la swords 008 - swords-008-h8 SVÆRD

Overordnet betydning
Tarotkort Otte Sværd repræsentere følelsen af at være fanget, indesluttet, begrænset, bakket op i et hjørne eller have dine hænder bundet. En opfattelse af håbløshed, hjælpeløshed, magtesløshed, slaveri, forfølgelse og tavshed eller censurering.

Problemet er blot at det er dig selv der opstiller alt dette. Du udøver selvcensur, du opstiller selv dine egne forhindringer og barriere. Du er på kortet omgivet af sværd, men du kan tage blindfoldet af og gå væk når som helst! Kortet er således en opfordring til at du kigger nærmere på hvordan du begrænser dig selv, hindre dig selv i udføjelse, at flyve frit.

Beskrivelse: Otte Sværd viser en kvinde i lange gevandter med armene bundet ind til kroppen og med bind for øjnene. Omkring hende er otte sværd stukket ned i jorden. I landskabet bag hende ses en borg, der ligger på et bjerg. Kortet kan tolkes, som at kvinden har forladt borgen på vej mod nye muligheder og en bedre fremtid, men på vejen er hun kommet i en situation, hvor hun ikke ved, hvad hun skal stille op med sin nyerhvervede frihed.

Kortet indikerer en følelse af at være fanget, og hvis hun selv vil og vælger det, kan hun løsne båndene omkring sig og sine øjne og se sin situation og realiteterne i øjnene. Men lige nu er der noget, der holder hende tilbage fra at gøre dette. Hun har ikke taget ansvaret for sin situation og ansvaret for at komme videre.

Tolkning: Kortet symboliserer forvirring over valgmuligheder. Kortet indikerer, at du befinder dig i en situation, du under ingen omstændigheder kan komme ud af ved hjælp af tanken: ved hjælp af spekulationer, analyser og planlægning. Tværtom jo mere du tænker over din situation, jo mere lader det til at garnet strammes om dig. Det er samtidig en valgsituation du står i, hvor valget forekommer dig overordentlig svært, fordi det ser ud som om, at ligegyldig hvilket valg du tager, vil der være store ulemper forbundet med valget.

Du føler dig spærret inde af omgivelsernes restriktioner og begrænsninger. Du befinder dig i et dilemma, hvor du er for svag til at kæmpe for dine rettigheder, fordi du ikke ser dem klart. Du er fanget af og offer for din ubeslutsomhed og din vilje til at overanalysere tingene. En forandring til det bedre er på vej, men du er nødt til at ændre din adfærd.

Kortet tyder på, at spørgeren har været bundet af forhindringer i fortiden, som har hindret vedkommende i at handle. Du er nødt til at vente, have tillid og være tålmodig til et svar eller større klarhed viser sig for dig.

Nøgleord: Andre ord, der bruges i beskrivelsen af Otte Sværd, er: tro på egen hjælpeløshed og svaghed, illusion om at være fanget, krise, begrænsninger og en svær situation.

Tal: I de næste otte uger eller måneder vil det være vigtigt for dig at forholde dig i ro og vente på, at en klarhed vil falde over dit sind og din situation.

Astrologi: Jupiter i Tvillingerne. Selvom det kræves af os, at vi vokser og udvider os (Jupiter) i forbindelse med at kunne se og rumme mange forskellige ideer og muligheder (Tvillingerne), er det vigtigt ikke at prioritere den ene frem for den anden, hvis vi ikke ser tingene klart.

Affirmation: Jeg har ansvaret for mit liv. Jeg er stærk. Jeg oplever min styrke i nuet. Jeg er åben overfor at se tingene klart.

swords 08 marseilles 155x300 - swords-008-h

Tarot of Marseille
Fournier

swords 08 visconti 153x300 - swords-008-h

Visconti
Yale University

tarot italien sverd 08 - swords-008-h

Italiensk tarotsæt
Lo Scarabeo

DE 78 TAROTKORT

DEN STORE ARKANA
0 1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21
SVÆRD
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
STOKKE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
MØNTER
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14
BÆGRE
1 2 3 4 5 6 7
8 9 10 11 12 13 14

TAROTOPLÆG
Prøv selv at lægge tarotkort

tarot stor arkana 15 300x141 - swords-008-h
TAROTOPLÆG - 1 KORT tarot stor arkana 07 300x141 - swords-008-h
TAROTOPLÆG - 3 KORT