Nazca linierne er beliggende på højsletten ca. 20 km. udenfor Nazca by. Nazca højsletten er ca. 240 km2 og er et ørkenagtigt område, der har form af en trekant afgrænset af floderne Nazca og Ingenio henholdsvis i syd og nord og af bjergene i øst.
Overfladen af højsletten består af et brun-sort lag af hårdt brændt ørkensand og sten, men når man vender overfladen, kommer det grove og stenede ørkensands naturlige lysere rødbrune farve til syne. Det er denne kontrast, der gør det muligt at se Nazca linierne. Nazcafolket har vendt det øverste lag af hårdt ørkensand, blotlagt det lysere underlag og dernæst skubbet det øverste lag op i en vold, der følger figurens form.
Figurerne er af forskellig størrelse, hvoraf de største geometriske figurer har en længde på op til 1700 meter. De 32 forskellige dyregeoglyffer er også af forskellig størrelse, bl.a. har kondoren et vingefang på 130 meter, hvorimod aben har en diameter på bare 92 meter. Den almindeligste geoglyf er spiralen, der går igen ca. 100 gange.
Normalt er det blevet antaget, at det tog indianerne lang tid at lave linierne, men et forsøg viste, at det kun tog 1000 mennesker ca. 3 uger at konstruere samtlige geoglyffer. Konstruktionen af linierne blev gennemført ud fra formodningen om, at indianerne havde lavet en miniaturemodel og ved at forstørre alle dele af figuren med et vist antal enheder, havde man nået den fulde størrelse.
I mange år var linierne glemt, men da der i starten af 1920erne opstod en fast ruteflyvning mellem Lima og Cuzco, blev geoglyfferne genopdaget. Snart kom den første forsker ud for at undersøge fænomenet nærmere. Den mest kendte af disse var den tyske matematiker Maria Reiche, der startede arbejdet med at kortlægge og tydeliggøre linierne i 1946. Hendes arbejde har siden da lagt fundamentet for alt senere forskning. Nazca liniernes formål har været genstand for en del undren, og heraf er der fremkommet mange sandsynlige, men også usædvanlige teorier.
Teorier omkring Nazca linierne
Astronomiske kalender
Den tyske matematiker Maria Reiche mente, at linierne udgjorde en kæmpemæssig astronomisk kalender, der var retningsgivende for tilrettelæggelsen af jorddyrkningen. Linierne havde dermed en praktisk funktion for nazcasamfundet. Kritik af denne teori går på, at en væsentlig del af linierne ikke peger mod vigtige astronomiske fænomener såsom solen, månen og planeter, og den generelle holdning blandt forskere er derfor, at kun nogle af linierne syntes at have spillet en astronomisk rolle.
Udenjordisk fænomen
Mere kontroversielle teorier har også været fremsat bl.a. i Erich von Dänikens bog “Chariots of God” (frit oversat: Gudernes stridsvogn) fra 1968. Heri taler han for, at linierne havde til formål at udgøre landingsbaner for guderne, der ifølge ham var lig med overjordisk intelligens. Linierne havde derved fungeret som en moderne lufthavn. Siden bogens udgivelse er hans teori og beviser blevet kritiseret af mange – bl.a. for at fremstille nazcaindianerne som en flok børn, der ikke kunne tænke selv. Dernæst har han kun forholdt sig til de linier, der ifølge ham beviser hans teori, hvorved han undlader at omtale f. eks. dyregeoglyfferne.
Indikatorer for vand
I 1995 undersøgte den amerikanske historiker David Johnson underjordiske vandsystemer, der udløb fra Andesbjergene igennem ørkenen og ud i havet. I dette arbejde opdagede han ved et tilfælde Nazca liniernes betydning. Han udarbejdede herefter et kort, hvor han sammenholdt vandets løb med linierne. Han mener at kunne pege nøjagtigt på, hvor de underjordiske vandårer løber blot ved at se på Nazca linierne. I følge ham har hver type figur sin funktion. Bla. illustrerer trapezoider vandårernes størrelse og retning, og smalle sik-sak-linier fortæller, at der intet vand er på det pågældende sted. Hvad angår dyrefigurerne mener han, at nazcarindianerne med disse har navngivet de enkelte vandsystemer. Dette baserer han på, at dyrene er lavet i umiddelbar nærhed af liniesystemer og dermed vandsystemer og dernæst, at der er en vis sammenhæng mellem valget af dyr og liniesystemets art. Eksempelvis er kondoren ved et system, der viser udspringet af kilder i de høje bjerge – kondorens levested.
Religiøs betydning
En anden opfattelse er, at geoglyfferne havde en religiøs betydning. Det er denne tolkning Johan Reinhard argumenterer for i sin bog “Nazca lines- a new perspective on their origin and meaning” fra 1996. Ifølge ham havde linierne to funktioner for Nazcasamfundet: 1) De blev brugt i tilbedelsen af bjergguder som hemmelige stier, der ledte til tilbedelsessteder, hvor ritualer for fertilitet blev udført. Dette understøttes af, at der er fundet forskellige offergaver og stentempler ved nogle af linierne. 2) De havde desuden til formål at være symbolske forbindelser til vand. Tilbedelsen af bjergguder skulle bla. sikre afgrøder, da man mente, at bjergånderne havde kontrol over meteorologiske fænomener såsom regn og sol. Dyregeoglyfferne forklarer Reinhard som portrætter, der har magt over forskellige fænomener heriblandt vand, som edderkoppen, aben og firbenet er symbol for eller beskyttere af.
Nazca kulturen
Almindeligvis forbinder man Peru, med inkaerne, men disse var kun den sidste af en lang række store peruvianske civilisationer. Allerede omkring år 4.000 f.Kr. begyndte agerbruget på kysten i Peru, der dengang var en del fugtigere end i dag, og omkring år 2.000 f.Kr fandtes kendte afgrøder som bomuld, chilipeber, bønner og squash.
Den første enkeltstående kultur var Chavin-folkets (850 til 300 f.Kr.), der levede øst for byen Huaraz. De 500 år kulturen havde indflydelse i Peru, skete der en utrolig udvikling inden for vævning, keramik, arkitektur og jordbrug. Chavin-kulturen efterfulgtes af en række store kulturer: Moche (fra Trujillo-området, skabte blandt andet Sol- og Månetemplerne), Nazca kulturen(linierne i ørkenen ved byen Nazca), Wari og Chimu (skabte Chan-Chan ved Trujillo). Inkaernes mægtige rige eksisterede knap ét århundrede.
Det som Nazca kulturen ubetinget er mest kendt for er de berømte Nazca linier, der består af linjer, geometriske figurer og dyr tegnet i ørkenen omkring Nazca. Nazca linierne, der undertiden benævnes Nasca linier, hvilket blot er den engelske udgave af navnet, har været genstand for mange gæt, om af hvem og til hvilket formål disse linjer blev nedfældet i jorden i denne dalsænkning. Linierne kan kun ses rigtig fra luften. En anden attraktion er dog Nazca-kulturens kirkegårde som f.eks. Chauchilla, hvor kranier, knogler, mumier og tekstiler fra de mange grave ligger spredt i ørkensandet.
Dygtige keramikere
Der er bred enighed blandt arkæologer om, at Nazca linierne er udført af Paracas- og Nazca kulturen i tiden fra ca. 300 f.v.t. til ca. 800 e.v.t., og i mindre grad af warikulturen, der undertvang sig nazca kulturen omkring tidsrummet år 700-900. Både paracas- og nazca kulturen var landbrugssamfund, og er siden blevet meget kendte for deres keramik- og væveteknik, der er meget detaljeret i forhold til datidens standard. Nazcakulturen, der lavede langt de fleste af Nazca linierne, udvikledes som et resultat af paracas-kulturens opløsning ca. år 200.
Almindeligvis inddeles nazcakulturen i tre perioder; Den tidlige periode ca. 200-500. Den sene periode ca. 500 til 700. Og Slutperioden ca. 700-800. Denne opdeling af perioder er baseret på keramikfund, hvis motiver afspejler samfundets stade på det givne tidspunkt. Viden om nazcakulturen stammer fra disse keramikdekorationer, der illustrerer scener fra hverdagslivet og særlige begivenheder, og fortæller derved om nazcaindianernes husdyr, afgrøder, musikinstrumenter, religiøse symboler osv.
Nazca-stilen i det sydlige Peru har dels sit udspring i en tidligere kultur ved navn Paracasnekropolis, dels er den inspireret af en ny religion. Man finder derfor blandingsmotiver. Fra Paracas har man overtaget et slangevæsen med trofæhoveder, dvs. afhugne hoveder, der for Nazca-foikene har haft en særlig iboende kraft. De ny motiver har drejet sig om frugtbarhed, først og fremmest jordens, men også dyrenes. Muligvis hang dette sammen med en voksende befolkning, for hvem det at skaffe føden var noget centralt. Markens og vandets fugle og andre dyr blev opfattet som gode ånder. Mest fremtrædende er velkendte dyr som kattedyret og rovfuglen.
De gamle trofæhoveder blev knyttet sammen med alle disse frugtbarheds-guddomme. Afbildningerne er dels naturalistiske, dels mytologiske. Frugtbarheds-guddommene, der kan være blandinger af mennesker, fugle og andre dyr, er ofte udstyret med skæg og hovedtøj med vinger. Af mere naturalistiske dyr er dræberhvalen en figur, der viser sig under hele Nazca-tiden. Kattedyret afbildes med forskellige grøntsager, bl.a. små agurker, der tydeligt angiver dets forbindelse med jordens frugtbarhed. Lertøjet er godt brændt og dekoreret med tre eller flere klare overtræksfarver, der går fra næsten rent hvid, gullig, tan, orange, rødbrun, rød, grå og sort. Overfladen på krukkerne er glansfuld.
Kirkegårdene
Nazca kulturen er som nævnt ubetinget mest kendt for de berømte Nazca linier. Derfor bliver deres kirkegårde ofte lidt oversete, men ikke desto mindre er disse meget interessante.
Nazca folket begravede deres døde i ørkenen, hvor klimaet hindrede ligene i at udtørre og i stedet blev de til mumier. Hvis du således går en tur rundt på disse begravelsespladser ude i ørkenen, kan du stadig den dag i dag se et landskab overstrøjet med skeletter.
Det er muligt at inkaerne herigennem fik inspirationen til deres store dyrkelse af deres forfærde. Inkaerne begravede således ikke deres herskere, men fik dem mumificeret og bragte dem offergaver. Ved særlige lejligheder blev mumierne ført udenfor deres templer for at møde deres forfædre i form af andre mumier. Forfædrene blev spurgt til råds før man foretog sig noget vigtigt. Denne del af inkaernes religiøsitet var for meget for de katolske spaniere. Da de fik magten over inkariget, samlede spanierne mumierne sammen og fragtede dem til Lima for at begrave dem på kristen vis. Naturligvis i håb om derved at knække mayaerne og endegyldigt omvende dem til kristendommen.
Stil spørgsmål om Spiritualitet
Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Spiritualitet
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål