Oprindelig var Yoga kun for de mænd, der er født ind i den højeste kaste, brahminkasten, og kun for de brahminer, som er blevet munke. Det bliver de ved symbolsk at gennemgå ligbrændingsritualet, hvorefter de klæder sig i ildens farve resten af livet. Dette er tegn på, at de er “udbrændte” og har opgivet al tilknytning. Fremover lever de som munke uden at skabe ny karma.
En sådan indviet swami har imidlertid den karma tilbage, som kommer fra hans handlinger i fortiden og i tidligere inkarnationer. Det er denne “tiloversblevne karma”, som yoga øvelserne skal tjene til at fjerne og hermed frigøre sjælen. Måden hvorpå yoga øvelser gør dette er ved at ophæve alle yogiens sanseoplevelser.
Det sker gennem manipulationer af chakraerneerne, som er en række centre langs rygraden. Der er i alt syv chakraer, hvoraf det nederste befinder sig ved roden af rygraden, og det øverste mellem øjnene. Det nederste chakra er tilknyttet de fem sansekvaliteter hørelse, følelse, syn, smag og lugt. De følgende centre længere oppe ad rygsøjlen har hver en sansekvalitet mindre, så at det femte i rækken kun har en, nemlig hørelsen.
Yoga øvelser skal hjælpe yogien med at “stige op” gennem rækken af chakraer, så at sanserne ophører én efter én. Når yogiens bevidsthed passerer det femte chakra, forsvinder også hans hørelse, og når det sjette center er nået, er sindet præget af dødens ro. Nu mangler kun det sidste stykke, som kun kan passeres ved guruens hjælp. Når den sidste og syvende station – som befinder sig øverst i hovedet – er nået, indtræffer den totale befrielse.
Det som stiger op igennem rygsøjlen er kundalini, den latente spirituelle energi der ligger rullet sammen i korsbenet i bunden af rygsøjlen, i det nederste chakra. Kundalini omtales også som livskraften i form af en slange, der ligger og slumre, og så længe den befinder sig i den tilstand, er mennesket optaget af sit liv i denne verden, især af mad, søvn og sex.
Teknikkerne til at vække slangekraften og drive den opad er fælles for langt størstedelen af den yoga, som tilbydes i dag. Først skal kroppens naturlige trang til at røre sig standses ved hjælp af bestemte fastlåste stillinger (Asanas). Det er således ikke ligefrem en art gymnastik, som egentlig oprindelig betegner Yoga øvelserne. Meningen med dem er netop at fastlåse kroppen, så den ikke kan bevæge sig. Dernæst må yogiens seksualitet bringes til ophør. Via cølibat, skal yogien omdanne sin sæd til “åndelig kraft”.
Slangekraftens videre opstigning befordres ved, at yogien lukker “kroppens porte”, idet han blokere sine øjne, ører, næse etc. med hænderne. Så skal åndedrættet bringes ned på det absolutte minimum ved hjælp af de ovenfor omtalte åndedrætsøvelser (Pranayama). Nogle yoga – traditioner går dog til den modsatte yderlighed og anviser metoder til et overdrevent kraftigt åndedræt.
I begge tilfælde opstår der voldsomme forandringer i bevidstheden, idet man opnår en slags eufori – man bliver “høj”. Endelig skal også tankerne bringes til standsning ved hjælp af den konstante gentagelse af et mantra, et lydord, der oftest er et forkortet navn for en gud eller gudinde.
Fælles for disse teknikker er, at de øver vold mod kroppen og sindet. Ingen af dem tillader mennesket at fungere på naturens egne præmisser. Formålet er som nævnt at bringe yogiens verden til opløsning, så hans bevidsthed overgår til den store overvirkelighed, kaldet Samadhi eller Nirvana, som i grunden er en raffineret form for bevidstløshed, forbundet med en stærk følelse af vellyst.
Dette rejser jo et interessant spørgsmål, eller modsætning om man vil. Hvor den oprindelige Yoga, således er et system til undertvingelse af krop og sind, bliver den nu til dags skildret som en metode til større sundhed og livskvalitet. Hvor målet var at undslippe tilværelsen (den evige kæde af reinkarnationer), hævdes det nu, at meningen er at “udvikle sig”. Yogaens oprindelige mål og midler spores også i de moderne lærebøger. Der er en uløselig indre modsigelse mellem yogaens oprindelige væsen og den måde hvorpå yoga praktiseres i dag. Man kan sige at man søger at bruge et system til livets standsning til at forbedre tilværelsen!
Fra intellekt til intuition
Den første del af den spirituelle udvikling ifølge Yoga læren er umiddelbar forståelig for en vesterlænding, mens en dybere forståelse fordre nogle refleksioner over forskellen i tænkemåden mellem øst og vest. Det er umiddelbart forståeligt at der sker en udvikling efterhånden, som vi lukker af for vores normale sanser. Vi mennesker danner vores følelser, meninger etc. ud fra vores normale sanser. Efterhånden som disse bliver lukket af bliver vi tvunget til at skærpe vores andre tiloversblevne sanser, for til sidst kun at have den mulighed at søge svarene i det åndelige.
Et eksempel kan klargøre logikken : Når man går ind i et rum, danner man sig mere eller mindre ubevidst en mening om rummet ud fra sine sanser – hvordan er lugtene, hvordan er lydende etc. Hvis rummet ligger ud mod en stærk befærdet vej, ville jeg synes det var et uroligt rum, som ikke gav mig megen ro. Og ligeledes hvis der var ubehagelige lugte ville jeg ikke føle mig godt tilpas. Men hvis jeg nu tvang mig selv til at udelukke disse sanser og træffer mine følelser, oplevelser og meninger ud fra de tiloversblevne sanser ville jeg ændre opfattelse og mine beslutninger ville i langt højere grad være influeret af mine andre sanser – f.eks. synssansen og herigennem om der er en godt udsigt fra rummet, om der er godt lysindfald og så videre.
Efterhånden som man prøver at tvinge sine normale måder at danne meninger på til ophør må man i sagens natur søge efter noget andet at danne sig sine meninger, sine følelser ud fra. Men hvad det er som sker til sidst når man har udelukket alle sine normale sanser, hvad det er man der har at forholde sig til der, fordre en forståelse for de forskelle der ligger imellem vestlig og østlig tænkemåde.
En fundamental forskel mellem øst og vest ligger i opfattelsen af “personligheden”. I Vesten er bevidstheden en individuel affære, noget personligt. I Østen er bevidstheden af universel karakter, ja faktisk er det selve eksistensens urvæsen. Mennesket er i sin oprindelse født guddommeligt og et med universet, mens i Vesten er mennesket uendeligt lille, separeret og løsrevet fra universet. Østen er således introvert dvs. bevidsthedens orientering er vendt indad mod en selv, mens Vestens er ekstrovert, hvor bevidsthedens orientering er vendt udad, væk fra sig selv.
Det som Østen kalder bevidsthed, har meget mere at gøre med det som vi kalder for det ubevidste, end med det som vi forstår med bevidsthed. Vi kan vanskeligt forestille os en bevidsthed uden et “Jeg”. For hvis Jeg’et ikke er der, er der ingen til at være bevidst om noget. Jeg’et er derfor uundværligt for al erkendelse. I Østen har man ikke spor besvær med at forestille sig en bevidsthed uden et Jeg. Bevidstheden opfattes således som mere omfattende end jeg’et med evne til at transcendere Jeg’et og i de højeste erkendelsesformer i Østen forsvinder Jeg’et helt og aldeles.
Det som vi i Vesten betragter som bevidsthedens mørke baggrund, forstås i Østen som en højere bevidsthed. Jungs begreb om det kollektive ubevidste svarer således i Østen til en oplyst bevidsthed. Det kan i parentes bemærkes at vi mennesker normalt kun er bevidst om ca. 10% af alle de informationer, som vores hjerne rummer. Det antages indenfor psykologien at alt hvad der er hændt i menneskelivet indeholdes i underbevidstheden. Denne antagelse udvides indefor det spirituelle til at underbevidstheden tillige indeholder informationer om hvad der er sket for os i vores tidligere liv.
Man kan beklage at Østen ikke har lagt mere vægt på logik i klassisk aristotelisk forstand, thi det har forhindret og forsinket fremskridt i erkendelsesteori og naturvidenskab. Netop fordi Østen har anvendt en intuitiv metode som har undervurderet analysens betydning og overvurderet syntesens, er den ikke nået frem til en sand videnskabelig og brugbar intuitiv metode. Derfor har den orientalske filosofi så længe været uforenelig med de eksakte videnskaber.
Instinktivt har østerlændingen set efter lighed snarere end efter forskel, alt i universet opfattes som er et knudepunkt for mange relationer, derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Østens logik er således mere en både og holdning, mens Vestens logik er en enten-eller. Det er af samme årsag man ofte benævner Østens logik som feminin, hvor den logik som præger denne race, ganske vist er en logik, når alt kommer til alt !, men logikken er nogle gange svær at gennemskue, idet den netop ikke lader sig gennemskue, da den er baseret på intuition fremfor systematisk lineær tænkning.
Den østlige tankemåde er mindre interesseret i faktisk viden om den ydre verden, dens interesse er mere for den essentielle væren, den indre verden. Den foretrækker intuition fremfor fornuften, symboler fremfor begreber, realisering af selvet gennem udslettelse af jeget, fremfor realisering af selvet gennem udføjelse af personligheden.
Den vesterlandske tænkemåde har altid skilt begreberne fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem mennesket og guddommeligt, mellem subjekt og objekt. I det hele taget ligger der i den vestlige tænkning mange grænsedragninger, hvorfor vi får eksakte videnskaber og skarp adskillelse mellem religion, videnskab, erkendelsesteori, filosofi, psykologi, naturvidenskab m.v.
Hver for sig rummer de to tænkemåder styrker og svagheder. Den største svaghed opstår dog hvis man vælger den ene fra i forhold til den anden. Det er i det hele taget frugtbart at vænne sig selv af med at tage stilling enten for eller imod. Bedre er det at prøve at nå frem til en højere modsigelsesfri tænkning, der benytter det bedste af begge fremgangsmåder. Den kulturelle kontekst hvori de er opstået er vidt forskellig og de lader sig ikke uden videre hverken sammenligne eller benyttes uden forståelse herfor.
For at styrke sin åndelige anskuelsesevne er det nødvendigt at kende de styrker, svagheder og fremgangsmåder, der ligger i vore normale vestlige erkendelsesmetoder. Herefter kan man nå frem til at kombinere sin normale erkendelsesprocesser med den østlige intuitive betragtningsmåde og erkendelsesmetode. Med dette i baghovedet kan vi betragte den spirituelle udvikling som basalt set en udvikling af ens intuition.
En redegørelse for hvad intuition er støder på en række vanskeligheder, idet det ikke blot kan forklares ved en beskrivelse. Intuition må ikke bare tænkes på abstrakt vis, men medopleves. Den er netop det som mennesket ikke kan nå i kraft af ydre viden men udelukkende i kraft af sig selv og sin egen ånds indlevelsesevne og skaberkraft.
Intuition bliver derfor til noget højst personligt og individuelt. Intuitionen afhænger af det enkelte menneskes egen åndelige udvikling og spændvidde. Den afhænger af menneskets modenhed, rummelighed, beskedenhed, ydmyghed, moral, evne til medfølelse med alt og evne til identifikation. Intuition er derfor ikke primært en akademisk foretagelse.
Det første man bemærker når man trænger lidt dybere ned i intuitionens karakter er at selve vores måde at tænke på, naturligt er knyttet op imod vores personlighed og karaktertræk. Det er således umuligt for os at forholde os objektivt til noget som helst, for vores tænkning er farvet af de subjektive træk, der ligger i vores personlige bevidsthed.
For at tænkningen kan blive til virkelig intuition, må den søge netop det overpersonlige, det objektive og universelle. Netop når individet tilstræber en tankemæssig klarhed, en ideernes objektivitet og en absolut sjælelig ligevægt, kan intuitionen begynde at virke. Jo mere mennesket formår at hæve sig op over dets egen individuelle træk og dets egen subjektive bevidsthed, des mere vil det trænge ind i den rene tænkning og derigennem nå frem til det objektive i ideen, anskue ideen i sig selv. Jo mindre menneskets erkendelse er farvet af de subjektive træk hos dets bærer, nemlig den personlige bevidsthed, des mere vil det løsgøre sin tænkning og opleve friheden ved at nå frem til en ren kosmisk tænkning.
At mennesket skal frigøre sig fra sine subjektive træk og personlige interesser i tænkningen, betyder at mennesket må forvandle sit sædvanlige drifts- tanke- og følelsesliv, tæmme og skole det, så menneskets Højere Selv træder frem. Den højeste intuitive tænkning hænger således nøje sammen med det dybeste personlige liv. Den filosofiske betragtning og det umiddelbare liv må være udtryk for en enhed. Det bliver det kun når tanken bliver til livspraksis og det åndelige i mennesket forbinder sig med det åndelige i universet.
Intuition opstår når man søger efter den rene tænkning og mennesket søger at trække sig ud af den ydre sanseindtrykkenes verden. Man søger i den rene tænkning at udskille alt som ikke er en del af sig selv. Lag efter lag skrælles af og derved kaster man alle de subjektive elementer ud, som forurener vor bevidsthed. Til sidst er der intet tilbage, kun et noget, hvorom det eneste jeg kan sige er at det er. I oplevelsen af det sande Jeg må selv tænkningen transcederes. Thi tænkningen er endnu et ydre for dette Jeg. Jeg’et er nemlig åndsvæsen eller urvæsen et absolut værende, der skaber sin mening ud fra sig selv. Mennesket må således erkende sig selv som ånd, der er blevet bevidst ved sig selv.
Kun i den absolutte intuitive erkendelse er der tale om en fuldstændig gennemskuen, som er genstandsløs. Den intuitive erkendelse er åndserkendelse. Nu ville jeg så gerne kunne fortælle at dette mål rammer du en dag. En dag når du den rene intuitive erkendelse, men desværre forholder det sig ikke således. Hvis man anskuer den spirituelle udvikling som et mål, der nås en dag, glemmer man at det spirituelle er en rejse, en udvikling, uden mål. Du kan arbejde bevidst på at opnå en ren og intuitiv tænkning, men dine erkendelser vil være præget af intuitionens karakter som flygtig og i stadig udvikling.
De syv eksistensplan
Det var oprindelig Paulus som funderede over menneskets grundlæggende struktur og opdelte menneskets i legeme, sjæl og ånd, ud fra betragtningen at ethvert menneske består af liv, bevidsthed og legeme. Mens lægevidenskaben og naturvidenskaben stadig i meget udpræget grad fastholder at mennesket kun består af krop, har åndsvidenskaben udvidet denne betragtning til at mennesket består af, eller eksistere på, syv eksistensplaner.
Udgangspunktet er at alt i universet består af den samme substans eller energi. Universet opdeles så i forskellige planer hvor energien har forskellig fortætning og vibrerer med forskellige frekvenser. Dette leder frem til antagelsen at mennesket eksistere på syv forskellige plan, eller energiniveauer kaldet eksistensplaner. Det antages endvidere at mennesket som udgangspunkt er skabt som et guddommeligt væsen med altoverskyggende visdom og klarhed og at mennesket er på vej tilbage til denne tilstand.
Der anlægges følge anskuelsesvinkel: Mineraler, planter, dyr og mennesker – kort sagt alt – har en guddommelig kerne kaldet “Monaden”. Som udgangspunkt er alt født som guddommeligt, men umiddelbart efter fødslen starter Monaden en bevægelse med at synke ned igennem de syv eksistensplaner.
For hvert plan iklædes den et nyt grovere lag, hvis kvaliteter tilegnes. Monaden lærer så at sige at bruge det mentale, det astrale, det fysiske o.s.v. Dette kaldes involution (tilbagegangsproces). Når Monaden har nået det groveste plan; det fysiske, er involutionen til ende, og bevægelsen vender. Evolutionen (den fremadskridende udvikling) indtræder. Monaden begynder sin rejse tilbage mod de højere planer, den faldt fra – gennem de forskellige planer, som udfoldes et for et.
Bevægelsen er vendt opad mod stadig højere grader af bevidsthed. Monaden starter sin rejse fra det laveste plan i det fysiske plan – mineralriget. Efter flere inkarnationer (genfødsler) i mineralriget har Monaden opnået de erfaringer fra mineralriget, der er nødvendige for den videre udvikling, og inkarnere derefter i hhv. planteriget, dyreriget og menneskeriget. Menneskeriget består igen af flere planer, der skal gennemleves, førend Monaden er klar til at inkarneres i højere, åndelige planer. Mennesket ses således som et væsen, der på én gang lever i mange verdener.
Egentlig er mennesket et udødeligt bevidsthedsvæsen, som mens det er i den fysiske verden, midlertidigt har “glemt” sin guddommelige oprindelse. Monaden er blevet nedsænket i mørke for at få de erfaringer, der engang vil sætte det i stand til at blive medarbejder på det Guddommelige plan.
Mennesket består således ifølge denne tænkning af en række legemer af forskellig vibrationshastighed. Ligesom planernes vibrationer bliver grovere og grovere, jo længere ned mod det fysiske plan, de kommer, svinger også menneskets legemer langsommere og langsommere, jo nærmere man kommer det fysiske plan. Menneskets liv og bevidsthed skulle ifølge denne tankemåde fungerer gennem mange niveauer af finere eller grovere stof.
Hvert niveau udgør en selvstændig verden eller et eksistensplan. For at kunne være til stede på de enkelte bevidsthedsplaner, må mennesket (bevidstheden) kunne iklæde sig et legeme, der er dannet af det pågældende plans stof, og i disse finere legemer kan bevidstheden opleve, handle og høste erfaringer på de indre planer. Opfattelsen er altså at mennesket består af en række legemer, der eksistere på forskellige plan.
Energilegemerne repræsentere bevidsthed på forskellige svingningsniveauer og når mennesket udvikler sig bliver det i stand til at komme i kontakt med den indsigt og erkendelse, hvert legeme repræsentere. De syv eksistens-planer er den udvikling vi mennesker skal igennem på vores spirituelle rejse. Dette er, om man så må sige, rejseplanen for den spirituelle udvikling. I det følgende gives et overblik over hvilke dele af mennesket, de forskellige eksistensplaner antages at rumme.
Det fysiske plan
På det fysiske plan har mennesket to legemer. Det første legeme er det fysiske legeme, altså vores rent konkrete fysiske legeme, vores krop. Den er dødeligt og dør, når de biologiske processer ophører. Det andet legeme er det æteriske legeme, som har samme form og størrelse som vores fysiske krop.
Æterlegemet kan deles i to dele, dubletten og sundhedsauraen og adskiller sig fra de andre legemer ved at det dannes på ny ved hver inkarnation af mennesket og opløses ved menneskes død. De øvrige legemer eksistere videre efter den fysiske død og træder ved hver ny inkarnation i forbindelse med det nydannede fysiske legeme. Den del af det æteriske legeme, som kaldes dubletten kan betragtes som en slags arkitekttegning til mennesket. Det er dubletten, der antages at formgiver den fysiske krop.
Ved dødens indtræden forlader dubletten den fysiske krop, og kroppen går i opløsning, fordi det, der holdt den sammen (dubletten), ikke længere er tilstede. Dubletten kan undertiden blive hængende i nærheden af det fysiske legeme, og det er det, der af mange tolkes som et spøgelse. I løbet nogle uger går dubletten i opløsning.
Ofte beskæftiger man sig ikke meget med videnskabelige beviser i det spirituelle univers – simpelthen fordi meget af universet ikke kan måles og vejes og bevises – men lige præcis med hensyn til det æteriske legeme, bør nævnes at en amerikansk videnskabsmand omkring århundredskiftet vejede døende patienter og som ventet skete der under dødskampen” ofte en vægtreduktion som følge af væsketabet. Men videnskabsmanden mente også at kunne konstatere at præcist i dødsøjeblikket havde samtlige patienter et vægttab på omkring 26 gram, hvilket naturligvis af nogle er taget som bevis på at mennesket indeholder et sjæleligt legeme.
Den anden del af det æteriske legeme – sundhedsauraen – har sit udspring i de energicentre, der kaldes chakras, der behandles nærmere i næste afsnit. Kort fortalt gør sundhedsauraen det at den tiltrækker livsenergier og kanalisere disse til det fysiske legeme. Når kroppens energilagre er fyldte lægger den overskydende energi sig som en beskyttende kappe om den fysiske krop.
Heraf følger en interessant antagelse, nemlig at på grund af den beskyttende kappe kan mennesket i princippet ikke blive syg på grund af ydre årsager. Sygdomsårsagerne ligger altid i en selv. Negative tanker, følelser og usund levevis kan formindske sundhedsauraens kraft, hvorved den opstår svage punkter i sundhedsauraen, hvorigennem negative energisvingninger kan trænge ind i kroppen og forårsage sygdom. Heri ligger forklaringen på at positiv tænkning, indenfor det spirituelle, ses som meget betydningsfuld for sundheden.
Det astrale plan
Det astrale legeme har ligesom det æteriske legeme, samme form og størrelse som vores fysiske krop, men dets aura udstråling har en oval form, der strækker sig op til flere meter ud fra og rundt om personen. Det astrale legeme rummer vor begær, psyke, følelser og emotionelle sindsstemninger.
Idet vi her finder alle vore bevidste og ubevidste angsttilstand, aggressioner, følelser af ensomhed og afvisning, manglende selvtillid og så videre, er vi virkelig inde i et område, der præger vores syn på verden og som er baggrund for mange af de energier vi udsender til omverden. Og idet de energier vi udsender, tiltrækker tilsvarende energisvingninger fra omgivelserne og forener sig med dem, betyder det at vi hyppigt bliver konfronteret med netop de mennesker og situationer, der genspejler det som vi bevidst søger at undgå, slippe fri af, eller som vi er bange for. Hvorledes man udvikler de enkelte legemer – herunder det astrale legeme – og derved frigøre sig fra eventuelle negative energimæssige udstråling og tiltrækning, behandles i afsnit om Chakra.
Det astrale legeme dør ikke ved vor fysiske krops død og det er på dette plan mennesker opholder sig, når de dør Man antager at vi mennesker har et mere eller mindre udviklet astral legeme. På de lavere dele af astralplanet befinder de personer sig, der er bundet af grovere følelser (had, egoisme o.s.v.). Mennesker, der i livet f.eks. har været alkoholmisbrugere, kan på astralplanet ses sværme om barer. Hadefulde ægtefæller kan sværme rundt om de efterladte, der nyder friheden etc.
De højere astrale niveauer har med finere følelser (upersonlige, abstrakte) at gøre. Her er kunstnere, filosoffer og videnskabsfolk beskæftiget med deres gøremål. Det almindelige genfødte menneskes astrallegeme bevæger sig ikke bevidst på astralplanet, men gæster ofte dette i søvne og oplevelserne huskes som drømme. Clairvoyante mennesker kan i det inkarnerede menneskes astrale aura se, hvilke følelser der er bundet på det astrale plan og kan på den måde kan få viden om den iagttagedes følelsesmæssige tilstand.
Det mentale plan
Det mentale plan oplever vi i form af tanker, hvorfor den også benævnes tankernes verden. Det er langt sværere at kontakte dette plan bevidst, og drømme herfra er sjældnere. Alle menneskets tanker optræder i det mentale legemes aura, der igen vækker genklang på det mentale plan. Det, der kaldes personligheden, hører til fra det mentale plan og nedefter gennem det astrale og fysisk plan. Efter det mentale plan ophører altså personligheden.
Man antager at vi mennesker – på samme måde som ved det astrale legeme – har et mere eller mindre udviklet mentalt legeme. Ofte refereret til ved at de energimæssige svingninger på planet er højere eller lavere. På de lavere dele af det mentale plan er mennesket præget af at benytte den rationelle forstands lineære tænkemåde, i deres søgen frem mod svarene, sandheden. Her hentes inspirationen til tænkeprocesserne nedefra i det fysiske plan. Der opsamles altså information fra det fysiske legeme, som via det æteriske legeme, overføres til astrallegemet, som så forvandler informationerne til følelser, der atter ekspederes videre til det mentale legeme, som så reagere derpå ved at omdanne dem til verbale tanker.
Grundet påvirkningen fra det astrale legeme, med dets uforløste emotionelle strukturer, bliver informationerne ofte forvrænget og tankegangen farvet. Vores tanker er således påvirket af uforløste drømme, længsler og ønsketænkning, hvilket gør at den rationelle tankegang, så godt som aldrig er upartisk og objektiv, selv om vi – og her især den mandlige del af befolkningen – tror at den er det.
På de højere dele af det mentale plan hentes inspirationen til tænkeprocesserne oppefra i de åndelige planer. Der opsamles altså information om de universelle sandheder fra de åndelige planer og disse integreres med den rationelle forstand, der overføre dem på konkrete situationer, hvilket fører til en løsning af problemer, der er i overensstemmelse med de universelle love. Den kundskab og de indsigter, der hentes fra de åndelige planer manifestere sig ofte i form af intuition , herunder billeder og lyde, som så igen omformes til verbale tanker. Tankegangen er her holistisk i modsætning til føromtalte rationelle lineære tænkemåde.
Det kausale plan
Ovenover det mentale plan findes det kausale plan, der er en del af det mentale plan, men da de fleste mennesker ikke fungerer på kausalplanet, er det skilt ud som selvstændigt. På det kausale plan er udfolder den abstrakte tankevirksomhed udfolder sig. Platon kaldte den for idéernes verden og teosofien kalder den også sjælens verden. Kun få mennesker er bevidste på kausalplanet.
Hos mennesker, der endnu er meget ubevidste på det spirituelle plan, strækker det kausale legeme sammen med sin aura, kun cirka en meter ud fra den fysiske krop. Hos et mennesker, der er meget oplyst og langt inde i det spirituelle univers, kan det kausale legeme og dets aura derimod stråle flere kilometer ud fra den fysiske krop, hvorved den oprindelige ovale form forvandles til en regelmæssig cirkelform.
De åndelige planer
Eksistensplaner højere end dem som udgør personligheden betragtes som åndelige, og det første åndelige eksistensplan vi støder på er Det buddhiske plan, (ikke buddhistiske!) som står for åndelig kærlighed, intuitionens verden. Dernæst følger Det atmiske plan som er den åndelige vilje og krafts verden. Og som om at det ikke var ved at være lige lovlig indviklet nok så følger noget der kaldes Det monadiske plan med allestedsnærværelse, almagt og alviden. Også benævnt den udelelig ånds transcendente verden. Endelig følger det højeste eksistensplan som benævnes Det tagniske plan.
