Dette register kan ses som et supplement til vores fem hovedafsnit om den græske mytologi. I disse finder du mange af de nævnte begreber, guder etc. uddybende forklaret. Stikordregisteret har sin styrke, når du enten søger efter en kort beskrivelse af et specifikt begreb/ord/gud etc. – samt når du har lyst til at klikke rundt i de forskellige sammenhænge, der eksisterer.
 |
 |
 |
Acheloos
Acheloos er en græsk vand- og flodgud. Desuden er han personifikationen af det centrale Grækenlands største og vandrigeste flod af samme navn. Han er søn af Titanparret Okeanos og Tethys og er derved en Okeanide. Mod Herakles kæmpede han om den smukke Deianeira. Dette gjorde han først i skikkelse af en slange og dernæst som en tyr. Ved denne lejlighed mistede han det ene tyrehorn hvilket han senere byttede med Amaltheias overflødighedshorn.
Acheron
Acheron som betyder sorgfloden var sorgens flod der flød trægt afsted i underverdenen. For at komme til Hades måtte de dødes sjæle krydse denne flod i Charon’s færge. Af bifloder havde den Kokytos og Pyrighlegethon.
Se også: Charon / Hades
Achilleus
Søn af kong Peleus af Thessalien og havnymfen Thetis. Achilleus blev født dødelig men hans moder ønskede ham udødelig. Derfor dyppede hun sin nyfødte søn i floden Styx som skulle være det bedste middel. Det sted som Thetis havde holdt ham, hælen forblev imidlertid sårbart og var også her han senere hen blev ramt af en forgiftet pil og dræbt.
Krigskunsten lærte han af kentauren Cheiron. Allerede her blev han kendt som en modig kriger og Thetis følte hun var nødt til at skjule ham før folket ville bede om hans hjælp ved Troja. Derfor blev han som ung klædt ud som pige for at Thetis kunne fresle ham fra den trojanske krig. Hun skjulte ham blandt Lycomedes’ døtre på Skyros hvor Odysseus fandt ham da han kom forklædt som købmand. Her fremviste han smykker, dragter og våben. Achilleus var den eneste der greb ud efter våbnene og blev derved klar over sit sande køn. Odysseus tog ham nu med sig tilbage til Troja.
Først blev han her bare i sit telt og nægtede at kæmpe men da hans nære ven Patroklos blev dræbt af Hektor tog han kampen op. Han opsøgte Hektor og gav ham et dødeligt sår med sin lanse hvorefter han slæbte hans lig rundt om Patroklos’ grav i 12 dage. Thetis var den eneste der kunne overtale ham til at give trojanerne liget tilbage så Hektor kunne få en ordentlig begravelse.
Achilleus gik nu tilbage til kampen hvor han spredte skræk og rædsel og dræbte i hundredvis. Hans ganger Xanthaus havde imidlertid inden Furierne slog den med stumhed fortalt ham at han snart skulle dø. Det varede heller ikke længe før det viste sig at varslet talte sandt. Achilleus blev dræbt af en pil fra Paris’ bue der blev styret af spådomsguden Apollon. Til Achilleus’ begravelse deltog den unge Alexander den store. Han beundrede Achilleus meget. Både for hans heroisme men også for hans arrogance.
Se også: Gruppen af helte
Adonis
Er en naturgud. Han er kærlighedsgudinden Afrodites elsker. I følge myten blev kongedatteren, Myrrha forelsket i sin egen far, Kinyras, kongen af Cypern. Forklædt lykkedes det Myrrha at forføre sin far og blive hans elsker, men så en nat opdagede Kinyras, at det var hans egen datter, han var i seng med. Han prøvede at dræbe hende, men Myrrha formåede at flygte, og under sin flugt bad Myrrha en bøn til guderne om at måtte finde hvile; men ikke blandt levende eller døde. Guderne, formodentlig Afrodite, bønhørte Myrrha og forvandlede hende til et myrrhatræ.
Ni måneder senere sprængte træets bark, og frem trådte den nyfødte i skikkelse af en smuk, ung mand, nemlig Adonis. Afrodite blev forelsket i ham, og var derfor vildt ulykkelig, da han en dag blev dræbt under en jagt af et vildsvin. I sin sorg bad Afrodite den underjordiske gudinde, Persefone, om at få sin elsker igen. Rørt af Afrodites tårer lod hun derfor Adonis genopstå hvert forår.
Se også: Afrodite
Adrastos
Adrastos var en græsk heros og konge over Argos. sammen med sin svigersøn Polyneikes ledte han toget “De Syv mod Theben” hvor kun Adrastos kom levende fra. 10 år senere ødelagde han byen Theben i spidsen for de faldne sønner (Epigonoi). Ved denne lejlighed mistede han sin søn Aigileus hvilket han græmmede sig til døde over.
Se også: Gruppen af kongelige
Afrodite
Afrodite er datter af Zeus. Moderen er ifølge Homer Dione. Afrodite er elskovsgudinden, og er også et symbol på skønhed og sødme. Hun er meget forførerisk og det går fra tid til anden ud over dødelige og guder. Hun er først gift med smedenes gud, krøblingen Hefaistos, men bliver mere tiltrukket af krigernes gud, Ares. Hun bliver taget på fersk gerning i sin egen seng med Ares. Derefter kræver Hefaistos det, vi ville kalde skilsmisse. Afrodite bliver senere uformelt gift med Ares. Med ham har hun sønnen Eros.
Se også: guderne
Agamemnon
Agamemnon, søn af Atreus,er gift med Klytaimestra, datter af Tyndareos og Leda. Han spiller blandt andet en vigtig rolle i Iliaden. Agamemnon og Klytaimnestra får to børn: Elektra og Oreste.
Pelopidernes forbandelse hviler over deres ægteskab. En forbandelse, der stammer helt tilbage fra Agamemnons bedstefars tid. Agamemnon og hans bror er blevet fordrevet fra Mykene af deres onkel, men ved bedstefaderens hjælp får de deres land tilbage igen, og Agamemnon bliver konge. Han drager ud i krig for at erobre mere land, mens Klytaimnestra bliver hjemme. På borgen er desværre også Agamemnons fætter Aigithos, som er søn af Thyrestes. I de ti år Agamemnon er væk, bliver Klytaimnestra og Aigithos elskere, og Aigithos overtager kongens trone.
Da Agamemnon vender hjem, bliver han budt velkommen af den utro hustru. Klytaimnestra forbereder et velkomstbad til Agamemnon, og mens han er i badet, kaster hun et net over ham og dræber ham. De kongetro slaver når at få den unge Oreste sendt til kongens ven Stofios, som er kongen af Fokis. Elektra, som er ældre, når de ikke at redde. Hun vokser op som en fange i sit hjem. Klytaimnestra bliver senere dræbt som hævn af sine børn.
Se også: Gruppen af helte
Agamemnon
Agamemnon var søn af Atreus og konge af Mykene. Hans broder Menelaos var derimod konge af Sparta. Han var selv gift med Klytaimnestra og hans broder med Helena. Agamemnon indkaldte til felttog med Troja da hans svigerinde Helena (Menelaos’ kone) flygtede til denne by sammen med Paris. Dette var den egentlig årsag for krigen og på den tidsalder mere end rigelig grund til at føre krig.
Da den græske flåde blev opholdt af modvind på vejen bestemte Agamemnon sig for at ofre sin datter Iphigeneia til gudinden Artemis. Han sendte hende derfor til Aulis under det påskud at hun skulle giftes med den græske helt Achilleus. Artemis reddede dog hende lige inden ofringen startede og førte hende væk. Klytaimnestra mistede derved sin datter hvilket hun aldrig tilgav Agamemnon. Under Troja’s ti-årige belejring tog hun sig derfor en elsker og efter Agamemnon’s hjemkomst indfangede hun ham med et net og gjorde ham til et let bytte for hendes elsker
Se også: Gruppen af kongelige
Aiolos
Dette var en vindgud og en herre over alle vinde. Han menes at have været en søn af Poseidon og Melanippe. Aiolos havde alle vinde indespærret i en hule og da Odysseus kom forbi gav han ham en sæk fyldt med de “genstridige” vinde for at hjælpe ham på vej. Aiolos havde dog et krav, sækken måtte ikke åbnes. Kort før Odysseus nåede Ithaka åbnede hans mandskab imidlertidig alligevel sækken og vindene bragte dem tilbage igen så de på ny kunne prøve at finde hjem.
Se også: Klassificering af guderne
Akrisios
Akrisios var konge over Argos og fader til Danaë. Da det blev ham spået at hans barnebarn en dag ville dræbe ham, løste han Danaë inde i et bronzetårn. Akrisios mente at hun på den måde ikke kunne blive gravid men Zeus forvandlede sig til en gylden regnbyge og besøgte hende. Danae blev så sammen med sin søn Perseus sat ud på havet. Begge overlevede de og flere år efter gik spådommen i opfyldelse da Persues uforsætligt ramte Akrisios dødeligt med en diskos.
Se også: Gruppen af kongelige
Alkestis
Alkestis er en græsk heltinde der valgte døden for at redde hendes kærlighed. Da hendes mand skulle dø valgte hun at dø i hans sted. Herakles så dette som værende en handling gjort ud af troskab og bortrev hende derfor fra Thanatos. Derefter førte han hende tilbage til hendes familie.
Se også: Gruppen af helte
Alkmene
Foruden at være en heltinde er Alkmene også stammoder til Herakliderne. Hun er datter af Elektryon og Anaxo. Da hun nåede den rette alder giftede hun sig med Amphitryon. Alkmene har to sønner, tvillinger men de har hver deres fader.
Zeus havde udvalgt Alkmene til at bære hans ene barn og opsøgte hende derfor i skikkelse af hendes mand i dennes fravær. Dagen efter vendte Amphitryon tilbage fra feltet og det gik op for Alkmene at det var Zeus og ikke hendes mand, hun havde tilbragt natten med. 9 måneder senere fødte hun så to sønner. Iphikles som var søn af Amphitryon og Herakles som var søn af Zeus.
Se også: Gruppen af helte
Ambrosia
Ambrosia var gudernes føde og salve som sammen med Nektar gav dem evig ungdom og udødelighed. Ambrosia blev desuden også brugt som foder til deres heste.
Amphion & Zethos
Begge var græske helte og grundlæggere af Theben. De var tvillingesønner af Antiope og Zeus. Amphion blev opfostret af Muserne og var derfor en mester i sang og strengespil. Ved opførelsen af Theben fik han stenene til at adlyde tonerne af hans lyre. Da Amphion mistede sin elskede hustru Niobe og alle deres børn begik han selvmord. Zethos derimod var hyrde og jæger. Endvidere var han gift med Thebe.
Se også: Gruppen af helte / Theben
Amphitrite
Nymfe. Amphitrite er en havnymfe og som værende en Nereider, er hun datter af Nereus og Doris. Endvidere er hun personifikationen af det frådende hav. Hun er gift med Poseidon men kort før deres bryllup skulle stå flygtede hun. På hendes vej mødte hun dog en delfin, som overtalte hende til at vende tilbage. Delfinen viste samtidig den venlighed at bringe hende derhen og som tak valgte guderne at sætte den på stjernehimlen. Som den herskerinde hun er, farer hun over bølgerne i en muslingevogn, ledsaget af Nereider og Tritoner. Amphitrite er også den som forvandlede Skylla til et uhyre. Nogle mener, at hun gjorde det på grund af skinsyge.
Se også: Nymfer
Anchises
Anchises var konge over Dardanos ved Troja hvor han også var berømt for sin skønhed. Han var søn af Kapys og Themis. Ægtemand var han til Afrodie med hvem han fik sønnen Æneas. Historier fortæller at da han overtrådte Afrodite’s forbud om at råbe hendes navn blev han ramt af et lyn fra Zeus og lammet. Hans søn reddede ham senere ud af det brændende Troja og bragte ham på hans skuldre til Sicillien hvor han døde.
Se også: Gruppen af kongelige
Andromeda
Andromeda var en græsk heltinde og prinsesse. Hun var datter af ætioperkongen Kepheus og dronning Kassiopeia. Hendes ægtemand
var helten Perseus som reddede hende. For at bøde for hendes moders brøde blev hun på Poseidon’s befaling lænket til en klippe ved havet. Her var det så meningen at uhyret Ketos skulle æde hende. Persues kom hende dog til undsætning og gjorde hende til hans hustru. Myten om Andromeda og Persues findes på himlen som stjernebilleder i det alle personer fra myten findes der. Kepheus, Kassiopeia, Perseus, Andromeda og Ketos.
Se også: Gruppen af helte
Antaios
Dette var en kæmpe og bryder fra Libyen og en søn af havguden Poseidon og jordgudinden Gaia. Han fik sine mægtige kræfter fra berøring fra jorden og følte sig derfor uovervindelig. Alle som han mødte på sin vej udfordrede han til kamp og dræbte dem. Dette fortsatte dog kun indtil han mødte Herakles og denne løftede ham fra jorden og kvalte ham. Navnet Antaios betyder “han som møder”.
Antigone
Antigone var en græsk prinsesse og heltinde. Hun var datter af Ødipus og Jokaste, og søster til Eteoklas, Polyneikes og Ismene. Efter hendes mor havde hængt sig og hendes fader revet sine øjne ud ledsagede hun sin blinde fader på hans rejse gennem Grækenland indtil han døde. Da hun senere kom tilbage fandt hun hendes broder Polyneikes død og begravede ham mod hendes onkels kong Kreon forbud. Som straf blev hun levende muret inde i en klippehule. Hendes fætter og trolovede Haimon som var Kreon’s søn prøvede at befri hende men på det tidspunkt havde hun allerede hængt sig. Haimon begik selvmord efter at have fundet hende død.
Se også: Gruppen af helte
Apollon
Apollon er søn af Zeus og Leto. Han har en tvilling – Artemis. Apollon er en festlig og musisk gud, og samtidig en farlig gud, da han er gud over liv og død og kan sende sin dødbringende pile alle steder hen. Han beskytter dog menneskene, hvis de opfylder hans krav om renhed og moralsk ansvarlighed. Med kvinderne har Apollon ikke meget held, de vil ikke vide af ham. Apollon erobrer Delfi fra Gaia, der har haft den fra gammel tid. Der har han sit Orakel, der især råder i moralske sager.
Se også: guderne
Arachne
Arachne var en græsk jomfru og tæppevæver fra Lydien. Hendes navn betyder “edderkop”. Af overmod udfordrede hun gudinden Athene til en kappestrid. Striden var i billedvævning. Arachne skildrede på sit tæppe gudernes kærlighedseventyr hvilket Athene ikke brød sig om. Af denne grund forvandlede Athene hende til en edderkop.
Ares
Ares er søn af Zeus og Hera. Han er den olympiske krigsgud. Populær er han ikke – ikke engang hans egen far kan lide ham. Hans trofaste følgesvende i kamp er frygten og skrækken, Fobos og Deimos. Han skal dog ikke sammenlignes med den olympiske krigsgudinde Athene, for hvor Athene er velovervejet selv under kamp, har Ares en umættelig blodtørst. Hans kone er Afrodite, som han har ” stjålet ” fra Hefaistos. De er dog ikke officielt gift. Sammen med hende har han datteren Harmonia.
Arethusa
Nymfe. Arethusa var en græsk kildenymfe fra Pisa i Elis. På grund af guden Alphaios der var så optændt af kærlighed at han forfulgte hende, anråbte hun Artemis om hjælp. Artemis forvandlede derfor Arethusa til en kilde. Denne kilde strømmede ned under havet i retning mod Sicilien, hvor den kom i syne igen ved Siracusa. Alphaios var så forelsket i Arethusa at han forvandlede sig til en flod så han kunne følge hende. På denne måde gav han navn til en flod på Peloponnes. Arethusa ses ofte på mønter fra Siracusa.
Se også: Nymfer
Argo
Dette var Argonauternes skib som blev bygget under ledelse af Athene. Argo menes at have været det første skib til at have besejlet havene og var et meget hurtigt skib. Desuden kunne det tale og give råd fordi Athene havde anbragt et stykke talende træ fra en eg i Dodona. Argo kom på himlen som stjernebillede.
Argos
Argos var en græsk kæmpe og hyrde med 100 øjne. Han var søn af Gaia og Uranos, og bror til Brontes (tordeneren) og Steropes (lyneren). Hans eget tilnavn var “den gnistrende”. På Hera’s befaling vogtede han Io som Hera havde forvandlede til en ko. Dette gjorde han indtil Hermes på Zeus’ befaling gød søvn over ham og dræbte ham. Hera satte derefter Argos’ 100 øjne på påfuglens halefjer.
Se også: Gruppen af fabeldyr / Kykloper
Ariadne
Ariadne var datter af Kong Minos af Kreta. Da Theseus ankom for at bekæmpe Minatauros gav Ariadne ham en rulle garn. Efterhånden som han kom længere ind i Labyrinthos rullede han mere og mere af garnet ud og kunne derfor finde vej ud igen efter at have dræbt det tyrehovedet monster. Kong Minos var rasende over Ariadne’s hjælp og for at undgå hans vrede tog Ariadne afsted sammen med Theseus. Hvad Ariadne ikke vidste var at Theseus ville bedrage og efterlade hende på øen Dia. Efter at have ankommet til øen havde de begge lagt sig til at sove og netop som Ariadne vågnede så hun Theseus sejle væk. Ariadne var dog ikke alene længe. Senere ankom Dionysus til øen og giftede sig med hende. De levede lykkeligt sammen og fik op til flere børn.
Artemis
Datter af Zeus og Leto. Hun er først og fremmest gudinde for de vilde dyr og optræder sjovt nok også som jagtgudinde. Samtidig tager hun sig også af fødsler. Man mener hun måske er tvillingebror til Apollon, men nogle sagn fortæller, at hun har en hjælpende hånd med ved hans fødsel. Hun er på en gang god og tilgivende, og samtidig en ubarmhjertig og streng gudinde. Man må godt dræbe skovens dyr, men det skal være som et offer. Ellers vil hun straffe det. Hun fester gerne sammen med Apollon og Dionyses, men har til gengæld ikke et så aktivt kærlighedsliv.
Se også: guderne
Athene
Athene er datter af Zeus og Metis. Zeus sluger Metis, før hun nedkommer med Athene, så derfor bliver han selv gravid. Hefaistos må kløve hans pande ( det var der veerne sad) og ud springer Athene fuldt bevæbnet. Athene er skytsgudinde for mykenske borgherrer, hvor hun også bliver kaldet Pallas. Statuerne af hende er bliver derfor tit kaldt en palladium. Hun er på en gang både krigerisk og fredelig, jomfruelig og moderlig. Hun har en forkærlighed for flere af de antikke helte som Odysseus, Akilleus og især Perseus, der slog Medusa ihjel.
Se også: guderne / Zeus
Atlas
Tilhører gruppen af titaner. Atlas er søn af Iapetos. Han kæmper med titanerne mod Zeus, og hans straf er, at han skal bære himmelvælvingen ved Gibraltar til evig tid. Han får narret Herakles til at holde vælvingen for sig, men da denne truer med at smide den, måtte Atlas igen overtage slidet. Atlas har en datter ved navn Atlantis. Hun har bl.a. givet navn til sagn-øen Atlantis.
Se også: Titanerne
Basilisk
En Basilisk var et stort væsen, der var dels slange, dels hane, og siges at skulle have giftige hugtænder. Selvom den havde en hane’s vinger fløj den nu ikke særlig godt. Fødslen af et sådan væsen, krævede en 7-årig hane, der når Sirius stod højest på himlen skulle lægge et æg. Dette æg, som var kugleformet og dækket af en tyk membran, skulle så udruges af en tudse. Udrugning tog hele 9 år. En Basilisk kunne nå en umådelig størrelse og leve mange hundrede år. Da andre slanger frygtede den, blev den kaldt for “slangernes konge”.
En Basilisk kunne dræbe på flere forskellige måder. Det kunne den gøre ved dens ånde, der kunne afsvide jorden. Ved at se dens ofre i øjnene, i det dens blik var dødbringende. Det siges at deres ofre simpelthen døde af skræk. Andre af disse væsner brændte alt hvad de kom nær. Faktisk var der kun en ting en Basilisk frygtede, og det var en galende hane. Begyndte en hane at gale, flygtede Basilisken simpelthen. For at kunne slå dette væsen ihjel måtte man medbringe et spejl og få dem til at møde deres eget blik.
Baubo
Baubo var gudinde og personfikationen for den kvindelige frugtbarhed. Da Demeter gik nedtrykt omkring kom hun til Baubo. Ved at vise sin pudenda (forsvars-gestus mod dødens og underverdens magter) fik hun atter Demeter til at le. Baubo afbildes som en gammel kvinde uden hoved og med ansigtet på maven. Handes navn menes at betyde bug eller hule.
Se også: Klassificering af guderne
Bellerofon
Bellerofon kom fra byen Korinth og var søn af Glaucus. Egentlig var han født med navnet Hipponous men da han dræbte en fremtrædende korinthier skiftede han i landflygtighed til navnet Bellerofon der betød “Bellerus’ morder”. Da Persues huggede hovedet af gorgonen Medusa opstod der af blodet den bevinget hest Pegasus. Bellerofon var meget betaget af den og som hjælp gav Athene ham derfor en særlig tøjle så han kunne tæmme den. Var også Pegasus han kom ridende på da han overvandt uhyret Chimaera.
Se også: Gruppen af helte
Boreas
Boreas var en af de græske vindgude og en personifikation på den heftige og bidende norden- (nordøsten) vind. Det var også denne vind der decimerede persernes flåde i den græsk-persiske krig.
Boreas var søn af stjerneguden Astraios og Eos. Hans brødre var de øvrige vinde, Euros, Notos og Zephyros. For at få sig en hustru bortførte Boreas den atheniensiske kongedatter Oreithyia til Thrakien hvor hun så blev gjort til hans hustru. Sagn landet Hyperborea menes at have navn efter ham.
Se også: Dionysos / Klassificering af guderne
Charites
Charites var tre gudinder der stod for ynde, kærlighed, skønhed og glæde. De var alle døtre af Zeus og Eurynome og deres navne var: Agleia (glans), Eufrosyne (glæde) og Thalia (blomstring). De var en del af Afrodite’s, Apollon’s og Herme’s følge. Typisk blev de afbildet i selskab med Muserne eller Horaerne. Thalia skal ikke forveksles med Muserne’s Thalia. Andre kendte måder at stave deres navne på: Aglaia, Euphrosyne og Thaleia.
Se også: Afrodite / Apollon / Hermes / Klassificering af guderne / Muserne / Zeus
Charon
Charon var en gammel færgemand som fragtede de døde over de tre grænsefloder Acheron, Kokytos og Styx. Herefter satte han dem af ved porten til Hades. Hermes var den som bragte de dødes skygger til Charon men det krævede at de var blevet begravet eller brændt på rette vis. Charon skulle nemlig have betaling for overfarten så ønskede man at sine kære døde kom til Hades skulle man lægge en mønt (obolos) under tungen på den døde.
Charybdis
Charybdis var et mægtigt havuhyre som lå overfor et andet havuhyre, nemlig Skylla. Charybdis blev set som en legemliggørelse af den farlige og altomslugende malstrøm. Ca. 3 gange om dagen startede den som en vaskemaskine og opslugte alt der kom nær. Senere hen har man lokaliseret den til at have været ved Messinastrædet.
Cheiron
Cheiron var søn af Philyra; Okeanos’ datter og titanen Kronos. For at holde sin kærlighed til Philyra hemmelig for Rhea måtte Kronos tage skikkelse som en hest. Dette var grunden til at Cheiron lignede en Kentaur med krop, ben og arme som en hest og overkrop som en mand. Cheiron var oplært indenfor musik, lægekunst, jagt og krigskunst og var derfor usædvanlig vis i modsætning til andre kentaurer. Han var ven af Apollon og desuden læremester for adskillige græske helte så som Achilleus, Asklepios og Jason. På bjerget Pelion i Thessalien levede han i en hule indtil han døde i kentaur kampen. Under kampen kom Herakles til at ramme Cheiron med en af hans pile. Efter hans død satte Zeus ham på stjernehimlen som stjernebilledet Kentauren eller Skytten i dansk tale.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Chimaera
Chimaera var barn af Typhon og Echidna. Det havde tre hoveder; ged, løve og slange. Dens krop var også opdelt i alle tre dyr. Forreste del var løve, miderste ged og bagerste del inklusiv halen var en slanges. Endvidere kunne den spytte med flammer. Det var sagt at Amisodarus; kongen af Caria opfostrede det og opdrog det til at angribe og terroriserer Lycia. Kongen af Lycia hidkaldte Bellerofon som dræbte Chimaera.
Dafne
Datter af flodguden Peneus, Ligesom gudinden Artemis var hun også jomfru, jæger og strejfede glad omkring i den vilde natur. En dag Apollon havde drillet kærlighedsguden Eros, affyrede denne en regn af pile. Den første pil havde en spids af guld og da den ramte Apollon blev han med det samme forelsket i Dafne. Den anden pil havde imidlertidig en spids af bly og da denne ramte Dafne blev hun endnu mere ligegyldig end før. Hvilken bejler det måtte være interessede hende ikke. Apollon blev dog ved at med ar efterstræbe hende hvilket til sidst blev hende for meget. Hun påkaldte sig Zeus´ hjælp som forvandlede hende til et laurbærblad.
Daidalos
Daidalos var en græsk kunstner og bygmester fra Athen. Samtidig var han opfinder af kunsthåndværket. Han var søn af Metion og Iphinoe, og fader til Ikaros. Af ting Daidalos lavede kan nævnes koen af træ til Pasiphaë og Labyrinthos til kong Minos så han kunne huse Minotauros. Senere gav han Ariadne råd om at give Theseus en garnnøgle med ind i Labyrinthos hvilket MInos lod ham indespærre for. Han blev indespærret i Labyrinthos sammen med sin søn Ikaros. Daidalos lavede imidlertidig nogle vinger af voks og fjer så de kunne flygte. Sammen flygtede de ud i friheden men Ikaros kom for nær solen så voksen smeltede og han styrtede ned. Daidalos derimod nåede i god behold til Sicilien.
Danaider
Danaiderne er faktisk en gruppe på 50 kvinder. De er alle døtre af Danaos og findes i Tartaros hvor de som straf må øse vand med en si over i et bundløst kar. Straffen fik de da alle undtagen en, nemlig Hypermestra myrdede deres ægtemænd på bryllupsnatten efter råd af deres fader. Han gav rådet da de imod deres egen og hans vilje skulle giftes med hans broder Aigyptos´ 50 sønner.
Demeter
Demeter er datter af Kronos og Rhea. Hun er kornets gudinde. Hun har med Zeus datteren Kore, også kaldet Persefone, der nærmest er en kopi af hende selv. Persefone bruges kun i betydningen underverdenens gudinde, da Kore bliver bortført af Hades til underverdenen. Demeter kommer sig aldrig over tabet af sin datter og søger efter hende, indtil Helios en dag fortæller hende, at det er Hades, der har taget hende med Zeus´ tilladelse. Demeter får sin datter tilbage, dog kun to af årets tre årstider.
Se også: guderne
Dido
Dido var foruden at være en heltinde også dronning og grundlægger af Karthago (888 f.kr,). Hun var datter af kong Belos af Tyros og søster til Pygmalion. Hendes ægtemand var Sychaios og hendes elsker var Æneas. Kong Jarba kom med adskillige tilnærmelser som Dido afviste afhensyn til hendes søsters mand som var blevet myrdet. Da kong Jarba så begyndte at true hende begik hun selvmord ved at smide sig på bålet
Se også: Gruppen af helte
Dike
Dike var en jomfruelig gudinde og personifikationen på retfærdighed. Endvidere var hun en af de tre Horaier og hun blev regnet for datter af Zeus og Themis. Søster var hun til Eirene og Eunomia. Dike anmeldte forbrydere til Zeus som så sørgede for at de blev straffet retfærdigt. Da guderne flygtede fra jorden var hun den sidste til at tage afsted. Hun blev sat på himlen som stjernebilledet Jomfruen (virgo). Hendes navn betyder retfærdighed og af latinske navne har hun: Astraia og Astraea.
Se også: Klassificering af guderne
Dionysos
Søn af Zeus og Semele. Dionysos er et produkt af en af Zeus´ utallige affærer. Moderen bliver ramt af et af Zeus´ lyn, mens hun er gravid, så Zeus måtte selv tage fostret og gemme det i sit lår, hvorfra Dionysos bliver født. Dionysos bliver opfostret blandt nymferne i Nysa. Han sejlee som voksen fra Nysa til Grækenland. Der formår han at vinde sig en plads i Olympen. Sin mor gør han udødelig, og sit eget liv lever han i luksus. Dionysos er vinens gud. Han fester og drikker den alkoholiserede drik i stride strømme, og opnår derved “den hellige rus”. Han er gift med den kretiske prinsesse, Ariadne.
Se også: guderne
Diskos
I det gamle Grækenland var det en meget populær sport at smide med diskos. I starten var det en stor sten formet som en diskos. Senere blev de lavet i bronze og vejede fra 1.4kg til 6.8kg. De moderne diskos vejer omkring 2kg.
Elektra
Elektra var en flodgudinde og en af Okeaniderne. Hun var datter af Okeanos og Tethys. Hendes ægtemand var Thaumas og hendes børn var Iris og Harpierne.
Se også: Klassificering af guderne
Elektra – heltinde
Elektra var en af de græske heltinder. Hun var datter af Agamemnon og Klytaimestra, søster var hun til Iphigeneia, Chrysothemis og Orestes. Som ægtemand valgte hun Pylades. Af sin moder og dennes elsker Aigisthos blev hun udsat for mange fornedrelser og da det blev hende for meget ansporede hun sin broder Orestes til blodhævn.
Se også: Gruppen af helte
Elysion
Elysion var nogle paradisiske enge med evigt forår eller “de saliges øer” som det blev kaldt. Det var beliggende ved det yderste vest ved bredden af Okeanos omgivet af Lethe. Det var opholdssted for de salige som havde opnået udødelighed og stod i modsætning til Tartaros.
Eos
Tilhører gruppen af titanere. Eos er den ene af Helios søskende. Hun kædes sammen med morgerøden i Grækenland, som er meget kraftig. Eos har en svaghed overfor unge mænd, og derfor kidnapper hun dem, hvis hun kan komme til det. Desværre for hende, har hun i det lange løb aldrig held med sin elskov. Engang bortfører hun ynglingen Tithonos til sit palads i østen, og hun synes, han er så lækker, at hun beder Zeus om at gøre ham udødelig. Dette kan Zeus ikke nægte hende; men hun glemmer at bede om evig ungdom for Tithonos, så med alderen ender han med at være en senil, pilskallet gammel mand – dog har han stadig sin stemme. Eos låser ham inde, men stemmen er der stadig. Til slut forvandler hun sin store kærlighed til en cikade.
Se også: Titanerne
Epimetheus
Tilhører gruppen af titanere. Søn af Lapetos og Klymene. Epimetheus betyder den bagkloge. Hans modsætning er broderen Prometheus. Nogle myter siger, at det er de to, der har skabt mennesket. Epimetheus er ikke særlig klog. Det er ham der bliver fortryllet af Pandora og åbner hendes æske, hvorfra hungersnød og elendighed strømmer ud over menneskene.
Se også: Titanerne
Epimetheus
Denne heros var søn af titanparret Japetos og Klymene. Broder var han til Prometheus og Atlas. Trods hans broder Prometheus’ advarelser tog han imod Zeus’ gave og giftede han sig med Pandora hvilket udløste alskens ulykker over menneskene. Fader til Pyrrha.
Se også: Gruppen af helte
Erebos
Erebos var tusmørket; verdensdybetsmørke og en personifikation på mørket i underverdenen. Han var søn af Kaos og en broder til Nyx. Med Nyx var han desuden fader til Aither (Æter) og Hemera (Dag).
Erinyerne
Tilhører gruppen af daimoner. Græske skæbnegudinder. De forfølger mordere og andre forbrydere, der ikke kan få deres straf anden vej. Deres forældre er Uranos og Gaia, da de er opstået fra Uranos´ blod, engang da dette dryppede på jorden (Gaia betyder jord). Erinyerne er tre, og hedder: Alekto, den utrættelige, Megaira, den misundelige, Tisifone, hævnersken. Deres hår er slanger, og de er utrættelige i deres jagt efter deres bytte. De dræber det ikke, men forfølger det så det aldrig får fred.
Se også: Gruppen af daimonerne
Eris – moderen til alt ondt og datteren af nyx.
Eris er datter af nattens gudinde Nyx og moder til Phonos (smerte), Lethe (glemsel), Limos (sult) og Ate (forbrydelse).
Eris er personifikationen af Kamp og strid.
Hun elskede at skabe Fjendskab og nød mellem menneskerne dog ansporede hun dem også til ædel kappestride.
Hun er søster til Ker, ThHypnos, Momos og Nemesis.
Eros
Der findes to fortolkninger af Eros. I den ældste af dem er han urkraften, der skaber alt. Han er en af de mægtigste guder, født samtidig med jorden og opstået af Kaos. Men ordet Eros betyder længsel. Og her tænkes der i erotiske baner. Den nyere Eros er derfor søn af Afrodite. Han er portrætteret som en halvvoksen dreng med vinger og en harpe i den ene hånd. Han sender sine kærlighedspile efter både guder og mennesker.
Se også: guderne
Erysichthon
Dette var en græsk prins fra Thrakien. Han var søn af kong Triapas. Da han engang skulle bygge sig en spisesal bestemte han sig for træerne i gudinden Demeter’s lund. Hun tog skikkelse som en præstinde og advarede ham imod at fælde træerne. Alligevel trængte Erysichthon ind i lunden og fældede de hellige træer. På grund af dette blev han straffet med en umættelig sult hvilket endte med at han åd sig selv.
Se også: Gruppen af kongelige
Euros
Dette var en græsk vindgud og en personifikation af (syd-)østenvinden, den som bringer regn og storm. Han var søn af stjerneguden Astraios og Eos. Af brødre havde han de øvrige vinde: Boreas, Notos og Zephyros.
Se også: Klassificering af guderne
Eurydike
Nymfe. Eurydike var en græsk trænymfe (dryade). Hun var gift med Orpheus men døde kort efter brylluppet. Da Aristaios blev hende for nærgående prøvede hun at flygte men i flugten trådte hun på en giftslange hvilket sendte hende til Hades. Orpheus ønskede hende tilbage og tog derfor til Hades hvor han spillede så dejlig en musik at han fik lov til at tage hende med bare han lovede ikke at se tilbage på vejen ud. Lige før de nåede ud kiggede han dog tilbage og hun blev derfor fanget i Hades.
Se også: Nymfer
Filoktet
Er søn af den thessaliske kong Poias. Filoktet er berømt for mange gerninger. Han er den helt, der kommer forbi den døende Herakles, og sætter ild til det bål, som han vil bestige. For dette får han Herakles’ berømte bue. Filoktet er også en af de mange bejlere, der bliver vraget af den skønne Helena. Han deltager i Iliaden, men bliver efterladt på øen Lemnos af Agamemnon, da han bliver bidt af en slange og skriger uophørt af smerte. Filoktet lever her i ti år.
I mellemtiden er grækerne stadigvæk igang med at prøve at indtage Troja. Det bliver spået, at de kan vinde, hvis de bl.a. har Herakles’ bue. Odysseus og Neoptolemos bliver sendt til øen for at overtale Filoktet til at komme til Troja. Odysseus ville ikke selv kunne overtale Filoktet, da det var ham der overtalte Agamemnon til at efterlade ham. Den ædle Neoptolemos overtaler Filoktet til at aflevere buen ved at love, at han vil blive bragt tilbage til Grækenland. Da Odysseus bliver vred over, at Neoptolemos faktisk vil holde løftet dukker Herakles op, nu som en gud, og forudsiger, at tager Filoktet med til Troja, vil hans sår blive helbredt. Filoktet tager med, og med Herakles’ bue dræber han prins Paris. Troja bliver indtaget og Filoktet helbredt.
Se også: Homer: Iliaden
Gaia
Gaia blev anset som jord og modergudinde. Desuden også urgudinde og stammoder for alle guder og levende væsner. Da hun var tvekønnet fødte hun uden indblanding Uranos (himlen), Pontos (havet) og Tartaros. Med Uranos hendes søn var hun moder til Titanerne, Kykloperne, Hekatoncheirerne, Giganterne og Erinyerne. Med hendes anden søn Pontos var hun moder til Nereus, Phorkys og Ketos. Og med sønnen Tartaros var hun moder til Echidna og Tyfon. Gaia drev sin søn Kronos til at kastrere Uranos. Faktisk opfandt hun selv den segl han brugte og gav ham. På denne måde blev himlen (Uranos) adskilt fra jorden (Gaia). Gaia’s attributter var overflødighedshorn, frugter og børn.
Se også: Titanerne
Galateia
Nymfe. Galateia eller Galatea var en græsk havnymfe og en af de skønneste af de 50 nereider. Hun var datter af Nereus og okaeniden Doris. Galatea elskede Akis men denne blev dræbt med en klippeblok af Polyphemos der selv ville have Galateia.
Se også: Nymfer
Galaxias
Galaxias var mælkevejen som var dannet af Hera’s brystmælk. Det var en himmelsk vej som forbandt jord og himmel og vejen hvor guder, sjæle og udødelige færdes. For at gøre Herakles barnet udødeligt lod Zeus, Hermes lægge det til Hera’s bryst mens hun sov. Forskrækket vågnede hun og rev det fremmede barn væk fra hendes bryst. Hendes mælk sprøjtede ud over himlen og dannede et lysende bånd tværs over den, mælkevejen.
Giganterne
Disse blev født af det blod som dryppede på Gaia’s skød fra Uranus’ afskårne lem. De havde menneskeskikkelse med slange ligende haler. Som andre af Gaia’s børn angreb de også Olympen og selvom guderne klarede sig følte Zeus sig nødsaget til at få en søn med en dødelig kvinde da Giganterne ikke kunne dræbes af guder. Herakles var denne søn som hjalp guderne i det store slag mod Giganterne. Herakles fik dræbt hver enkelt af dem med forgiftede pile.
Glaukos
Glaukos eller på latinsk Glaucus var en græsk havgud med evnen til at forvandle sig og udsige spådomme. Foruden at være havgud, var han også skytsgud for fiskere, søfolk og dykkere. Oprindeligt var Glaukos selv fisker men efter at have indtaget en trylledrik sprang han i havet og blev derved en havgud. Det menes at han var søn af Merope og Sisyphos. Selv var han fader til Bellerofon med Eurymede. Glaukos havde tilnavnet “Halios Geron” som betyder havoldingen eller “den gamle mand af havet”.
Se også: Klassificering af guderne / Poseidon
Gorgonerne
Disse var en gruppe af tre søstre som boede længst mod vest. De var kvindelige uhyrer med skrækindjagende ansigter og bilkke der forstenede. Deres navne var Stheno (kraft), Euryale (den langtrækkende) og Medusa (herskerinde). Dog var kun Medusa dødelig. De er døtre af Phorkys og Ketos, og deres søstre er Graierne og Hesperiderne. De afbildes med slangehår, vinger og hugtænder. Man mente at Gorgonhoveder på templer og grave værnede mod onde magter.
Graierne
Tilhører gruppen af daimoner. Oversat betyder ordet “de gamle kællinger” og var en gruppe af 3 havuhyrer. Deres navne var Pemphredo, Enyo og Deino og var alle født som gamle. De er døtre af Ketos og Phorkys og søstre til Skylla og Gorgonerne. Tilsammen havde de kun et øje og en tand. Begge dele blev engang røvet fra dem af Persues indtil de viste ham vejen til nymferne.
Se også: Gruppen af daimonerne
Grif
Griffer er bevingede uhyrer med løvekrop. De menes at stamme fra Lilleasien. Griffen var et mægtigt og stærkt væsen. Den halvdel der var en løve var 8 gange større end en normal løve og ørnedelen 100 gange mægtigere. Den levede primært i bjergene hvor den let kunne skjule sig for uvelkomne gæster. Griffen var så stærk at den kunne bære en hest med rytter og flyve væk med ham. De blev nogle gange brugt som gudernes ridedyr som f.eks. med hævngudinden Nemesis der havde en vogn der blev trukket af flyvende griffe. Det var meget almindeligt at bruge dele fra griffens krop som talismaner. Dens kløer mente man blev sorte ved berøring af gift.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Gruppen af daimonerne
Daimonerne er en slags naturguder. De bor i landet ligesom grækerne, men var også en del af det. De kunne bo i bjerge, søer, floder, træer – stort set alt. Daimonerne er næsten altid kvindelige væsener, og sjældent farlige.
Gruppen af helte
Se også: Agamemnon / Filoktet / Hektor / Herakles / Odysseus / Orestes og Elektra / Perseus / Theseus
Guderne fra Olympen
Zeus overtager magten i den menneskelige verden efter et blodigt opgør med sin far, Kronos. Han deler magten mellem Poseidon, Hades og sig selv. Poseidon bliver havets gud, Hades får underverdenen, og han selv tager “oververdenen”. Zeus slår sig ned på det græske bjerg Olympen. Dette hænger nok også sammen med at Zeus også er vejrgud. De olympiske guder er ikke ligesom de forrige herskere, Titanerne. De nyder mere livet. De er guder for kærlighed, vin, krig, smede, musik, hjemmet og korn. De har ikke de samme byrder som Titanerne havde. Til gengæld forbliver de på tronen på trods af utallige forsøg på at styrte dem.
Se også: Afrodite / Apollon / Ares / Artemis / Athene / Demeter / Dionysos / Eros / Hades / Hefaistos / Hera / Hermes / Poseidon / Zeus
Guderne fra Olympen
de 12 olympiske guder består af Zeus, Hera, Poseidon,Atene,Demeter, Ares, Apollon, Hestia,Artemis,Afrodite, Hefaistos, Hermes. Hades, Dionysos og Eros betragtes ikke som værende en af de 12 olympiske guder, men har en stærk forbindelse dertil og kommer på olympen som de andre, på nær Hade, som forblir i sin underveren.
Hades
Hades er søn af Kronos og Rhea. Hades, Poseidon og Zeus deler efter kampen mod Kronos verdenen imellem sig. Poseidon får havet, Zeus den overfladiske verden, og Hades får underverdenen. Underverden styrer han fra sit palads sammen med sin dronning, Persefone. Hende er han nødt til at bortføre for at få fat i.
Hades har intet forhold til menneskene, han er ubarmhjertig, men ikke ond. Han straffer ingen, men giver heller ingen nåde.
For at komme til Hades skulle man over flere floder. Kokýtes, dødsklagens flod, Pyriflégethon, ildstrømmens flod, Akheron, jammerens flod, og sidst, men ikke mindst Styx, gruens og forfærdelsens flod. Derfra bliver man roet over til Hades af Charon, Styx´s færgemand. De døde kom ned til Hades på flere måder. De kunne komme ned igennem søer, huler eller floder der var bundløse.
Se også: guderne
Harpyier
Tilhører gruppen af daimoner. Harpyierne (eller harpier) er halvt kvinder, halvt fugle. Navnet betyder “Dem der røver” eller “Dem der snapper bort”. De er talløse, og trives bedst i uvejr. De snupper ethvert bytte, og er ondskabsfulde. De optræder en gang imellem som tjenere for erinyerne. Fra gammel tro mente man at Harpierne forfulgte de mennesker, som pådrog sig gudernes vrede. Harpyierne var frygtede som ødelæggere og røvere. De blev kendt for at kunne finde på at stjæle børn uden varsel og rasere slagmarker. Endvidere sagdes det, at de kun jagede i uvejr og er nok en af grundene til, at de var vind dæmoner.
Se også: Gruppen af daimonerne
Hebe
Hebe er gudinde for ungdommen og er en personifikation af ynglingetiden og den giftefærdige alder. Hun er en datter af Zeus og Hera. Endvidere er hun søster til Ares, Hefaitos og Eileithyia. Hun er gift med Herakles. Indtil Ganymedes afløste hende var hun mundskænk for Olympens guder.
Se også: Ares / Hefaistos / Hera / Klassificering af guderne / Zeus
Hefaistos
Hefaistos er søn af Zeus og Hera, men er dog ikke en egentlig olympisk gud. Han bliver født som krøbling, og derfor smed Hera ham ned fra Olympen i afsky. Han falder ned i havet og bliver der samlet op af havgudinden Thetis. Selv om han er krøbling, er han smedenes gud, og en af de mest elskede guder. Han er retfærdig, hjælpsom og besidder i det hele taget en hel masse dyder, der ikke besiddes af hverken faderen Zeus eller ret mange andre titanere. Han er gift med den skønneste af gudinderne, Afrodite. Det var dog ikke et lykkeligt ægteskab, da Afrodite er sin mand utro med Ares.
Se også: guderne
Hekate
Tilhører gruppen af titaner. Hekate er frugtbarhedsdaimon og datter af Perses. Hun slipper for at dele skæbne med de andre titanere, da hun bliver accepteret af Zeus ( man kan så tænke på hvad hun har gjort for at blive akcepteret ). Hun bliver, sammen med Artemis, dyrket som månegudinde, og hendes domæne er da også nattens mørke. Hendes hår er levende slanger, og hun beskytter alt, hvad der hører nattens mørke til: spøgelser, troldkvinder og hekse. Hekate er desuden kvindernes gudinde. Desuden ofrerede man til hende som et værn mod onde ting.
Se også: Titanerne
Hekatoncheirerne
Dette var tre kæmper med 100 arme og 50 hoveder. De var sønner af Gaia og Uranos og brødre til Titanerne og Kykloperne. Deres navne var: Braireos, Gyes og Kottos. Deres fader Uranos forviste dem til Tartaros hvorfra Zeus senere befriede dem. Efter deres befrielse hjalp de Zeus til sejr over Kronos og de andre Titaner.
Hektor
Trojansk helt. Spiller en afgørende rolle i Iliaden, hvor han er lige ved at lede trojanerne til sejr. Det hele ender dog med at han bliver dræbt af Akilleus.
Se også: Gruppen af helte
Hektor
Han var den ældste søn af Priamos, kongen af Troja. Han var den tapreste af de trojanske krigere og ingen havde nogensinde overvundet ham før han ved en fejltagelse dræbte Patroklos, Achilleus’s nære ven. Derefter blev han opsøgt af Achilleus som dræbte ham og slæbte hans lig rundt om Patroklos’ grav i 12 dage.
Se også: Gruppen af helte
Helena
Helena var en vegetations- og trægudinde der senere blev dronning i Sparta. Hun blev set som værende den skønneste og mest førende blandt kvinder. Hun var en datter af Zeus og Leda, og af søskende havde hun Polydeukes, Kastor og Klytaimnestra. Hustru var hun til Menelaos og moder til Hermione. Som ung blev Helena bortført af Theseus men blev så befriet af Dioskurerne. I striden om Eris’ æble lovede Afrodite hende bort til Paris hvilket kom til at udløse den Trojanske krig som varede i 10 år. Efter 10 års ægteskab med Menelaos blev Helena ført til Troja som Paris’ elskerinde. Da Paris senere døde kom Helena tilbage. Nogle mener hun blev gift med Deiphobos og andre at Menelaos betaget af hendes skønhed tilgav hende. Andre navne: Helena og Helen.
Se også: Zeus
Helios
Tilhører gruppen af titanere. Helios er solguden. Han er som Okeanos en arbejdsmand. Han står op om morgenen i øst, og bevæger sig med sin solvogn over hele himlen indtil han går ned i Okeanos i vest. Derfra flyder han tilbage mod øst i et gyldent bæger. Helios ser alt, hvad der sker om dagen. Fra sin solvogn har han frit udsyn til hele verdenen. Hans modstykke blandt olympens guder er Apollon, lysets gud, der har alle de egenskaber Helios mangler, især de åndelige. Han er gift med Okeanos’ datter Perse. Med hende har han to døtre, Kirke og Pasifae. Hans to søstre hjælper ham med hans job. Eos er morgenrøden og Selene er månens gudinde.
Se også: Titanerne
Hera
Hera er datter af Kronos og Rhea. Navnet betyder herskerinden. Og hun er da også gift med sin broder, den olympiske hersker Zeus. Hera er en gammel frugtbarhedsgudinde, der har sin hjemstavn i Argolis´ slette. Sammen med Zeus har hun børnene: Hefaistos, Ares og Hebe.
Se også: guderne / Zeus
Herakles
Herakles (Herkules) er en af heltene i den græske mytologi. Hans far er Zeus, og hans mor er kongedatteren Alkmene ( og ikke Hera, selvom Disney påstår noget andet ). Herakles har lige fra starten været hadet af Zeus´ kone, Hera. Det viser sig nemlig, at Zeus ligefrem er stolt over sit nye barn og, at han vil gøre ham til konge over Mykene. Den forrige konge af Mykene var helten Perseus. Men dette får Hera ved list lavet om på. I stedet for bliver Herakles gift med Megara, en kongedatter fra Theben. Men Hera glemmer ikke så let. Hun gør Herakles sindsyg, og han dræber sin kone og børn. Da han igen bliver normal og ser hvad han har gjort, tager han til oraklet i Delfi, og spørger Apollon om hvad han skal gøre. Han får at vide, at han skal rejse til Mykene, og i 12 år tjene kongen der. Kongen over Mykene er hans slægtning, Eurystheus, der fik tronen i stedet for Herakles. Her udfører Herakles de berømte 12 arbejder.
Herakles (Herkules) var en vigtigs helt i græsk mytologi. Han blev anset som værende en frelser, en skytspatron mod alt ondt og en kulturbringer. Som det over/gudemenneske han var blev han en personifikation på kraft, tapperhed og mod. Han var søn af Zeus og den dødelige Alkmene. Pga. Hera’s jalousi blev herakles udsat for en del prøvelser hvoraf den første startede med at han skulle vælge mellem dyd og last. Han valgte den første. For en tid var han i tjeneste hos Omphale, deltog i kampen mod giganterne, dræbte Prometheus’ ørn. I et anfald af sindsyge, forårsaget af Hera, dræbte Herakles også sin hustru Megara og deres tre børn.
Som straf for mordet på hans egen hustru kom han til Eutystheus, konge af Tiryns hvor han kom igennem de berømte 12 arbejder. Disse 12 arbejder konsoliderede den guddommelige orden på jorden. Herakles valgte derefter en ny hustru; Deianeira. Herakles’ fjende Nessus snød Deianeira i det han sagde at hans blod kunne bruges som salve så Herakles ville have evig kærlighed for hende. I virkeligheden var det en gift og da Herakles tog kappen på som hun havde smurt det med var han nødt til at vælge døden. Netop som Herakles kastede sig på bålet for at dø blev han taget til Olympen. Her fik han så en ny hustru; Hebe. Herakles’ attributter var hans kølle og skindet fra den nemæiske løve. Navnet Herakles menes at betyde “Hera’s fryd”. Herakles blev sat på himlen som stjernebillede knælende i kamp mod dragen Ladon.
Herakles’ 12 arbejder associres med de 12 dyrekredstegn og symbolicerer vejen til udødelighed: 1. Den Nemæiske Løve. 2. Den Lermæiske Hydra. 3. Den Kerynitiske Hind. 4. Det Erymantiske Vildsvin. 5. De Stymfaliske Fugle. 6. Augiasstalden. 7. Tyren fra Kreta. 8. Skaffede heste til Diomedes. 9. Stjal Amazonedronningen Hippolytes’ bælte. 10. Stjal kæmpen Geryoneus’ okser. 11. Fik fat i Hesperidernes æbler. 12. Trængte ind i Hades og bortførte Kerberos. – Myterne om Herakles kan læses i afsnittet; Myter & sagn.
Se også: Gruppen af helte / Hebe
Hermaphroditos
Hermaphroditos var barn af Hermes og Afrodite. Desuden var han en tvekønnet guddom. Kildenumfen Salmaki var forelsket i ham men da han ikke gengældte hendes kærlighed valgte hun at forene sig med ham da han kom til hendes kilde for at bade. Fra da af var han et dobbeltkønnet væsen. Man mente at alle der badede i kilden efter ville blive til hermaphroditer.
Hermes
Søn af Zeus og nymfen Maia. Han kommer til verdenen i en hule i Arkadien, hvor hans moder bor. Her opfinder Hermes lyren ved at spænde fåretarme over et skildpaddeskjold. Hermes er tyvenes gud, han prøver bl.a. at stjæle Apollons kvæg. Men Helios, der ser alt, fortæller det til Zeus, der får rettet op på tingene. Apollon laver dog en byttehandel med Hermes, der giver Hermes kvæget, hvis Apollon får hans lyre. Derfor er Apollon musikkens gud. Omvendt er Hermes også hyrdernes og hjordens gud.
Hesperiderne
Disse siges at være døtre af natten (Nyx) og i senere myter af Zeus og Themis. Deres navne var; Hespera, Aégle og Erytheis. Sammen passede de et træ med gyldne æbler der var blevet givet til Hera af Gaia som bryllupsgave. Heaperidernes have, hvori træet stod, lå på siden af bjerget Atlas.
Hestia
Tilhører gruppen af titanere. Hestia er den førstefødte af Kronos og Rhea. Navnet betyder noget i retning af hjemlig arne, og Hestia er gudinden, der beskytter ilden, en af de vigtigste ting for mennesket. Hun fandtes også i det gamle Rom under navnet Vestia.
Se også: Titanerne
Hestia
Hestia var en jomfruelig gudinde for ilden såvel den i hjemmet som den på statens ildsted. HUn var husets gudinde som vogtede husfreden og sørgede for at reglerne om gæstevenskab blev overholdt. Hun var datter af Titan parret Kronos og Rhea og søster til Demeter, Hades, Poseidon, Zeus og Hera. Dagligt ofrede man en del af sit måltid til hende.
Homer: Iliaden
Iliaden er et græsk heltedigt, skrevet af Homer. Den består af 24 sange, der omhandler kampene om Troja. Digtet bliver betragtet som et af de største litterære værker i verden.
Iliaden foregår under den trojanske krig. Krigen starter da den trojanske prins Paris med Aphrodites hjælp forfører den græske helt Menelaus’ kone, Helene, og tager hende med tilbage til Troja. Da Menelaus kommer hjem, og opdager hvad der er sket, samler han en kæmpe hær, der skal drage til Troja og vinde Helene tilbage. At samle hæren tager flere år, men til gengæld finder vi i hæren også nogle af de største græske helte, fx. Odysseus, Akilleus, Agamemnon.
Iliaden starter i det tiende år af Trojas belejring. Agamemnon leder de græske tropper, der står lige foran en sejr. I løbet af deres plyndringstogt, har han taget en af Apollons præstinder, Cryseis, som gidsel. Hendes far, præsten Cryses, beder Apollon om hjælp. Apollon er ikke sen til at komme til undsætning, og sender sine dødbringende pestpile ind over grækernes lejr. Det får grækeren Akilleus til at kalde krigerne til samling. Han får sammen med hærens spåmand overtalt dem til, at Agamemnon skal frigive præstinden. Agamemnon adlyder, men snupper til gengæld Akilleus´ krigsbytte.
Men Akilleus er ikke hvem som helst. Hans moder er nemlig Thetis, den magtfulde havgudinde. Hun har en klemme på Zeus, og får ham til at love, at han vil hjælpe Akilleus. Og en olympisk himmelgud holder sit ord. Han får Agamemnon til at dumme sig, og Odysseus må sammenkalde til krigerråd. Odysseus arrangerer nu en tvekamp mellem Menelaus og Paris, hvis strid startede krigen – vinderen fik Helene. Kampen ser ud til at ende med sejr til Menelaos, da noget uventet sker. Guderne blander sig. Athene får en trojaner til at skyde en pil efter Menelaos, og så udbryder der et blodigt slagsmål mellem grækere og trojanere.
Se også: Agamemnon
Hyakinthos
Dette var en græsk vegetationsgud og personifikationen på naturens kredsløb. Dens død og afblomstring. Han siges at have været Apollon’s yndling og afbildes derfor ofte ved hans side som værende en ung heros. Hyakinthos blev en dag ramt dødeligt i hovedet af Apollon’s diskos da vindguden Zephyros ændrede dens bane med hans vind. Af blodet der faldt på jorden voksede blomsten Hyacinth op. Nogle mener at hans grav befinder sig under Apollon’s trone men det vides ikke med sikkerhed.
Se også: Klassificering af guderne
Hydra
Dette væsen mindede meget om en søslange, bortset fra at den havde hele ni hoveder. Den levede i de sumpede områder i det sydlige Argolis, hvor den overfaldt mennesker og dyr. Mange forsøgte at dræbe den, men endte selv op døde, i det Hydraens midterste hoved var udødeligt, og for hvert andet hoved den mistede, voksede der et nyt ud. Nogle har endda sagt, der voksede to nye ud for hvert eneste, der blev hugget af i kamp. Hydraen blev dog til sidst overvundet af Herakles, der begravede det udødelige hoved under en klippesten og brændte de andre.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Hygieia
Hygieia eller Hygia på latinsk var den græsk gudinde for sundhed. Hun var datter af Asklepios. Endvidere var hendes hellige dyr slangen.
Se også: Klassificering af guderne
Hymen
Hymen eller Hymenaios var en græsk bryllupsgud og en personifikation af ægteskabet. Af denne grund blev han anråbt ved hver bryllupshøjtidelighed. Han var søn af Dionysus og Afrodite mens andre mener det var af Apollon og en muse. Da han døde, henholdsvis mistede stemmen ved et gudebryllup blev bryllupssangen opkaldt efter ham. Typisk afbildes han som en bevinget yngling med brudefakkel og krans.
Se også: Klassificering af guderne
Hypnos
Hypnos er den græske søvngud og derved også personifikationen på søvnen. Han er søn af Nyx og broder til Ker, Thanatos, Nemesis, Momos og Eris. Selv er han fader til Morpheus (drømmen). Han boede i Hades (underverdenen) og så derfor aldrig solen. Senere søgte han dog tilflugt hos Nyx efter at vækket Zeus’ vrede. Hera brugte ham nemlig til at lulle Zeus i søvn så hun kunne overfalde Herakles. Hypnos nægtede som regl af frygt for Zeus men måtte føje Hera. Eftersom Zeus nærede respekt for Nyx valgte Hypnos netop hende at være hos. Hypnos afbildes som bevinget yngling med valmue.
Se også: Klassificering af guderne
Iakchos
Dette var en gud og personifikationen på jubelråbet “iakche!” som blev råbt under festoptoget til ære for Demeter og Persephone. Det vides ikke med sikkerhed om han var Demeter’s søn eller mand eller måske ligefrem Persephone’s søn. sammen dannede de tre en triade i Eleusis. Iakchos blev undertiden opfattet som værende den genfødte Zagreus.
Se også: Klassificering af guderne
Iapetos
Iapetos er en titan. Han ligner sin bror Kronos, og er måske den mest uforsonlige. Han ligger sammen med Kronos lænket i Tartaros´ dyb. Han er gift med to af Okeanos´ døtre: Asia og Libye.
Se også: Titanerne
Ikarios
Ikarios var en heros fra Athen og fader til Erigone. Engang tog han så gæstfrit imod Dionysus at denne gav ham en gave. Gaven var en drue og anvisninger om hvordan Ikarios skulle dyrke vin.
Den første vin Ikarios lavede lod han sine medborgere smage. Disse troede sig forgiftet og dræbte og begravede derfor Ikarios. En hund ved navn Maira førte derefter Erigone til hendes faders grav hvor hun hængte sig af bar fortvivlelse. Begge blev de sat på stjernehimlen som stjernebilleder. Bootes (oksedriveren) og Virgo (jomfruen).
Se også: Gruppen af helte
Ikaros
Ikaros var en græsk heros og søn af Daidalos. Sammen med sin fader blev han indespærret i Labyrinthos af Minos. Så de kunne flygte lavede hans fader dem vinger af voks og fjer. I flugten kom Ikaros dog for tæt på solen hvorefter voksen smeltede og han styrtede ned i havet. Havet han ramte har siden heddet det Ikariske hav.
Se også: Gruppen af helte
Ino
Ino var en græsk prinsesse som senere blev forvandlet til en gudinde. Hun var datter af Kadmos og Harmonia og søster til Semele. Via hendes ægteskab til Athamas var hun stedmoder til Phrixos og Helle. Af egne børn havde hun Learchos og Melikertes. Efter at hendes ægtemand havde myrdet deres første barn flygtede Ino med Melikertes. I flugten styrtede hun fra en klippe ned i havet hvor hun blev venligt modtaget af Neriederne. Ino forvandlede sig derefter til en havgudinde med navnet Leukothea.
Se også: Gruppen af kongelige
Iphigeneia
Dette var en af de græske heltinder og præstinder. Hun var datter af Agamemnon og Klytaimestra. Søster var hun til Orestes, Chrysothemis og Elektra. Hendes fader Agamemnon valgte at ofre hende til Artemis på øen Aulis men netop som ofringen skulle til at starte kom Artemis og tog hende væk. Istedet efterlod hun et rådyr. Langt derfra i Tauris blev Iphigeneia en præstinde i et tempel til ære for Artemis. I dette land ofrede man alle fremmede som besøgte landet og dette affandt Iphigeneia sig med i mange år.
En dag kom hendes bror Orestes imidlertid dertil og man bad hende dræbe ham. Hurtigt planlagde de en flugt. Inden de tog afsted tog de en statue af Artemis, mens andre mener det var et kultbillede, som de ønskede at finde et mere egnet hjem til. Mange byer mente selv at være egnet nok men ikke før Iphigeneia vendte hjem blev hun atter Artemis’ præstinde.
Se også: Gruppen af helte
Iris
Iris er gudinden og personifikantion af regnbuen som forbinder himlen og jorden. Det er også af den hun stiger ned til jorden. Foruden at være en gudinde, er hun også Hera’s tjenerinde og sendebud til menneskene. Hun er datter af Thaumas og Okeaninden Elektra. Typisk afbildes Iris med vinger og heroldstav.
Se også: Klassificering af guderne
Ixion
Ixion var en Thessalisk konge af Larissa. Hvem hans fader var, er der noget uenighed om. Nogle mener at det var Phlegyas andre at det var krigsguden Ares der var faderen. Ixion var det første menneske som udgød en slægtnings blod. Ixion blev nemlig forelsket i den smukke Dia men han var ikke så glad for tanken om at skulle betale brudepris til hendes fader. Derfor lagde Ixion en fælde for sin svigerfar Eioneus. Fælden var en grav fuld af ild som Eioneus ved et besøg i Larissa faldt i.
Af svaghed for Dia fastsatte Zeus i første omgang nogle særlige renselsritualer for Ixion men da denne begyndte at gøre kur til Zeus’ kone Hera var det Zeus der lagde en fælde. Zeus lavede en tro kopi af Hera ud af en sky som Ixion så voldtog. Straffen blev at han blev lænket til et rullende hjul forevigt i Tartaros.
Se også: Gruppen af kongelige
Jasion
Jasion var en halvgud og en dødelig heros fra Troja. Han var søn af Zeus og Plejaden Elektra. Broder var han til Dardanos og han skulle have været Demeter’s elsker. Han endte sine dage af et af Zeus’ lyn.
Se også: Elektra – heltinde / Gruppen af helte / Plejaderne / Zeus
Kallisto (Nymfe)
Nymfe. Kallisto eller Callisto var en græsk bjørnegudinde som senere blev en skovnymfe i Artemis’ jagtfølge. Hun var datter af arkaderkongen Lykaon og med Zeus var hun moder til Arkas. Under badning opdagede Artemis at Kallisto var gravid og som straf blev hun forvandlet til en bjørn af enten Artemis eller Hera. Artemis nedlagde derefter bjørnen (kallisto) og Zeus valgte at sætte både hende og deres fælles søn på himlen. Kallisto som stjernebilledet Store Bjørn (ursa major) og sønnen Arkas som Bjørnevogteren (Bootes). Navnet Kallisto betyder “den smukkeste”.
Se også: Nymfer
Kalypso
Nymfe. Dette var en af de græske nymfer. Hun boede på øen Ogygia og blev foruden at være nymfe også anset som dødsgudinde. Kalypso siges at være en datter af Atlas og en søster til Plejaderne. Da hun fandt den skibsbrudne Odysseus reddede hun ham hvor efter hun forelskede sig i ham. I 7 år holdt hun ham tilbage i håb om at han tilsidst ville glemme sin kone. Dette blev dog guderne for meget og de sendte Hermes til at give hende besked på at lade Odyseeus rejse. Det smertede hende meget men hjalp alligevel til med at bygge Odysseus et nyt skib.
Se også: Nymfer
Kaos
Før jorden (Gaia) og himlen (Uranus) kom til mente grækerne at der kun havde været Kaos. Kaos så de som værende et mægtigt gab eller et tomrum men i virkeligheden er det lidt svært at beskrive. Ingen tvivl er der imidlertid om at Kaos er mørke hvilket er grunden til at det kunne føde Nyx (natten) og Erebos (mørket). Kaos’ frugtbarhed siges at være endeløs og at begge køn er i det. Kaos er ikke en gud og faktisk dårlig nok en ting da det ikke kan ses.
Kassandra
Kassandra var datter af kong Priamos af Troja og dennes hustru Hekabe. Hun var utrolig smuk og havde lige så utrolige spådomsevner. Disse evner skulle efter sigende være en gave fra Apollon hvem der elskede hende. Gaven gav han da hun afviste ham. En fin gave skulle man tro men selvom Kassandra kunne spå sandhed bestod gaven også af at ingen nogensinde ville tro hende. Kassandra forudsagde ting som, den trojanske krig, det virkelig formål med den trojanske hest og mordet på Agammemnon.
Kentaur
Kentauren var halvt hest og halvt mand. De er efterkommere efter den dødelige Ixion der favnede en sky i den tro at det var Hera. Af denne sky fødtes så kentaurerne. Som de naturvæsner de var strejfede de rundt i skove og på sletter særlig i Thessalien.
Engang da Lapiternes konge Peirithoas skulle giftes inviterede han også kentaurerne. Dette fortrød han dog for efterhånden som kentaurerne blev beruset af den gode vin tog deres dyreinstinkter mere og mere over. De begyndte at forgribe sig på de kvindelige gæster, selv bruden ville de bortføre. En mægtig kamp startede mellem kentaurerne og Lapiterne. Apollon sikrede Lapiterne sejren ved at gribe ind og skyde hans pile efter kentaurerne. Ikke alle kentaurer var sådan. Der fandtes en som var civiliseret nemlig Cheiron.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Ker
Ker var en dødsgudinde og en skadevoldende dæmon. Hun var desuden en personifikation af dødens lod. Ker var datter af Nyx og søster til Thanatos, Hypnos, Momos, Nemesis og Eris.
Se også: Klassificering af guderne
Kerberos
Underverdens vagthund som var afkom efter uhyrerne Tyfon og Echidna. Af søskende havde den brødrene Hydra og Chimaira. Hele tre hoveder havde dette væsen og en mægtig slange som hale. Det blev sagt, at den var så frygtelig at se på, at man blev til sten ved synet. Skummet der dryppede fra dens fråden var eftersøgt af jordiske hekse som gift. Som den blodhund han var, fungerede han som vagthund ved underverden, hvor han her standsede alle, der prøvede at komme tilbage til de levendes rige. Kerberos kunne nu godt være venlig, hvilket han altid var ved dem, der ankom til dødsriget. Han boede i en hule, som vendte ud mod Styx, hvilket var perfekt for overblik.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Kererne
Tilhører gruppen af daimoner. Kererne holder til hos Hades i underverdenen. Det er deres job at føre de døde ned til Hades. De er nært beslægtede med Sirenerne og Harpyierne.
Se også: Gruppen af daimonerne
Keres
Dødsdaimoner. Ordet kan både betyde de dødes sjæle og skæbne. Dødsdaimonerne er onde ånder af hunkøn. De skaber ulykker, og holder til i Hades.
Se også: Gruppen af daimonerne
Kirke
Datter af solguden Helios. Desuden var hun en magtfuld troldkvinde som bosatte sig på fabeløen Aiaia efter at have forgiftet sin mand. Var netop denne ø som Odysseus og hans mænd kom til da de prøvede at komme hjem efter den Trojanske krig. Her forvandlede Kirke hans mænd til svin ved at lokke dem ind i hendes hus og få dem til at drikke en trylledrik. Med Kirke’s udstråling som nymfe var det nemt at lokke. Odysseus bestemte sig for at hente sine mænd tilbage i den rette skikkelse og fik hjælp fra Hermes. Hermes fortalte ham om en urt ved navn Guldurt der hvis han spiste den ville blive immun overfor Kirke’s trylledrik og trolddom.
Kirke ophævede forvandlingen af hans mænd da hun kunne se at han havde slået hende. Endvidere lovede hun at hjælpe dem på deres videre færd hvis Odysseus ville tjene hende som elsker for en tid. Der gik et år før hun hjalp dem videre og i al den tid havde hun Odysseus ved sin side i sengen. Enkelte beretninger fortæller at hun efter Odysseus’ hjemkomst til øen Ithaka giftede sig med hans søn Telemachos.
Klassificering af guderne
Se også: Gruppen af daimonerne / Gruppen af fabeldyr / Gruppen af helte / Guderne fra Olympen / Titanerne
Kokytos
Kokytos var jammerfloden i underverdenen og betyder da også “den klagende”. Den var en biflod til Styx som mundede ud i Acheron. Kokytos var en af Hades’ 5 floder.
Se også: Hades
Koronis
Koronis eller Coronis var en heltinde fra Thessalien. Hun var datter af Phlegyas og søster til Ixion. Med Apollon var hun moder til Asklepios. Mens Koronis var gravid kom en hvid krage til Apollon og meldte ham at Koronis havde indledt et forhold til den dødelige Ischys. Apollon skød derfor hans elskede med en pil hvorefter han reddede sin ufødte søn fra hendes skød og satte ham i pleje hos Cheiron. Af sorg over Koronis gjorde Apollon kragen sort hvorefter alle krager har været sorte.
Se også: Gruppen af helte
Kronos
Tilhører gruppen af titanere. Kronos kommer til magten efter sin fader, Uranos, som han kastrerer med en segl, lavet til ham af kykloperne og de hundredarmede. Efter at han er kommet til magten, gifter han sig med sin søster Rhea, og får med henne seks børn: Hestia, Demeter, Hera, Hades, Poseidon og Zeus, de såkaldte kronider. Kort før Uranos bliver sat fra magten af Kronos, spår han at Kronos også vil blive væltet af en af hans egne børn. Derfor sluger Kronos de fem første børn Rhea fødte ham. Men den sidste, Zeus, får han ikke. Rhea giver ham en sten svøbt som et stedbarn, og flygter ubemærket til Kreta, og føder der Zeus. Han vokser op, og giver som voksen Kronos et brækmiddel, så han brækker alle kroniderne op.
Se også: Titanerne
Kykloper
Dette er en slægt af vilde kæmper og menneskeædere med kun et øje i panden. Af Kykloper kan f.eks. nævnes de tre sønner af Gaia og Uranos med navne Brontes (tordeneren), Steropes (lyneren) og Argos (den gnistrende). De er brødre til Titanerne og Hekatoneheirerne. Disse tre sønner var dem som hjalp Hephaistos i hans vulkanske smedje med at fremstille Zeus’ tordenkiler. Foruden dem kan også nævnes Kyklopen Polyphemos kendt fra Odysseusen.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Labyrinthos
Labyrinthos blev bygget af Diadalos efter kong Minos’ ønske. Det var en kæmpe uoverskuelig labyrint som skulle fungere som et fængsel for væsnet Minotauros. Labyrinthos var beliggende i Knossos på Kreta.
Ladon
Ladon var en dæmonisk slangedrage med 100 hoveder. Han var søn af Phorkys og Ketos. Sammen med Hesperiderne vogtede han de gyldne æbler indtil Herakles dræbte ham. Nu kan han ses på himlen som stjernebilledet Draco.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Lamier
Disse væsner var løve/hundeagtige og havde hoved og bryster som en kvinde. Primært åd de mænd og børn.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Laokoon
Laokoon var en af Poseidon’s præster. Ved Troja prøvede han at advare trojanerne om at tage imod grækernes gave; den Trojanske hest. Advarelsen nyttede dog intet eftersom at to søslanger kom op fra havet, slyngede sig om ham og hans to sønner hvorefter de forsvandt i havet. Trojanerne så dette som værende gudernes måde at sige at han løj på og de tog hesten indenfor deres mure.
Lethe
Dette var en flod i Hades som var de dødes drikkested så de kunne glemme deres liv på jorden. Flodens navn betyder da også “glemsel”.
Se også: Hades
Maia (Nymfe)
Nymfe. Maia var en bjergnymfe der boede på bjerget Kyllene. Selve navnet betyder “lille mor”. Hun var datter af Atlas og Pleione og var en af Plejaderne. Af børn har hun, med guden Zeus, sønnen Hermes. Oprindeligt var hun en jordgudinde og gudinde for plantevækst men senere blev hun kun beskrevet som nymfe.
Se også: Nymfer
Medea
Medea var en troldkvinde, en prinsesse fra Kolchis, en Hekate præstinde og stammoder til Mederne. Datter var hun af Hekate og Kong Aietes af Kolchis. Som ægtemand valgte hun Jason som hun hjalp til at stjæle det gyldne skind fra sin fader. Derefter flygtede hun sammen med ham til Grækenland hvor de fik to børn. For at hendes fader ikke skulle fange dem dræbte hun sin broder Apsyrtos og kastede hans sønderlemmede lig i havet for at standse ham.
Jason fandt dog senere en ny kærlighed og svigtede Medea. Dette brød Medea sig ikke om at dræbte derfor hans nye kone Krëusa (Glauke) og hendes egne og Jason’s to børn. Ligene begravede hun under Hera’s helligdom hvorefter hun flygtede til Korinth i Helios’ dragetrukne vogn. Senere blev Medea optaget i Elysion.
Medusa
Tilhører gruppen af fabeldyr. Medusas mor var Gaia. Gaia havde født hende for, at hun kunne hjælpe hende i kampen mod de olympiske guder. Hun fødte ud over Medusa to andre, men Medusa er den eneste af søstrene, der er dødelig. De havde hår af slanger, hænder af bronze, vinger af guld og hugtænder på tungen. De kunne med deres blik forvandle enhver til sten. Medusa bliver dog dræbt af Perseus, der brugte sit skjold som et spejl og styrer sit sværd efter det.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Meleagros
Meleagros eller Meleager på latinsk var en heros som deltog i Argonautertoget og den Kalydoniske jagt. Hans navn betyder “jagtven” og han var en søn af kong Oineos og Althaia. Hans hustru var Kleopatra. Kun syv dage gammel blev det spået af moirerne at han ville dø når brændet på ildstedet brændte ud. Derfor skyndte hans moder at tage brændet ud og gemme det. Efter Meleagros havde nedlagt det Kalydoniske vildsvin røvede Althaia’s brødre skindet fra det hvilket gjorde at Meleagros dræbte dem. Althaia smed i sin vrede derover brændet på ildstedet hvorefter Meleagros døde. Hans moder og hustru græd så meget over hans død at Artemis forvandlede dem begge til perlehøns.
Se også: Gruppen af helte / Moirerne
Metis
Metis var gudinden for klogskab og visdom. Hun var datter af Titanerne Okeanos og Tethys. Endvidere var hun Zeus’ første hustru. Mens hun ventede deres barn Athene slugte Zeus hende imidlertidig, da det var blevet sagt at en søn af Metis ville styrte Zeus.
Se også: Klassificering af guderne
Minos
Minos var den første konge over Kreta og grundlægger af den Minoiske kultur. Han var søn af Zeus og Europa, og broder til Rhadamanthys og Sarpedon. Samtidig var han gift med Pasiphaë og fader til 7 børn. Af hans børn kan f.eks. nævnes Ariadne, Phaidra og Androgeos. Sidstnævnte blev myrdet i Athen og Minos foretog derfor et hævntogt mod byen og tvang dem til hvert år at sende 7 drenge og 7 piger til Kreta. Disse skulle nemlig bruges som føde til Minotauros som var blevet født af hans hustru. Senere blev byen dog fri for dette uhyre da Theseus dræbte MInotauros i Labyrinthos som Minos havde ladet Daidalos bygge. Efter Minos døde blev han de dødes dommer i Hades på grund af sit retfærdige styre mens han levede.
Se også: Gruppen af kongelige
Minotauros
Tilhører gruppen af fabeldyr. Minotauros er halvt menneske, halvt tyr. Han havde et menneskes ben, og en tyrs overkrop . Han blev holdt fange i en labyrint på Knossos, af kong Minos. Kong Minos krævede hvert år, at 7 unge mænd og 7 unge kvinder af høj status skulle afleveres fra Athen til Knossos. Dem fodrede han så Minotauros med. Men det gjorde Thesseus en ende på.
Se også: Gruppen af fabeldyr / Theseus
Minotauros
Væsnet her var halvt tyr og halvt menneske. Overkroppen tyr med en tyrs hjerne og resten menneskeligt. Han blev født af Pasifae, der var Kong Minos’ hustru. Pasifae blev forelsket i en hvid tyr, og ud af deres lidenskab kom Minotauros. Kong Minos spærrede efter fødselen væsnet inde i labyrinten på Knossos og krævede derefter hvert 7. år en ofring. Ofringen bestod af 7 unge mænd og 7 unge kvinder af høj status fra Athen, som blev udleveret til Minotauros. Af dette er det nemt nok at dømme, at Minotauros spiste menneskekød. Theseus overvandt dog til sidst væsnet og dræbte ham.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Mintha
Nymfe. Hun var en af Najaderne og datter af floden Kokytos som var beliggende i underverdenen. Uheldigvis tiltrak Mintha Hades’ opmærksomhed og han blev forelsket i hende. En affære startede men en affære som de ikke var videre gode til at skjule. Da hans kone Persephone fandt ud af dette var hun ikke videre glad og forvandlede derfor Mintha til støv. Udaf støvet fik Hades planten Mynte til at vokse som evigt minde om hende. Andre mener at Persephone trampede Mintha ihjel og at Hades derfor forvandlede Mintha. Alle de steder Persephone havde trådt udgav den nu en vidunderligt aroma.
Mynten blev anset som værende et symbol på gæstfrihed og visdom. Både grækere og romere skrubbede i gammel tid deres borde med mynte før deres gæster ankom. Mynten anses som værende en af de ældeste planter. Andre navne: Mentha, Minthe, Menthe eller Mint.
Se også: Nymfer
Mnemosyne
Tilhører gruppen af titaner. Mnemosyne betyder erindring, og hun repræsenterer også den passive hukommelse hos titanerne. Hun beskytter ligesom sin søster, Themis, det eksisterende. Hun er elsker med Zeus, og tilbringer ni nætter med ham i Pierien, og hun er med ham moder til de ni Muser.
Se også: Muserne / Titanerne / Zeus
Mnemosyne
Navnet betyder erindring. Selvom hun repræsenterer en passiv husken, bevarer hun stadig fortidens billede i sit indre. Hun tilbragte ni nætter i Peerien sammen med Zeus, hvor ved hun blev moder til de ni muser. Gennem hendes børn (muserne) blev erindringen gjort individuel og produktiv. Mnemosyne var ikke meget dyrket i forhold til hendes søstre.
Se også: Muserne
Moirerne
Tre skæbnegudinder, der tilhører gruppen af daimoner. De er ikke bundet til Hades eller nogen anden gud. De sørger for, at alle, også guderne, får den skæbne de er tildelt. De er ikke onde, men derimod magtfulde og uforudsigelige. De hjælper Zeus i hans kamp mod Tyfon, men det står ikke klart, hvem der er den stærkeste af de to parter. For heller ikke guder kan undvige skæbnen, og derved skæbnegudinderne. Det eneste guderne kan gøre er at udsætte skæbnen.
De er alle tre døtre af Zeus og Themis og afbildes som gamle koner med ten, skriftrulle og saks. Tilsammen bestemmer de menneskernes lod i livet, men hver har de deres opgave. Klotho (spinderinden) er den som spinder livstråden. Lachesis (Lodtildeleren) tvinder tråden og gør den stærk. Atropos (uafvendelige) er den som klipper den over og derved bestemmer livets længde.
Se også: Gruppen af daimonerne
Momos
Momos var den græske gud som personificerede dadel og spot. Han var søn af Nyx og broder til Ker, Thanatos, Hypnos, Nemesis og Eris.
Se også: Klassificering af guderne
Muserne
Tilhører gruppen af daimoner. Muse betyder: Den der husker. Der er ni muser. De har alle en videnskab som de beskytter. Klio for heltedigtet, Urania for astronomi, Kalliope for elegi, Melpomene for tragedien, Euterpe for fløjtespil, Erato for elskovsdigte, Terpsikore for korlyrik, Thalia for komedie og Polyhymnia for dansen. Det har tydeligvis voldt grækerne problemer med musernes antal. Muserne holder meget af at danse, og gør det ofte sammen med Apollon. De synger også smukt, og vinder altid konkurrencer over dem der udfordrer dem, bl.a. Sirenerne.
Se også: Apollon / Gruppen af daimonerne / Sirener
Narkissos
Ifølge den græske mytologi var Narkissos den smukke søn af flodguden Kefissos i Boiotien og nymfen Leirope. Mange både dødelige og udødelige elskede ham. Her i blandt nymfen Echo. Hun prøvede ligesom andre at tiltrække ham men da det mislykkedes svandt hun hen og døde af sorg. I stedet blev hun til kun et ekko af sin stemme. Gengældelsens gudinde Nemesis dømte ham derefter til resten af sit liv at være forelsket i sit eget spejlbillede i vandet. Han kunne derfor ikke løsrive sig fra bredden og døde til sidst. Efter hans død blev han til blomsten der bærer hans navn.
Nektar
Nektar var gudernes drik som sammen med Ambrosia skænkede dem evig ungdom og udødelighed.
Nemesis
Gudinde for det rette mål og for gengældelse. Desuden gudinde for væddekampe. Hun giver enhver det der tilkommer ham af lykke og ret og udmåler straffen for begået uret og hybris (overmod). Endvidere er hun datter af Nyx og er søster til Ker, Thanatos, Hypnos, Momos og Eris.
Se også: Klassificering af guderne
Nestor
Nestor var konge af Pylos og søn af Neleus og Chloris. Af hustruer havde han Eurydike og Anaxibia. Med Anaxibia blev han fader til Antilochos. Nestor var en af Argonauterne og var den ældste og viseste helt fra Troja.
Se også: Gruppen af kongelige
Nike
Dette var en gudinde for sejren såvel i krig som i sportslige og musiske konkurrencer og i retten. Hun var datter af Styx og Pallas. Endvidere var hun gudernes sendebud. Byen Nice har fået navn efter hende. Typisk blev hun afbildet svævende eller bevinget med en palmegren og laubærkrans. Nike svarer til den romerske Victoria.
Se også: Klassificering af guderne
Niobe
Niobe var dronning, datter af Tantalos og Dione. Endvidere søster til Pelops. Hun var hustru til kong Amphion med hvem hun havde 6 sønner og 6 døtre. Niobe var så glad over at have hele 12 børn at det foranledigede hende til hybris (overmod). Dette gjorde hun ved at prise sig lykkeligere end Leto som kun havde 2 børn. For hendes hybris blev hun straffet med at Apollon og Artemis dræbte hendes børn med pile. Niove græd i fortvivelse derover så længe at hun tilsidst blev forvandlet til en klippe. Klippen står i Sipylos-bjergene hvorfra hendes tårer stadig strømmer.
Se også: Gruppen af kongelige
Nymfer
Tilhører gruppen af daimoner. Nymferne har en efterfølger i nordens elverpiger. De er næsten selve personificeringen af daimoner. De har forskellige navne alt efter, hvor de lever: Oreiaderne boede i bjergene, dryaderne i træer, najaderne i kilder. Alle er de døtre af Zeus.
Ordet nymfe betyder en pige i den giftefærdige alder eller en nygift kone. De havde deres tilholdssteder i floder, bække, træer, bjerge og dale. Grækerne troede så meget på denne sammenhæng mellem Nymferne og deres opholdssteder at de mente at hvis man fældede et træ der var bosat af en Nymfe dræbte man Nymfen. Selv hvis Nymfen overlevede udsatte man sig selv for hendes hævn ved at fælde det.
Se også: Amphitrite / Arethusa / Eurydike / Gruppen af daimonerne / Kallisto / Kalypso / Maia / Mintha / Plejaderne / Zeus
Nyx
Hun er gudinden og personifikationen af natten som et naturfænomen. Hun er datter af Kaos og søster til Erebos. Med Erebos er hun moder til Aither (Æter) og Hemera (Dag). Endvidere er hun moder til Ker, Thanatos, Hypnos, Momos, Nemesis, Eris og Hesperiderne.
Odysseus
Odysseus er en af de fremtrædende figurer i Iliaden. Han er søn af høvding Laerte fra den græske ø Ithaka. Han er gift med Penelope. Odysseus optræder både i Iliaden og Odysseen.
Se også: Homer: Iliaden
Okeanos
Tilhører gruppen af titaner. Okeanos bliver af guderne vist meget ære, fordi han ikke som de andre titaner har blandet sig i kampen mod de olympiske guder. Okeanos repræsenterer den evige strøm der går jorden rundt. Hans modsætning er Poseidon, der er havets gud. Hans døtre, okeaniderne, er strømmene, kilderne og floderne.
Se også: Titanerne
Olympos
Olympos eller Olympus er et bjergmassiv på 2985m. Det er beliggende på grænsen mellem Makedonien og Thessalien og var gudernes bolig og forsamlingsted. Her spiste de deres Ambrasia og drak deres nektar.
Omphale
Vi ved ikke ret meget om denne græske dronning men lidt vides dog. Efter hendes mand Timolos’ død blev hun dronning over Lydien. Det var også i dette tidsrum at hun på opfordring af Zeus købte Herakles som slave af Hermes. Efter købet byttede hun klæder med ham og i et helt år lod hun ham udføre kvindearbejde.
Se også: Gruppen af kongelige
Oraklet i Delfi
Ordet oraklet betyder svaret, og stedet det gives. Et eksempel var Apollons Orakel i Delfi, hvor mange grækere tog hen for at spørge Apollons præster om råd. Oraklet i Delfi var dog kun et af de mange orakler, der lå spredt ud over hele Grækenland.
Se også: Apollon
Orestes
Foruden at være en heros var Orestes også konge af Mykene. Han var søn af Agamemnon og Klytaimestra. Af søskende havde han Iphigeneia, Elektra og Chrysothemis. Selv var han gift med Hermione. Efter hans fader blev dræbt af hans moder og hendes elsker Aigisthos gik Orestes til Delfi oraklet og spurgte Apollon om råd. apollons råd var at hævne hans fader. Dette gjorde Orestes ved at dræbe hans moder og hendes elsker. På den måde blev han modermorder.
Erinyerne drev ham til vanvid som straf og folket udstødte ham. Udenfor Apollons hellighed i Troezen blev der lavet en hytte til Orestes så man kom af med ham. Selvom man forstod Orestes var man ikke meget for at have en modermorder nær.
Orestes gik senere igen til Delfi oraklet og spurgte om nyt råd. Denne gang mente Apollon at han skulle tage en restssag ved Areopagos i Athen hvilket var en gammel rådsforsamling styret af Athene. Orestes gjorde det hvilket mildnede Erinyerne.
Se også: Gruppen af kongelige
Orestes og Elektra
Var børn af Klytaimnestra og Agamemnon. Agamemnon er blevet dræbt af Klytaimnestra og hendes elsker, Aigithos, da børnene er unge. Orestes bliver reddet af slaver og ført til kong Strofios af Fokis, men Elektra bliver ladt tilbage. I hele sin ulykkelige barndom venter Elektra på, at Orestes skal komme og hævne deres faders død. Sammen med sin ven Pylades, søn af kong Strofios, drager Oreste til Mykene for at dræbe Klytaimestra og Aigithos.
De bliver budt velkommen af den ventende Elektra, og sammen planlægger de mordet. Parret bliver dræbt af Orestes, der ikke er helt glad for det, men Elektra presser på. Det næste problem er: hvem skal nu hævne Klytaimnestras død? Orestes kunne ikke så godt tage livet af sig selv, og p.g.a. dette dilemma bliver Orestes i lang tid efter forfulgt af dæmoner, der ikke vil give ham et sekunds ro. I. Efter mange pinefulde år bliver Orestes dog sin faders efterfølger på tronen af Mykene. Han bliver gift med Hermione, datteren af sin onkel og tante, Menelaos og Helena. De får barnet Tisamenos, som efterfølger Orestes.
Se også: Agamemnon
Pan
Pan var egentlig en gud, men bliver ofte henregnet til daimonerne. Han er søn af Hermes og en nymfe. Han kom fra Arkadien, og var hyrdegud. Han kom hurtigt til at dominere daimonerne. Han har en buks hoved og fødder, og samtidig dens liderlighed. Han er frygtelig i sin vrede, især når han ikke får sin vilje med kvinder. Han opfandt bl.a. panfløjten ved at forvandle en nymfe, der ikke ville føje ham, til en dunhammerplante, og derefter skære fløjten ud af den. Han siges også at have sønderrevet en anden nymfe der ikke ville som han ville. Hendes navn var Ekko. Det eneste der blev tilbage var hendes stemme.
Se også: Gruppen af daimonerne / guderne
Pegasus
Pegasuser er bevingede heste. De er altid hvide, og har et sølvagtigt skær over sig. De er meget vilde og kan kun tæmmes af en uskyldig jomfruprinsesse
Se også: Gruppen af fabeldyr
Peirithoos
Peirithoos var konge over Lapitherne og søn af Dia og Ixion. Desuden var han gift med Hippodameia. Til hans bryllup havde han også inviteret Kentaurerne men da disse begyndte at antaste de kvindelige gæster udviklede det sig til kamp. Apollon blandede sig og sikrede derved Lapitherne sejren. Da hans hustru døde, ledsagde Theseus ham til Hades for at hente Persephone, hvem han ønskede at gøre til sin nye hustru. Inden de nåede helt frem blev de dog opdaget og Peirithoos blev lagt i lænker og måtte forblive der.Theseus derimod blev befriet af Herakles.
Se også: Gruppen af kongelige
Pelops
Pelops var den græske konge af Elis og Argos men også stamfader til de førdoriske peloper. Han var søn af Tantalos og Dione og derved broder til Niobe. Pelops var gift med Hippodameia med hvem han havde børnene Atreus og Thyestes. Af sin fader blev han slagtet og serveret for guderne da faderen ville teste gudernes alvidenhed. Gudinden Demeter opdagede ikke bedraget og spiste derfor Pelops’ skulder.
Guderne blev vrede på Tantalos og straffede ham mens de gav Pelops livet tilbage. Den manglende skulder som Demeter havde spist erstattede de med en af elfenben. Pelops blev kendt som en stor stridsvognskører og var på den måde han vandt sin hustru og kongeriet Elis fra kong Oinomaos af Elis.
Se også: Gruppen af kongelige
Penelope
Penelope anses som en af de græske heltinder. Hun er datter af Ikarios og Periboia. Første ægteskab var med Odysseus med hvem hun fik sønnen Telemachos. Det var netop med Odysseus hun blev symbolet på ægteskabelig troskab. Samme dag som deres søn blev født, måtte Odysseus rejse væk for at kæmpe i krigen om Troja. I 20 år ventede hun trofast på ham trods bejlerere der sagde han var død. Snedig var hun dog og lovede at hun først ville vælge en ny mand når hun havde vævet Odysseus en ligskjorte. Hver gang hun var ved at blive færdig trevlede hun det op igen. Efter at have gjort det gentagende gange blev det imidlertidig opdaget af hendes bejlerere, som krævede, at hun nu valgte mellem dem. Dette havde dog vundet nok tid til at hendes elskede Odysseus nåede hjem i tide. Senere efter hans hjemkomst blev han dog myrdet. Rygter siger at Penelope da skulle have giftet sig med Telegonos, som var søn af Odysseus og Kirke. Med ham skulle hun så have fået sønnen Italos. Andre rygter siger dog også at Telemachos giftede sig med Kirke. En ting er dog sikkert; Kirke gjorde Penelope udødelig.
Se også: Gruppen af helte / Odysseus
Perse
Den græske månegudinde, især for nymånen. Hun menes at være en personifikation på Selenes underjordiske aspekt. Perse er hustru til Helios og med ham moder til Kirke og Pasiphaë. Af andre navne har hun: Perseis og Neaira.
Se også: Klassificering af guderne
Persephone
Persephone var datter af Zeus og Demeter. Som ung pige blev hun bortført af Hades og bragt til hans rige i underverdenen. Nogle beretninger fortæller om en aftale mellem Zeus og Hades som Demeter ikke kendte til. I underverdenen blev Persephone dronning og Hades’ hustru samt gudinde for underverdenen. Senere blev hun desuden gudinde for frugtbarhed og vegetationen der blomstrer om sommeren og om vinteren dør. Det sidste som symbol på hendes eget liv. På grund af hendes moders savn måtte hun leve en del af året hos sin ægtemand i underverdenen og den anden del hos sin moder på jorden. Persephone kunne aldrig helt forlade underverdenen idet hun havde spist af maden dernede. Som tilnavn fik hun navnet Kore som betyder pige. Hendes attributter var aks og granatæble.
Se også: Hades / Klassificering af guderne / Zeus
Perseus
Græsk helt. Søn af Zeus og Danae. Hans morfar forsøger at dræbe ham som barn, da det bliver spået at han vil vælte ham fra tronen. Senere bliver Perseus konge over Tiryn, og dræber troldkvinden Medusa. Han bliver gift med kongedatteren Andromeda.
Se også: Gruppen af helte
Phobos
En af de græske guder og samtidig personifikationen af forbandelse, frygt og rædsel. Han er søn af krigsguden Ares og er sin faders ledsager på slagmarken. Af søskene har han Harmonia og tvillingebroderen Deimos.
Se også: Klassificering af guderne
Phoebe
Dette var oraklgudinden i Delphi før Apollon kom til. Hun var en af de 12 titaner og en datter af Gaia og Uranos. Hustru var hun til Koios og moder var hun til Asteri og Leto. Hun staves desuden også Phoibe.
Se også: Klassificering af guderne / Oraklet i Delfi
Plejaderne
Plejaderne var en gruppe på ni nymfer og personifikationen på syvstjernen. Hvilket vil sige de syv små stjerner i Tyren som er synlige fra midt maj til sidst oktober. Disse stjerne betegner begyndelsen på skibsfartsæsonen. De var alle døtre af Atlas og okeaniden Pleione. Deres navne var: Alkyone, Asterope, Elektra, Kelaino, Maia, Merope og Taygeto. Som halvsøster havde de Kalypso. Orion forfulgte deres Moder Pleione og dem i årevis hvorefter Zeus til sidst satte dem på himlen.
Se også: Nymfer
Polyphemos
Polyphemos var en Kyklop og søn af havguden Poseidon og havnymfen Thoosa. Som Kyklop var han en kæmpe i menneskeøjne og havde kun et øje der var placeret midt i panden. Han boede alene sammen med sine to brødre på en ø hvor de havde hver deres hule. Der findes adskillige fortællinger om ham bl.a. hvordan han forelskede sig hovedkuls i havnymfen Galateia at han dræbte hans rival Akis med en klippeblok da hun ikke gengældte hans følelser.
br>
Ellers er Polyphemos nok mest kendt fra Odysseusen hvor Odysseus kommer til hans ø og gør Polyphemos blind for at redde livet. Polyphemos kaldte på hjælp men fordi Odysseus havde sagt han hed ingen var hans nødråb: “Ingen har blindet mig”. Derfor kom hans brødre ikke og da Polyphemos fjernede klippeblokken fra hulens udgang flygtede Odysseus og hans mænd ved at forklæde sig som får.
Se også: Gruppen af fabeldyr / Kykloper / Odysseus
Poseidon
Poseidon er søn af Kronos og Rhea. Han er havets gud, og synes mere end andre guder at være knyttet til sit element. Han er meget hidsig af sig, og orkaner, tyfoner og jordskælv er hans straf til dem der ikke adlyder ham. Hans mest kendte kendetegn er treforken, der blev smedet til af Kykloperne.
Prokrustes
Dette var et utyske ved Eleusis som øvede vold mod sine egne gæster. For at de skulle passe til den seng de skulle lægge i strakte han dem enten ud eller knuste deres fødder med en hammer. Han blev senere dræbt af Theseus på samme voldsomme måde.
Prometheus
Tilhører gruppen af titanere. Prometheus betyder den forudtænkende eller den kloge. Hans modsætning er broderen Epimetheus, der betyder den bagkloge. Prometheus siges at skabe mennesket. Han kæmper altid en hård kamp for menneskene, og må i sidste ende også altid betale prisen. Det samme må menneskene.
Se også: Titanerne
Psyche
Psyche var en usædvanlig smuk kongedatter. Faktisk var hun så smuk og menneskene tilbad hende fremfor Afrodite. Dette brød Afrodite sig ikke om og sendte derfor Eros afsted for at få Psyche til at forelske sig i det grimmeste væsen muligt. Eros forelskede sig imidlertidig selv i hende og forførte hende mens hun sov med Zephyros’ hjælp. For at Afrodite ikke skulle vide besked måtte Psyche nøjes med ham i mørket så hun ikke kunne se hvem han var. Da hun alligevel tændte en lampe flygtede han af frygt for Afrodite. Zeus forenede dog de to elskende.
Se også: Gruppen af kongelige
Pyriphlegethon
Dette var en ildflod i underverdenen som betød “den brændende”. Den omstrømmede Tartaros’ uigennemtrængelige tredobbelte mure.
Pythia
Pythia var en orakelpræstinde i Apollon’s tempel i Delphi. Her gav hun, siddende på en trefod, orakler inspireret af Apollon. Præsterne viderebragte disse orakler på vers.
Rhadamanthys
Dette var en græsk konge af Kreta. Han var søn af Zeus og Europa og broder til Minos og Sarpedon. Efter sin død blev han ved siden af Kronos hersker over Elysion og i Hades blev han sammen med Minos og Aikos dommer.
Se også: Gruppen af kongelige
Rhea
Tilhører gruppen af titaner. Rhea er vegetationsgudinde. Hun er søster til Kronos, og samtidig hans hustru. Det er blevet spået Kronos, at han ville blive væltet af en sine egne børn ligesom han selv væltede sin far, Uranos. Derfor sluger han de første fem børn Rhea føder ham. Det er guderne Hestia, Demeter, Hera, Hades og Poseidon. Men den sjette, Zeus, får han aldrig, og det er netop Zeus der senere vælter ham.
Se også: Titanerne
Satyr og Silen
Satyrerne er ligesom nymferne meget typiske daimoner. Dog er der den store forskel, at de er mænd. De har horn, og fødder som en buk. De er altid på jagt efter nymfer, der dog ofte undslipper dem og gør dem til grin. Silenen har hestehove og hestehale. Han er ikke nær så pigelysten, men interesserer sig mere for vin. Satyr og Silen er at finde omkring vinguden Dionysos, hvor der altid er fest og glade dage.
Se også: Dionysos / Gruppen af daimonerne
Satyrene
Dette er den mandlige udgave af en Nymfe. De var bukke agtige skabninger med skikkelse af et menneske. Ligesom bukken var de udstyret med horn og i stedet for fødder havde de en buks hove. Endvidere havde de hale og øre som en hest. Satyrer er altid på udkig efter Nymfer og når de får fat i en, behandlede de hende meget håndfast. Til tider undslap Nymferne hvorefter de gjorde grin af satyrerne. En af de mere fremtrædende Satyrer var Pan.
Se også: Nymfer
Sfinks
Dette væsen var sammenstykket af tre ting. Den havde nemlig en løves krop, en ørns vinger og en kvindes hoved. Senere hen udviklede den barm. Den blev sendt til byen Theben af gudinden Hera som en forbandelse hvor den sad og stillede de forbipasserende gåder. Hvis man ikke kunne løse gåden betød det døden.
Den flåede sine ofre med sine skarpe kløer og til tider bed den hovedet af dem. Gåden lød: “Hvad er det, der går på fire ben om morgenen, på tre om aftenen, og som er svagest når det går på fire?”. Ødipus løste gåden i det han svarede mennesket. Vi starter livet som spæde ved at kravle og sidst i livet går vi med stok. Efter Ødipus havde løst gåden kastede Sfinksen sig ud fra klippen og døde.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Sfinx
En sfinx er et fabelvæsen, der stammer fra Grækenland, selv om dens oprindelse fejlagtigt ofte anføres til at være det gamle Egypten. Sfinxerne havde en løves krop; men en kvindes hovede, desuden har de græske sfinxer vinger. Med tiden bliver den mere kvindelig og får barm. Den er desuden kendt for at stille gåder.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Silén
Silén er en ældre form for Satyr, er faktisk blevet sagt at de kunne være Satyrernes fader. Han har en hests hale og hove. For det meste er han mere interesseret i at drikke vin end at jage Nymfer.
Se også: Nymfer / Satyrene
Sirener
Tilhører gruppen af daimoner. Sirener er døtre af Acheloos. De er dæmoner, ikke meget forskellige fra Kererne. De holder til i havet, på skærerne. De synger så smukt, at sømændende ikke kan lade være med at styre ind mod de livsfarlige skær. Her bliver de dræbt, og nogle beretninger fortæller, at Sirenerne derefter åd deres ofre. Odysseus mødte også Sirenerne under sin Odyssé; men han proppede sømændenes øre til, og bandt sig selv til masten, sådan, at han kunne høre Sirenerne, men ikke gøre noget ved dem.
Se også: Gruppen af daimonerne
Sisyphos
Sisyphos var konge af Korinth og var et eksempel på snuhed og list. Han var søn af Aiolos og Enarete. Endvidere var han gift med Merope med hvem han er fader til Glaukos. Engang lykkedes det Sisyphos at lægge Thanatos i lænker så ingen behøvede dø. Ares befriede ham dog og Sisyphos blev straffet. Straffen bestod i at for evig tid at skulle rulle en stor sten op ad et bjerg. Hver gang han nåede toppen gled stenen fra ham og ned i dybet.
Se også: Gruppen af kongelige
Tantalos
Tantalos var konge i Frygien og søn af Zeus. Desuden var han gift med Dione og fader til Niobe og Pelops. Tantalos beværtede sine dødelige venner med gudernes nektar og ambrosia. Dette stjal han selv i kraft af at han var gudernes bordfælle på Olympen. Senere slagtede han sin søn Pelops og severede ham for guderne for at teste deres alvidenhed. Ingen kommer dog ustraffet fra at teste guderne. Tantalos’ straf var at lide sultens og tørstens kvaler i Tartaros. Her stod han i vand til læberne og over hans hoved hængte en frugtgren. Hver gang han ville drikke trak vandet sig tilbage og hver gang han ville spise bøjede grenen sig væk.
Se også: Gruppen af kongelige
Thanatos
Guden og personifikationen af den naturlige død såvel som den voldsomme. Han er søn af Nyx og broder til Ker, Hypnos, Momos, Nemesis og Eris. Hans opgave består i at bære de døde ned til dødsriget. Han afbildes typisk som en bevinget dæmon med fakkel.
Se også: Klassificering af guderne
Theben
Byen Theben skulle angiveligt have ligget i det gamle kongerige, Mykenien. Historien om Theben starter dog i Fønikien, hvor Zeus endnu en gang har været på kvindejagt. Han har bortført kongedatteren Europa. Hendes fader er ulykkelig, og sender pigens tre brødre ud for at finde søsteren. Den ene af disse brødre, Kadmos, drager både til Afrika og Asien, men finder hende ikke. Han spørger oraklet i Delfi om råd, og får at vide at han skal følge koen med månens tegn, og grundlægge en by der hvor den ligger sig ned. Uden for står der en ko, med en blis formet som en måne. Den følger han indtil den ligger sig ned, og der grundlægger han byen Theben.
Der findes en lang række personer, der kommer fra det thebenske kongehus. Mest berømt er nok Ødipus.
Theia
Theia er det latinske navn for diva. Hun er gudinden for lyset og stjernerne, samtidig med at hun er en af de 12 Titaner. Theia er datter af Gaia og Uranos; og både Hyperions søster og hustru. Moder er hun til Helios, Selene og Eos.
Se også: Klassificering af guderne
Themis
Tilhører gruppen af titaner. Themis har at gøre med orden, og dens nødvendighed. Themis er gift med Zeus, og er bl.a. moder til retfærdigheden, Dike, der er del af verdensordenen. Themis har som sin moder, Gaia, profetiske evner, og efter hende overtager hun oraklet i Delfi. Dette orakel må hun dog senere overgive til Apollon.
Se også: Apollon / Oraklet i Delfi / Titanerne
Theseus
Søn af Poseidon og en prinsesse fra Troizen. Han bliver dog opdraget af kong Aigeus af Athen, der fejlagtigt tror at Theseus er hans søn. Theseus har Herakles som forbillede, og er mest kendt for at slå Minotauros ihjel. Efter Aigeus’ død bliver han selv konge over Athen.
Se også: Gruppen af helte
Titanerne
itanerne er børn af Uranos og Gaia. Den ældste søn, Kronos, leder titanerne til et oprør mod deres far Uranos, og får derefter selv magten. Senere bliver han styrtet af sin søn Zeus. Titanerne og de olympiske guder ligger konstant i slagsmål med hinanden.
Se også: Atlas / Eos / Epimetheus / Hefaistos / Hekate / Helios / Hestia / Iapetos / Kronos / Mnemosyne / Prometheus / Themis / Okeanos, Thetys, Koios, Krios, Hyperion, Theia, Rheia, Foibe og Kronos.
Tityos
Tityos var en jordfødt kæmpe fra Euboia som blev dræbt af Apollon’s og Artemis’ pile da han prøvede at voldtage deres moder Leto. Derefter blev han lænket udstrakt på jorden i Tartaros hvor to gribbe hakker i hans lever. Leveren vokser straks ud igen.
Tyche
Tyche var en græsk skæbnegudinde. Hun fordelte lykke og ulykke på en uigennemskueligvis. Hun var en personifikation på tilfældet og af verdens gang med gode og onde tilskikkelser. Desuden var hun bygudinde i Antiochia ved Orontes. Tyche var en Okeanide og datter af titanparret Okeanos og Tethys. Nogle mener dog at Zeus var hendes fader. f Attributter havde Tyche et ror, overflødighedshorn og et hjul eller en kugle. Nogle gange både hjul og kugle. yche svarer til den romerske Fortuna.
Se også: Klassificering af guderne
Tyfon
Tyfon var barn af Gaia. Den ragede op over bjergene, dens hoved rørte ved stjernerne og dens arme strakte fra solens opgang til solens nedgang. Endvidere voksede der hundredevis af slanger ud fra dens overkrop som brølede som hundredvis af brølende tyrer. Af vinger havde den tusindvis. Dens fødested var en bjerghule i Kilikien.
Tyfon var endnu et af Gaia’s forsøg på at udrydde de nye herrer hvilket Tyfon forsøgte ved hjælp af kæmpe flammer. Dette fik Zeus til at reagerer og han slyngede gang på gang sine lyn imod det. Efter en lang kamp blev Tyfon tvunget i knæ hvor den prøvede at komme Zeus til livs ved at skære hans knæhaser af som han så gemte i sin hule. Hermes stjal dem tilbage til Zeus som så opsøgte moirerne (skæbnegudinderne) for at bede om hjælp.
Disse gav Tyfon en trylleurt ved navn kun-en-dag og fortalte ham den ville styrke ham. Tyfon tog den i troen at den ville hjælpe ham men dette var ikke tilfældet. Zeus forfulgte nu Tyfon efter at have fået sine knæhaser tilbage og endte også med at Tyfon faldt død ned i Theakien hvor bloddet oversvømmede landskabet Haimonien. Zeus tog derefter liget med til Sicilien hvor han begravede det under Ætna. Andre navne: Tyfous, Tyfaon & Tyfos.
Xanthus
Dette var et afkom efter Harpyien Podarga og Zefyr (vestenvinden). Den var en ud af to udødelige heste der besad evnen af menneskelig tale. Xanthus tilhørte Achilleus som havde arvet hestene efter sin fader kong Peleus af Fthia. Peleus havde fået den i gave fra guderne ved sit bryllyp med Thetis. Achilleus tog Xanthus og Balius med sig til Troja hvor de klarede sig godt selvom de var urolige ved blodbadet. Xanthus advarede Achilleus om at hans død var nær hvorefter hesten blev slået med stumhed af Erinyerne.
Se også: Gruppen af fabeldyr
Zagreus
En græsk-orfisk jagt- og vegetationsgud. Han blev set som den genopstående gud og var den højeste gud blandt Orfikerne. Zagreus var en søn af Zeus og Persephone men som blev flået fra hinanden på foranledning af den skinsyge Hera. Athene reddede hans endnu bankende hjerte og bragte det til Zeus. Zeus eller den dødelige Semele slugte hjerte hvorefter han blev genfødt som Dionysus.
Se også: Klassificering af guderne
Zeus
Den olympiske himmelgud. Er søn af Kronos og Rhea. Zeus styrer hele den antikke verden, efter at han sammen med sine søskende styrtede Kronos. Han styrer sit rige fra Olympen sammen med sine søskende. Han er gift med sin søster Hera. Sammen har de to flere børn: Hefaistos, Hebe og Ares. Men han er også indvolveret i talrige andre affærer og giftemål, han er bl.a. tidligere gift med Metis, visdommens gudinde, med hvem han har Athene. Han er også gift Themis, gudinden for lov og orden. Desuden har han en berømt affære med gudinden Leto, med hvem han får Artemis og Apollon. Zeus er trods hans aktive erotiske liv alment agtet som olympisk hersker.
Ødipus
Ødipus, som tilhører det thebenske kongehus, er søn af Laio og Iokaste. Laoi er blevet spået, at hans fremtidige søn vil dræbe ham. Derfor bliver Ødipus straks efter sin fødsel sat ud i ørkenen af en hyrde. Hyrden får dog medlidenhed med barnet, og Ødipus ender som adopteret kongesøn ved kongeparret, Pólybos og Merópe, i det tilstødende land Korinth. Da Ødipus bliver ældre kommer han i tvivl om kongeparret virkelig er hans forældre. Derfor tager han til Delfi for at spørge Oraklet om råd. Han får at vide, at han vil dræbe sin far og avle sin mors børn – og den spådom går som bekendt i opfyldelse.
Se også: Theben