Gibran Kahlil, poet, filosof og kunstner blev født i 1883 i Libanon. Gibrans værker er kendt ikke alene i den arabiske verden, men også langt udenfor mellemøsten. Og i sandhed rummer mange af Gibrans værker, da også universel skønhed og poesi, så det er ikke overraskende at det meste af Gibran Kahlils forfatterskab er oversat til en lang række sprog. Foruden at være en stor forfatter var Gibran Kahlil også en ganske habil kunstner, der frembragte mange smukke, stemningsfyldte billeder, der går meget godt i tråd med den stemning man finder i hans forfatterskab.
Biografi og forfatterskab
Gibran Kahlil (1883-1931) blev født i Bsharri, en mindre by i Nordlibanon. Han var den førstefødte i moderens andet ægteskab. Fra det første ægteskab, havde moderen en anden søn, Butros; Kahlils halvbror. I 1885 blev Gibran Kahlils første søster Marianna født og i 1887 blev hans anden søster; Sultane født. I 1894 emigrerede Gibran sammen med sine to søstre og sin halvbror til USA. Faderen, skatteopkræver og drukkenbolt, blev tilbage i Libanon. Kahlils bror Butros åbnede en lille butik; familiens eneste indtægtskilde.
1897. Gibran Kahlil udmærkede sig i skolefagene tegning og maling. Han mødte fotografen Fred Holland Day, der eksperimenterede med fotografiet som kunstart. Kahlil poserede for Fred i dennes studie. Nogle i nøgen figur. Han blev sendt tilbage til Libanon for at gå på højskolen al-Hikma i Beirut. Returnerede i 1901 til USA, Boston. Var dog allerede det følgende år tilbage i Libanon for at agere guide og tolk for en amerikansk familie, der rejste rundt i Europa og Mellemøsten.
Han skyndte sig dog tilbage til Boston, da han erfarede at hans yngste søster, Sultana lå for døden pga. tuberkulose. Sorgen ramte Kahlil hårdt, og allerede året efter i 1903 blev han udsat for endnu to store tab; halvbroderen Butros dør ligeledes af tuberkulose og Gibran Kahlils mor dør af kræft.
1904. Udstiller egne billeder i fotografen Fred Holland Day’s Studio. Publicerer i 1905 Musik (Al-Musiqa / Music). Korte essays, der kredser om at undersøge musik, især arabisk musik og dens mange forskellige toner og deres samklang. Publicerer i 1906 sit første skriftlige værk; Nymferne i dalen (Ara’is al-Muruj / Nymphs of the Valley), der består af tre korte historier hvori Kahlil Gibran udtrykker sine anti-feudale synspunkter.
Publicerer i 1908 sit andet skriftlige værk al-Arwah al-Mutamclrrida (Spirits Rebellious), der består af fire korte historier, der i stil og indhold minder meget om Ara is al-Muruj. Tager samme år til Paris for at studere kunst, hvor han bliver i to år og fire måneder hvorefter han vender tilbage til Boston. Begynder i 1911 at tilbringe lange perioder i New York City. Bor her ofte ved Rihani, som han blev venner med i Paris. Laver illustrationer til Rihani’s bog om Khalid. Lejer i 1911 et mindre studie på 51 West 10th Street og flytter i 1912 permanent til New York City. Publicerer samme år; al-Ajniha al-Mutakassira (Knækkede vinger / Broken Wings), en novelle dedikeret til Mary Haskell. Hans far dør i Libanon.
Flytter i 1913 til et større studie i samme bygning hvor han bor i forvejen og publicerer i 1914; Dam a wa Ibtisaima (En tåre og et smil / A Tear and a Smile), en kollektion af poetiske sætninger. Holder udstilling af egne værker i Montross galerierne, New York i december. Publicerer i 1918 sit første værk på engelsk; The Madman : His Parables and Poems(Galningen), en kollektion af parabler. I 1919 udgiver Kahlil Gibran Twenty Drawings, der er et udvalg af hans billeder. Publicerer samme år også; al-Mawakib (Forfølgelsen / The Processions), et langt arabisk digt, der er udformet som en dialog mellem to stemmer, hvor den ene tilhører et meget åndeligt menneske og den anden tilhører en mand i bondage.
1920 var et produktivt år for Gibran Kahlil, der i Cairo publicerer;al-‘AuasiJ (Fristelsen / The Tempests), en samling af poetiske fiktionsnoveller og essays. Publicerer i New York sit andet engelske værk; The Forerunner, en samling af poetiske visdomsord. Grundlægger sammen med andre syriske forfattere og poeter i New York, en litterær klub kaldet; al-Rabita al-Qalamiyya (The Pen So-ciety). Gibran Kahlil begynder i 1923 at udvise alvorlige sygdomstegn, men fortsætter dog ufortrødent sit forfatterskab mv. og publicerer i Cairo; al-Bada’i’ waal-Tara’if (Den nye og den vidunderlige / The New and the Marvellous), en samling af essays i stil med al-‘AuasiJ. Og det var også i 1923 at Gibran Kahlil, i New York publicerede sit nok mest berømte værk; Profeten (The Prophet).
Der skulle gå tre år før Gibran Kahlil, udgav sin næste bog, nemlig Sand and Foam i 1926, en kollektion af parabler og aforismer. Udgiver to år efter i 1928; Menneskesønnen (Den fulde titel er: Menneskesønnen, hans ord og gerninger som fortalt og skildret af dem som kendte ham / Jesus, the Son of Man: His words and His deeds as told and recorded by those who knew Him), et forsøg på at portrættere Jesus igennem forskellige af dennes samtidiges syn på ham. Et meget interessant værk, som du kan læse nærmere om nedenfor. I 1931 når han, inden han dør den 10. april, at publicerer; The Earth Gods (De jordiske guder), et langt digt, der består af en dialog mellem tre jordiske guder omkring menneskets skæbne. Kahlil Gibrans bliver begravet i kapel Mar Sarkis, nær byen Bsharrl i Libanon.
———————–
Efter Gibran´s død bliver der udgivet to værker posthumant: The Wanderer: His Parables and His Sayings, en kollektion af parabler i 1932 og Profetens have (The Garden of The Prophet) i 1933. Kahlil Gibran efterlod sig også nogle delvist færdiggjorte værker, der blev fuldendt af andre efter Gibran´s død og derfor bør læses, anskues ud fra, at disse ikke er originale værker af Gibran. Således udkom i 1962: Al-Majmu’a al-Kamila li Mu’allafat Gubran Khalil Gubran(De komplette arabiske værker af Kahlil Gibran / The Complete Arabic Works of Kahlil Gibran), organiseret og introduceret af Mikhail Naimy. Mange mener også at Profetens have ikke kan kategoriseres som et originalt værk fra Gibran´s hånd, da det efter hans død blev omredigeret af Barbara Young.
Ligeledes er mange af Gibran´s bøger efterfølgende blevet oversat fra arabisk til engelsk.
- Tears and Laughter (Dam’a wa Ibtisama) i 1947 oversat af A.R. Ferris.
- Nymphs of the Valley (‘Ara’isal-Muruj), oversat af H.M. Nahmad, 1948.
- Spirits Rebellious (al-Arwah al-Mutamarrida), oversat af H.M. Nahmad, 1948.
- A Tear and a Smile (Dam’a wa Ibtisama), oversat af H.M. Nahmad, 1950.
- The Processions (al-Mawakib), oversat af George Khairal-lah, 1958.
- The Broken Wings (al-Ajniha al-Mutakassira), overdat af A.R. Ferris, 1959.
KAHLIL GIBRAN PROFETEN – Engelsk |
KAHLIL GIBRAN PROFETEN – Dansk |
KAHLIL GIBRAN MENNESKESØNNEN – Engelsk |
KAHLIL GIBRAN Forfatterskab |
GRATIS E-PUBS NetSpirits bibliotek |
KAHLIL GIBRAN Malerier og fotos |