Der findes en stor rigdom af sprog og sprogfamilier i Nordamerika. Da mange indianere igennem tiden, både før og efter de hvide kom til Amerika, lavede store og lange folkevandringer, finder vi mange geografiske steder, hvor der side om side levede indianere med vidt forskelligt sprog. Det gælder især nordvestkysten, californien og prærien.

En udfordring når man skal klassificere sprog er definitionen af dialekter, sprog, sprogfamilier og sprogætter. Hvornår er det et selvstændigt sprog, og hvornår blot en dialekt? Og hvornår kaldes det en sprogfamilie og hvornår en sprogæt – sprogætter indeholder flere sprogfamilier, der omfatter et eller flere sprog, som omfatter en eller flere dialekter. Den klassificeringsmodel, som er valgt her, er altså ikke den endegyldige sandhed.

Endelig skal du huske, at alle disse definitioner, sprogætter og sprogfamilier er rent teoretiske. Det er ikke noget indianerne førhen har været bevidste om. De videnskabelige navne på sprogætter, sprogfamilier og mange sprog/dialekter er sprogforskernes opdigtede påfund, men de er dog yderst praktiske til at skabe overblik og orden i et ellers kaotisk univers.

De indianske hovedsprog

Man mener, at der findes over 100 indianersprog i Nordamerika og op imod 1000 sprog i Sydamerika, men hovedparten af disse sprog tales kun af ganske små isolerede stammer. Det er kun i Mellem og Sydamerika, at der stadig lever store befolkningsgrupper, som har et indiansk sprog som modersmål. Der blev i år 2005 registreret omkring 2,5 millioner indianere i USA, heraf er dog kun omkring 500.000, som bruger et indiansk sprog som dagligsprog. De nord- og mellemamerikanske indianere har lånt os en række ord, f.eks: tomat, squash, chokolade, avocado, majs, barbecue, wigwam, moccasin, tomahawk, tipi, totem, kano, kannibal, ozelot, opossum.

Navajo er det mest udbredte indianske sprog i USA, det tales af omkring 175.000 i New Mexico, Utah og Arizona. Navajo er nært beslægtet med Apache, som tales af 25.000 i Arizona. Det latinske alfabet anvendes. Sioux (også kaldet Dakota) tales af omkring 25.000, som hovedsagelig lever i South Dakota. Det latinske alfabet anvendes. Cherokee tales af omkring 20.000 i Oklahoma plus et mindretal i North Carolina. Et helt specielt udviklet alfabet bruges, med en del latinske bogstaver suppleret med tegn for særlige indianske lyde – det hele udviklet af Cherokeseren Sequoyah i 1821. Beslægtet med Cherokee er Seneca og Mohawk, som tales af henholdsvis 8000 og 3500 i Staten New York. Papago tales af 8000 i Arizona, dette sprog hører til den såkaldte Uto-Aztecanske sprogfamilie, altså beslægtet med Aztekernes sprog i Mexico.

Andre indianersprog fra USA, som tales af mere end 2000 mennesker: Keresan, Choctaw, Blackfoot, Ojibwa, Pima, Hopi, Creek, Chickasaw, Cheyenne, Winnebago, Crow, Zuni, Tewa, Ute og Shoshone. Dertil kommer alle de mindre udbredte sprog. Der lever også indianere i Canada. Cree er det mest udbredte indianersprog, det tales af 85.000 i Ontario, Manitoba og Saskatchewan. Ojibwa tales af 40.000 i det samme område. Micmac tales af 8000 i Nova Scotia – dertil kommer en række mindre udbredte sprog.

Oversigt over sprogstammer

Algonkin	Type: Sprogæt	Antal sprog: 30	Stammer	Kulturområder
Algonkin	Sprogfamilie	28 sprog		Subarktis, Nordøst, Prærien
	Prærie-algonkin	Blackfoot Cheyenne Arapaho	Piegan, Blood, Siksika Cheyenne Arapaho	Prærie – –
	Central-algonkin	Cree – – – – – Ojibwa Potawatomi Menominee Fox – – – – – – – – Miami-Illinois Shawnee	Montagnais Naskapi Øst-cree Vest-cree Skov-cree Prærie-cree Ojibwa chippewa Saulteaux Ottawa Mississauga Nipissing Algonquin Potawatomi Menominee Fox Sauk Kickapoo Miami-illinois Shawnee	Central – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
	Østlig algonkin	Micmac Maliseet-Passamaquoddy Etchemin Østlig Abenaki Vestlig Abenaki Loup A Loup B Massachusetts Narragansett Mohegan-Pequot Quiripi Østlig Long Island Mahican Munsee Unami Nanticoke Powhatan Carolina	Micmac Maliseet, passamaquoddy Etchimin Østlig abenaki Vestlig abenaki Flere småstammer i New England – Massachusetts Narragansett Mohegan, pequot, montauk Quiripi, unquachog Corchaug, shinnecock (?) Mahican Delaware-stammen – Fere småstammer – –	Østlig – – – – – – – – – – – – – – – – –
Yurok	Isoleret sprog	Yurok	Yurok	Californien
Wiyot	Isoleret sprog	Wiyot	Wiyot	Californien
Na-Dene	Type: Sprogæt	Antal sprog: 40	Stammer	Kulturområder
Athapaskisk-Eyak	Sprogfamilie	39		Subarktis, Sydvest, Prærien, Nordvest, Californien
	Nordlig Athapaskisk	Koyukon Holikachuk Ingalik Tanaina Ahtna Kolchan Nedre Tanana Øvre Tanana Tanacross Han Østlig Kutchin Vestlig Kutchin Tutchone Tsetsaut Tahltan-Kaska-Tagish Sekani Beaver Chipewyan Slavey-Hare Dogrib Babine Carrier Chilcotin Sarsi	Koyukon Holikachuk Ingalik Tanaina Ahtna Kolchan Nedre tanana Øvre tanana Tanacross Han Østlig kutchin Vestlig kutchin Tutchone Tsetsaut Tahltan-Kaska-Tagish Sekani Beaver Chipewyan Slavey, bearlake, mountain, hare Dogrib Babine Carrier Chilcotin Sarsi	Subarktis – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
	Stillehavs- Athapaskisk	Tolowa Hupa Mattole Wailaki Chetco Coquille Galice Tututni	Tolowa Hupa, chilula, whilkut Mattole Wailaki, nongatl, lassik, sinkyone, cahto Chetco Coquille Galice Tututni	N-Californien og S-N.V.kyst – – – – – – –
	Apachisk	Navajo Vestlig Apache Chiricahua Mescalero Jicarilla Lipan Kiowa-Apache	Navajo Vestlig apache Chiricahua apache Mescalero apache Jicarilla apache Lipan apache Kiowa-apache	Sydøsten – – – – – –
	Eyak	Eyak	Eyak	Nordvest
Tlingit	Isoleret sprog	1		Nordvest
Uto-Aztekisk	Sprogfamilie	Antal sprog: 60	Stammer	Kulturområder
Numisk	Underfamilie	7		Bækken, Prærie
		Mono Paviotso/nordlig paiute Panamint Shoshone Comanche Kawaiisu Ute	Owens valley paiute Nordlig paiute Del af vestlig shoshone Vestlig, nordlig og østlig shoshone Comanche Kawaiisu Ute og sydlig paiute	Bækken, Prærie – – – – – –
Takisk	Underfamilie	10		Californien
		Serran Serran Gabrielino Cupan Cupan Cupan San Nicholas (note 1) Tataviam (note 2) Giamina (note 3) Vanyume (note 4)	? ? Gabrielino ? ? ? ? ? ? ?	Californien – – – – – – – – –
Hopi	Isoleret	1		Sydvest
Tubatulabal	Isoleret	1		?
Sydlig Uto-aztekisk	Underfamilie	ca. 40		Sydvest, Mesoamerika
	Undergrenen; Sonoran	Tepiman – – – Tarahumaran – Opatan – Cahitan Corachol – Tubar	Øvre Piman Nedre Piman Nordlig Tepehuan Sydlig Tepehuan Tarahumara Guarijío Opatan Eudeve Cahitan Cora Huichol Tubar	? ? ? ? ? ? ? ? ? Yaqui og Mayo ? ?
	Undergrenen; Aztekisk	Nahuatl Pipil Pochutec		? ? ?
Siouxisk	Sprogfamilie	Antal sprog: 19	Stammer	Kulturområder
	Central siouxisk	Mandan Sioux – – – Chiwere – – Dhegiha – – – Winnebago	Mandan Dakota Lakota Nakota Assiniboine Iowa Oto Missouri Kansa Omaha-Ponca Osage Quapaw Winnebago	Prærien – – – – – – – – – – – Nordøst
	Crow-Hidtasa		Crow Hidtasa	Prærie
	Sydøstlig siouxisk		Catawba Tutelo Biloxi Ofo	Sydøst
Penutisk	Type: Sprogæt	Antal sprog: 381	Stammer	Kulturområder
Wintunisk Maiduisk Yokutsisk Utisk Sahaptin Kusanisk Yakonisk Kalapuyisk Chinookisk Modoc-Klamath Tsimshian Zuni Cayuse Molale Takelma Mixe-Zoqueisk Mayaisk Chipaya-Uru Totonakisk Huave	Sprogfamilie – – – – – – – – Isolat – – – – – Sprogfamilie – – – Isolat	3 3 2 15 2 1 2 2 2 1 1 1 1 1 1 6 31 ? 2 1		Californien – – – Plateau Nordvest – – – Plateau Nordvest Sydvest Plateau – – Mesoamerika – – – –
Hokan	Type: Sprogæt	Antal sprog: 36	Stammer	Kulturområder
Shastan Yuman Pomoan Chumashan Yana Palaihnihan Karok Chimariko Esselen Washo Seri Salinan Chontal	Sprogfamilie – – – – – Isoleret sprog – – – – – –	4 9 7 6 2 2 1 1 1 1 1 1 1		Californien Californien/Sydvest Californien – – – – – – Bækken Sydvest Californien Mexico
Salishisk	Sprogfamilie	Antal sprog: 23	Stammer	Kulturområder
	Indlands-Salishisk	Lillooet Shuswap Thompson Coeur d’Alene Okanagan Sanpoil Colville Lake Flathead Kalispel Spokane	Lillooet Shuswap Thompson Coeur d’Alene Okanagan Sanpoil Colville Lake Flathead Kalispel Spokane	Plateau, Nordvest – – – – – – – – – –
	Central-Salishisk	Halkomelem Nooksack Squamish Nordlig Central-Salishisk Twana Straits	Halkomelem Nooksack Squamish Nordlig Central-Salishisk Twana Straits
	Tsamosisk	Øvre Chesalis Nedre Chesalis Cowlitz Quinault	Øvre Chesalis Nedre Chesalis Cowlitz Quinault
	Tillamook	Tillamook	Tillamook
	Bella Coola	Bella Coola	Bella Coola
Muskogisk	Sprogfamilie	Antal sprog: 9	Stammer	Kulturområder
		Choctaw Chikasaw Muskogee/Creek Alabama-Koasati Hitchiti Apalachee Yamasee Chatot Houma	choctaw, tohome, mobile chickasaw muskogee, seminole alabama, koasati hichiti apalachee yamasee chatot houma	Sydøst
Eskimo-Aleut	Sprogfamilie	Antal sprog: 7	Stammer/dialekter	Kulturområder
	Yupik	Sirenikski Chaplinski Naukanski Centralalaska-yupik Stillehavs-yupik	Siberisk eskimo – – Sydvestalaska-eskimoer Stillehavs-eskimoer	Arktis
	Inuit-inupiaq	Inuit-inupiaq		Bering stræde Qawiaraq Malimiut North Slope Mackenzie Copper Netsilik Caribou Iglulik Sydøst Baffin Kinngarmiut Itivimmiut Tarramiut Labrador polareskimoisk vestgrønlandsk østgrøndlandsk
	Aleut	Aleut	Aleut	Østlig Aleut og Vestlig Aleut
Irokesisk	Sprogfamilie	Antal sprog: 5	Stammer	Kulturområder
	Nordlig	Fem nationer og Susquehannock – – – – Laurentian Huron – Nottoway-Tuscarora	Mohawk-Oneida Onondaga Susquehannock Cayuga Seneca Laurentian (note 5, 6) Huron-Petun Neutral (note 5) Nottoway-Tuscarora	Nordøst, Sydøst
	Sydlig	Cherokee	Cherokee
Caddoisk	Sprogfamilie	Antal sprog: 5	Stamme	Kulturområder
Nordlig Caddoisk	Pawnee-Kitsai	Pawnee Arikara Kitsai	Pawnee Arikara Kitsai	Prærien – –
	Wichita	Wichita	Wichita	Sydøst
Sydlig Caddoisk	Caddo	Caddo	Caddo	Sydøst
Kiowa-tanoisk	Sprogfamilie	Antal sprog: 7	Stamme/pueblo	Kulturområder
Kiowa	Kiowa	Kiowa	Kiowa	Prærie
Tiwa	Nordlig tiwa	Taos Picuris	Taos Picuris	Sydvest
	Sydlig Tiwa	Sydlig Tiwa	sandia og isleta (to dialekter)	Sydvest
	Piro	Piro	Piro (Uddød)	Sydvest
Tewa	Tewa	Tewa	santa clara, san juan, san ildefonso, nambe, tesuque og pojoaque
Towa	Towa	Towa	jemez og pecos (uddød)	Sydvest
Wakashisk	Sprogfamilie	Antal sprog: 5	Stammer	Kulturområder
	Nordlig Wakashisk	Haisla Bella bella/Heiltsuk Kwakiutl		Haisla Bella bella/Heiltsuk Kwakiutl
	Sydlig Wakashisk	Nootka/Nitinat Makah		Nootka/Nitinat Makah
Coahuiltekisk	Sprogfamilie	2 (?)		Sydvest, Prærie
Oto-manguisk	Sprogfamilie	203 (cirka)		Sydvest, mesoamerika
Chemakuisk	Sprogfamilie	2		Nordvest
Yukisk	Sprogfamilie	2		Californien
Keresisk	Isolat	1		Sydvest
Kutenai	Isolat	1		plateau
Karankawa	Isolat	1		Sydvest
Timucua	Isolat	1		Sydøst

Note 1: Uddød, usikker klassificering.
Note 2: Uddød, usikker klassificering.
Note 3: Uddød, usikker klassificering. Måske isoleret underfamilie som Hopi.
Note 4: Uddød, usikker klassificering. Måske en dialekt af Serrano.
Note 5: Placeringen er usikker.
Note 6: Eksistensen af sproget Laurentian er blevet diskuteret længe. Sproget er ringe dokumenteret og blev angiveligt talt i bosættelsen Stadacona på det sted, hvor Quebec ligger i dag.

 

 

 

VIL DU VIDE MERE

Nærværende kapitel er en del af NetSpirits sektion om de nordamerikanske indianere, hvor du kan læse om indianernes historie helt tilbage fra de første indianske forfærde indvandrede via Beringstrædet. Indianernes sagn og legender. Spændende fortællinger, der blev givet videre i arv fra generation til generation og som rummer nøglen til forståelse af mange af indianernes overbevisninger. For at forstå hvilken nuanceret gruppe, som indianerne udgjorde, er det nyttigt at kende lidt til geografien i de områder som de udfoldede sig i. Fra Canada og Alaska i nord, over de bjergrige egne i det vestlige amerika, den flade prærie og til de frugtbare jordarealer ved østkysten af USA. Den store forskel i geografien gjorde at de forskellige indianerstammer havde helt forskellig levevis.

Mange af indianernes overbevisninger har rod i at vi allesammen er et med naturen og hinanden. En filosofi, der bestemt er aktuel i dag og som vi allesammen, på hver vores måde, kan lære noget fra. Læs om shamanisme, medicinmænd, shamaner og religiøse ceremonier: pibeceremoni, svedehytte, visionssøgning og hvorledes indianernes spiritualitet anviser veje til hvad du kan gøre for at blive et menneske i harmoni og ro med dig selv og din verden.

 

Stil spørgsmål om indianerne

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om de nordamerikanske indianere.
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål

 

DE NORDAMERIKANSKE INDIANERE

 

Høvding Seattle – Vi er en del af jorden

 

SHAMANISME