måtte galakserne engang have været tættere på hinanden. Hvor tæt?

Da Georges Lemaitre (1894-1966) hørte om Hubbles´ opdagelse, gav han sig til at spekulere. Hvornår begyndte Universet at udvide sig? Hvor lille havde det været? Størrelse 0? Var hele Universet engang mindre end et atom ? Lemaitre udviklede så en teori om at denne kerne var eksploderet og begyndt at vokse. Teorien blev kaldt for Big Bang. I begyndelsen var der ikke mange, der troede på den, men det viste sig hurtigt, at det var den eneste logiske mulighed. Læs om Big Bang ved at bruge navigationsmenuen til højre.

Vores solsystem

Vores solsystem, illustreret ovenfor, består af solen, de 9 Planeter og deres 61 kendte måner, asteroider, kometer, støv og gas. Planeterne, asteroiderne og kometerne rejser rundt omkring solen, centrum af vores solsystem. Hver af de ni planeter repræsenterer astrologisk set forskellige sider af personligheden. De enkelte planeter viser, hvilke slags behov en person har – de kan opfattes som forskellige sider af et menneskes personlighed. Og herunder hvilke behov, der karakteriserer de forskellige sider af personligheden.

Hvorledes de forskellige sider af personligheden kommer til udtryk afhænger af, indenfor hvilket stjernetegn og i hvilket astrologiske hus planeten står. Førstnævnte – hvilket stjernetegn planeten står indenfor – påvirker på den måde, at de egenskaber, som planeten har i sin “rene form”, præges af de egenskaber, der kendetegner stjernetegnet. Sidstnævnte – hvilket astrologiske hus planeten står indenfor – påvirker den måde, hvorpå planetens egenskaber kommer til udtryk i tid og rum.

 

 

Stjernetegn

Det, som fra jorden opfattes som stjernetegn, er lys fra stjerner, der befinder sig uendeligt langt væk. Mellem jorden og stjernerne befinder vores solsystems planeter sig.

Mens dyrekredsens stjerner altid befinder sig de samme positioner, set fra jorden, varierer positionen af solsystemets planeter hele tiden i forhold til hinanden, idet de har forskellig omløbstid omkring solen. Merkur og Venus har ligesom Jorden en omløbstid på omkring et år, mens Pluto skal bruge ca. 250 år på en tur rundt om solen.

Hver planet siges at herske over et dyretegn. Det skal forstås således, at planetens egenskaber influerer på de mennesker, som er født i tegnet. Dit stjernetegn er det tegn i dyrekredsen, som Solen bevægede sig igennem den dag, du blev født. De 12 tegn afbildes ofte som 30 grader store stykker af en cirkel, og dette er tilnærmelsesvist korrekt, idet solen opholder sig ca. 30 dage i hvert tegn, men også kun tilnærmelsesvist, i det stjernetegnene reelt varierer i størrelse og overlapper hinanden.

Stjernetegnene giver beskrivelser af 12 arketypiske persontyper, men til at karakterisere et bestemt menneske er de for unuancerede. Vi har alle sammen de tolv stjernetegn i os, men hos nogle mennesker vil nogle tegn være mere fremtrædende end andre. For at få et mere nuanceret billede af et individ må ses på, i hvilke tegn ascendanten, planeterne, de tolv astrologiske huse etc. står. Disse står oftest i helt andre stjernetegn og er i høj grad med til at danne den samlede astrologiske opfattelse af et individ, dets karaktertræk, dets styrker og udviklingsveje etc.

Horoskoper

Et af de meget kendte og populære områder i vestlig astrologi er horoskoper. Et horoskop er en grafisk model, der gør det håndgribeligt, hvordan de himmelske indflydelser har påvirket og stadig påvirker os. Et optegnet horoskop er en to dimensional grafisk fremstilling af et antal udvalgte faktorer på himlen i et udvalgt øjeblik.

Man kan få lagt forskellige former for horoskoper, der ud fra planeternes – Sol, Måne, Merkur, Venus, Mars, Saturn, Jupiter, Uranus, Neptun, og Plutos – placering på dit fødselstidspunkt, samt en række andre forhold, øjensynligt kan fortælle om et menneskes karakter, udfordringer og muligheder. De ugehoroskoper, man kan finde i den kulørte presse, er næsten udelukkende et bidrag til den almindelige underholdning.

Der findes mange typer af horoskoper, men de mest udbredte er: Årshoroskopet, der fortæller om de muligheder, der ligger for det kommende år. Det kunne f.eks. være kærlighed, job, personlig udvikling, børn, familieliv osv. Fødselshoroskopet, der viser, hvordan du fungerer socialt, følelsesmæssigt og mentalt. Du kan se, hvilke udfordringer der ligger til dig, og hvad der konkret ville være godt for dig at arbejde med. Parforholds horoskopet, der viser de ressourcer, muligheder og konflikter et par måtte have. På den måde kan man hjælpe et par med at forstå hinanden og på den måde forbedre forholdet.

Horoskoper er en fortrinlig måde at komme ind i astrologiens forunderlige verden. Udgangspunktet for horoskopet er dit stjernetegn, men du skal huske at opfatte de generelle karakteristika for dit stjernetegn – netop – som en generel karakteristik. Alle har vi mere eller mindre af de tolv stjernetegn i os. Dit stjernetegn er blot et udgangspunkt for horoskopet, der nuanceres ved at se på, hvordan ascendanten, planeterne, de tolv huse etc. står. Disse står ofte i helt andre stjernetegn og er således med til at vise disse stjernetegns indflydelse på din person.

Kinesisk astrologi

I kinesisk astrologi forholder man sig i langt overvejende grad til ideen om at jo mere afbalanceret de fem elementer er i forhold til hinanden, jo større grad af harmoni / Yin-Yang, hersker der, og desto større grad af gunstig skæbne har det enkelte menneske. Den almindelige kineser kender til sit kinesiske dyretegn på samme måde som vi i Vesten kender til vores stjernetegn – og man kender til hvilken vægtfordeling af de fem elementer man er tilknyttet igennem sit fødselstidspunkt. Og det er sådan set det – andre aspekter af den omfattende kinesiske astrologi interesserer man sig sjældent for. Dette er også din nøgle til at forstå og få en hel masse ud af kinesisk astrologi. Glem i første omgang alt om tabelopslag og komplicerede udregninger. Lær de fem elementer at kende og du er allerede godt på vej.

Ud fra et østerlandsk synspunkt er alting klassificeret efter de fem elementer og da disse indgår i samspil, der enten er støttende, drænende eller destruktivt, kan man ud fra at kende til de fem elementer, analyserer hvad der vil virke fremmende for ens egen lykke, velfærd og på et mere overordnet niveau analyserer sig frem til hvordan der kan skabes balance i en større gruppe, en by, et samfund mv. Når de fem elementer er i balance og harmoni vil de bringe det enkelte menneske fremgang og held.

Der er mange måder hvorpå kinesisk astrologi benytter de fem elementer. Først og fremmes er det et værktøj til forståelse af hvorledes de grundlæggende kræfter i universet gensidig påvirker hinanden og gensidigt enten støtter, dræner eller ødelægger hinanden. Det er således et værktøj til overvejelser omkring hvorledes der kan skabes balance og harmoni. Man kan erstatte og supplere elementerne med materialer, form og farve og der vil således være mange mulige løsninger på et problem. Og idet hver enkelt person er knyttet til de fem elementer og ifølge kinesisk visdom er født med en bestemt vægtfordeling af de enkelte elementer, er mulighederne for at inddrage de fem elementer i ræsonnementer omkring hvad den rette handlemåde er i en vilkårlig situation altid til stede.

De fem elementer er således meget mere end rent fysiske ting – de er også smag, farve, sindstilstand etc. Kender man til hvorledes de fem elementer gensidigt påvirker hinanden enten støttende, drænende eller destruktivt, samt har kendskab til hvad, der forbindes med hvert af de fem elementer, kan man komme meget langt, i sine tolkninger om hvad der er godt for det enkelte menneske. Når de fem elementer er i harmoni og balance med hinanden vil du have held og fremgang. Omvendt vil du opleve modstand og vanskeligheder når de ikke er i balance.

De 12 dyretegn

Det i Vesten mest populære kinesiske astrologisystem er de 12 dyretegn. Dette ses bl.a. ved at mange bærer et smykke eller en armkæde med de tolv dyretegn. En skik, der igennem århundreder har været udbredt i Kina. Alle er tilknyttet et dyretegn ud fra år man er født. Kineserne tror at det dyr, som er tilknyttet det år man er født, har en stor indflydelse på éns personlighed. Hver person, der fødes under et år besidder ifølge kinesisk astrologi kvaliteter og egenskaber, som er kendetegnede for det dyr, der repræsenter deres fødselsår. Kineserne har stor respekt for astrologien, og derfor har mange af dem deres eget årsdyr repræsenteret i form af små figurer i deres hjem, ligesom det er meget populært at have smykker, nøgleringe etc. med sit årsdyr. Dyrkelsen af årsdyrene sker for at fremhæve deres medfødte egenskaber og personligheder. Årsdyr menes også at bringe meget held, lykke og rigdom til deres ejermand. Poetisk omtaler kineserne deres årsdyr, som ”dyret i mit hjerte”.

Vil du vide mere

Nærværende afsnit er blot indledning til sektion om astrologier. Du har mulighed for at læse meget mere om vestlig astrologi, kinesisk astrologi og indiansk astrologi. Brug navigationsmenuen til højre for at vælge hvad du gerne vil vide mere om.

 

Stil spørgsmål om astrologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om astrologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål