Vores solsystem består af solen, 9 Planeter og deres 61 kendte måner, asteroider, kometer, støv og gas. Planeterne, asteroiderne og kometerne rejser rundt omkring solen, centrum af vores solsystem. Solsystemet, som Jorden befinder sig i, er en del af Mælkevejen, der har en diameter på cirka 100.000 lysår og indeholder cirka 200 milliarder stjerner.
Planeter i astrologien
Et af de meget kendte og populære områder i astrologi er horoskoper. Et horoskop er en grafisk model, der gør det håndgribeligt, hvordan de himmelske indflydelser har påvirket og stadig påvirker os. Et optegnet horoskop er en to dimensional grafisk fremstilling af et antal udvalgte faktorer på himlen i et udvalgt øjeblik.
Man kan få lagt forskellige former for horoskoper, der ud fra planeternes – Sol, Måne, Merkur, Venus, Mars, Saturn, Jupiter, Uranus, Neptun, og Plutos – placering på dit fødselstidspunkt, samt en række andre forhold, kan fortælle om et menneskes karakter, udfordringer, muligheder, mv.
Soltegn – Det første man gør når man skal fortolke et horoskop er at se på, hvilket stjernetegn personen er født i og de generelle karakteristika, som er for dette, ridses op. Dit stjernetegn kaldes i denne forbindelse for dit Soltegn. Du kan se karakteristik for dit eget stjernetegn ved at klikke herpå i den højre navigationsbjælke.
Ascendanten og Descendanten – Det næste man kigger på, er horoskopets hjørner. Horoskopet har to akser og fire hjørner. Aksen ascendant-descendant repræsenterer solens opstigning i øst (Ascendanten) og dens nedstigning i vest (Descendanten). Ascendanten er det tegn, som steg op over horisonten stik øst for dit fødested, da du blev født. Ascendanten og Descendanten kan du læse meget mere om i afsnittet om hvordan man opstiller og fortolker et horoskop. For nuværende er fremgangsmåden omkring at opstille et horoskop blot nævnt for at sætte planeterne og stjernetegnen i kontekst.
Hvorledes fordeler de ni planter sig på de tolv stjernetegn? – Den næste fortolkningsmulighed, man ofte tager fat, i er at undersøge, hvilke stjernetegn de ni planeter står i. Hver af de ni planeter repræsenterer forskellige sider af personligheden. Hvorledes de forskellige sider af personligheden kommer til udtryk, afhænger af, inden for hvilket stjernetegn og i hvilket astrologihus planeten står.
Førstnævnte – hvilket stjernetegn planeten står indenfor – påvirker, på den måde, at de egenskaber, som planeten har i sine “rene form”, præges af de egenskaber, der kendetegner stjernetegnet. Sidstnævnte – hvilket astrologihus planeten står indenfor – påvirker den måde hvorpå planetens egenskaber, kommer til udtryk i tid og rum. Som eksempel på hvordan denne tolkning foretages kigges på hvordan planeten Månen og planeten Merkur kunne være placeret i et fødselshoroskop, og hvordan tolkningen ville være:
Månen – repræsenterer vores følelsesliv, vaner og behov
Planeten ligger eksempelvis i Krebsen som generelt står for følsomhed og modtagelighed. Når Månen står i Krebsene tyder det på en person der – ift. følelseslivet, vaner og behov – er overfølsom, påvirkelig, behov for intimitet, romantisk længsel og rigt indre liv. Planeten ligger i det 10énde astrologihus, hvilket påvirker hvor i tid og rum at egenskaben udtrykker sig. Det 10’ende astrologihus repræsentere vores offentlige facade, selvbillede, ry og erhverv, så alt i alt må det siges at denne egenskab udtrykker sig i en del sammenhænge.
Merkur – repræsenterer vores intellektuelle behov og behov for kommunikation
Planeten ligger i eksemplet i Vægten, hvorfor den side af personligheden som har at gøre med intellekt og kommunikation påvirkes af dette stjernetegn. Konkret kan det tolkes ved: God til at mægle, diplomatisk begavelse, socialt talent, sans for harmoni og retfærdighed, svært ved at tage beslutninger. Planeten ligger i det 2’et astrologihus, hvilket påvirker at egenskaben udtrykker sig i: ressourcer, materielle såvel som åndelige, selvfølelse, værdier, medfødte talenter. Hvilket konkret kan tolkes som at personen hvis horoskop vi bruger som eksempel, har forretningssans, sælgertalent.
Nu hvor fremgangsmåden er skitseret kan du rent faktisk selv begynde at lave tolkninger på hvad betydningen er når planeter står på forskellig måde i et horoskop. Du finder karakteristikaene for de enkelte planeter i illustrationen ovenfor af solsystemet. Den sidste fortolkningsmulighed man normalt medtager er at kigge på planeternes vinkelforhold til hinanden.
Planeternes vinkelforhold til hinanden – Alle planeterne står i vinkelforhold til hinanden (aspekter) og afhængig af størrelsen på disse vinkler, påvirker planeter gensidigt hinanden på forskellig måde. Normalt inddrager man i fortolkningen fem vinkelforhold. Tolkningen foregår ved at tage de enkelte planeter en for en og se på, hvilke fem andre planeter den har sine hovedvinkler til.
Vi tager som eksempel planeten Solen og ser på, hvilke vinkelforhold den kunne have. På tilsvarende måde kan laves tolkning af de øvrige planeters vinkelforhold. Fremgangsmåden er den samme for alle planeterne.
Solens Konjunktur, den planet, som solen har et vinkelforhold på 0° til, er Uranus. Konjunkturens påvirkning: planetens indflydelse bør være åbenlys i personens karakter. Tolkningen: Originalitet, pionerånd og oprørskhed. Disse karaktertræk bør således være åbenlyse i personens karakter.
Solens Sekstil, den planet, som Solen har et vinkelforhold på 60° til, er Mars.
Sekstilens påvirkning: angiver en harmonisk indre udvikling af det pågældende princip. Tolkningen: Vitalitet. God fysik og energireserver.
Solens Trigon er den planet, som solen har et vinkelforhold på 120° til.
Det er vigtigt at være opmærksom på at nogle af aspekterne (vinkelforholdene) ikke eksistere. Der kan således være horoskoper hvor der eksempelvis ikke tilnærmelsesvis er en planet som solen har et vinkelforhold på 120° til. I disse tilfælde kan man ikke tolke noget. Hvis solens trigon eksistere vil den gjorde, ville Trigonens påvirkning være lige som Sekstilens, men stærkere, således at egenskaberne står mere frem, også udadtil.
Solens Kvadratur, den planet, som solen har et vinkelforhold på 90° til, er Månen.
Dette er den ene af to negative vinkelforhold. Kvadraturens påvirkning: står for en indre konflikt. Tolkningen: Emotionel ustabil, konflikter mellem forældrene. Splittet mellem dagligdagens pligter og de følelsesmæssige behov.
Solens Opposition, den planet, som solen har et vinkelforhold på 180° til, er Saturn.
Dette er den anden af de to negative vinkelforhold. Oppositionens påvirkning: står for en ydre konflikt. Tolkningen: Planeten Saturn viser, hvorledes vi tilpasser os til livets realiteter. Planeten kaldes også den strenge læremester og fortæller om vore modningsprocesser, ansvarstagen og selvdisciplin. Planeten fortæller om, hvordan vi forholder os til pligter, moral, alvor, regler, normer, begrænsninger og herudfra giver vores liv en struktur og ramme – eller mangel på samme.
Vil du vide mere
Nærværende afsnit indgår i vores sektion om astrologier. Du har mulighed for at læse meget mere om vestlig astrologi, kinesisk astrologi og indiansk astrologi. Brug navigationsmenuen til højre for at vælge hvad du gerne vil vide mere om.
I vestlig astrologi fortæller vi om de tolv stjernetegn og deres tilknyttede generelle karakteristik, samt tilknyttede element, planet, etc. Vi fortæller også om horoskoper. Et horoskop er en grafisk model, der gør det håndgribeligt, hvordan de himmelske indflydelser har påvirket og stadig påvirker os. Læs om hvordan du selv opsætter dit horoskop og læs dit ugehoroskop for den kommende uge. Kort sagt vil du vide mere om vestlig astrologi er du havnet det rigtige sted.
Stil spørgsmål om astrologi
Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om astrologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål