I en smuk kløft dannet af Pinturas Floden, cirka 160 km. nord for byen Perito Moreno, Argentina, findes Cueva de las Manos. Det er spansk og betyder “hulerne med hænderne.” Hvilket netop også er hvad man kan se i Cueva de las Manos. Her finder vi en lang række mindre huler, og klippevægge, udsmykket med hulemalerier, hovedsagelig positive og negative håndaftryk. Ganske vist er de fleste klippevægge beskyttet af regn og vejrforhold af overhængende klippepartier, men det er dog alligevel fantastisk at disse hulemalerier stadig den dag i dag fremstår så tydelige som de gør. De menes at være udført for intet mindre end omkring 9300 år siden.
Alt i alt findes der cirka 800 aftryk af hænder i forskellige jord- og lerfarver ved Cueva de las Manos, der også kaldes Rio Pinturas. Vi befinder os her i den sydligste del af Argentina i et område der kaldes Patagonia. Dette er for det meste en gold og kold lavtliggende højslette med steppe. Her levede i sin tid folkeslaget tehuelches og der er dem, der skabte hulemalerierne. Tehuelches var en del af den større befolkningsgruppe Patagonerne. Størstedelen af den argentinske befolkning i dag er efterkommere af europæiske emigranter – specielt fra Italien og Spanien. De oprindelige indbyggere er praktisk talt udryddet.
Hulemalerier
l de huler hvor der findes hulemalerier, er der aldrig fundet spor eller tegn på ,at også har fungeret som boplads for mennesker. Der er fundet andre huler i nærheden med tydelige spor efter menneskers efterladenskaber og redskaber, men alle er uden hulemalerier. Dermed kan vi formode, at huler med malerierne har haft et særligt formål! I dagligdagen kan man forstille sig at menneskerne har levet og opholdt sig i nærliggende huler. Når der skulle skaffes føde gik en del af stammes jægere på jagt og nedlagde passende byttedyr.
Forud for selve jagten er nogle udvalgte fra stammen ( præster eller shamaner) søgt ind i nærliggende klippehuler for at udøve magi eller kontakt med åndeverden. Derinde skjult fra omverden, kunne nogle særlige udvalgte “kunstnere” male byttedyrene på de ujævne klippevægge Måske troede de at de kunne forøge jagtudbyttet ved at indfange dyrets sjæl i hulemaleriet åndeligt før den virkelige jagt. I de fundne huler optræder menneske figurer kun meget sjældent og altid skildret som primitive eller forklædte i dyreham. Alle forsøg på forklaringer skal naturligvis begrundes i vor nutidshviden og rationelle verdensbillede om fortidsmennesket liv.
Kendetegnede for de fleste huler med hulemalerier er mange af dem overmålet i flere lag. Der er ved kulstof 14 måling ( måling af organisk og uorganiske stoffer) konstateret dateringer fra 10000 til 33000 år imellem de “nyeste” og ældste lag i samme hule. Forklaringen kan være at der er tale om en bevist billedtradition, som er gået i arv i generation efter generation. Der er fundet hulemalerier i Europa, Afrika, Australien, ja i næsten alle verdensdele. I Sydafrika kendes “Buskmændenes” hulemalerier som de “nyeste”, som dateres fra ca. 1000 år og op til vores tid.
De første hulemalerier menes at være udført med et stykke kul tegnet direkte på de rå klippevægge. De ældste dyre malerier var måske oprindelig primitive arbejder, hvor kun selve omridset af dyret/dyrene var indtegnet. Senere blev de antagelig mere gennemarbejdet, og malerierne blev malet i flerfarvede lag (polykrom). Disse malerier var særdeles vellignende. Under denne tid forekommer dyremalerierne med det såkaldte fordrejede perspektiv. Dyrets krop ses fra siden, mens hovedet ses forfra. Dyrene ses næsten altid i bevægelse i modsætning til de tidligste, hvor dyrene tilsyneladende var mere stilistiske.
l flere huler er der også spor efter håndaftryk, måske påført af hulekunstnerne som en form for signatur? Disse aftryk benævnes som negative håndaftryk og anvendes også i vores tid i bl.a.. Australien. Farven sprøjtes på ved hjælp af et stykke udhulet bambus. l hulerne er der fundet spor af primitive pensler og paletter. De menes at være fremstillet af dyrehår (pels) og fjer fra fugle. Farverne man brugte, fremstillede de udfra forskellige lokale jord og Ler arter, f.eks. jern, mangan,okker, samt kridt & kul opblandet! med vand eller dyrefedt. Desuden brugte man dyreblod. Deraf fik hulemalerier den karakteristiske jordpalet.
Billedeserie fra Cueva de las Manos
