Et tarotoplæg er et forudbestemt mønster hvori hver plads har en særlig betydning. Der er mange oplæg, traditionelle og moderne af skiftende kompleksitet. Nogle oplæg er fokuseret på særlige problemer, andre har en særlig form. Men der er ingen ubrydelige regler.
I princippet kan du lave dine helt egne oplægninger, der kan være så enkle eller komplicerede, som du ønsker det. Et oplæg laves ved at kortene blandes og lægges ud efter numeriske rækkefølge. Kortene lægges med billedesiden opad, hvis ikke andet er angivet.
Det simpleste oplæg består af 3 kort på række. Det er et begrænset oplæg, men glimrende at øve sig på, da det er ret overskueligt. Du kan selv rette oplægget ind efter dit eget behov. Eksempelvis hvis du ønsker at vide noget om hvad den kommende dag vil bringe, kan du lave et oplæg hvor de tre kort hver især repræsentere a) morgen, b) eftermiddag og c) aften. Et andet eksempel er hvis du ønsker at vide hvad du skal beslutte dig for i en given situation, kan du lave de tre kort repræsentere henholdsvis a) valgmuligheder b) fremtiden hvis dette valg foretages og c) omgivelsernes reaktion.
Du er velkommen til at trække endnu et kort og lægge det op til højre for kort nr. 3. Dette kort kaldes “Signifikatoren” eller “Det gode råd” og kan læses som et fingerpeg om, hvad det endelige overordnede udfald på dit spørgsmål vil være. Signifikatoren kan du vælge at benytte i alle tarotoplæg, dog har nogle i forvejen et kort der viser det samme som signifikatoren står for hvorfor dets relevans der er begrænset.
Fortid Problem Krop Hvad du har |
Nutid Årsag Tanke Hvad du trænger til |
Fremtid Løsning Sjæl Hvad du får |
Et lidt mere kompliceret eksempel på et tarotoplæg er den keltiske oplægning. Dette tarotoplæg foretages ved at lægge tre kort vandret og to horisontalt, således at de udgør et kors. Til højre for korset lægges fire kort. De horisontale fortæller om fortid, nutid og fremtid. De vertikale fortæller om bevidsthed og underbevidsthed. Midten af korset fortæller om sagens kerne og endelig benyttes de fire kort til højre for korset til belysning af spørgsmålet udefra.
Det keltiske oplæg er meget udbredt blandt tarotoplæggere men det er blot et blandt mange oplæg. Husk at der er ingen faste og ubrydelige regler for tarotoplægninger. I princippet kan du lave dine helt egne oplægninger, der kan være så enkle eller komplicerede, som du ønsker det.
Idet det keltiske oplæg er meget populært blandt tarotlæggere, knytter sig specielt til dette oplæg mange meninger om hvordan “det rigtige” keltiske oplæg skal foretages . Men dette er reelt set en smagssag. Der er ingen endegyldige regler. Du kan nedenfor se tre forskellige populære måde at lægge det keltiske kors på.
Det vigtigste i dit valg af tarotoplæg er at vælge et, der er velegnet til at svare på det spørgsmål eller den problemstilling, der fremlægges for kortene. Dernæst er det vigtigt at du vælger et tarotoplæg, som du har det godt med. Et som umiddelbart tiltaler dig og som du finder velegnet.
Det keltiske oplæg1. Nutid. Sagens kerne. Spørgerens nuværende omstændigheder. |
Det keltiske oplæg – II1. Grundkortet. Din grundsituation, udgangsposition. |
Det keltiske oplæg – III1. Hoved. |
HesteskoenBruges som vejledning for et konkret problem. 1 – Fortid. |
Den eneste eneBruges når du er på udkig efter den store kærlighed. 1. Hvorfor du ikke har mødt den rette endnu. |
Ny flammeBruges når du har mødt en potentiel partner og lurer på hvordan I passer sammen. 1. Årsagen til tiltrækningen. |
HoroskopetDette oplæg kaldes ofte horoskopet fordi det er knyttet til de 12 husene i zodiakken (stjernetegnene) og deres egenskaber. Kan bruges til alle typer af spørgsmål. Tidshorisont må angives på forhånd, f.eks. et år frem i tiden. 1. Personlighed, identitet, optræden (Vædderen). |
KalenderenOvenstående oplæg kan også benyttes i en anden udgave kaldet kalenderen. Denne bruges for at se på udviklingen måned for måned. |
ChakralæsningChakra er de kraft- og energicentre hvorigennem vi optager livsenergiens vibrationer fra kosmos. Ved at læse chakraerne ved hjælp af tarotkort, kan du få oplysninger om hvordan de syv centre fungerer. |
Sådan laver du tarotoplæg
Start med at rense tarotkort for uønsket energi
Hvis andre rører ved ens kort kan de opsamle uønskede vibrationer – og som ved mineraler, krystaller og sten, menes at kortene regelmæssigt bør renses for uønskede energiopsamlinger. Der menes således at være fare for forkert tolkning hvis kortene indeholder for mange uønskede energiopsamlinger.
Du bør altså respektere andre folks tarotkort og ikke røre ved dem uden ejermandens tilladelse. Dette er selvfølgelig ikke muligt under en seance men heldigvis findes der da en række metoder hvormed du kan rense dine kort. Eksempelvis kan du placerer et rensekrystal ovenpå dine tarotkort eller du kan gennemføre en healingssession, hvor du mentalt “trækker” energivibrationerne ud af kortene, indkapsler dem i en lille blå kugle af lys og sender denne af sted ud i universet.
Bland dine tarotkort
Du blander dine tarotkort på samme måde som du ville blande ganske almindelige spillekort. Mens du blander tarotkortene skal du have fokus på det hovedspørgsmål, som er stillet til kortene. Hvis der er flere vigtige underspørgsmål kan man dele bunken op i flere og blande disse hver for sig imens man fokuserer på underspørgsmålet. Idet intuitionen menes at ligge i venstre hånd anbefales det at bruge denne til at fordele kortene ud på det valgte oplæg.
Undertiden ses meget omstændige blandingsprocedurer, hvor man skal igennem en række forskellige blandinger af kortene og hvor hver enkelt position i oplægget skal dækkes af et kort taget fra et bestemt sted, eksempelvis i bunden af bunken eller hvis kortene er opdelt i flere mindre bunker så fra bestemte af disse bunker. Dette er en indpakning om man så må sige, der ikke ændre spor på indholdet.
Det anbefales meget at du ikke gør tarotkort sværere end det er i forvejen, ved at finde på alle mulige komplicerede blandingsprocedurer. Skønt der ikke er nogle, der kende de endegyldige svar på noget som helst indenfor det spirituelle univers, så er der dog undertiden udbredt enighed om forskellige ting. Ikke at det gør noget mere sandt at flere er enige om at forholder sig således, men for at gøre en lang historie kort så er de fleste kilder enige om at du bør blande dine tarotkort på samme måde som du ville blande ganske almindelige spillekort.
Når det så er sagt, skal opmærksomheden dog henledes på at blandingen af kortene er en slags rituel forberedelse, som giver din underbevidsthed tid til at bringe sig i dybere harmoni med de bestemet situationer eller spørgsmål, du ønsker at forelægge for tarotkortene. Det kan derfor anbefales at du finder dit eget lille indledende ritual, når du skal blande kortene.
Læg tarotkortene
Et omvendt kort er et kort, der vender på hovedet i en oplægning. Nogle tillægger dette en betydning, mens andre foretrækker at ignorere det og bare vende det den rigtige vej. Af de som tillægger det betydning menes enten at kortets resultat vil blive lidt forsinket, eller decideret at kortets resultat vil blive det omvendte af hvad kortet normalt betyder.
Er der nogen kort som falder på gulvet under blandingen eller under tolkningen, noteres dette før kortet lægges tilbage. Dette for at være opmærksom på om dette kort måske har et specielt budskab i forhold til spørgsmålet. Hvorledes du tolker de kort du har lagt kan du læse meget mere om i afsnittet “Tolkning af tarotkort”.
Stil spørgsmål om Tarotkort
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål