SVÆRDENES KNÆGT / RIDDER

la-swords-012
Beskrivelse:
Sværdenes Knægt viser en ridder i rustning på sin hest i fuld galop. Ridderen holder sit sværd hævet over hovedet, som tegn på at han er klar til kamp, eller han er i kamp. Hans ansigt udtrykker vrede og hans holdning aggressivitet. Landskabet er goldt, og skyerne er takkede og virker truende. Kortet symboliserer kæmperen og krigeren. Han besidder lutter aggression, trang til angreb, og han er fast besluttet på kamp – enten at dræbe eller at blive dræbt.

Tolkning: Kortet symboliserer heftig aktivitet og aggressivitet i intellektet. Det kan vise sig ved, at man kæmper ekstra hårdt for noget, man har en ubøjelig fasthed, stædighed, og at man formentlig også der ved driver sig selv for hårdt. Kortet symboliserer beslutsomhed i en bestemt sag eller situation. Det symboliserer dygtighed til at klare praktiske opgaver. Det kan betyde, at du er i oprør over noget og ikke ønsker at blive holdt tilbage eller begrænset.

Dette oprør mod for eksempel undertrykkelse udspringer af en længsel efter at være sig selv tro. Når du trækker dette kort, er det tegn på, at dine humørsvingninger er ude af kontrol,og de slører din mentale klarhed. Det er nødvendigt at kæmpe imod humørsvingningerne og have fokus på sund fornuft og praktisk tænkning. Kortet kan dog også betyde, at man er i stand til at kæmpe mod humørsvingninger og kan hjælpe andre med at lære at styrke deres praktiske fornuftige tænkning for at kontrollere deres stemninger.

Affirmation: Jeg er tro overfor mine idealer. Jeg er positiv og kreativ i min handlen.

swords_12-marseilles

Tarot of Marseille

swords_12-Cary-Yale

Visconti

DE 78 TAROTKORT

DEN STORE ARKANA
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
15 16 17 18 19 20 21 22
SVÆRDENE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
STOKKENE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
MØNTERNE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
BÆGERNE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

 

Stil spørgsmål om Tarotkort

Stil lige så mange spørgsmål du har lyst til om Tarotkort
Det er gratis og nemt – Stil et spørgsmål