Den amerikanske psykolog Howard Gardner forslog i starten af 1980’erne et nyt syn på intelligens, som udover matematiske og sproglige evner, inkluderer musik, rumlige forhold og selverkendelse. Dette mundede ud i teorien om syv former for intelligens. Gardners teori blev fulgt op af Ph.D., journalist og forfatter, Daniel Goleman, der med sin bog “Følelsernes Intelligens” (1995), gav ny næring til diskussionen om hvad intelligens egentlig er.
Intelligens opfattes stadig i stor stil, som en rent intellektuel eller opfattende funktion, men de seneste årtiers forskning, med Gardner og Goleman i spidsen, tyder på, at intelligens har mange facetter. Gardner definerer intelligens som “evnen til at løse problemer eller skabe produkter, som er værdsat i en eller flere kulturer,” og forklarer videre, at de syv intelligenser sjældent arbejder uafhængigt af hinanden. I stedet bruges de på samme tid og komplementerer tit hinanden. En danser vil kun excellere i sin kunstart, hvis hun har en stærk musikalsk intelligens, så hun forstår musikkens rytmer og variationer, en social intelligens så hun kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum, samt en kropslig intelligens der giver hende smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.
Hvor intelligens før i tiden blev opfattet som noget rent arveligt, så er psykologerne i dag stort set enige om, at den både er biologisk og påvirket af miljøet. Studier af identiske tvillinger og adopterede børn har vist, at arv spiller en vigtig rolle når det drejer sig om intelligens, men hvis den skal komme til udtryk, så er omgivelserne en kritisk faktor. Børn der vokser op på børnehjem, viser f.eks. underudviklede intellekter.
I Gardners teori for flere intelligenser er miljø erstattet med kultur. Forskellige samfund sætter pris på forskellige evner for at udføre forskellige opgaver, så mens nogen af intelligenserne er højt udviklede hos folk i en bestemt kultur, kan de være underudviklede hos individerne i en anden. Og omvendt. Det er teoriens påstand, at vi har brug for all syv intelligenser i samspil for at virke produktivt i samfundet, og er født med dem alle sammen. Men allerede inden folkeskolen har vi udviklet dem forskelligt, så børnene ankommer til første skoledag med deres egne intellektuelle styrker og svagheder. Undervisere bør derfor holde de forskellige intelligenser før øje i klasselokalet, så de f.eks. gennemgår Anden Verdenskrig med både landkort, sange fra perioden, rollespil og oplæsning af en roman fra krigstiden.
Howard Gardner’s syv intelligensformer:
Den logisk matematiske intelligens
Evnen til at se og genkende mønstre, udlede ræsonnementer, og tænke logisk. Videnskabsfolk og logikere forstår de underliggende principper i et givent system, mens matematikerne manipulerer tal, størrelser og operationer. Det logisk-matematisk intelligente menneske tænker logisk, giver konkrete svar, er god til tal og abstrakte koncepter, er en rationel tænker, har videnskabelige indfaldsvinkler, tænker sort/hvidt, leder efter mønstre og forbindelser, laver lister, er kompromisløs, får fikse ideer.
Den sproglige intelligens
Evnen til at bruge sproget, både modersmålet og andre tunger, til at udtrykke sig og forstå andre. Poeter specialiserer sig i denne intelligens, men den er også høj hos forfattere, fortællere, speakere, journalister, advokater, entreprenører og sælgere. Det sprogligt intelligente menneske læser, skriver og lytter, fascineres af ord, deres mening og oprindelse, lytter til radio, er god med ord, har et enormt ordforråd, er god til at forklare sig, har evner som underviser, er en god historiefortæller, er poetisk, fortæller anekdoter, løser krydsordsopgaver, løser ordgåder.
Den musikalske intelligens
Evnen til at tænke musikalsk, høre mønstre og genkende dem, huske dem og måske manipulere dem. Mennesker med en udtalt musikalsk intelligens kan mere end bare huske musik med lethed de kan ikke få den ud af deres hoveder. Den er ikke overraskende udtalt hos musikere, sangere og komponister. Det musikalsk intelligente menneske holder af mange forskellige former for musik, husker melodien, har rytmesans, synger med på sangene, nynner, slår med på rytmen, fornemmer tonehøjden, er spontant harmonisk, fascineres af lyde, bemærker fuglesang og andre naturlige lyde, er en god danser.
Den rumligt visuelle intelligens
Evnen til at repræsentere den rumlige verden for sit indre øje på samme måde som sømænd og piloter navigerer, eller som en skakspiller og skulptør ser ting for deres indre blik. Den rumlige intelligens kan bruges både i kunst af malere og skulptører, samt i videnskaben af fysiologer og topologer. Det rumligt visuelt intelligente menneske er opmærksom på visuelle detaljer, nyder et stort udvalg af kunstarter, har stor visuel forestillingsevne, tegner, laver kruseduller, er rumligt opmærksom, har retningssans, ser film og TV, forstår diagrammer, løser puslespil/ser hvordan de forskellige brikker passer sammen, tager billeder/Optager videoer, fornemmer farver, er en god bilist, er god til boldspil.
Den kropslige intelligens
Evnen til at bruge hele kroppen, eller dele af den, til at løse problemer, lave noget, eller skabe noget. Denne intelligens er udtalt blandt atleter, skuespillere, tryllekunstnere og dansere. Det kropsligt intelligente menneske dyrker masser af sport, er praktisk anlagt, har hobbyer som håndværk og modelbygning, skal røre ved tingene, skal afprøve tingene, har en god balance, går meget, er udendørstypen, danser, finder løsningen ved at prøve sig frem, har svært ved at sidde stille, har et livligt kropssprog.
Den personlige intelligens
Er evnen til at forstå sig selv, vide hvem “jeg” er, hvad “jeg” kan gøre, hvad “jeg” ønsker at gøre, hvordan “jeg” reagerer på mine omgivelser og situationer, hvad “jeg” skal undgå, og hvad der tiltrækker “mig”. Vi drages mod mennesker med en stærk personlig intelligens, for de har ofte tjek på sig selv og deres omgivelser. De ved ofte hvad de kan og ikke kan, og hvordan de skal løse et problem. Det personligt intelligente menneske er selvbevidst, er motiveret, er beslutsom, er eftertænksom, er stille, foretrækker at arbejde alene, foretrækker eget selskab, har tit en dagbog, “tænker”, dagdrømmer.
Den sociale intelligens
Evnen til at forstå andre mennesker. Det er en færdighed vi alle har brug for, men den er specielt udtalt hos undervisere, sælgere og politikere. Enhver, som i sit daglige arbejde kommer i kontakt med masser af mennesker, har brug for den sociale intelligens.Det socialt intelligente menneske er en menneskekender, foretrækker at have selskab, gruppearbejder, har mange nære venner, motiverer andre, er medlem af klubber, bemærker andres humør, bekymrer sig om andre, er måske en festabe.
Betydningen af følelsesmæssig intelligens
I sin bog “Følelsesmæssig intelligens” beskriver Goleman, hvad det er, der spiller ind, når nogle mennesker med en høj IK roder med deres liv, mens andre med en mere ydmyg IK klarer tilværelsen med bravur. Han understreger betydningen af følelsesmæssig intelligens, som hviler på kvaliteter som selverkendelse og selvbeherskelse, vedholdenhed, flid og motivation, indlevelsesevne og situationsfornemmelse. Disse kvaliteter er betegnende for mennesker, der udmærker sig i tilværelsen, hvis nære forhold fungerer, og som arbejdsmæssigt klarer sig suverænt. Disse personer er kendetegnet ved selvstændighed og selvdisciplin, næstekærlighed og medfølelse – basale evner, som er nødvendige, hvis vores samfund skal blomstre.
Goleman påviser, at mangel på følelsesmæssig intelligens medfører personlige omkostninger som f.eks. problemer med partnere, forældrerolle og psykisk sundhed. Han gør opmærksom på vigtigheden af, at vi styrker vores børns følelsesmæssige intelligens gennem deres opvækst, og han giver detaljeret viden om, hvordan vi på bedste vis kan anvende denne nye indsigt. Daniel Goleman definerer selv følelsesmæssig intelligens, som evnen til at kunne opfatte og forstå sine egne og andres følelser. Den er et udtryk for vor grad af medfølelse og empati samt for vores evne til at håndtere smerte og glæde på passende vis.
Disse nye indsigter tvinger os til at overveje det nuværende uddannelses- og evaluerings-system. Det er i alles interesse, at de forskellige uddannelsessystemer gør sig den ulejlighed at justere sig selv set i lyset af disse nye indsigter. Det er væsenligt at være opmærksom på at alle de forskellige former for intelligens hænger sammen og skal indgå i et harmonisk forhold, før vi kan tale om et menneske, der er alment intelligent. Det nytter således ikke at være meget følelesesmæssig intelligent, hvis man er total blottet for logisk sans. Der er generelt således at visse mennesker vil primært være orienteret mod IQ (rationel sammenligning og analyse / hovedintelligensen), andre mod EQ (følelsesmæssig eller sjælelig intelligens / hjerteintelligensen) og andre igen mod SQ (spirituel intelligens).
Enneagrammet og intelligenstyper
Enneagramet arbejder med tre former for intelligens; hjerte-, hovedet- og kropsintelligensen. Vi indeholder alle typer, men har præference for den ene af dem. Der er generelt således at visse mennesker vil primært være orienteret mod IQ (rationel sammenligning og analyse / hovedintelligensen), andre mod EQ (følelsesmæssig eller sjælelig intelligens / hjerteintelligensen) og andre igen mod kropsintelligensen (den fysiske intelligens).
Det bør dog nævnes at man undertiden ser at der i forbindelse med enneagrammet og intelligens, arbejdes med intelligenstyperne; rationel, emotionel og intuitiv – andre gange ser man at der tages udgangspunkt i Howard Gardner’s syv:intelligensformer og atter andre gange ser man at der tages udgangspunkt i Goleman’s Følelsesmæssig intelligens mv.
Personlighedstyper nr. 2, 3 og 4 har præference for hjerteintelligensen.
De ser verden gennem deres følelsesintelligens / filter. De er overbeviste om, at de ved at give udtryk for deres følelser, stemninger og et bestemt image, kan opnå en tættere forbindelse med andre og dermed den accept og anerkendelse de længes efter, fordi de oplever sig selv helt specielle og unikke i forhold til andre.
Personlighedstyper nr. 5, 6 og 7 har præference for hovedintelligensen.
Filtrerer deres livssyn gennem deres mentale evner. De søger at undgå smertefulde situationer, formindske deres ængstelse og øge sikkerheden ved at analysere, planlægge og forestille sig kommende begivenheder.
Personlighedstyper nr. 1, 8 og 9 har præference for kropsintelligensen.
Modtager deres indtryk gennem kroppens intelligens, gennem instinkter og fornemmelser. Ved at lytte til kroppen og instinkterne oplever disse typer, at de kan sikre deres personlige position eller plads, opnå et tilfredsstillende fysisk velbefindende eller en oplevelse af, at vide hvordan verden “skulle” være.
Nu er det heldigvis således at det reelt er komplet ligegyldigt hvilke kategorier af intelligens man vælger at benytte, da det som er det væsentlig er at finde ind til hvad det enkelte menneske motiveres af. Den basale motivationsgrad dækker over forhold, som er basale for os alle. Dette gælder behovet for frihed, penge, bolig, mental- og fysisk førlighed samt familie.
Dette er forhold, som vi alle i en eller anden grad søger at opnå, og det er først, når disse basale forhold er på plads, at vi har overskud til at fokusere på de mere essentielle motivationsforhold.
Grunden til at man i forlængelse af at finde ud af hvordan ens score er fordelt på de ni enneagramtyper, arbejder med at finde ud af hvordan det enkelte menneskes intelligens er sammensat er for at finde frem til hvorledes den udvikling som enneagrammet ligger op til skal foregå. Vi er alle unikke individuelle individer og vi motiveres og opfatter verden helt unikt. I jo højere grad man kan afdække hvad det enkelte menneske motivers af, jo nemmere er det selvsagt at få dette menneske til at udvikle sig.
Tag eksempelvis de mennesker som tager til verdens brændpunkter for at hjælpe. Der er vidt forskellige motiver, som ligger til grund for at de enkelte sygeplejersker, jordemødre, læger, logikere etc. tager afsted. Nogle mener, at det i sig selv er en motivation at få lov til at gøre en forskel. Andre føler sig motiveret af tanken om, at selv en lille indsats betyder noget for dem, man hjælper. For de fleste bunder beslutningen om at tage afsted i en blanding af mange forskellige motiver – en indre drivkraft, at gøre en forskel, en reaktion, nysgerrighed og eventyrlyst, at afprøve sine grænser og udvikle sig selv etc. Det som motivere en nødhjælpsarbejder af enneagramtype nr. 2 Hjælperen, den opofrende, vil selvsagt ikke være det samme, som motiverer en nødhjælpsarbejder af enneagramtype nr. 7 Eventyrer.
Stil spørgsmål om enneagrammet
Stil lige så mange spørgsmål du har lyst om enneagrammet eller din typeprofil
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål