STOKKENES PAGE

la-wands-011
Beskrivelse:
Stokkenes Page viser en ung mand, en rejsende eller en budbringer, der står i en ørken og betragter en stok. Hans blik er fæstnet på stokkens top. Manden bærer gule klæder, hvorpå der er påtrykt firben. I hans hat er fastgjort en lille rød fjer, som symboliserer et begær, en lidenskab og en stræben, der endnu ikke er fuldt udfoldet. Mandens ungdom er symbol på uudfoldede muligheder. Kortet symboliserer muligheder og chancer. Det symboliserer den indre kreative mangfoldighed og overflod af ideer og påfund. Derfor har kortet at gøre med begyndelser på kreative processer og den særlige omsorg og næring, der er brug for i en opstartsfase.

Tolkning: Når du trækker Stokkenes Page, er det tegn på en begyndende dyb åndelig lidenskab i forhold til at frigive din kreativitet og udtrykke den i verden. Kortet symboliserer, at en ny ide spirer frem eller er spiret frem fra dit indre. Der er en entusiasme og tro tilstede overfor ideerne, fordi du ser deres potentiale. Kortet repræsenterer den indre del af din dynamiske natur, som med stor kraft bevæger sig i nye retninger – eller som ønsker at gøre det – for at opleve ubegrænset og inspireret kreativitet, der ønsker at komme til udtryk.

Andre ord der beskriver Stokkenes Page er: optimisme, befrielse fra angst, forår, åbenhed, begejstring, frihed, pionerånd, glæde, ny energi og udvidet opfattelsesevne.

Astrologi: Kortet forbindes med tegnet Vædder.

Affirmation: Jeg har tillid til mine visioner. Jeg går tillidsfuld frem i livet.

wands_11-marseilles

Tarot of Marseille

wands_11-Cary-Yale-2

Visconti

DE 78 TAROTKORT

DEN STORE ARKANA
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21 22
SVÆRDENE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
STOKKENE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
MØNTERNE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
BÆGERNE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

 

Stil spørgsmål om Tarotkort

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Tarotkort
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål