SKÆBNEHJULET
Overordnet betydning
Tarotkort Skæbnehjulet peger på at tiden er gunstig for dit held, din skæbne, forandringer. Universet fungerer til din fordel for at hjælpe dig med at nå dine mål. Sørg for, at du får mest muligt ud af denne tid ved at fokusere din intention på, hvad du virkelig ønsker! Skæbnehjulet er en opfordring til at du tror på at du er på rette vej og fortsætter. Ikke alle dine alle ændringer er lette, men universet har en plan for dig, selvom denne plan ikke er klar for dig på dette tidspunkt.
Beskrivelse: Skæbnehjulet viser et hjul med adskillige symboler på fra den ægyptiske, hebraiske og kristne tradition. For eksempel optræder de fire hebraiske bogstaver, der udgør Guds eller Jehovas navn. Bogstaverne er: yod, he, vau og he. Hjulet svæver i luften mellem skyer. På hver sky er en figur – de fire levende væsener fra Ezekiels syn: en tyr med vinger, en løve med vinger, en ørn og en engel. Hver sidder de med en bog i hånden og læser.
Desuden er der omkring hjulet en slange, en sfinks og en djævel. Vi kan se, at som hjulet drejer vil slangen falde af hjulet, til gengæld vil djævlen komme op. Sfinksen, halvt kvinde, halvt løve sidder og troner over menneskers skæbne. Skæbnehjulet er et gammelt symbol på livet foranderlighed. Oftest ses det med mennesket til venstre, som stiger på hjulet, det modne menneske i sin storhedstid på toppen af hjulet og det gamle menneske, der falder af hjulet til højre.
Det er skæbnekortet, der minder os på, at livet altid veksler, altid har sine op- og nedture og sin vækst, kroning og forfald. Man skal vide, at ordet skæbne i denne sammenhæng ikke betyder, at menneskets liv er forudbestemt. Vi er selv herrer over de valg, vi foretager, og dem må vi tage ansvaret for – såvel de dumme handlinger som de kloge. Der er en stabilitet og en foranderlighed symboliseret i hjulet, ved at omkredsen bevæger sig og tiltrækker opmærksomheden, og aksen er det stabile, rolige centrum. Samtidig fortæller hjulets konstante bevægelse os om, at alt er i forandring og i konstant bevægelse.
Tolkning: Først og fremmest symboliserer Skæbnehjulet nye muligheder, mulighed for at opnå resultater, mulighed for at ændre dit liv i mere gunstige og positive retninger. Det er en mulighed for at ændre gamle mønstre og gamle måder at gøre tingene på. Når du trækker Skæbnehjulet, symboliserer det, at en ny begyndelse er på vej. I og med at du begynder på et nyt kapitel, vil du også være tilstede overfor livets cyklus og magi. Denne cyklus siger, at ligesom jorden og naturen er i bevægelse og accepterer ændringerne, der kommer – uden at dømme dem som værende gode eller dårlige – så vil det være fordelagtigt for dig at møde ændringerne med samme accept.
Find ud af hvilken holdning det er mest gavnende for dig at have til din situation. Hjulets cyklus symboliserer, at den første halvdel af rejsen i den ydre verden er tilendebragt, og det er nu tid for den anden, indre rejse at begynde. Det kan også være, at du finder at problemer løses, fordi at omstændighederne skifter.
Nøgleord: Andre ord, der beskriver Skæbnehjulet, er: livets bestandige op- og nedturen, karma, held og ændringer. Skæbne, forandring, afgørende øjeblikke, omvæltning, chance.
Forudsigelse: En ny begyndelse. Store begivenheder, som man ikke kan øve indflydelse på. At høste hvad der er blevet sået. Økonomiske muligheder.
Tal: Skæbnehjulet nummer er ti, det første af de dobbeltcifrede tal. Ti symboliserer fuldendelsen af en cyklus og begyndelsen af en ny.
Astrologi: Kortet er knyttet til Jupiter, som står for vækst, glæde og udvikling.
Affirmation: Jeg er fleksibel i perioder med forandring. Jeg tager hånd om mine forandringer. Jeg iagttager mit liv.
Det universelle princip: Skæbnehjulet står for mulighedernes, gennembruddets og ekspansionens princip.
Ovenfor er fire meget forskellige udgaver af Skæbnehjulet. Cary-Yale Visconti tarotkort fra omkring 1420’erne er hovedsagelig designet ud fra at skulle være smukke og gengive venner og familie. Det smukke gamle italienske tarotsæt har ligeledes sin hovedvægt på det kunsteriske udtryk. Marseille tarotkort er enkle da disse blev fremstillet så de egnede sig til trætryk. Oswald Wirth indvarsler nedtoning af kristne symboler og mere inspiration fra det okkulte, via skrifter især af Éliphas Lévi. Det okkulte kom herfra til at præge hvorledes tarotkort blev illustreret. Mest berømt er Rider-Waite tarotkort med massevis af symbolik fra Egypten, den jødiske kabbala, astrologien, alkymien og frimurerne.
Når du således skal tolke Skæbnehjulet har du forskellige muligheder. Det er anbefalesværdigt at tage udgangspunkt i illustrationerne vi har fra Rider-Waite, da de indeholder meget information i deres billedsprog. Bare husk at der er forskellige andre versioner af Skæbnehjulet. Du kan se mange flere illustrationer af Skæbnehjulet i sektionen “Illustrationer af tarotkort”.
DE 78 TAROTKORT
0 | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 |
16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 |
8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 |