Mange begreber indenfor det spirituelle univers benytter farver og deres symbolik. Eksempelvis er det ikke tilfældigt hvilke nuancer de enkelte tarotkort har. De farver og de farvetoner, der er benyttet indeholder megen symbolik og forskellige betydninger. Også begrebet chakra anvender meget farver. Her ser vi at det første chakra; Muladhara kan styrkes ved at få meget rødt ind i din tilværelse, f.eks. ved at gå i rødt tøj, spise røde grøntsager, få nogle røde blomster ind i stuen, sov i rødt sengetøj m.v.
I feng shui er farver associeret med naturlige energier og betragtes ud fra deres vibrations frekvens. Udgangspunktet er yin & yang, hvor Yin er alle farver (sort) og Yang er hvid. På tilsvarende måde som alt andet bør også farverne være i harmoni og balance med hinanden. Det er væsentligt at være opmærksom på at den harmoni som feng shui foreskriver, er forskellig fra den traditionelle klassiske farvelære. I traditionel farvelære sammensætter man farver efter hvorledes disse passer sammen, ifølge de teorier som Johan Wolfgang von Goethe og Newton er ophavsmænd til. I feng shui er udgangspunktet yin & yang.
En ting som dog er i helt overensstemmelse i den vestlige og den østlige farveopfattelse er at farverne har energivibrationer. Det synlige lys er elektromagnetiske bølger med bølgelængde fra ca. 400 til 700 nanometer og fordi lys med forskellige bølgelængder brydes forskelligt opfatter det menneskelige øje dette som farver. De farver, som man betegner som varme farver er pink, orange og røde farver. Disse er kendetegnet ved at have en lang bølgelængde.
De kolde farver omfatter farver, der indeholder meget blåt. Det er primært blå, violette og grå farver. Kolde farver har en kort bølgelængde. Generelt virker kolde farver rolige og er derfor gode som fx baggrundsfarver o. lign. Varme farver derimod er aktive og er derfor velegnede til at påkalde og fastholde opmærksomhed. Sat op mod hinanden giver en kombination af kolde og varme farver som regel en god kontrast. Men da de har forskellig bølgelængde, må øjet hele tiden fokusere på hver enkelt af dem. Derfor kan farver som fx. ren blå og ren rød virke flimrende, når de bliver sat sammen.
Det som er væsentligt i forhold til feng shui er de forskellige vibrationshastigheder. Violet har den højeste vibrationshastighed, idet denne farves bølgelænge ligger i intervallet 400-440 n.m. Rød har den laveste vibrationshastighed, idet denne farves bølgelænge ligger i intervallet 600-700 n.m. Hvis du således har et område hvor livsenergien Ch’i formodes at være i høj fart og turbulent, kan denne reguleres ned ved at benytte en farve, hvis vibration er langsom.
I forbindelse med feng shui og brug af farver, er det væsentligt at du husker på hvorledes de fem elementer influere på hinanden. Ses eksempelvis på vandelementet så støtter vand træ, svækker metal og ødelægger ild. Vand hører til mod nord. Vand repræsenterer nye cykluser og symboliseres af de mørke farver sort og mørkeblå. Brugen af mørke farver aktiverer de hjørner af boligen, der har brug for vand-elementet. Blå gulvtæppe, blå gardiner, møbelstof og puder er perfekte til det formål. Tilsvarende for de øvrige elementer.
NetSpirit har et gratis grundkursus i farvelære. Her fortælles om farvernes historie, hvorledes man blander farver, etc. Brug vores søgefunktion til at finde dette kursus hvis det har interesse.