Big Bang teorien kræver lidt mere end almindelig fantasi, men her er den:

1. 1. Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart (big bang).

1. 1. 0,00000000000000000000000000000000000000000001 sekund efter big bang er Universet stadig så lille, at det er usynligt. Det er en milliard grader varmt og ufatteligt tæt – nogenlunde som hvis man krammede en hel galakse sammen og puttede den ind i et brintatom. Nye små partikler bliver hele tiden skabt og forsvinder igen.

1. 1. 0,000000000000000000000000000000000001 sekund efter big bang er Universet blevet født i et falsk vacuum, som nu bliver udløst og sætter en udvikling i gang. Rummet udvider sig pludselig med en helt ufattelig fart, men kun i et umådelig kort tidsrum.

1. 1. 1 sekund efter big bang falder temperaturen. Nu er universet ca. på størrelse med vort solsystem – en skoldhed boblende suppe af små partikler, den engang skal blive til atomer.

1. 1. I tiden fra 1 til 5 minutter efter big bang dannes de letteste atomkerner, men temperaturen er stadig for stor til, at de positivt ladede atomkerner kan indfange de negative elektroner og danne atomer. Elektronerne og lyset holder hinanden i et fast favntag.

1. 1. 300.000 år efter big bang. Universet bliver ved med at vokse. Det er blevet meget koldere. Nu er det kun ca. 3.000 grader varmt. Ved denne temperatur kan de positive atomkerner og de negative elektroner endelig finde sammen og danne atomer. Lyset, der ikke længere er tæt forbundet med elektronerne, kan rejse frit ud i rummet. Dette lys kan i dag ses over hele himlen som en meget svag radiostråling. Ca. 1% af den sne, du kan se på dit tv (når det altså ikke er indstillet på en kanal), er denne svage efterglød fra big bang!

1. 1. 1 milliard år efter big bang. Der er stadig mørkt i universet, men nu skabes de første stjerner. Skyer af gas snurrer rundt om sig selv og begynder at danne galakser med stjerner. Kæmpeøer af lys bliver tændt, men ingen ser dem. Stjernerne spreder lys til alle sider. Lysstrålerne rejser gennem rummet, men rejsen er uden ende, for universet bliver ved med at udvide sig.

1. 1. 10 milliarder år efter big bang. Solen og planeterne bliver skabt. Universet fortsætter med at vokse.

1. 15 milliarder år efter big bang (lige nu). Universet udvider sig stadig. Mens du har siddet og læst om big bang, er verdensrummet blevet større. Hvordan vil det ende? Videnskabsmændene er ikke enige. Der er to muligheder: A) Universet vil fortsætte med at udvide sig til evig tid. Om mange milliarder år, når alle stjernerne er døde, vil der kun være et øde, mørkt Univers uden grænser. B) En dag vil Universet holde op med at vokse. I stedet begynder det at trække sig sammen. Det vil tage mange milliarder år. Stjernerne slukkes én efter én. Der er ikke mere brændstof tilbage. Alt bliver mørkt. Det liv, der har været i Universet er forsvundet for længe siden. Universet skrumper ind. Til sidst er det mindre end et atom. Og hvad så? Begynder det så forfra?

Måske er vi bare et fnug på en kæmpes finger!

Einstein sagde at alting er relativt. Dette har ført til at nogle – lidt i spøg, men ikke desto mindre måske realistisk – har fundet på teorien om at vi, altså hele vores klode, måske blot er et lille fnug i en større sammenhæng. Big bang teorien er meget sværd at forholde sig til. I sig selv er den nærmest ubegribelig, men den rejser jo også spørgsmålet om hvordan og hvorfor universet blev til. Big bang teorien fortæller kun noget om, hvad der er sket efter big bang.

Ifølge big bang teorien blev universet født for ca. 13,7 mia. år siden. Og teorien hviler på en masse observationer af universet, som det ser ud i dag.En meget vigtig observation er, at universet udvider sig. Det bliver overalt strakt i alle retninger. Når universet udvider sig, må det jo tidligere have været mere sammenpresset. I forlængelse af teorien om Big Bang kunne det måske have interesse at læse afsnittet “Er vi alene i Universet?”. En amerikansk videnskabsmand, Frank Drake, har lavet en ligning over liv i Universet og kommet frem til at der matematisk set burde være 200.000 højt udviklede samfund i Mælkevejen!

Nærværende afsnit er del af vores sektion om astrologier. Du har mulighed for at læse meget mere om vestlig astrologi, kinesisk astrologi og indiansk astrologi. Brug navigationsmenuen til højre for at vælge hvad du gerne vil vide mere om.

 

Stil spørgsmål om astrologi

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om astrologi
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål