Iliaden Sang 2

Resume 2. sang i Iliaden af Homer. For at opfylde sit løfte forleder Zeus ved en drøm Agamemnon til at føre hæren ud til slag. Først holder han råd med de øvrige ledere, derpå opfordrer han på skrømt i en folkeforsamling hele folket til at tage hjem – og det er alle med på. Odysseus holder dem tilbage, og slår hårdt ned på Thersites, der ikke kender sin plads. Odysseus og Nestor opmuntrer alle til kamp, og hele hæren rykker ud på slagmarken. Katalog over achaiernes og troernes styrker.

ILIADEN

Iliaden, 2. sang

1 Alle de øvrige Guder og Stridsvognshelte tilhobe
2 Sov den udslagene Nat, kun Zeus ei lukked et Øie,
3 Dybt han grubled i Sind, hvordan han Achil skulde hævne,
4 Og ved Achaiernes Skibe mangfoldige Mænd lade segne.
5 Denne Beslutning tilsidst dog tyktes ham være den bedste,
6 Flux den bedaarende Drøm til Kong Agamemnon at skikke;
7 Og med bevingede Ord han talede til ham og sagde:
8 Skynd dig, bedaarende Drøm til Achaiernes hurtige Skibe!
9 Træd under Tjald til Atreus’s Søn Agamemnon, og meld ham
10 Ganske nøiagtigen Alt hvad her jeg vil dig forkynde.
11 Byd ham væbne påstand de haarfagre Mænd af Achaia,
12 Nu skal han styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad,
13 Ei er de salige Guder, som boe på høien Olympos,
14 Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe
15 Ved sine Bønner, og Ulykker alt over Troerne svæve.
16 Talt, og da Drømmen hans Ord havde hørt, påstand den begav sig
17 Bort, og kom i en Fart til Achaiernes hurtige Skibe,
18 Traadte saa ind til Atreus’s Søn, ham traf den i Teltet
19 Sovende trygt, den hellige Søvn var over ham udgydt.
20 Op ved hans Hoved den treen, i Skikkelse ganske som Nestor,
21 Neleus’s Søn, hvem Atreiden meest skatted af samtlige Drotter,
22 Ham livagtigen lig tiltalte den himmelske Drøm ham:
23 Sover du, Søn af Atreus, den modige Hestebetvinger?
24 Natten igjennem at sove sig skikker kun slet for en Konge,
25 Hvem et Folk er betroet, og som har saameget på Hjerte.
26 Hør mig nu flux, jeg kommer fra Zeus at bringe dig Budskab,
27 Selv i det Fjerne han skjermer dig huld og betænker dit Bedste.
28 Flux han byder dig væbne de haarfagre Mænd af Achaia,
29 Nu skal du styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad,
30 Ei er de salige Guder, som boe på høien Olympos,
31 Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe
32 Ved sine Bønner, og Ulykker alt over Troerne svæve
33 Oppe fra Zeus. Læg dette på Sind, og vogt dig, at Glemsel
34 Ei betager din Hu, naar den liflige Søvn dig har sluppen.
35 Talende saa forsvandt den, og lod Agamemnon tilbage
36 Grublende dybt på Ting, som i Værk dog ei skulde sættes;
37 Alt idag han haabed Kong Priamos’ Stad at forstyrre,
38 Han, den Daare! han vidste kun lidt, hvad Zeus havde udtænkt,
39 Jammer og Suk han agted endnu en Stund at berede
40 Baade Danaer og Troer i drabelig Dyst mod hverandre.
41 Brat han vaagned, den himmelske Røst end klang ham for Øren,
42 Flux han reiste sig op, og axled sin prægtige Kjortel,
43 Fiin og flunkende nye, om Skuldrene kasted han Kaaben,
44 Og under glindsende Fod han bandt de deilige Saaler,
45 Hængte dernæst om Axel sit sølvbenaglede Slagsværd,
46 Greb saa sin fædrene Stav, den uforgængelig stærke,
47 Og til Achaiernes Skibe med Staven i Haand han begav sig.
48 Op på høien Olymp nu steg den hellige Dagning,
49 Lyset at melde til Zeus og de øvrige salige Guder,
50 Just som Atreiden befoel høimælede Folkeherolder,
51 Sammen at stævne til Thing de haarfagre Mænd af Achaia.
52 Hine dem stævnede flux, og snart gav Mændene Møde.
53 Først blev Raadet nu sat af Hærens behjertede Konger
54 Henne ved Nestors, den Pyliske Drots, veltoftede Fartøi.
55 Disse han kaldte til Raad, og tolked sit kløgtige Anslag:
56 Hører mig, Venner den himmelske Drøm i Søvne mig gjæsted
57 Midt i den hellige Nat, og den ædelig Nestor den ligned
58 Ganske livagtig af Ansigt og Væxt og Legemets Høide,
59 Hen ved mit Hoved den treen, og talede til mig saalunde:
60 Sover du, Søn af Atreus, den modige Hestebetvinger?
61 Natten igjennem at sove sig skikker kun slet for en Konge,
62 Hvem et Folk er betroet, og som har saameget på Hjerte.
63 Hør mig nu flux, jeg kommer fra Zeus at bringe dig Budskab,
64 Selv i det Fjerne han skjermer dig huld og betænker dit Bedste.
65 Flux han byder dig væbne de haarfagre Mænd af Achaia,
66 Nu skal du styrte det Troiske Folks bredgadede Kongstad,
67 Ei er de salige Guder, som boe på høien Olympos,
68 Længer ueens, thi Here har nu dem bøiet tilhobe
69 Ved sine Bønner, og Ulykken alt over Troerne svæver
70 Oppe fra Zeus; læg dette på Sind! knap havde den sagt det,
71 Førend den strax fløi bort, og den liflige Søvn forlod mig.
72 Vel! saa lad os, om muligt, Achaierne væbne til Angreb!
73 Først vil jeg selv dem friste med Ord, saavidt det sig anstaaer,
74 Og jeg vil muntre dem op til at flye på de toftede Skibe,
75 Derpå skal Hver af Eder formane sit Folk til at blive.
76 Saa han taled, og satte sig ned; frem stod udi Kredsen
77 Nestor, den aldrende Drot, som behersked det sandige Pylos,
78 Venligen sindet han hæved sin Røst, og taled iblandt dem:
79 Venner! Argeiernes Drotter i Kamp, i Raad deres Talsmænd!
80 Dersom en anden Achaier den Drøm os havde bebudet,
81 Vilde vi kalde den Tant, og vende vor Hu fra hans Udsagn,
82 Nu derimod har den ypperste Mand blandt Krigerne seet den,
83 Vel! saa lad os om muligt Achaierne væbne til Angreb!
84 Saa han taled, og ud af Forsamlingen først han begav sig.
85 Derpå sig reiste de andre stavførende Konger tilhobe,
86 Lydende Drottens Befaling; da stimlede Folket til Thinge.
87 Ret som naar Bierne trække til Vang i vrimlende Sværme,
88 Mylrende frem bestandig påny af Klippernes Kløfter,
89 Tykt som Druer i Klaser om Vaarens Blomster de flyve,
90 Medens i tusinde Tal de svinge sig heden og deden,
91 Saaledes drog Achaiernes Mænd fra Snekker og Telte
92 Skare på Skare til Thinget langs hen ad den sandede Strandbred.
93 Rygtet, hiint Bud fra Zeus, løb blussende om gjennem Stimlen,
94 Drivende rask på Veien dem frem, og de sanked sig ivrig.
95 Svart Forsamlingen larmed, huult drønede Jorden, da Folket
96 Satte sig ned, thi Stimlen var stor; med kraftige Stemmer
97 Ni Herolder dem styred til Ro, at standse de skulde
98 Med deres Raaben og høre de gudopfostrede Konger.
99 Endelig kom de til Sæde, og holdt på Plads sig tilbage;
100 Men da saa Støien var stillet, da reiste sig Kong Agamemnon;
101 Staven han holdt i sin Haand, som Hephaistos med Kunst havde dannet,
102 Først Hephaistos den gav til Zeus, den høie Kronion,
103 Zeus den gav til sin Søn Budbringeren, Argos’s Bane,
104 Guden Hermeias den gav til Hestebetvingeren Pelops,
105 Denne til Atreus igjen den gav, den mægtige Folkdrot,
106 Arvet den blev ved hans Død af hans qvægrige Broder Thyestes,
107 Denne tilsidst Agamemnon den gav at bære som Hersker
108 Over mangfoldige Øer og over al Argos tillige;
109 Støttet på denne sin Stav til Argeiernes Kæmper han talte:
110 Venner! Danaiske Helte, Krigsgudens behjertede Svende!
111 Svar er forsand den Nød, hvori Kronion har stedt mig,
112 Han, den grumme, som fordum saa vist forjætted mig Hjemtog,
113 Naar det befæstede Ilios først jeg havde forstyrret;
114 Nu derimod har han Svig udtænkt, og byder mig drage
115 Hjem til Argos med Skam efter Tabet af talrige Stridsfolk;
116 Sagtens behager det saa den mægtige Fader Kronion,
117 Han som har kastet i Støv mangfoldige kneisende Stæder,
118 Fleer vil kaste med Tiden, thi hans er den høieste Vælde.
119 Ja det er vistnok en Skam endog for kommende Slægter,
120 At det Achaiske Folk, saa stort og tillige saa dygtigt,
121 Ligger i Krig langsommelig Tid, og befeider et mindre
122 Folk aldeles omsonst, og endnu har Enden ei viist sig.
123 Thi naar vi Mænd af Achaia og Troernes Folk med hinanden
124 Slutted en edelig Pagt og holdt over Folkene Mandtal,
125 Samled vi saa de Troiske Mænd, som i Byen har Hjemstavn,
126 Og udi Hold, på ti Mand hvert, vi selv os fordeelte,
127 Satte vi saa en Troer til hvert, for Viin os at skjenke,
128 Sikkert da kom adskillige Hold til at undvære Mundskjenk.
129 Saamange fleer er forvist Achaiernes Sønner end alle
130 Bosatte Mænd i Troia, men rundt fra mangfoldige Stæder
131 Ledtogskæmper de fik, spydsvingende Mænd, til Forstærkning,
132 Som er mig meget til Meen, og svart forhindre min Attraae,
133 Ilions velbebyggede Stad i Gruset at styrte.
134 Ni af den høie Kronions kredsrullende Aar er forløbne,
135 Frønnet er Tømret i Skibene alt og Tougene raadne:
136 Midlertid sidde jo hist i vort Hjem vore Koner og Smaabørn,
137 Ventende langlig på os, som her aldeles for Intet
138 Øde vor Kraft på den Id, for hvilken vi hid ere dragne.
139 Hører da dette mit Ord, og lader os Alle det følge!
140 Lader på Skibene hjem til Fædrenelandet os drage,
141 Ei kan det Troiske Folks bredgadede Stad vi betvinge!
142 Saa han taled, og Lyst hos Enhver i Barmen han vakte
143 Blandt den forsamlede Hob, som ei var bekjendt med hans Anslag.
144 Stærkt kom Folket i Røre, lig høitoptaarnede Bølger
145 Paa det Ikariske Hav, dem en Storm fra Østen og Syden
146 Reiser på Dyb, naar fra Skyerne brat fra Kronion den farer.
147 Som naar en Kuling, der blæser fra Vest, fremstyrtende heftig
148 Bølger den frodige Vang, saa Kornet med Vipperne neier,
149 Saa kom Folket i Røre, med gjaldende Skrig de tilhobe
150 Styrted til Skibene hen, og under de Vandrendes Fødder
151 Reiste sig Skyer af Støv, mens hverandre de muntred at tage
152 Flux på Skibene fat, og ud på Dybet dem trække;
153 Renderne klared de strax, og Stiverne slog de fra Skibsbov,
154 Og fra det hjemad higende Folk steg Raabet mod Himlen.
155 Vist var Achaierne stævnede hjem trods Skjæbnens Beslutning,
156 Naar ikke Here sit Ord havde vendt til Pallas Athene:
157 Ha1 blaaøiede Datter af Zeus, du aldrig Betvungne!
158 Skal det Argeiiske Folk da saa til Fædrenelandet
159 Flygte på Skibene hjem over Havets den mægtige Rygning,
160 Ladende Troernes Folk og Priamos Æren beholde,
161 Helena, Qvinden af Argos, for hvem saa mangen Achaier
162 Misted i Troia sit Liv langt borte fra Fædrenelandet?
163 Skynd dig da flux afsted til Achaiernes pandsrede Krigsfolk,
164 Hold ved dit venlige Ord hver Mand i Hæren tilbage,
165 Lad dem ei trække på Dyb de aareforsynede Skibe!
166 Talt; hendes Ord adlød den lysblaaøiede Pallas;
167 Flux i stormende Fart hun svang sig fra høien Olympos
168 Ned, og snarlig hun kom til Achaiernes hurtige Skibe,
169 Der Odysses hun traf, hvis Kløgt var stor som Kronions,
170 Rolig han stod, og ei på det toftforsynede Fartøi
171 Lagde han Haand, thi greben af Harm han var i sit Hjerte.
172 Trædende nær tiltaled ham Pallas Athene saalunde:
173 Ætling af Zeus! Laertes’s Søn! Odysses du Snilde!
174 Saa vil I virkelig nu tilbage til Fædrenelandet
175 Flye, og styrte Jer brat ombord på de toftede Skibe,
176 Ladende Troernes Folk og Priamos Æren beholde,
177 Helena, Qvinden af Argos, for hvem saa mangen Achaier
178 Misted i Troia sit Liv langt borte fra Fædrenelandet?
179 Skynd dig da flux afsted til Achaierne, uden at nøle!
180 Hold ved dit venlige Ord hver Mand i Hæren tilbage,
181 Lad dem ei trække på Dyb de aareforsynede Skibe!
182 Saaledes taled Gudinden, og Helten fornam hendes Stemme.
183 Kappen af Skulder han kasted, og iled afsted, men hans Kappe
184 Tog Herolden Eurybates op, som på Veien ham fulgte.
185 Selv til Atreus’s Søn han skyndte sig hen, og af Kongen
186 Fik han den fædrene Stav, den uforgængelig stærke,
187 Og til Achaiernes Skibe med Staven i Haand han begav sig.
188 Hver en Konning og hæderlig Mand han mødte på Veien,
189 Traadte han hen til, og holdt med venlige Ord ham tilbage:
190 Hør, min Kjære! dig egner det ei som en Kryster at bæve,
191 Nei forhold dig nu rolig, og styr de Andre til Orden!
192 End ei veed du tilfulde, hvad Atreus’s Søn har isinde;
193 Nu han Achaierne frister maaskee, og revser dem siden,
194 Alle vi hørte jo ei, hvad nys i Raadet han taled,
195 Lad os ei tirre hans Harm, Achaiernes Sønner til Skamfærd!
196 Frygtelig er, naar han vredes, den gudopfostrede Konge,
197 Æren han haver fra Zeus og den vise Kronion ham elsker.
198 Hvem af de menige Mænd han saae eller skrigende mødte,
199 Gav han med Staven et Slag, og satte ham heftig irette:
200 Hold dig rolig, min Kjære! og hør hvad Andre befale,
201 Som ere flinkere Mænd, Du selv er en Kryster og Niding,
202 Hverken i Raad eller Kamp du est at regne for noget.
203 Alle vi Mænd af Achaia kan her dog ei være Konger,
204 Fleervoldsmagt er ikke til Gavn, kun Een være Hersker,
205 Een være Drot, hvem den mægtige Søn af den snedige Kronos
206 Konningespiir og Myndighed gav, over Folket at raade.
207 Bydende saa han styred til Skik Achaiernes Krigshær.
208 Atter fra Snekker og Telte da strømmede Folket til Thinget
209 Hen med en Larm, som naar Bølgerne høit fra det brusende Havdyb
210 Buldre mod kneisende Strand, saa hen over Søen det dønner.
211 Alle blev siddende nu, og holdt på Plads sig tilbage;
212 Ene den Skvaldrer Thersites lod høre sin knebbrende Stemme;
213 Rig var han altid på spydige Ord, og med Folkenes Konger
214 Ypped han jevnlig usømmelig Kiv uden Meed eller Føie,
215 Faldt blot Noget ham ind, som Achaiernes Folk kunne lee af.
216 Han var den grimmeste Mand i Hæren, som drog imod Troia,
217 Skjæve var begge hans Been, og stærkt med det ene han linked,
218 Ryggen var puklet, og Skuldrene frem mod Brystet sig bøied,
219 Spidst var hans Hoved foroven, og tyndt sad Haaret om Issen.
220 Ledest især han var for Achilles og Helten Odysseus,
221 Dem forhaaned han jevnlig, dog nu mod Kong Agamemnon
222 Foer med skingrende Stemme han løs, men vrede for Alvor
223 Blev Achaiernes Mænd, og harmedes svarlig i Hjertet.
224 Skrigende høit udskjeldte han saa den Drot Agamemnon:
225 Atreus’s Søn! hvad mangler du meer, hvad klynker du over?
226 Kobber du har jo i Telt fuldtop, og af deilige Qvinder
227 Har du jo nok i din Tjald, dem vi Achaier bestandig
228 Først udsøge til dig, hvergang en Stad vi betvinge;
229 Fattes dig Guld endnu, som en hestebetvingende Troer
230 Bringe fra Staden dig skal, for en Søn at løse, som bunden
231 Bragtes dig enten af mig, eller og af en anden Achaier?
232 Eller en blomstrende Møe, for ret at forlystes ved Elskov,
233 Naar for dig selv du Glutten beholdt? For den øverste Hersker
234 Klæder det slet, Achaiernes Folk i Jammer at stede.
235 Feige, forkjælede Folk, Achaiinder! ei længer Achaier!
236 Lader os drage med Skibene hjem, lad ham saa i Troia
237 Blive tilbage, og her i Mag over Skattene ruge,
238 At han maa lære, hvorvidt vi er ham til Gavn eller ikke,
239 Han som Achilles, en boldere Mand, nu nylig har krænket,
240 Selv har han ranet hans Løn, og end han har den i Værge.
241 Dog, Achilles er spag, ei Galde der boer ham i Livet,
242 Ellers, Atreide! var denne din Haan vist bleven den sidste.
243 Saaledes lød hans fornærmende Ord mod Kong Agamemnon.
244 Hen til Thersites påstand da treen den Konning Odysseus,
245 Bister han rynkede Bryn og satte ham haanlig irette:
246 Fjantede Sladdrer, Thersites! hvorvel du est klinger af Mæle,
247 Dye dig, og vær ei den Eneste her, som med Kongerne kives,
248 Lumpnere Karl end dig man finder vel knap i den hele
249 Hær, saamange der drog med Atreus’s Sønner til Troia;
250 Derfor du føre mig ei vore Konger i Mund naar du taler,
251 Eller dem laste med spottende Ord, eller lure på Hjemtog
252 End ei veed vi tilfulde, hvordan sig dette vil ende,
253 Enten med Roes eller Skam Achaierne hjem skulle drage.
254 Dog nu sidder du her, og bespotter med haanlige Gluffer
255 Mændenes Drot Agamemnon, fordi Danaernes Helte
256 Skjenke ham Gaver i Mængde, og spydig du est i din Tale.
257 Dette jeg sige dig vil, og visselig vorder det fuldbragt,
258 Hvis jeg en eneste Gang som idag afsindig dig træffer,
259 Gid da Hovedet ei på Odysses’s Skuldre maa sidde,
260 Gid herefter man ei maa kalde mig Telemachs Fader,
261 Griber jeg ikke dig fat, aftrækker påstand dine Klæder,
262 Baade din Kappe, din Kjortel, og hvad der bedækker din Blusel,
263 Og med forsvarlige Slag dig stryger din Hud og fra Thinge
264 Driver dig hylende bort til Achaiernes hurtige Skibe.
265 Talende saa med sin Stav over Ryg og Skulder han slog ham;
266 Vaandt Thersites sig krymped, og Taarene brast ham af Øine;
267 Under den gyldene Stav på hans Ryg en Strime sig hæved
268 Blodig og blaa, da tog han sin Plads med Bæven og Vaanden,
269 Og med et taabeligt Blik han Taarerne visked af Øie.
270 Hjertelig maatte man lee, hvorvel man sig ærgred i Grunden,
271 Mangen da talte saalunde med Øinene vendt mod sin Naboe:
272 Ofte forsand har Odysses udøvet en priselig Idræt,
273 Enten han hitted på gavnlige Raad eller rusted til Krigsfærd,
274 Dog den skjønneste Daad har han nu blandt Argeierne øvet,
275 Nu da han Munden har stoppet på hiin dumdristige Skvaldrer;
276 Vist skal ikke herefter igjen hans vovsomme Hjerte
277 Egge ham op til haanlige Ord mod Achaiernes Konger.
278 Saa blandt Folket man taled; den Stadomstyrter Odysseus
279 Reiste sig flux med sin Stav, og hos ham stod Pallas Athene,
280 Lig en Herold at skue, og bød alt Folket at tie,
281 For at de bageste selv som de forreste Mænd udi Skaren
282 Kunde fornemme hans Ord, og forstaae tilfulde hans Anslag.
283 Venligen sindet han hæved sin Røst og taled iblandt dem:
284 Atreus’s Søn! nu vil jo forsand Achaiernes Sønner
285 Lade dig vorde til Spot for alle de mælende Væsner,
286 Ei vil de holde det Løfte, de gav dig i forrige Dage,
287 Dengang de ginge på Tog fra det gangerernærende Argos,
288 Ei at drage til Hjemmet, før Ilions Muur var forstyrret,
289 Thi som umyndige Børn eller stakkels bedrøvede Enker
290 Klynke de her for hinanden om snart at stævne til Hjemmet.
291 Vel maa Enhver, som i Nød er bestedt, arbeide på Hjemfærd,
292 Selv om en Mand maa savne sin Viv en eneste Maaned,
293 Vorder han dog mismodig i Hu på det tjærede Fartøi,
294 Naar på det vildene Hav han tumles af Vinterens Storme,
295 Og det er nu det tiende Aar, som siden vor Hidkomst
296 Rinder for os, ei dadle da kan jeg Achaiernes Sønner,
297 Om de ved Skibene græmmes, dog siden vi blev her saalænge,
298 Var det i Sandhed en Tort, tomhændet at vende tilbage.
299 Holder da ud, og tøver en Stund endnu, mine Venner!
300 Indtil vi see, om Kalchas sandfærdig har spået eller ikke.
301 Grandt vi mindes det end, og I ere Vidner tilhobe,
302 Hvem ikke Dødens Gudinder bortrykked igår eller forgårs,
303 Dengang Achaiernes Skibe var stævnede sammen i Aulis,
304 Jammer og Vee over Troernes Folk og Konning at bringe.
305 Rundt om en Kilde vi stod, og på hellige Altre vi offred
306 Lydefrie Festhekatomber til alle de salige Guder
307 Under en deilig Platan, klart rislede Vandet ved Roden;
308 Brat da saae vi et Under, en frygtelig Slange, på Ryggen
309 Rød som Blod, – Olymperen selv den bragte for Lyset –
310 Skjød under Altret sig frem, og snoede sig op ad Platanen;
311 Men på den øverste Green et Kuld Spurvunger på Reden
312 Laae, under Løvet i Skjul Smaastaklerne bange sig putted,
313 Otte de var, og Moderen selv var den Niende blandt dem.
314 Først opslugte nu Slangen de ynkelig pibende Stakler,
315 Medens den skrigende Moder omflagred med Skræk sine Unger;
316 Derpå den bugted sig frem og greb den Gamle ved Vingen.
317 Men da den havde fortært baade Spurven og alle dens Unger,
318 Gjorde den Gud, som tilsyne den lod, den brat til et Særsyn,
319 Thi den forslagene Kronos’s Søn til en Steen den forvandled.
320 Alle nu stod vi forbausede der over hvad der var hændet,
321 At et saa grueligt Tegn havde midt under Offringen viist sig,
322 Flux da hævede Kalchas sin Røst og tolkede Varslet:
323 Hvi har Mælet I tabt, I haarfagre Mænd af Achaia!
324 Her har den vise Kronion os viist et mærkeligt Jertegn,
325 Seent fuldbyrdes det vil, men dets Rye vil aldrig forgjettes
326 Ligesom Slangen nu her baade Spurven og Ungerne slugte,
327 Otte de var, og Moderen selv var den Niende blandt dem,
328 Saa skulle hist i Aaringer ni med Fienden vi feide,
329 Men i det tiende Aar skal vi styrte den mægtige Kongstad.
330 Saaledes talte han dengang, og nu fuldkommes det ganske;
331 Bliver da her, Achaiske Mænd i Bryniehoser!
332 Indtil vi Priamos’ kneisende Stad har kastet i Gruset.
333 Saaledes taled Odysseus, og vældig Achaierne raabte,
334 Prisende høit hans herlige Ord, og Folkenes Jubel
335 Dønned med frygteligt Gjald tilbage fra Skibene rundtom.
336 Ordet i Kredsen nu tog den gamle Gereniske Nestor:
337 Ha! hvi spilde vi her på Thinge vor Tid med at snakke
338 Ligesom Poge, dem krigerisk Dont ei ligger på Hjerte?
339 Ak! hvad bliver det til med de Løfter og Eder, vi gjorde?
340 Skal da nu vore Raad gaae op i Røg, vore Anslag,
341 Hellige Forbundsoffre og Haandslag, på hvilke vi stoled?
342 Ganske for Intet vi kjevles med Ord, og Ingen iblandt os
343 Mægter at hitte på Raad, skjøndt her vi dvæle saa længe.
344 Atreus’s Søn! herefter som før med urokkelig Villie
345 Føre du frem Argeiernes Folk til drabelig Kampgang!
346 Lad tilgrunde dem gaae, er der Een eller To, som i Løndom
347 Slaae med hinanden tilraads – dog lykkes skal ei deres Idræt,
348 Hjem til Argos at gaae, før ret vi veed, om det Løfte,
349 Aigissvingeren Zeus os gav, er falsk eller ikke.
350 Sige jeg tør, at den mægtige Zeus har Held os forjættet
351 Just den Dag, da vor Hær på de lethenglidende Snekker
352 Skibed sig ind, til Død og Fordærv for Folket i Troia,
353 Gunstige Varsler han gav, sit Lyn han slynged fra Høire.
354 Derfor begjære mig Ingen at drage herfra til sin Hjemstavn,
355 Førend han først har sovet hos en af Troernes Koner,
356 Hevnende Helenas Suk og al den Angest hun udstod.
357 Dog, er der En eller Anden, som svart er plaget af Hjemlyst,
358 Nu velan! saa tage han fat på sit tjærede Dæksskib,
359 For at han Død og Fordærv kan hente sig førend de Andre!
360 Drot selv være du snild, og tage mod Raad af os Andre!
361 Sige jeg vil dig et Ord, som ei er værd at forkaste:
362 Deel efter Stammer og Slægter, Atreide! dit samtlige Mandskab!
363 Slægt for Slægt de hjelpes da vil, og Stamme for Stamme.
364 Sætter i Værk du mit Raad, og Achaiernes Sønner dig lystre,
365 Da vil Du see, hvem der enten af Høvdinger eller af Folket
366 Teer sig kjækt eller feigt, thi hver for sig de da kæmpe;
367 Og du vil see, om Ilios staaer efter Gudernes Villie,
368 Eller fordi det brøster vort Folk på Gjævhed og Krigskløgt.
369 Derpå ham svared igjen den Drot Agamemnon og sagde:
370 Olding! i Raad forsand du staaer over alle Danaer;
371 Gid dog, Zeus Alfader, Apollon og Pallas Athene!
372 Gid der saadanne ti Raadgivere fandtes i Folket,
373 Da skulde vist Kong Priamos’ Stad snart bøie sit Hoved,
374 Hærget og styrtet i Gruus, af Achaiernes Hænder betvungen!
375 O men Kronion, Skjoldsvingeren Zeus, tilskikked mig Kummer,
376 Han som har viklet mig ind i Kiv og forfængelig Trætte,
377 Thi om en Qvinde har jeg og Peleus’s Søn med hinanden
378 Stridt med heftige Ord, og selv begyndte jeg Kivsmaal,
379 Dog naar engang vi enes igjen, skal der ikke forundes
380 Troernes Folk den ringeste Frist for Jammer og Ufærd.
381 Ganger til Davre nu hen, at vi snart kan rykke til Angreb!
382 Flinkt Enhver berede sit Skjold og slibe sin Landse!
383 Fodre dernæst tilgavns sine raphentravende Heste,
384 Syne tilbørlig sin Vogn og holde sig rede til Kampgang,
385 For at vi Dagen igjennem kan tumles i frygtelig Stridsfærd!
386 Thi der skal ei forundes den ringeste Rast eller Hvile,
387 Førend den kommende Nat adskiller de hidsige Kæmper.
388 Svede skal Remmen, som løber om Krigerens Bryst fra det brede
389 Mandbedækkende Skjold, og trættes skal Næven om Spydskaft,
390 Svede skal Hestene ogsaa, som trække de straalende Vogne.
391 Men naar jeg træffer en Mand, som sig ræd unddrager fra Striden,
392 Siddende hjemme ved Skibene her, da skal han i Sandhed
393 Just ikke stole for trygt på at slippe fra Hund eller Rovfugl.
394 Saa han taled, da lød Achaiernes Raab, som naar Havet
395 Buldrer mod kneisende Strand, naar en Storm fra Syden det ruller
396 Ind mod et ludende Fjeld, det Bølgerne aldrig forlade,
397 Hvordan saa Vindene skifte, naar heden og deden de blæse.
398 Alle sig reiste påstand, og ad Skibene til de sig spredte,
399 Rundtom i Teltene tændte de Baal, og laved til Maaltid;
400 Særligen offred Enhver til en af de evige Guder,
401 Bedende fromt, at frelses i Striden fra Død og fra Ufærd;
402 Men deres øverste Drot, Kong Atreus’s Søn Agamemnon,
403 Slagted en Tyr, femaarig og feed, til den stærke Kronion,
404 Og til sit Offer han bød Achaiernes ypperste Drotter,
405 Nestor fremmest og først, og Idomeneus Kreternes Konning,
406 Derpå de to Aianter og Tydeus’s Søn Diomedes,
407 Sjette var Konning Odysseus, hvis Kløgt var stor som Kronions,
408 Men af sig selv Stridsraaberen kom, den Drot Menelaos,
409 Da han i Sind vel vidste Besked om Broderens Idræt.
410 Trindt om Tyren de stod og hæved det hellige Bygkorn,
411 Bedende taled i Kredsen den mægtige Drot Agamemnon:
412 Zeus, priisværdige, høie! Skysortner, som throner i Æther!
413 Gid ei Solen tilbjerge maa gaae, og Mørket sig brede,
414 Før jeg har styrtet Kong Priamos’ Borg, saa den sværtet af Røgen
415 Segner i Gruus, og Portene tændt med hærgende Flamme!
416 Før med mit Spyd jeg har kløvet og flakt den Brynie, som Hektor
417 Bærer til Værn om sit Bryst, og før en Flok af hans Stridsmænd
418 Ligger omkring ham i Støv og med Tænderne bider i Muldet!
419 Bedende taled han saa, dog Zeus bønhørte ham ikke,
420 Offret annammed han vel, men forøged hans Trængsel og Qvide.
421 Men da de saa havde bedet, og drysset det hellige Bygkorn,
422 Bøied de Høvedets Hals, og stak det og krængede Huden,
423 Snitted saa Bovene fra, og bevikled dem trindt med et dobbelt
424 Lag af Fedt, som de dækked igjen med et Lag af det Skære,
425 Og på et Baal af Ved, smaasplintret og tørt de dem risted.
426 Indvolden stak de på Spid og holdt den frem over Ilden,
427 Og da de Bovene havde forbrændt, og af Indmaden nippet,
428 Skar de det øvrige Kjød itu, og stak det på Bradspid,
429 Risted det derpå forsigtig, og tog alt Kjødet af Spiddet.
430 Men da de saa havde endt deres Dont og lavet til Maaltid,
431 Spiste de, Sindet fornam ikke Savn ved det yppige Gilde;
432 Men da Enhver havde stillet sin Lyst til Mad og til Drikke,
433 Først til Orde da tog den gamle Gereniske Nestor:
434 Atreus’s hædrede Søn! Krigsfolkenes Drot Agamemnon!
435 Lader os ei bortsnakke vor Tid, eller nøle for længe,
436 Før vi begynde det Værk, som en Gud os giver ihænde!
437 Derfor velan, lad Herolderne flux med lydelig Stemme
438 Kalde til Skibene sammen de pandsrede Mænd af Achaia!
439 Selv vil vi Andre, saamange vi er, vidt hen gjennem Leiren
440 Vandre påstand, at vi snart kan vække den hidsige Krigsgud.
441 Saa han taled, hans Ord adlød den Drot Agamemnon,
442 Og han befoel påstand høimælede Folkeherolder,
443 Sammen at stævne til Kamp de haarfagre Mænd af Achaia;
444 Hine dem stævnede flux, og snart gav Folkene Møde.
445 Rask med Atreiden sig skyndte de gudopfostrede Konger,
446 Folket at ordne til Slag, blandt dem gik Pallas Athene
447 Med sin Aigide, det prunkende Skjold, uældeligt, evigt;
448 Hundrede Qvaster af pureste Guld hang flagrende rundtom,
449 Flettede smukt, hver enkelt i Værd en heel Hekatombe.
450 Blikkende vildt med dette hun foer gjennem Krigernes Skare,
451 Skyndende rask dem afsted, og hos samtlige Mænd af Achaia
452 Vakte hun Mod til at færdes i Kamp uden Rast eller Ophold.
453 Lige med Et nu Krig langt sødere tyktes dem Alle,
454 End på de bugede Skibe til Fædrenelandet at stævne.
455 Ret som naar hærgende Ild opbrænder en Strækning af Skovland
456 Oppe på Bjergenes Aas, og Lysningen sees i det Fjerne,
457 Saaledes steg den straalende Glands fra det glimtende Kobber
458 Op gjennem Luften mod Himlen, da Kæmperne rykked i Marken.
459 Ret som naar talrige Skarer af alskens bevingede Fugle,
460 Være sig Traner og Gjæs eller og langhalsede Svaner,
461 Over den Asiske Sump omkring Kaystrios’ Vande
462 Flagre med klapprende Vinger snart hid snart did, og om Flodbred
463 Sætte sig ned med et Skrig, saa vidt over Havet det gjalder,
464 Saaledes strømmed i Skarer de frem fra Snekker og Telte
465 Til den Skamandriske Slette, da dundrede Jorden med rædsomt
466 Drøn under Kæmpernes Fjed og Gangernes stampende Hovtrin.
467 Samtlige stod de nu der på den blommede Eng ved Skamandros
468 Tusindeviis som Blomster og Løv frembryder om Vaaren.
469 Ligesom Fluer, der mylrende tykt i surrende Sværme
470 Flokkes i tusinde Tal om Hyrdernes Stalde på Marken,
471 Naar først Vaaren er kommen, og Melken i Spandene flyder,
472 Ligesaa mylrende stod de haarfagre Mænd af Achaia
473 Frem på Sletten mod Troernes Folk tilsinds dem at knuse.
474 Ligesom Hyrder, der vogte på Vang omstrippende Geder,
475 Let kan skille dem ad, naar Flokkene mænges på Græsgang,
476 Saaledes ordned nu Drotterne flinkt overalt deres Mandskab,
477 Frem til Slaget at gaae, blandt dem den Helt Agamemnon,
478 Lyneren Zeus han lignede grandt af Hoved og Øine,
479 Ares af Belte han ligned, af Bryst den stærke Poseidon.
480 Ligesom Tyren saa stolt over hvert et Høved i Hjorden
481 Kneiser på Vang, anseelig den gaaer blandt Køernes Flokke,
482 Saa forherliged Zeus hiin Dag den Drot Agamemnon,
483 Stout blandt Folket han gik, udmærket i Heltenes Skare.
484 Siger mig nu, I Muser! hvis Hjem er Olympiske Sale,
485 I er Gudinder, og selv overalt er I Vidner til Alting,
486 Vi kun Sagnet erfare, og veed slet Intet med Vished,
487 Hvem der var Konger og Drotter for hele Danaernes Krigshær.
488 Folkene selv at nævne ved Navn, det mægted jeg ikke,
489 Havde jeg end ti Munde med samt ti mælende Tunger,
490 Dertil et Bryst af Malm og en stærk ubristelig Stemme,
491 Hvis de Olympiske Muser, Aigidebeherskerens Døttre,
492 Ei kundgjøre mig vilde, hvormange der drog imod Troia,
493 Skibenes Tal derimod og Høvdinger, dem vil jeg nævne.
494 Fem var Boioternes Drotter: Peneleos, Helten Leitos,
495 Arkesilaos den gjæve og Klonios samt Prothoenor.
496 Mænd, som i Hyria boede, det fjeldomringede Aulis,
497 Mænd fra Schoinos og Skolos, den bakkede Stad Eteonos,
498 Fra Mykalessos, en rummelig Bye, fra Thespeia og Graia,
499 Dertil fra Egnen om Harma, Eilesions Stad og Erythrai,
500 Mænd som Eleon, Hyle og Peteon havde til Hjemstavn,
501 Mænd, som Okalea bygged og Medeons prægtige Huse,
502 Mænd fra Eutresis, fra Kopai, fra Thisbe, hvor Duerne vrimle,
503 Fra Koroneia som og fra den græsrige Stad Haliartos,
504 Mænd, som Plateia besad, og de som Glisas beboede,
505 Og Hypothebai den yndige Stad saavelsom Onkestos
506 Med den fortryllende Lund, som er helliget Guden Poseidon;
507 Dertil de Mænd, som Mideia besad og det viinrige Arne,
508 Nisa den hellige Stad og Anthedon yderst på Grændsen.
509 Femti Skibe dem førte fra Hjem, og på hvert af de femti
510 Steg Boiotiske Gutter ombord vel hundred og tyve.
511 Folk fra de Minyers Stad Orchomenos og fra Aspledon
512 Førte Askalaphos an og Ialmenos, Sønner af Ares.
513 Dem Astyoche fødte med Ares, den kraftige Krigsgud,
514 Op i Høienloftskammer i Huset hos Aktor Azeiden
515 Steg den høviske Møe, og i Løn han favnede Pigen.
516 Tredive bugede Skibe med dem vare dragne på Krigstog.
517 Men under Schedios stod og Epistrophos Folket fra Phokis,
518 Sønner af Helten Iphitos de var, hvem Naubolos avled.
519 I Kyparissos de boede, det fjeldomringede Pytho,
520 Og i det hellige Krisa, i Daulis og Anemoreia,
521 Dernæst i Egnen omkring Hyampolis Stad og Panopeus,
522 Og ved Kephisos den hellige Flod langs Bredden af Strømmen,
523 Og i den Stad Lileia omkring Kephisos’s Kilder.
524 Skibenes Tal, som fulgte med dem var togange tyve,
525 Begge til Slag opstillede travlt Phokaiernes Rækker,
526 Næst ved Boioternes Folk til Venstre de treen under Vaaben.
527 Lokrernes Høvding var Aias, den hurtige Søn af Oileus,
528 Mindre han var, ei nær saa høi som Telamons Aias,
529 Nei langt mindre; dog liden af Væxt og med Pandser af Linned
530 Svang han sit Spyd trods nogen Hellener og Mand af Achaia.
531 Disse beboed de Stæder Kalliaros, Kynos og Opus,
532 Bessa, Augeia den yndige Stad og Skarphe tillige,
533 Tarphe og Thronios Bye ved Floden Boagrios Bredder;
534 Ham ledsaged de Lokrer, som boe hiinsides Euboias
535 Hellige Øe, deres Fartøiers Tal var togange tyve.
536 De som Euboia beboed, Abanternes freidige Kæmper
537 Staden Eretria, Chalkis, den viinrige Bye Histiaia,
538 Dion, som kneiser på Fjeld og Kerinthos, som ligger ved Havet;
539 De som beboed Karystos, og de, hvis Hjem var i Styra,
540 Dem anførte til Kamp Elephenor, en Ætling af Ares,
541 Chalkodons Søn, hiin Drot for Abanternes modige Skare.
542 Ham Abanterne fulgte, de raske med flagrende Baghaar,
543 Flinke til Spyd at svinge, og hidsige Mænd til med fremstrakt
544 Spær af Ask om Fiendernes Bryst Malmbrynien at kløve.
545 Skibenes Tal, som fulgte med ham var togange tyve.
546 De, som den smuktbebyggede Stad Athenai beboede,
547 Konning Erechtheus’s Land, den Helt, som Pallas Athene
548 Selv opfostred fra Barn, den frugtbare Jord var hans Moder;
549 Hist i Athenai hun bragte ham hen til sit yppige Tempel,
550 Der, hvor i Aarenes kredsende Løb Athenernes Sønner
551 Sone den høie Gudinde ved Offer af Lam og af Tyre;
552 Høvding for dem var Peteos’ Søn, den bolde Menestheus,
553 Mage til Mand ei fandtes på Jord til at ordne med Snildhed
554 Ganger og Karm til Slag og skjoldbedækkede Kæmper,
555 Nestor alene sig maalte med ham, thi Nestor var ældre.
556 Ham ledsaged på Togt halvhundrede tjærede Skibe.
557 Aias var kommen med Skibe fra Salamis, tolv udi Tallet,
558 Dem qværsatte han der, hvor Athenernes Skare sig stilled.
559 De som beboede Argos, det stærkbefæstede Tiryns,
560 Og Hermione, Asine, som ligger ved Bugten den dybe,
561 Og Epidauros, den viinrige Stad, Eionai og Troizen,
562 Dertil Achæiske Gutter fra Mases og Øen Aigina,
563 Dem anførte på Toget den kraftige Helt Diomedes,
564 Sthenelos ogsaa, en Søn af den vidtberømte Kapaneus,
565 Og deres tredie Drot var Euryalos, Gudernes Lige,
566 Som var den Konning Mekisteus’s Søn, den Talaionides;
567 Men over Alle befoel den kraftige Helt Diomedes.
568 Fiirsindstyve de Seilere var, som fulgte med disse.
569 De, som den smuktbebyggede Stad Mykenai beboed,
570 De fra Kleonai, den prægtige Bye og det rige Korinthos,
571 De, som Orneiai besad og det yndige Araithyrea,
572 De, som fra Sikyon kom, hvor Adrestos regjerede fordum,
573 Fra Hyperesias Stad, fra den kneisende Bye Gonoessa,
574 Og fra Pellene og rundtomkring fra Aigions Omegn,
575 Folket fra Kysterne vide saavelsom fra Helikes Marker,
576 Hundrede var deres Snekker, og Atreus’s Søn Agamemnon
577 Var deres bydende Drot, ham fulgte de fleste de bedste
578 Kæmper på Togt, og selv var han klædt i straalende Rustning,
579 Stolt af den Hæder, udmærket at staae i Heltenes Skare,
580 Da han den Ypperste var, og førte de talrigste Krigsfolk.
581 Mænd fra den Stad Lakedaimon, som ligger i Dal mellem Fjelde,
582 Stæderne Pharis og Sparta og Messa, hvor Duerne vrimle,
583 De, som beboed Augeiai, den yndige Stad og Bryseiai,
584 De, som Amyklai besad og Helos, som ligger ved Havet,
585 De, hvis Hjem var i Laas, og Mænd fra Oitylos’ Omegn,
586 Dem anførte hans Broder, den kraftige Helt Menelaos,
587 Særlig de rusted sig dog, deres Skibe var tregange tyve;
588 Freidig og kjæk han vandrede selv i Krigernes Skare,
589 Muntrende Folket til Strid, thi meest af Alle han higed,
590 Hevn sig at vinde for Helenas Suk og den Angest hun udstod.
591 De, hvis Hjem var i Pylos, den yndige Egn om Arene,
592 Aipy og Thryos, hvor over den Flod Alpheios man færger,
593 De, som Kyparisseis og Amphigeneia beboed,
594 Ptelios, Helos og Dorions Stad, hvor Muserne fordum
595 Mødte Thamyris, den Thrakiske Skjald, og endte hans Skjaldskab,
596 Dengang han ned fra Oichalia drog fra den Konning Eurytos,
597 Stolt han praled, at Prisen for Sang han vilde sig vinde,
598 Selv om saa Muserne qvad, den Aigisbevæbnedes Døttre.
599 Da blev de vrede, betog ham hans Syn, og berøved ham Sangens
600 Himmelske Gave, saa Citharens Kunst han ganske forglemte;
601 Dem anførte på Toget den ædle Gereniske Nestor,
602 Bugede Skibe ham fulgte, i Tal halvfemsindstyve.
603 Mænd af Arkadiens Land ved de høie Kylleniske Bjerge,
604 Og ved Aipytos’s Grav, fortrinlige Haandmængskæmper,
605 Mænd fra Pheneos’ Stad og Orchomenos’ qvægrige Marker,
606 Stratia, Ripe, Enispe, den stormomsusede Fjeldstad,
607 De, som Tegea beboed, den yndige Stad Mantinea,
608 Og den Stymphaliske Egn, og de, som Parrhasia dyrked,
609 Dem anførte som Drot Ankaios’s Søn Agapenor,
610 Tredsindstyve var Skibenes Tal, hvert Skib havde mange
611 Mænd af Arkadiens Land ombord, heel flinke til Krigsfærd,
612 Selv havde Atreus’s Søn, Krigsfolkenes Drot Agamemnon,
613 Givet dem toftede Skibe til Fart over blaalige Bølger,
614 Thi det Arkadiske Folk befatted sig ikke med Søfart.
615 De, som Buprasions Land og det hellige Elis beboed,
616 Lige fra Staden Hyrmine til Myrsinos yderst på Grændsen,
617 Og fra Aleisions Stad hen til den Oleniske Klippe,
618 Høvdinger fire de havde, med hver af disse var komne
619 Seilere ti, bemandede stærkt med Epeiiske Kæmper.
620 En af Skarerne Kteatos’ Søn Amphimachos førte,
621 En blev af Thalpios ført, Aktoriden Eurytos’s Arving,
622 Over en tredie Diores befoel, den Amarynkide,
623 Og Polyxeinos, den deilige Helt, var Drot for den fjerde,
624 Han var den Konning Agasthenes’ Søn, hvem Augias avled.
625 De fra Dulichions Øe, og fra Echinadernes Holme,
626 Hellige Øer i Bølgerne fjernt tvers over for Elis,
627 Høvding for dem var Meges, en Helt saa kraftig som Ares;
628 Han var en Søn af Phyleus, den gudbeskjermede Vognhelt,
629 Som til Dulichion flytted engang af Harm mod sin Fader;
630 Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
631 Men Kephallenernes modige Folk stod under Odysseus,
632 Mænd fra Ithakas Øe og Neritons raslende Skove,
633 Fra Krokyleia tillige, fra Aigilips bakkede Marker,
634 Mænd, som beboed Zakynthos og dyrkede Jorden på Samos,
635 Dertil de Mænd fra Epeiros og Gjenbokysterne trindtom,
636 Høvding for dem var Odysseus, hvis Kløgt var stor som Kronions;
637 Dragen han var fra sit Hjem med tolv rødbovede Skibe.
638 Drot for Aitolernes Folk var Thoas, en Søn af Andraimon.
639 Disse beboede Pleuron, Olenos og Staden Pylene,
640 Chalkis, som ligger ved Havet, og Kalydon oppe på Fjeldet.
641 Ei der levede fleer af den modige Oineus’s Sønner,
642 Død var han selv, og død var hans Søn Meleagros den blonde,
643 Thi var Aitolernes Folk betroet til Thoas’s Herskab.
644 Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
645 Men over Kreterne bød Idomeneus, Mester i Spydkamp;
646 Disse beboede Knossos, det stærkbefæstede Gortyn,
647 Lyktos, den Stad Miletos, det skinnende hvide Lykastos,
648 Phaistos og Rhytios ogsaa, to smuktbeliggende Stæder,
649 Andre tillige, som boe i de hundrede Byer på Kreta,
650 Dem Idomeneus førte til Strid, den Landseberømte,
651 Samt Meriones, drabelig stærk som den mordiske Krigsgud.
652 Fiirsindstyve de Seilere var, som fulgte med disse.
653 Men den behjertede høie Tlepolemos, Søn af Herakles,
654 Førte på Seilere ni de dristige Kæmper fra Rhodos.
655 Rundt på Rhodos de boe i tre afsondrede Stammer,
656 Deels i Ialyssos og Lindos, og deels i det hvide Kamiros.
657 Dem Tlepolemos førte til Strid, den Landseberømte;
658 Ham havde stærken Herakles sig avlet med Astyocheia,
659 Hvem fra Ephyra han førte, fra Floden Selleis, da mange
660 Stæder han styrted i Gruus for gudopfostrede Helte.
661 Knap var i stolten Palads Tlepolemos voxet til Skjelsaar
662 Op, før Faderens kjære Morbroder af Vrede han dræbte,
663 Alt en Gubbe tilaars, Likymnios, Ætling af Ares.
664 Flux han Skibe sig tømred, og drog med betydeligt Følge
665 Bort over Havet som Flygtning, thi haardt ham trued de andre
666 Sønner af stærken Herakles, og Sønnernes Sønner tillige.
667 Tumlet på Hav og med Kummer i Sind på Rhodos han landed,
668 Der de satte sig ned i tre afsondrede Stammer,
669 Høit dem elskede Zeus, hiin Guders og Menneskers Herre,
670 Og over Folket han øste usigelig Rigdom og Velstand.
671 Nireus var kommen fra Syme med tre velbyggede Skibe,
672 Nireus, en Søn af Aglaia og Drotten den bolde Charopos,
673 Nireus, den fagreste Mand, som mod Ilios drog udi Leding,
674 Fagrest af alle Danaer næst efter den bolde Peleide,
675 Men han var svag af Styrke, thi lidet af Tal var hans Mandskab.
676 De, som Nisyros og Kasos og Krapathos havde til Hjemstavn,
677 Og de Kalydniske Øer og Kos, Eurypylos’ Kongstad,
678 Disse blev førte tilfelts af Antiphos og af Pheidippos,
679 To af Kong Thessalos’ Sønner, hvis Fader var stærken Herakles.
680 Tredive bugede Skibe med dem vare dragne på Krigstog.
681 Dernæst de Mænd, som havde til Hjem det Pelasgiske Argos,
682 De, som beboed de Stæder Alope og Alos og Trechis,
683 Landene Phthia og Hellas, heel rigt på deilige Qvinder,
684 Mænd, som benævnede blev Myrmidoner, Hellener, Achaier,
685 Dem anførte Peleiden, halvhundrede var deres Skibe;
686 Dog nu tænkte de ei på at færdes i buldrende Feltslag;
687 Thi der var Ingen, som nu deres Fylker til Kamp kunde føre,
688 Hjemme ved Skibene sad den Helt fodrappen Achilleus,
689 Slagen af Harm i sit Sind for den haarfagre Qvinde Briseis,
690 Hvem efter haard og møisommelig Kamp fra Lyrnessos han førte,
691 Dengang Lyrnessos han styrted i Gruus og Muren om Thebe,
692 Og han Epistrophos vog og Mynes, de Landseforsøgte,
693 Sønner af Drotten Euenos, hvem Konning Selepios avled.
694 Vred for hende han sad, dog snart han skulde sig reise.
695 De, som i Phylake boede, og Iton, Faarenes Hjemland,
696 Pyrasos’ blommede Mark, som helliget var til Demeter,
697 Antron, som ligger ved Havet og Pteleos’ græsrige Vange,
698 Dem anførte på Toget den stridbare Protesilaos,
699 Medens han leved, nu hviled han alt i Jorden den sorte;
700 Eenlig i Phylake sad nu hans Viv med forkradsede Kinder,
701 Halv fuldendt var det Huus, han forlod; en Dardaner ham dræbte,
702 Just som han først af Achæiske Mænd sprang ud af sit Fartøi,
703 Ei dog høvdingeløse de var, dog Drotten de savned,
704 Nei, Podarkes dem stilled til Slag, en Ætling af Ares,
705 Søn af Iphiklos, den qvægrige Drot, hvem Phylakos avled,
706 Kjødelig Broder tillige til Protesilaos den bolde,
707 Men han var yngre, thi Helten den stridbare Protesilaos
708 Var baade ældst af Aar og tapprest i Krig; men hans Kæmper
709 Vare dog ei uden Høvding, dog svart de savned den Gjæve;
710 Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
711 De, som beboede Pherai, omkring den Boibeiske Indsøe,
712 Og Iaolkos, den prægtige Stad, og Glaphyrai og Boibe,
713 Elleve var deres Snekker, og Eumelos, Søn af Admetos,
714 Førte dem an, Alkestis ham bar, den deilige Qvinde,
715 Konning Admetos’s Viv og fagrest af Pelias’ Døttre.
716 De, som Methone beboed, og Egnen omkring Meliboia,
717 De fra Thaumakias Stad og Olizon, som ligger i Fjeldegn,
718 Dem Philoktetes behersked som Drot, en mesterlig Skytte,
719 Skibenes Tal var syv, og på hvert halvhundrede Roerfolk,
720 Stridbare Mænd, som tilgavns forstod at skyde med Bue.
721 Martret af gruelig Qval på Øen det hellige Lemnos
722 Laae nu Konningen selv, hvor Achaierne lod ham tilbage
723 Piint af det hæslige Saar, en afskyelig Snog havde bidt ham;
724 Hist han laae, i Vaande bestedt, men ved Skibene snarlig
725 Folket af Argos igjen skulde mindes den Drot Philoktetes.
726 Ei dog høvdingeløse de var, dog Drotten de savned,
727 Medon dem stilled til Slag, en Slegfredsøn af Oileus,
728 Rhene til Verden ham bar med den Stadomstyrter Oileus.
729 De, som beboede Trike, den bakkede Egn om Ithome,
730 Samt Oichalias Bye, den Oichaler Eurytos’s Kongstad,
731 Dem Podaleirios førte til Strid og hans Broder Machaon,
732 Begge fortrinlige Læger, Asklepios var deres Fader.
733 Tredive bugede Skibe med dem vare dragne på Krigstog.
734 De fra Ormenions Stad, det sprudlende Væld Hypereia,
735 Og fra Asterions Bye og Titanos’ skinnende Kalkbjerg,
736 Dem Eurypylos førte, den straalende Søn af Euaimon.
737 Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
738 De, som beboed de Stæder Argissa, Gyrtona og Orthe,
739 De, som Elone besad, og den skinnende Stad Oloosson,
740 Dem anførte på Toget den freidige Helt Polypoites;
741 Han var Peirithoos’ Søn, hvem Tordneren Zeus havde avlet,
742 Og for Peirithoos fødtes den Søn af Hippodameia
743 Just på den Dag, han tugted til Hevn de laadne Kentaurer,
744 Jog dem fra Pelion bort, og hen til Aithikerne drev dem.
745 Høvding tilligemed ham var Leonteus, Ætling af Ares,
746 Søn af Koronos, den modige Helt, hvis Fader var Kaineus.
747 Skibenes Tal, som fulgte med dem, var togange tyve.
748 Seilere to og tyve var dragne fra Kyphos med Guneus;
749 Ham Enianerne fulgte med samt de kjække Peraiber,
750 Deels i Egnen de boe af det vinterligbarske Dodona,
751 Deels ved den yndige Flod Titaresios Marken de dyrke,
752 Ud i Peneios den gyder sin smukthenrislende Vandstrøm,
753 Aldrig den blander sig dog med Peneios’s sølverne Hvirvler,
754 Ovenpå Vandet den skynder sig hen, livagtig som Olie,
755 Da den af Styx er en Arm, ved hvilken der sværges saa rædsomt.
756 Drot for Magneternes Folk var Prothoos, Søn af Tenthredon,
757 Langs med Peneios’s Strøm og om Pelions raslende Bjergskov
758 Var deres Hjem, og freidig til Kamp dem Prothoos førte.
759 Skibenes Tal, som fulgte med ham, var togange tyve.
760 Disse var Drotter og bydende Mænd for Danaernes Krigshær.
761 Musa fortæl mig nu, hvem bedst der var af dem Alle,
762 Kæmper saavelsom Heste, der fulgte med Atreus’s Sønner.
763 Ypperst i Gangernes Flok var det Spand, som Pheretiaden
764 Eumelos kjørte, saa rappe tilbeens, som Fuglene flyve,
765 Eens af Alder og Lød, og som efter en Snor over Ryggen.
766 Dem opdrætted Apollon engang på Pierias Marker,
767 Begge var Hopper, og Fienden en Skræk, naar de foer over Stridsmark.
768 Ypperst i Heltenes Flok var Aias, den Telamonide,
769 Medens Achilles var vred, thi han var gjævest af Alle,
770 Bedst var ogsaa de Heste, som trak den bolde Peleide.
771 Selv nu Konningen sad ved de havbefarende krumme
772 Skibe, forbittret i Hu på Folkenes Drot Agamemnon,
773 Atreus’s Søn; hans Kæmper imens på Bredden af Havet
774 Tiden forslog ved at kaste tilveds med Spyd og med Diskus,
775 Og ved at skyde med Bue, men Hestene stode ved Stridskarm,
776 Der de aad baade Kløver og sumpopvoxende Kruusblad,
777 Og under Tjald tildækkede trindt stod Herrernes Vogne;
778 Kæmperne selv, som savnede svart deres stridbare Hærdrot,
779 Vanked i Leiren omkring, og fra Strid afholdt de sig ganske.
780 Krigerne rykked nu frem, som om Ild al Marken fortæred;
781 Under dem dønnede Jorden saa huult, som naar Zeus i sin Vrede
782 Pidsker med knittrende Lyn den Jord, som dækker Typhoeus,
783 Hist ved Arimabjerg, hvor man siger Typhoeus blev nedstødt;
784 Saaledes dønnede Jorden nu svart under Krigernes Fødder,
785 Altsom de rykkede frem, og rask de drog over Sletten.
786 Men til det Troiske Folk den stormsnelt vandrende Iris
787 Kom fra Aigissvingeren Zeus med et drøveligt Budskab;
788 Disse var stimlede sammen til Raad i Priamos’ Hofgård,
789 Unge saavelsom bedagede Mænd sad der i Forsamling.
790 Trædende nær tiltalte ham nu den hurtige Iris;
791 Priamos’ Søn Polites hun lignede ganske på Mælet,
792 Troernes Speider han var, og stolende trygt på sin Raphed
793 Oppe han sad på Gubbens, den Drot Aisyetes’s Gravhøi,
794 Passende på, naar Achaierne frem fra Skibene rykked;
795 Ham livagtigen lig udbrød den hurtige Iris:
796 Gubbe! bestandig du finder Behag i uendelig Snakken
797 Ret som da Fred var i Land, skjøndt frygtelig Kamp er i Anbrud.
798 Ofte forsand er jeg kommen tilforn til Mændenes Feltslag,
799 Aldrig dog saae jeg endnu saa stor, saa mægtig en Krigshær;
800 Ligesom Skovenes Blade, ja ligesom Sandet i Antal
801 Drage de hen over Sletten, en Kamp om Staden at friste.
802 Hektor! thi helst til dig jeg vender mig, gjør hvad jeg byder!
803 Her udi Priamos’ Stad er jo Ledtogskæmper i Mængde,
804 Vidtadspredte de boe, og forskjelligt er Maalet de tale;
805 Hver anføre da dem, over hvem han raader som Høvding,
806 Hver opstille til Slag og føre tilfelts sine Landsmænd.
807 Talt, og Hektor tilfulde forstod Gudindens Befaling.
808 Flux han Forsamlingen hæved, da skyndte sig Alle til Vaaben.
809 Vidt blev Portene slagne på Gab, ud strømmede Hæren,
810 Somme tilfods og Andre tilvogns med forfærdeligt Bulder.
811 Udenfor Ilions Stad der ligger en kneisende Bakke
812 Fjernt afsides på Marken, og rundtomkring er den veibar;
813 Denne benævnes af Guder den springende raske Myrines
814 Grav, men af Menneskens Børn har den fået det Navn Batieia;
815 Der opstilled sig nu baade Troer og Ledtogskæmper.
816 Troerne førte den høie, den hjelmomstraalede Hektor,
817 Priamos’ Søn, og med ham de fleste de dygtigste Krigsfolk
818 Væbned til Strid sig med ivrig Begjær deres Landser at bruge.
819 Helten Aineias, Anchises’s Søn Dardanerne førte.
820 Fordum Anchises ham avled engang på det bakkede Ida
821 Med Aphrodite, af dødelig Mand en Gudinde blev favnet.
822 Ham Archelochos fulgte, samt Akamas, to af Antenors
823 Sønner, som begge tilgavns forstod sig på alskens Kampfærd.
824 De, som beboed Zeleia heelt nede ved Foden af Ida,
825 Troer af Slægt, velhavende Mænd, som drikke den mørke
826 Flod Aisepos’s Vand, dem Pandaros førte, Lykaons
827 Glimrende Søn; sin Bue han fik af Phoibos Apollon.
828 De, som besad Adrasteia, og de fra den Stad Pityeia,
829 De, som beboed Tereia, der kneiser på Fjeld og Apaisos,
830 Drotter for dem var Adrestos og Amphios linnedbepandsret,
831 Sønner af Merops, en Mand fra Perkote, som skuede spåklog
832 Ind i den kommende Tid, og ei havde Sønnerne tilladt
833 Ud i den mordiske Krig at gaae, dog ikke de adlød
834 Faderens Raad, afsted dem drev Dødsmøerne sorte.
835 De, som i Byen Perkote og Egnen om Praktion boede,
836 Og i Arisbe, den yndige Stad, i Abydos og Sestos,
837 Øverste Drot for dem var Asios, Hyrtakos’ Arving,
838 Asios, Hyrtakos’ Søn, som var kommen med rødbrune store
839 Heste fra Byen Arisbe ved Floden Selleis’s Bredder.
840 Helten Hippothoos førte de landseforsøgte Pelasgers
841 Stammer, som boe i den frugtbare Egn om Staden Larissa;
842 Dem Hippothoos førte, og Krigsgudens Ætling Pylaios,
843 Begge var Børn af Teutamos’ Søn Pelasgeren Lethos.
844 Akamas var i Forening med Peiroos Thrakernes Høvding,
845 Bag det skyllende Hav Hellespont de har deres Hjemstavn.
846 Helten Euphemos anførte som Drot de Kikoniske Spydmænd;
847 Han var den Konning Troizenos’s Søn, hvis Fader var Keas.
848 Helten Pyraichmes var dragen med buebevante Paioner
849 Fjernt fra Amydons Stad, hvor Axios flyder den brede,
850 Axios, som med det deiligste Vand over Markerne skyller.
851 Men Paphlagonerne førte Pylaimenes, laaden om Hjertet,
852 Hist fra Eneternes Land, hvor vildt Muulæslerne leve.
853 Deels i den Stad Kytoros de boe og Sesamos’ Omegn,
854 Deels har de prægtige Huse sig bygt ved Partheniosfloden,
855 Deels ved Aigialos, Kromna og Fjeldene ved Erythinoi.
856 Hodios drog med Epistrophos ud, Alizonernes Drotter,
857 Fjernt fra Alybes Stad, hvor Sølv fremavles af Jorden.
858 Mysernes Høvding var Chromis og Ennomos, kyndig i Jertegn;
859 Ei han ved Fuglene dog afværged sig Døden den sorte,
860 Thi for den rappe Peleides ubændige Haand han i Floden
861 Segned, hvor grumt han myrded mangfoldige Troer foruden.
862 Phorkys med Phrygernes Hær, og Askanios, skjøn som en Guddom,
863 Fjernt fra Askania kom, og af Lyst de brændte til Kampfærd.
864 Mesthles og Antiphos førte til Slag de Maioniske Kæmper,
865 Begge Talaimenes’ Børn, den Gygæiske Søe havde født dem.
866 Ogsaa de førte Maioniske Mænd fra Foden af Tmolos.
867 Nastes var Drot for en Hær barbariskmælende Karer,
868 Hist fra Miletos de kom, fra Phthirernes skovrige Bjerge,
869 Og fra Mykale, det kneisende Fjeld, og Floden Maiandros,
870 Dem Amphimachos førte til Slag og Nastes hans Broder,
871 Nastes, den glimrende Helt, og Amphimachos, Nomions Sønner;
872 Denne var dragen i Krig udmeiet med Guld som en Pige,
873 Han den Daare, mod ynkelig Død ei Guldet ham værned,
874 Thi for den rappe Peleides ubændige Haand han i Floden
875 Fandt sin Død, og Helten Achil bortførte hans Guldstads.
876 Lykernes Hær af Sarpedon blev ført og Glaukos den bolde,
877 Fjernt fra Lykiens Land, fra Xanthos’s hvirvlende Strømme.

Iliaden af Homer

Iliaden er skrevet af den blinde græske digter Homer. Det omtales som et episk værk hvilket blot er en betegnelse for skønlitteratur, der er "fortællende", dvs. skildrer et handlingsforløb, modsat fx lyrikken, der primært skildrer stemninger og følelser, og dramatikken, der ikke er litterær, men begivenhedsmættet og teatralsk.

Iliaden skildre en krig mellem byen Troja og en alliance af græske bystater. Iliaden omhandler kun ti uger af krigen og starter i det tiende år af krigen. Her er situationen den at Agamemnon og Achilleus støtter hinanden. Dog bryder Agamemnon tilliden til Achilleus ved at tage kvinden Briseis fra ham. Denne vigtige hændelse fra Iliaden er skildret af Bertel Thorvaldsen i et relief på Thorvaldsens museum.

Under et plyndringstogt i omegnen af Troja havde grækerne kidnappet nogle kvinder, som de græske krigere fordelte mellem sig. Den magtfulde kong Agamemnon fik Chryseis. Achilles fik Briseis. Guderne tvang imidlertid Agamemnon til at slippe Chryseis fri igen, hvilket han kun nødtvungent gik med til på betingelse af, at han så i stedet fik Achilles’ Briseis. Relieffet viser udleveringen af Briseis.

Achilles, der ses længst til venstre trængt op i en krog, må bøje sig for overmagten, men hans vrede eller smerte kommer tydeligt til udtryk ved den afvisende  stilling han indtager. Efter denne hændelse nægtede Achilles at tage del i krigen. Dette ændre sig dog da Achilles’ ven Patrokles bliver dræbt af Hektor, den trojanske kong Priamus’ søn. Som hævn dræbte Achilles derfor Hektor.

Relieffet af Bertel Thorvaldsen viser, hvorledes kong Priamus på knæ bønfalder Achilles om at udlevere ham sønnens lig. Achilles ender med at give efter for faderens bøn og udlevere sønnens lig. Iliaden slutter ved Hektors begravelse, hvor Kong Priamos har fået sin søns lig tilbage.

Iliaden kort fortalt
Sammendrag

Vreden
1. sang (dag 1-22)

Tilfangetagelsen af Chryseis medfører Apollons vrede, og Agamemnons stejle holdning udløser Achilleus’ vrede. Han beder sin mor, Thetis, om hjælp, hun beder Zeus straffe grækerne. Achilleus trækker sig ud af kampen.

Sang 1: Achilleus råde Agamemnon til at råde bod på en skade han har forvoldt, men bryder tilliden mellem dem ved at tage Achilleus krigsbytte som straf.

1. kampdag
2.-7. sang (dag 23-24)

De foregående års kampe i et sammendrag. Kampene indledes med mønstringen og aftalen om en tvekamp mellem Paris og Menelaos. Herfra udvikler fortællingen sig til en beskrivelse af enkelte helte og deres bedrifter på slagmarken. Hektor og hans familie præsenteres.

Sang 2: Zeus råde Agamemnon til krig mod troja i en drøm. (Achilleus hævn)

Sang 3: Tvekamp mellem Paris og Menelaos. Paris bliver såret men reddet af Afrodite (som er på Trojas side), og placeret på Helene’s værelse i Troja.

Sang 4: Et voldsomt slag udspiller sig fordi alle guderne, undtagen Zeus, er enige om Trojas fald. Zeus ønsker dog ikke at svigte sit løfte til Achilleus og Thetis.

Sang 5: Diomedes såre gudinden Afrodite og krigsguden Ares, på trods af formaninger fra Apollon.

Sang 6: Gudinden Athene er på grækernes side, men Trojanerne beder stadig til hende for hjælp i krigen. Prins Hektor henter sin søn, Paris, til fronten igen.

Sang 7: Paris foreslår at levere krigsbytte i forhold af rigdomme tilbage til grækerne men nægter at give afkald på Helene. Grækerne afviser, men indviliger i en dags våbenhvile.

2. kampdag
8.-10. sang (dag 25)

Grækerne er trængt og sender Odysseus, Aias og Foinix til Achilleus for at få ham med i kampen igen; han afslår. Situationen er kritisk for grækerne.

Sang 8: Krigen fortsætter. Men Zeus forbyder guderne at blande sig.

Sang 9: Agamemnon sender forsoningsgave til Achilleus, men Achilleus afviser og ønsker kun at gå ind i krigen hvis hans egen skibe er truede.

Sang 10-13: Trojanerne har stor fremgang i krigen men Hektor lytter til en formaning om at tage sig i akt for Achilleus.

3. kampdag
11.-18. sang (dag 26)

Der sker store forandringer denne dag. Hera forfører Zeus og giver derved grækerne krigslykke. Achilleus' ven Patroklos ind i krigen (iført Achilleus' udrustning). Han dræbes af Hektor, hvilket får Achilleus til at opgive sin vrede mod Agamemnon for at hævne Patroklos' død. Hefaistos smeder nye våben til Achilleus.

Sang 14-15: Bag om Zeus ryg bliver grækerne hjulpet, men Zeus sætter Apollon ind for at hjælpe trojanerne som  modspil og trojanerne for overtaget igen.

Sang 16-17: Patroklos går ind i krigen men bliver dræbt af Hektor. Hektor tager Achilleus berømte rustning som krigsbytte.

Sang 18: Achilleus bliver framanet at gå ind i krigen, men blændet af had over Patroklos død for han smedeguden Hefeistos til at smede nye våben og rustning til ham.

4. kampdag
19.-22. sang (dag 27)

Achilleus går målrettet efter Hektor, som er chanceløs, og efter en mægtig kamp foran Trojas mure falder Hektor. Trojas skæbne er hermed beseglet.

Sang 19: Agamemnon giver alt krigbytte tilbage til Achilleus som forsoning, men Achilleus afviser endnu engang men går ind i krigen alligevel som en hævnakt.

Sang 20-21: Zeus tillader guderne at hjælpe igen fordi Trojanerne er blevet trængt helt tilbage inden for egne murer. Dette skræmmer Achilleus væk fra de trojanske byporte.

Sang 22: Hektor bliver skræmt af Athene til at kæmpe mod Achilleus som dræber ham og foran hele byen ydmyger ham ved at trække Hektor tilbage til grækerne bag sin vogn som krigbytte.

Forsoning
23.-24. sang (dag 28-51)

Patroklos' lig brændes, og der holdes gravlege. Guderne standser Achilleus' skænding af Hektors lig, Priamos går til Achilleus og løskøber liget, og Achilleus og Priamos forsones.

Sang 23: Stor begravelses fest fra grækernes side.

Sang 24: Zeus beslutter at Hektors lig skal tilbage leveres til Hektors far Kong Priamos af Troja. Hektor bliver begravet i Troja.

ILIADEN
De 24 sange