Solen
Solen kategoriseres astronomisk som en stjerne. Alt liv på Jorden stammer fra Solen. I gamle dage troede man, at Jorden stod stille midt i verden, mens Solen, månen og alle stjernerne drejede rundt om den. Denne opfattelse holdt ved helt op til 1500-tallet. Solens overflade er et boblende hav af kogende gasser, med temperaturer på 5800 grader. Inden i Solen er der endnu varmere: 14 millioner grader.
Solens overflade kaldes Fotosfæren. Det er en tynd gennemsigtig skal af gas. Ind imellem viser der sig mørke pletter på Solens overflade – Solpletter. Det er lidt koldere områder i fotosfæren og har noget at gøre med Solens magnetfelt, der er ret rodet. Det er fordi Solen ikke drejer rundt på samme måde, som f.eks. Jorden gør. Solens ækvator drejer en gang om sig selv hver 25. dag og områderne omkring polerne drejer en omgang ca. hver 35. dag. På den måde bliver Solen hele tiden æltet rundt, og det påvirker også Solens magnetfelt. Lyset fra Solen er otte minutter om at nå ned på Jorden – en rejse på 144.000.000 km
Astrologisk set repræsentere Solen aktivitet, livskraft, fysisk og psykisk styrke. I et mandligt horoskop viser hvordan maskuliniteten kommer til udtryk og i et kvindeligt horoskop hvordan de maskuline kræfter er i hende og sammen med Mars til partneren. Solen repræsentere det inderste i vor væsen, vores grundlæggende egenskaber, vores grundlæggende identitet. Positive egenskaber er livsglæde, generøsitet, selvstændighed og uafhængighed. Mindre positive egenskaber kan være narcissisme og hovmod. Solen repræsenterer transformation af identitet og udtryksformen for den kreative energi.
Numerologisk set er solen associeret med tallet 1 samt bogstaverne A-J-S-Ø.
Vores solsystem består af solen, 9 Planeter og deres 61 kendte måner, asteroider, kometer, støv og gas. Planeterne, asteroiderne og kometerne rejser rundt omkring solen, centrum af vores solsystem. Solsystemet, som Jorden befinder sig i, er en del af Mælkevejen, med diameter på ca 100.000 lysår og 200 milliarder stjerner.