Aura og de syv eksistensplan
Igennem forståelsen af at mennesket eksistere på syv eksistensplaner får vi også en dybere forståelse for begrebet aura. En aura har forskellige lag, der hver viser forskellige side af personen. Ofte taler man om de fire hovedlag, også benævnt legemer i auraen. Den fysiske krop svinger på en lavere energi end disse fire hovedlag, der svinger i højere og højere energier/frekvenser. De fire auralag er inde fra kroppen og ud: Den æteriske aura, Den astrale aura, Den mentale aura og Den åndelige aura
Refleksioner over emnet
Bortset fra at det er en smuk tankegang, at vi alle sammen er født guddommelige og er på vej tilbage til denne tilstand, hvad kan vi så bruge ovenstående omkring eksistensplaner til?
- Udvidelse af vores forståelse af menneskets opbygning. Først og fremmest så udvider begrebet jo mennesket til at være langt mere end blot en fysisk krop. Mens Paulus oprindeligt opdelte menneskets i legeme, sjæl og ånd, ud fra betragtningen at ethvert menneske består af liv, bevidsthed og legeme, har åndsvidenskaben således udvidet denne betragtning til at mennesket består af, eller eksistere på hele syv eksistensplaner. Dette står i stor modsætningsforhold til læge- og naturvidenskaben der stadig i meget udpræget grad fastholder at mennesket kun består af krop.
- Forståelse af hvad det betyder at have en spirituel udvikling. Det andet man kan bruge begrebet til er en overordnet forståelse for hvad det betyder at have en spirituel udvikling. De syv eksistensplaner er den udvikling vi mennesker skal igennem på vores spirituelle rejse. Det er, om man så må sige, rejseplanen for den spirituelle udvikling. Et andet nært beslægtet område er begrebet Den femte dimension, der ikke alene anskuer den spirituelle udvikling ud fra individet, men opstiller en teori om at hele verden og alle mennesker kollektivt salet har gennemgået forskellige spirituelle udviklinger, stadier – benævnt dimensioner – og nu er på vej ind i den femte dimension.
- Kendskab til dit højere Selv/din inderste kerne. Det tredje man kan bruge begrebet til er at når man beskæftiger sig med spiritualitet er begrebet “Mit højere Selv”, essentielt at kende. Ifølge ovenstående strækker dit højere Selv sig, fra kausalplanet og op til og med det atmiske plan. Når man taler om at komme i kontakt med Sit højere Selv, mener man at komme til at kende sin intuition, sin sande identitet, sine medfødte evner. Kun ved at kende vores egen sjælelige beskaffenhed, kan vi finde ind til sådan nogenlunde hvor og hvordan vores tanker opstår og herved blive mere opmærksom på vores egen intuition. Herunder hvordan det spirituelle kan hjælpe os til at træffe de rigtige valg i livet.
- Sygdommes opståen. Det fjerde vi kan bruge begrebet til er at få en dybere forståelse af hvorledes sygdomme anskues i spiritualitet. Vi har tidligere været omkring at sygdomme anskues som ubalancer. Det antages at disse ubalancer, eller sygdomme starter i det yderste legeme – det kausale plan (sjælen), og derefter arbejder sig indefter.
- Dybere forståelse af chakraerne. Og sidst men ikke mindst er begrebet de syv eksistensplan og chakraerne på mange måder to sider af samme sag. Af lighedspunkter kan nævnes: Begge begreber opererer med syv områder, eller udviklingstrin. Begge begreber antager, at vi allerede tidligere har været igennem disse udviklingstrin, og opgaven nu er at arbejde os igennem dem igen og erkende vores oprindelige Guddommelige natur. Begge begreber har som sit udgangspunkt det fysiske legeme, eller vores jordforbindelse, vores rod her i verden og arbejder sig igennem forskellige trin for at ende på det højeste mål, nemlig en Guddommelig erkendelse og klarhed.Chakraerne er forbindelsesled mellem det æteriske legeme og det fysiske legeme. Det fysiske legeme og det æteriske legeme antages at mødes i chakraerne. Endvidere antages det, at det ikke er muligt at komme længere end til det fysiske plan, det fysiske legeme, hvis chakraerne ikke er aktiveret i en eller anden udstrækning. Man kan anskue de syv eksistensplaner som rejseplanen for den spirituelle udvikling og chakraerne som et værktøj til at blive opmærksom på områder, som der skal sættes ind overfor. Chakraerne kan ses som et landkort over de sammenhænge, kroppens elementer har med hinanden og deres korrespondance med ens psykiske og sjælelige balance.Et chakra repræsenterer ikke kun en del af din bevidsthed. Det bliver også associeret med et af de specifikke legemer, som du består af. Det repræsenterer et bestemt bevidsthedsplan, et plan, hvorfra du oplever ting, hvorfra du kan se tingene på forskellige måder.
Chakra
Chakra er en betegnelse for syv centre langs kroppens midterlinie: rod-, hara-, solar plexus-, hjerte-, hals-, pineal- og kronechakra. Disse opfattes i bl.a. yoga og ayurveda som kroppens energicentre, hvori livskraften opfanges og videresendes og skaber det energifelt om kroppen, der kaldes aura. Ubalance eller blokeringer i chakrasystemets energistrøm kan ud fra dette synspunkt forårsage sygdom.
På sanskrit betyder ordet Chakra hjul. Deres udseende er som en tragt af blomsterblade, hvilket ligner blomsten Lotus, hvorfor de undertiden benævnes som lotusblomster. Når man illustrer dem som lotusblomster, udstyrer med dem hver især med det antal kroneblade, der svarer til det antal nadier, der strømmer ind i chakraerne. Deres antal svinger fra fire i Rodchakraet til tusind i Kronechakraet.
Den fysiske størrelse af chakraerne er omkring syv cm. i diameter. Det menes, at når et menneske når et højere udviklingstrin, så vokser chakraerne og deres rotationshastighed øges, hvilket bestemmer mængden og kvaliteten af den energi, der kan optages og fordeles.
Det antages, at der i kroppen eksisterer små energistrømme, kaldet Nadier. Ordet nadi kommer af sanskrit og kan oversættes til åre eller rør. Det antages, at der eksisterer over 72.000 nadier. Nogle kilder mener, at der eksisterer helt op til 350,000 nadier. I akupunktur kaldes de meridianer, men det er det samme, vi taler om. Via nadierne strømmer kroppens livsenergi Prana til chakraerne, der konverterer denne til sjælelig livsenergi Kundalini, og hver især benytter chakraerne denne til at styrke forskellige funktioner i forhold til vores fysiske og psykiske velbefindende.
Energikanalerne
Den vigtigste nadi kaldes Sushumna. Denne centrale energikanal har sit udspring i det nederste chakra og bevæger sig op gennem det indre af rygsøjlen til sit slutpunkt på toppen af hovedet. Når energien passere igennem denne kanal passere den de syv chakra. Sushumna Nadi er vejen til selvudvikling og spirituel vækst. Den står for nuet, for integration og balance. Det er her, at kollektiv bevidsthed opstår.
Foruden Sushumna er der to andre vigtige energikanaler. Fra rygradens nederste ende til hjernen på kroppens venstre side findes Ida Nadi kanalen. Da den repræsentere vores modtagende, “feminine” side, det underbevidste, fortiden, følelserne, månen kulde og sammentrækning, kaldes den energi som går herigennem for den feminine, følelsesmæssige Kundalini energi.
Fra hjernen og ned til hjertet på kroppens højre side findes Pingala Nadi kanalen. Da den repræsenterer vores aktive, “maskuline” side, det styrende jeg, fremtiden, tankens kraft, sol, varme og udvidelse, kaldes den energi som går herigennem for den maskuline, intellektuelle Kundalini energi.
Mens begrebet energikanaler i akupunktur tages som noget rent konkret fysisk fænomen skal energikanaler og chakras ud fra Yoga anskuelsen opfattes som en model og ikke en kendsgerning. Chakras og energikanaler skal altså betragtes som et koordinat- eller symbolssystem, mere end som fysiologiske kendsgerninger. Chakras og energikanalerne er at betragte som systematiske fiktioner.
Energiopfattelsen
Den energistrøm, der ledes igennem nadierne til chakraerne, kaldes på sanskrit for Prana, men kendes også under andre benævnelser som ”Ki”, “Qi” eller ”Chi’”, hvilket, som tidligere nævnt, blot er udtryk for, at den østlige tænkning er et sammensurium af tanker og visdom fra Kina, Indien, Japan etc. Egentlig stammer ordet Prana fra yoga, hvori det antages, at universet er skabt af én vibrerende energi – Sakti – der i sin ydre, fysiske form er knyttet til vejrtrækningen. I denne form kendes energien som Prana. Når livsenergien Prana passerer igennem kroppens Chakraer omdanner denne kroppens energi til sjælens åndelige energi Kundalini. Denne kan igen opdeles i to energiformer, nemlig den primære feminine, følelsesmæssige Kundalini energi og den sekundære maskuline, intellektuelle Kundalini energi. I øvrigt er ordet Kundalini sanskrit og betyder sammenrullet.
Chakraerne optager imidlertid også energi direkte fra omgivelserne, når de korresponderer med deres respektive energisvingninger. På den måde forbinder de os med energierne i omverdenen, naturen, universet. I den anskuelsesvinkel er de kanalerne, der modtager og fordeler den udefra kommende energi ind til kroppens forskellige funktioner. Ligeledes antages det, at chakraerne er de kanaler, hvorfra der udsendes energi til omverdenen, og tilsammen udgør de den samlede energimæssige udstråling, vi har. Altså er her en klar pendant til begrebet aura.
Som en kuriositet kan nævnes at man øjensynlig skal være meget varsom med at stimulere Kundalini energien. Efterhånden som den forstærkes sker en stadig større aktivering af nervegrupper, hvilket i ukontrolleret tilfælde kan føre til lammelse, stærk ophidselse, vanvid og død. Kundalini energien kan alt efter det enkelte menneskes beskaffenhed, være meget forskellig i intensitet og virkning. Der kan således være stor fare forbundet med at vække Kundalini, skønt det regnes for den højest åndelige gave.
En af dem som det øjensynlig gik ret galt for var Gopi Krishnans. Da denne i år 1937 mediterede vækkede han ganske kraftig sin Kundalini energi og fik efter eget udsagn en meget intens åndelig indsigt, der i kort træk kan beskrives som den man kunne forestille sig man får, når man kommer op på det højeste udviklingstrin – en raffineret form for bevidstløshed, forbundet med en stærk følelse af vellyst.
Dog skulle denne kortvarige glæde få fatale følger for Gopi Krishnans, thi efter dette, tilbragte han de næste 12 år i en tilstand af stor smerte, rastløshed og var i perioder tæt på at blive vanvittig. Han havde en glødende strøm af smerte op gennem rygsøjlen, mistede sin koncentrationsevne, sine følelser for sin hustru og børn, var mere eller mindre ude af stand til at sove og når han lukkede øjnene så han en cirkel af lys der hvirvlede og drejede sig fra side til side.
Gopi Krishnans ræsonnerede sig efterhånden frem til at Kundalinien måske var steget op igennem kroppens højre centrale energikanal; Pingala Nadi kanalen. Han koncentrerede derfor al sin bevidsthed om den venstre centrale kanal Ida Nadi kanalen og langsomt blev hans tilstand bedre. Efter endnu et stykke tid lykkedes det ham med al sin viljes kraft at kanalisere den opstigende Kundalini op igennem midterkanalen og opnår derved dels en stabiliseret tilstand og dels en kolossal øget kropsbevidsthed, hvor han kunne følge sine egen tankers forbindelse med hans livsvigtige organer. Han kunne tydeligt fornemme sin krops nervebaner og følge hvordan livsenergien, der strømmede ind i hans hjerne, sendte udløbere ind i alle organer for at regulere og bringe disse i harmoni med den nye bevidsthedsændring.
Da Gopi Krishnans i år 1950 havde fået det bedre, begyndte han langsomt at undersøge sin egen situation og nedskrive sine erfaringer. Og det er igennem disse nedskrivninger at megen af vores opfattelse og forståelse for fænomenet Kundalini stammer. Da Gopi Krishnans aldrig havde dyrket yoga efter tantriske metoder med meditation på chakraerne, mantraer, åndedrætsøvelser etc. omtaler han heller ikke Chakraernes forskellige virkemåde. Hans beskrivelser har vægt på de personlige oplevelser og erfaringer med Kundalini samt dennes indvirkning på kroppens nervebaner.
Forskellige faktorer menes at kunne udløse Kundalinirejsning: Diverse meditationsformer, ved at praktisere yoga, af stress og personlige kriser, ved krops- og psykoterapi, pga. cølibat eller fortrængt seksualitet, healing, bøn åndedrætsøvelser m.v.
Rotationsretning
Chakraernes rotationsretning skifter retning for hvert chakra og er afhængig af, om man er kvinde eller mand. For kvinder starter bevægelsesretningen i Rodchakraet med at gå mod venstre, skifter i næste chakra til højre og så videre. For mænd starter bevægelsesretningen i Rodchakraet med at gå mod højre, skifter i næste chakra til venstre og så videre.
Chakraernes bevægelsesretning er udtryk for, hvordan mænd og kvinder forholder sig forskelligt til det enkelte chakras egenskaber. I princippet er bevægelsen mod højre udtryk for en aktiv rolle i forhold til området, karakteriseret ved Yang, maskulinitet. Modsat er bevægelse mod venstre udtryk for en passiv, modtagelig rolle i forhold til området, karakteriseret ved Yin, feminint.
Der er dog naturligvis her – som ved alle andre spirituelle begreber – forskellige meninger om, hvordan det hele fungerer. Nogle mener således at chakraerne roterer højre om – med uret – når de er i balance og venstre om – mod uret -, når de er i ubalance, uanset om det er mænd eller kvinder. Og atter andre mener at chakraerne roterer ens både for mænd og kvinder.
Hovedtema i vores liv
Det antages, at vi igennem hele vores liv hvert år har et chakra som hovedtema og endvidere, at vores liv kan opdeles i syvårsperioder med hver deres chakra som grundtema for vores liv. I de første syv leveår er vores grundtema Rodchakraet, i de næste syv år er det Harachakraet og så videre. Når vi når en alder af 50 år, og således har haft alle syv chakraer som grundtema, starter en ny cyklus. Hvert år har vi ligeledes et chakra som hovedtema for vores liv. I det første leveår er vores hovedtema Rodchakraet, det næste år er det Harachakraet og så videre.
1. |
2. |
3. Chakra |
4. Chakra |
5. Chakra |
6. Chakra |
7. Chakra |
|
1. Chakra |
1 år |
2 år |
3 år |
4 år |
5 år |
6 år |
7 år |
2. Chakra |
8 år |
9 år |
10 år |
11 år |
12 år |
13 år |
14 år |
3. Chakra |
15 år |
16 år |
17 år |
18 år |
19 år |
20 år |
21 år |
4. Chakra |
22 år |
23 år |
24 år |
25 år |
26 år |
27 år |
28 år |
5. Chakra |
29 år |
30 år |
31 år |
32 år |
33 år |
34 år |
35 år |
6. Chakra |
36 år |
37 år |
38 år |
39 år |
40 år |
41 år |
42 år |
7. Chakra |
43 år |
44 år |
45 år |
46 år |
47 år |
48 år |
49 år |
1. Chakra |
50 år |
51 år |
52 år |
53 år |
54 år |
55 år |
56 år |
2. Chakra |
57 år |
58 år |
59 år |
60 år |
61 år |
62 år |
63 år |
3. Chakra |
64 år |
65 år |
66 år |
67 år |
68 år |
69 år |
70 år |
4. Chakra |
71 år |
72 år |
73 år |
74 år |
75 år |
76 år |
77 år |
5. Chakra |
78 år |
79 år |
80 år |
81 år |
82 år |
83 år |
84 år |
6. Chakra |
85 år |
86 år |
87 år |
88 år |
89 år |
90 år |
91 år |
7. Chakra |
92 år |
93 år |
94 år |
95 år |
96 år |
97 år |
98 år |
Blokering af chakra
Der findes en række måder, hvorpå du kan undersøge, om dine chakraer er ude af balance eller blokerede og – i givet fald – hvilke.
Du kan naturligvis ud fra de karakteristika, der er knyttet til de enkelte chakraer – se nedenstående afsnit – være opmærksom på, om der er harmoni i de korresponderede fysiske organer, følelser m.v. og på denne måde opdage blokeringer eller svækkelser i chakraerne. Der skal dog gøres opmærksom på, at denne måde kan være lidt upålidelig, da symptomer i kroppen kan stamme fra mange forskellige påvirkninger og ikke altid lader sig henføre til problemer med et chakra.
En anden måde, der er enkel og har vist sig overraskende pålidelig, er den kinesiologiske muskeltest. Du har brug for en til at hjælpe dig med testen. Hold højre hånd på det chakra, du vil teste, og stræk venstre arm ud fra kroppen i en ret vinkel. Koncentrer dig mentalt om det pågældende chakra. Den person, der hjælper dig, skal nu trykke din arm ned, ved at lægge sit tryk i området omkring håndleddet. Du skal prøve at beholde din arm i dens oprindelige stilling. Hvis chakraet er i harmoni, vil den udstrakte arm frembyde en markant modstand. Er det pågældende chakra derimod svækket eller blokeret, vil armen uden synderlig modstand kunne trykkes ned.
Ved hjælp af denne metode kan du gennemgå alle syv chakraer fra rod til isse. Ved et harmonisk chakrasystem må resultatet være “stærk modstand” syv gange. Mellem testning af de enkelte chakraer kan man holde en lille pause, så armen ikke skal blive træt. Alt efter din fysiske tilstand vil din arm kunne modstå større eller mindre tryk. Men uafhængigt heraf opleves forskellen på “stærk” og “svag” som regel helt klart af såvel den, der tester, som af testpersonen.
En variant af metoden, som du kan benytte alene, er at holde den ene hånds tommel- og pegefinger sammen og forsøge at adskille disse med den anden hånds tommel- og pegefinger, alt imens du koncentrerer dig mentalt om det chakra, du vil teste. Hvis fingrene ikke kan trækkes fra hinanden, anses tilstanden for stærk og sund.
En anden mulighed er at opsøge en clairvoyant, hvis du ikke er så heldig at have disse evner selv, og derved selv direkte kan observere dine chakraer. Det, som den clairvoyante ser efter, er menneskets aura. Når chakraerne er svækkede eller blokerede, har de andre farver, end når de er i harmoni, hvilket clairvoyante mennesker åbenbart kan se og på den måde give en diagnose om chakraernes tilstand.
Der findes yderligere en række metoder, der spænder vidt. – Fra at undersøge et menneskes søvnbehov, hvor det antages, at hvis et menneske udpræget lever igennem sit første chakra har man brug for 10-12 timers søvn, hvis man udpræget lever igennem sit andet chakra kun 8-10 timer og så videre. – Over at undersøge, hvorledes vi reagerer i meget stressede situationer, hvor det antages, at de eventuelle svækkede chakraer vil markere sig kraftigt i sådanne situationer, – f.eks. vil et svagt Rodchakra manifestere sig ved, at personen vil have en fornemmelse af ikke at have noget som helst holdepunkt. – Til endelig, at diverse healing- og meditationsmåder siges at kunne benyttes til systematisk at undersøge chakraernes tilstand.
Stimulering af chakra
Generelt harmoniseres og udvikles hvert chakra ved meditation og ved bevidst træning af de kvaliteter, som de hver især står for. I nedenstående afsnit om de karakteristika, der er knyttet til de enkelte chakra, optræder også forskellige metoder til aktivering og harmonisering af de enkelte chakra og til disse knyttes i det følgende nogle kommentarer.
Energisvingning: Det antages, at de forskellige chakraer svinger på forskellige energifrekvenser, og ved at finde den tilsvarende korresponderede energifrekvens kan chakraet stimuleres. Dette er faktisk hovedessensen i, hvordan chakraerne stimuleres og den er fælles for alle metoderne. Således også, hvis vi – eksempelvis – ser på de farver, som stimulerer de enkelte chakraer. Dette er ikke tilfældige farver, men farver, hvis bølgelængde eller frekvens er i overensstemmelse med de enkelte chakraer.
De korresponderede energisvingninger finder vi også indenfor Ædelsten, krystaller og mineraler, hvilket er grunden til deres formodede evne til at stimulere chakraerne. Med hensyn til de dufte og den musik, som stimulerer det enkelte chakra, skal årsagen til deres virkning ikke så meget findes i den direkte stimulus, skønt den også antages at spille en rolle.
Virkningen af disse remedier kommer mere fra deres brug i sammenhæng med eksempelvis meditation og deres hjælp til, at vi kan spore os ind på og koncentrere os om de enkelte chakraer. Med hensyn til lyd terapien, der også formodes at stimulere chakraerne, skal årsagen til deres virkning også søges indenfor antagelsen om energivibrationer. Ligeledes menes de enkelte mantraer (meditationsstavelser), der er knyttet til chakraerne at virke gennem deres vibrationer.
Det er ikke helt tilfældigt, hvilket element, der er knyttet til det enkelte chakra. Rækkefølgen af disse elementer følger den samme logiske rækkefølge som rækkefølgen af de syv vibrationer. Det tungeste element, jord, er relateret til det første chakra. Det lettere element vand er relateret til det andet chakra og bliver fulgt af de stadig lettere elementer af ild, luft, æter, indre lyd og indre lys, som er relateret til de andre chakra.
Chakraers fysiske reference fungerer på to måder: et symptom, som påvirker hele skelettet, f.eks. ledegigt, kan relateres til spænding i rodchakraet, men en brækket arm, symptom i en begrænset lokal kropsdel, relateres til det chakra, som kontrollerer denne kropsdel, i dette tilfælde Visuddha chakraet, også kaldet strubechakraet eller halschakraet.
Igen, husk det hele kredser omkring den spirituelle opfattelse at alt i Universet er energi.
1. Rod-Chakraet / Muladhara
Dets placering: Det findes for enden af rygsøjlen. Midten af skambenet. Dets funktion: er at sørge for vores forbindelse med jorden. Lugtesansen, seksualitet og kreativitet afhænger af om dette chakra har det godt. Velfungerende: Når Rod chakraet funger godt vil livsenergien være intakt og vi vil have en følelse af at livet er godt og besidde en indre styrke og sundhed. Vi har harmoni i vores forhold til den fysiske verden, vores jordforbindelse, vor kontakt til Moder Jord/vores biologiske mor. Vi har en følelse af, at der en mening og et formål med vores liv og at vi er herre over vores eget liv. Lukket eller blokeret: Et lukket eller blokeret Rod chakra forårsager svækkelse i det fysiske helbred og gør at vi føler os truet, mangler jordforbindelse og indre ro. Endvidere vil en svækket Rod chakra gøre at vi fokusere meget på materielle ting. Fysisk reference: Alle knogler i skelettet. Det vil sige, at man f.eks. kan forebygge mod slidgigt ved at stimulere Rod chakraet.
Mantra: At meditere på mantraet LAM og på sætningen “Jeg er”, vil harmonisere chakraet. Energisvingning: De energisvingninger, som antages at stimulere dette chakra er dem som findes i naturen. Ophold og bevæg dig så meget som muligt i naturen. Omfavn et træ. Dette fordi de energivibrationer som er i dette chakra er tæt på de energivibrationer der findes i naturen, hvorfor det antages at kontakt med naturen kan styrke energierne i Rodchakraet. Farve: Chakraet har farven rød, når det er i balance. Det betyder, at farven rød er god til at hjælpe med at føje energi til chakraet. Få derfor meget rødt ind i din tilværelse, f.eks. ved at gå i rødt tøj, spise røde grøntsager, få nogle røde blomster ind i stuen, sov i rødt sengetøj, betragt de flotte røde farver i solnedgangen, m.v. Ædelsten og krystaller: Ædelsten, sten & krystaller, der stimulere dette chakra er f.eks.: Agatskiver, tigerøje, jaspis (poppy og rød), røgkvarts, rosenkvarts, blodsten (Hæmatit) eller rubin. Dufte: De dufte, der påvirker vores Rodchakra er: cedertræ, musk, lavendel, patchouli og myrra. Tænd f.eks. en olielampe, duftlys eller røgelsespinde med disse dufte. Musik: Den musik, der har indflydelse på Rodchakraet er stærk betonede monotone rytmer, som mange naturfolks arkaiske musik.
Ugedag: Tirsdag. Planet: Mars. Tone: C. Element: Jord. Antal kroneblade: 4. Refleks i hånden: Håndroden. Syvårsperiode: Syvårsperiode hvori chakraet er grundteamet for vores liv 1-7 leveår. Rotationsretning: Venstre for kvinder, højre for mænd. Sanskrift: Chakraets navn på sanskrit er Muladhara.
2. Hara-chakraet / Svadhistane
Dets placering: Det findes lidt under navlen. Dets funktion: er at sørge for vores sanselighed og lystfølelse til f.eks. sex, mad og kreativitet. Smagssansen, nyrer, blærer og forplantningsorganer er afhængige af om dette chakra har det godt. Velfungerende: Når Hara chakraet funger godt vil vi have en god forbindelse med det modsatte køn og omverden i det hele taget. Vi vil have kontakt med vores indre barn og en naturlig lyst til leg, glæde og spontanitet. Lukket eller blokeret: Et lukket eller blokeret Hara chakra forårsager hæmninger i udføjelse og svækker relations- og kommunikations- evnen. Hvis man følelsesmæssigt føler sig ustabil, eller isoleret, er det oftest fordi Hara chakraet er i ubalance. Fysisk reference: Da chakraet har en fysisk reference til kønsorganerne, blære, prostata og livmoder, kan de fysiske ubalancer f.eks. være: Impotens, lændesmerter og blære og prostata problemer.
Mantra: At meditere på mantraet VAM og på sætningen “Jeg er her”, vil stimulere chakraet. Energisvingning: Ophold og bevæg dig så meget som muligt i og ved vandelementer. Farve: Chakraet har farven orange når det er i balance. Ædelsten, sten og krystaller, der stimulere dette chakra er f.eks.: Citrin, Rutilkvart, karneol, gylden topas, månesten m.fl. Dufte: De dufte, der påvirker chakraet er f.eks.: Jasmin, rose og sandeltræ. Musik: Den musik, som har indflydelse på Hara chakraet er musik som du har det godt med, gerne meditationsmusik og ikke for højt.
Ugedag: onsdag. Planet: Merkur. Tone: D. Element: vand. Antal kroneblade: 6. Refleks i hånden: Tommelfinger. Syvårsperiode: Syvårsperiode hvori chakraet er grundteamet for vores liv : 8-14 leveår. Rotationsretning: Højre for kvinder, venstre for mænd. Sanskrift: Chakraets navn på sanskrit er Svadhistane.
3. Solar Plexus chakraet / Manipura
Dets placering: Det findes lige ved mellemgulvet. Dets funktion: er at sørge for den tidlige opbygning af personligheden. Synssansen, bugspytkirtel, fordøjelsen, leveren og nervesystemet er afhængige af om dette chakra har det godt. Velfungerende: Når Manipura chakraet funger godt har vi et alment velbefindende og et realistisk opfattelse af os selv i forhold til omverdenen. Vi føler os i balance. Chakraet fortæller noget om dine evner og lyst til at se på og arbejde med dine følelser, konflikter og til dels også din fortid. Et velfungerende Solar plexus chakra fungere som hvad man kunne kalde et forrådskammeret for eventuel overskydende livsenergi prana . Jo mere prana det er lykkedes os at opsamle, desto mere dynamiske er vi, desto mere livskraft har vi, og desto større er vores “indflydelse” på andre. Man kan sige at en healer er en person, der kan overføre sin egen overskydende prana til en person, der lider. Lukket eller blokeret: Et lukket eller blokeret Manipura chakra skaber mindreværdsfølelser, kunstigt behov for at manipulere med andre og trang til overdreven selvhævdelse. Fysisk reference: Da chakraet har en fysisk reference til bugspytkirtel, fordøjelsen, leveren og nervesystemet kan de fysiske ubalancer f.eks. være fordøjelsesproblemer, kvalme og diverse fysiske lidelser relateret til disse organer.
Mantra: At mediter på mantraet RAM og på sætningen “Jeg er den jeg er”, vil stimulere chakraet. Energisvingning: Ophold dig meget i solen. Farve: Chakraet har farven gul når det er i balance. Ædelsten, sten og krystaller der stimulere dette chakra er f.eks. : topas, rav, citrin, gul calcit. Dufte: De dufte, der påvirker chakraet er f.eks.: lavendel og rosmarin. Musik: Den musik, som har indflydelse på Solar plexus chakraet er musik som du har det godt med, gerne meditationsmusik og ikke for højt. Endvidere menes også dynamiske rytmer og orkestermusik at virke stimulerende.
Ugedag: torsdag. Planet: Jupiter. Tone: E. Elementet: Ild. Antal kroneblade: 10. Refleks i hånden: Langfinger. Syvårsperiode:Syvårsperiode hvori chakraet er grundteamet for vores liv : 15-21 leveår. Rotationsretning: Venstre for kvinder, højre for mænd. Sanskrift: Chakraets navn på sanskrit er Manipura.
4. Hjerte-chakraet / Anahata
Dets placering: Det findes midt på brystet. Det er forbindelsescentralen mellem de tre nederste fysisk-emotionelle, og de tre øverste åndeligt-spirituelle chakraer. Dets funktion: er at styrke følesansen og bevægelighed. Især hjerte og brysthulen er afhængig af at dette chakra har det godt. Velfungerende: Når Anahata chakraet funger godt kan vi udfolde kærlighed, medfølelse, idealisme og selvopofrelse. Vi er i balance med hensyn til Kærlighed og forhold. Lukket eller blokeret: Et lukket eller blokeret Anahata chakra forårsager problemer med at kunne give og kærlighed, omsorg og berøring. Fysisk reference: Hjerte chakraet har fysisk relation til blodet, hjertekredsløbet (kredsløbet i det hele taget), lunger, arme, bryst og cellestrukturen.
Mantra: At mediter på mantraet YAM og på sætningen “Jeg er kærlighed”, vil stimulere chakraet. Energisvingning: Gå ture i skove, på grønne enge og hvor der er mange blomster. Farve: Chakraet har farven grøn når det er i balance, hvilket vil sige, at det så reagerer på grønne farver. De grønne farver kan med fordel kombineres med guldfarvede elementer. Ædelsten, sten og krystaller, der stimulere dette chakra er f.eks.: grøn jade. Man også kan bruge f.eks. rosakvarts, men hvis man ikke er helt inde i hvilken form for balance man er i, er det en god ide, at holde sig til de grønlige sten/krystaller, for at undgå over/under stimulering af chakraet. Dufte: De dufte, der påvirker chakraet er f.eks.: Rosenduft, hvorfor man for at stimulere chakraet f.eks. kan bruge noget røgelse med rosenduft, eller man kan stille en olielampe op, hvor man kommer et par dråber Rosen olie i den almindelige olie. Musik: Den musik, som har indflydelse på chakraet er musik som du har det godt med, gerne meditationsmusik og ikke for højt.
Ugedag: fredag. Planet: Venus. Tone: F. Elementet: Luft. Antal kroneblade: 12. Refleks i hånden: Lillefinger. Syvårsperiode: Syvårsperiode hvori chakraet er grundteamet for vores liv : 22-28 leveår. Rotationsretning: Højre for kvinder, venstre for mænd. Sanskrift: Chakraets navn på sanskrit er Anahata.
5. Strube-chakraet / Vishudda
Dets placering: Det findes foran struben, mellem kravebenene. Dets funktion: er at styrke kommunikation og information på alle niveauer. Høresansen, skjoldbruskkirtelen, stemmeorganer, luftveje og spiserør er er afhængig af at dette chakra har det godt. Velfungerende: Når Vishudda chakraet funger godt kan vi kommunikere effektivt og klart. Lukket eller blokeret: Et lukket eller blokeret Vishudda chakra forårsager problemer med at kunne kommunikere. Såvel kommunikationen som kommunikationsprocessen i alle dens former går galt. Ligeledes indtræffer en usikkerhed om egne holdninger, meninger og synspunkter. Fysisk reference: Strube chakraet har især fysisk relation til alt i kroppen der fungere i rytmer: åndedræt, hjerteslag, hjerneaktivitet osv.
Mantra: At meditere på mantraet HAM og på sætningen “Jeg kommunikere”, vil stimulere chakraet. Energisvingning: Ophold dig så meget som muligt under skyfri dybblå himmel og vend ofte blikket mod himmelen. Syng så tit som muligt og brug din stemme så ofte som muligt. Farve: Chakraet har farven blåt når det er i balance. Ædelsten, sten og krystaller, der stimulere dette chakra er f.eks.: blå sten som Sodalit eller Blondeagat. Dufte: De dufte, der påvirker chakraet er f.eks.: Eukalyptus. Musik: Den musik, som har indflydelse på chakraet er musik som du har det godt med, gerne meditationsmusik og ikke for højt.
Ugedag: lørdag. Planet: Saturn. Tone: G. Elementet: Æter. Antal kroneblade: 16. Refleks i hånden: Pegefinger. Syvårsperiode: Syvårsperiode hvori chakraet er grundteamet for vores liv : 29-35 leveår. Rotationsretning: Venstre for kvinder, højre for mænd. Sanskrift: Chakraets navn på sanskrit er Vishudda.
6. Pande-chakraet / Agnya
Dets placering Det findes et lille stykke over næseroden, midt mellem øjenbrynene. Dets funktion: er at være vores “tredje øje”. Hypofysen, lillehjernen og centralnervesystemet er afhængig af at dette chakra har det godt. Velfungerende: Når Pande chakraet funger godt kan vi styre vores intellekt på en logisk, rationel og fornuftig måde, uden at lukke af for den indre erkendende natur. Lukket eller blokeret: Et lukket eller blokeret Pande chakra vil forårsage forvirrende og flakkende tanker uden holdepunkter ud over dem af fysisk og materiel natur. De øverste chakras affærer er udenfor opfattelsens rækkevidde og alt hvad der ikke er materielt og pragmatisk, vil forekomme teoretisk. Fysisk reference: bekymring, hysteri, stress, irritation, depression m.v. Det er hermed ikke sagt, at disse symptomer udelukkende kommer af ubalance i netop dette her chakra. Hvis man lider af f.eks. stress, er det oftest samtlige chakraer, der er ude af balance, og det er behov for en stimulering af hver enkelt chakra.
Mantra: At meditere på mantraet HAM og på sætningen “Jeg er lys”, vil stimulere chakraet. Energisvingning: Studer stjernerne og stjernebillederne mens du stille spørgsmål til dit indre som. Hvorfor er jeg her, hvem er jeg. Afvis den vanemæssige tænkning og øv dig i at anskue situationer og meninger ud fra alternative synsvinkler. Farve: Chakraet har farven violet, indigo når det er i balance. Ædelsten, sten og krystaller, der stimulere dette chakra er f.eks.: Blå-violet Fluorit. Dufte: De dufte, der påvirker chakraet er f.eks.: jasmin og mynte. Musik: Den musik, som har indflydelse på chakraet er musik som du har det godt med, gerne meditationsmusik og ikke for højt. Endvidere mens klassisk musik, øjensynligt især Bach, at virke stimulerende.
Ugedag: søndag. Planet: Sol. Tone: A. Elementet: Lys. Antal kroneblade: 96. Refleks i hånden: Ringfinger. Syvårsperiode: Syvårsperiode hvori chakraet er grundteamet for vores liv : 36-42 leveår. Rotationsretning: Højre for kvinder, venstre for mænd. Sanskrift: Chakraets navn på sanskrit er Agnya.
7. Krone-chakraet / Sahasrara
Dets placering: Placeringen af dette chakra er et par centimeter over hovedet, over issen. Dets funktion: Det er det største og øverste chakra. Dets funktion er at være forbindelsesled mellem vores højere bevidsthed og os selv. Dette chakra udvikles senest og den endelige åbning af dette chakra sker først når vi er fuldt realiserede mennesker. Velfungerende: Hvis Sahasrara chakraet er delvis aktiveret kan vi få spontane spirituelle indsigter. Lukket eller blokeret: Dette chakra kan ikke beskadiges, men når det er lukket eller kun fungere svagt er det årsagen til ensomhedsfølelse og angst for døden. Fysisk reference: Der er uenighed om dette chakras fysiske funktion, men det menes at det styrer genfødsel samt betingede og arvelige sygdoms- dispositioner.
Mantra: At meditere på mantraet OM og på sætningen “Jeg er et med Gud”, vil stimulere chakraet. Energisvingning: Universets forskellige energier, de åndelige, spirituelle energier. Farve: Chakraet har farven violet og eller hvidt når det er i balance. Ædelsten, sten og krystaller, der stimulere dette chakra er f.eks. Perle, hvid kvarts ametyst og bjergkrystal. Dufte: De dufte, der påvirker chakraet er f.eks.: lotusrøgelse, lotusblomst. Musik: Den musik, som har indflydelse på chakraet er der ikke nogen af, da opmærksomheden omkring dette chakra bedst opnås i stilhed.
Ugedag: mandag. Planet: Pluto. Tone: H. Element: Alle. Andre kilder oplyser at hvis man kan kalde tankerne for et element, er det dette element, chakraet hører til. Antal kroneblade: 1000. Refleks i hånden: Midt på hånden. Syvårsperiode: Syvårsperiode hvori chakraet er grundteamet for vores liv : 43-49 leveår. Rotationsretning: Venstre for kvinder, højre for mænd. Sanskrift: Chakraets navn på sanskrit er Sahasrara.
Chakraernes farver
- I det første chakra – Rodchakraet / Muladhara – repræsenterer enhver anden farve end rød, hvad personen ser som en nøgle til sikkerhed eller tryghed. Rødt i ethvert andet chakra peger på usikkerheden omkring dette chakras egenskaber.
- I det andet chakra – Harachakraet / Svadhistana – repræsenterer enhver anden farve end orange, hvad personen ser som en nøgle til mad eller sex. Orange i ethvert andet chakra er en indikation for mad eller sex som nøgle til egenskaberne af dette chakra.
- I det tredje chakra – Solar plexus chakraet / Manipura – repræsenterer enhver anden farve end gul, hvad personen ser som en nøgle til magt, kontrol, frihed eller selvdefinition. Gult i ethvert andet chakra repræsenterer sindet eller magt, kontrol eller frihed som en overvejelse til egenskaberne af det bestemte chakra.
- I det fjerde chakra – Hjertechakraet / Anahata – repræsenterer enhver anden farve end grøn, hvad personen ser som nøgle til relationer (forhold) eller kærlighed, eller det er en overvejelse i dette område. Grønt i ethvert andet chakra repræsenterer forhold eller kærlighed som en overvejelse i egenskaberne af dette specifikke chakra.
- I det femte chakra – Strubechakraet / Visuddha – repræsenterer enhver anden farve end blå, hvad personen ser som nøglen til at udtrykke – i stedet for at udtrykke det naturlige væsen. At modtage er også en del af det blå chakra, og enhver anden farve end blå vil derfor repræsentere en forhindring for at lade tingene komme ind. Blåt i ethvert andet chakra repræsenterer en længsel eller sult efter det, som dette specifikke chakra repræsenterer.
- I det sjette chakra – Pandechakraet / Ajna – repræsenterer enhver anden farve end indigo, hvad personen ser som en nøgle til spiritualitet. Indigo i ethvert andet chakra repræsenterer spiritualitet som en nøgle til det, som dette specifikke chakra repræsenterer.
- I det syvende chakra – Kronechakraet / Sahasrara – repræsenterer enhver anden farve end violet, hvad personen ser som en nøgle til enheden eller faderen. Violet i ethvert andet chakra repræsenterer, at enhed eller faderen er en overvejelse i den del af bevidstheden, som det specifikke chakra repræsenterer.
Man benytter denne viden og antagelse omkring chakraernes farver i arbejdet med chakraerne. Hvis vi eksempelvis kigger på det første chakra – rodchakraet – som har farven rød, når det er i balance – tolkes tilstedeværelsen af andre farver i dette chakra som nedenstående.
Violet | Repræsenterer at enhed eller faderen er en overvejelse til sikkerhed. |
Indigo | Repræsenterer spiritualitet som en nøgle til sikkerhed. |
Blåt | Modtage som sikkerhed – længsel eller sult efter sikkerhed. |
Grønt | Forhold eller kærlighed som nøgle til sikkerhed. |
Gult | Intellekt, magt, kontrol eller frihed som nøgle til sikkerhed. |
Orange | Mad eller sex som nøgle til sikkerhed. |
På tilsvarende måde laves tolkninger på de andre chakraer, i den udstrækning der optræder andre farver i chakraet end den farve, chakraet har, når det er i balance.
Brug af chakra systemet
Umiddelbart kan begrebet chakra, virke en smule teoretisk, indviklet og ikke umiddelbart egnet til brug i hverdagen. Nogle bruger begrebet hovedsagelig som en nødvendig baggrundsviden. Altså kan man sammenligne det at kende til chakraerne og deres funktion, med det at kunne matematik. Det er ikke ofte man decideret tænker over at nu benytter man matematik i sine tanker. Disse færdigheder er noget man mere eller mindre kan og som indgår i ens tankeprocesser. Således også med begrebet chakra.
Andre bruger hyppigt at undersøge deres chakra, via en eller flere af de anviste metoder, og bruger således chakraernes tilstand til referenceramme for hvordan de har det. Andre benytter undersøgelse af charkernes tilstand hvis de fornemmer at der er noget galt, men ikke rigtig kan finde ud af hvor problemerne stammer fra. I denne forbindelse benyttes chakraerne altså som ren ren energiarkitektur, som en indikator, et termometer for hvorledes de forskellige balancer er. Som landkort over de sammenhænge kroppens elementer har med hinanden og deres korrespondance med de psykiske og sjælelige balance.
Idet chakrasystemet kan anskues som et kort over bevidstheden, kan spændinger i kroppen relateres til spændinger i bevidstheden. Følgende øvelse kan anskueliggøre dette:
Tænk på en situation i dit liv, hvor du var meget frustreret, anspændt, stresset. Når du tænker på denne situation så prøv at mærke efter, hvilken del(e) af din krop, der føles anspændt. Hvis du skulle tegne en cirkel omkring denne kropsdel, hvor stor ville den så være? Hvis du skulle farve denne cirkel, hvilken farve ville du så vælge? Hvor du følte denne spænding menes at være afhængig af, hvorfor du følte spændingen. Eksempelvis, hvis du følte det i dit solar plexus, havde det at gøre med opfattelser omkring kontrol, styrke og din frihed til at være dig selv. (For de andre chakraer, se da beskrivelserne af disse).
Et andet eksempel på, hvorledes du kan bruge chakrasystemet, er at allergiske reaktioner overfor stoffer som associeres med ens moder (mælk, mælkeprodukter etc.) eller stoffer som associeres med jorden (hvede etc.) samt allergier, der påvirker lugtesansen (høfeber etc.), menes at afspejle en spænding i rodchakraet og i individets relation til moderen. På samme måde kan andre allergiske relationer, sygdomme, fobier etc. relateres til de forskellige chakraer.
Som vi så i det ovenstående, kan hvert chakra relateres til en kirtel og en gruppe af nerver. Når du oplever en spænding i en specifik del af din bevidsthed, er det således det chakra, som er knyttet til den del af din bevidsthed, der reagerer. Spændingen bliver formidlet videre til kirtlen, som er relateret til det bestemte chakra. Kirtlen udskiller hormoner, der ændrer kroppens kemi. Derfor vil en ændring i din bevidsthed skabe en ændring i din krops kemiske struktur.
Hvis du for eksempel kommer hjem efter en hård dags arbejde og render lige ind i et skænderi med din partner, vil denne oplevelse forplante sig ned i rodchakraet, idet dette chakra er relateret til opfattelser, der har at gøre med tryghed, sikkerhed, overlevelse m.v. Og idet rodchakraet er relateret til binyrerne vil disse respondere ved at udskille adrenalin. Spændingen sendes også videre til den gruppe af nerver, som chakraet korresponderer med – i rodchakraets tilfælde det sakrale plexus, der kontrollerer benene. Du er således klar til at tage benene på nakken, hvis skænderiet skulle udvikle sig og pander, gryder og tallerkener begynde at flyve.
Chakraernes forhold til forskellige elementer – jord, vand, ild, luft, æter, indre lyd og indre lys – fortæller dig noget om dit forhold til de dele af din bevidsthed, som elementerne er relateret til. Man mener eksempelvis, at hvis en person er bange for vand, bange for at svømme eller sejle, så er det, fordi disse forhold afspejler følelser omkring de dele af bevidstheden, som vand repræsenterer; mad, sex mv.
De nævnte eksempler på brug af chakrasystemet er blot få af de muligheder, der findes. Mangfoldigheden er stor, og hvis du får lyst til at arbejde dybere med chakraerne, finder du sikkert din helt egen måde at bruge chakraerne på.